Læsetid: 10 min.

’Det burde være lige så naturligt, at et barn af en professor bliver portør som omvendt’

Arbejdersønnen skal kunne blive akademiker. Og omvendt. Men det kræver målrettet stimulans fra de helt tidligere børneår, hvis vi skal forløse den enkeltes potentiale bedst muligt. Sådan lyder det i en ny bog om ulighed i uddannelse af Agi Csonka
Agi Csonka efterlyser en opprioritering af de praktiske fag i folkeskolen, hvor de ikke nyder samme respekt som de boglige fag.

Agi Csonka efterlyser en opprioritering af de praktiske fag i folkeskolen, hvor de ikke nyder samme respekt som de boglige fag.

Jacob Ehrbahn

5. august 2017

»Vi har fundet ud af noget smart hjemme hos os,« forklarer universitetslektoren en dag i midten af 1980’erne, da han smalltalker med den unge studentermedhjælper Agi Csonka i kopirummet på Institut for Statskundskab:

»Vi har et konversationsleksikon både i stuen og ude i køkkenet, for det er jo hen over middagsmaden, man kommer til at diskutere noget, der lige skal slås op, ikke?«

Han smiler indforstået, men der er intet ved hans udsagn, der rimer med det, den unge studerende kender hjemmefra: Hos familien Csonka i Ishøj slår man ikke lige noget op i et leksikon over aftensmaden. Faktisk taler man ikke ret meget sammen ved spisebordet. Hendes far og mor er trætte efter at have arbejdet hårdt hele dagen og foretrækker stilhed.

»De akademiske dyder – at forme et argument, diskutere og analysere – var ikke kompetencer, der var brug for i mine forældres liv, og ikke noget, der blev dyrket i min opvækst,« husker Agi Csonka i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • Michael Friis
  • Viggo Okholm
Jette M. Abildgaard, Michael Friis og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Sådan ville det jo være hvis der var absolut social mobilitet. Da der kun er et vis antal positioner 'på toppen', så skal én jo rykke 'ned', hvis én skal rykke 'op'.

Desværre er virkeligheden en anden. Dem på toppen tager sig oftest af hinandens børn ved ansættelser.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Her er der da vist endelig en akademiker som kommer rundt om problematikkerne om kultur/interesser/ambitioner og uddannelse. Det at intelligens ikke er statisk er meget vigtig, og generelt betyder det så ikke at alle har muligheden for at blive professor hvis man mener de er kloge. Men at alle på et eller andet stadie får mulighed for at nå sit potentiale og anerkendes for det uanset hvilket erhverv.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg havde en kammerat hvis far var sagfører og da han (altså kammeraten) fik skistøvler (lige efter han var begyndt i gymnasiet, som jeg var erklæret uegnet til) prøvede jeg dem og syntes de var underlige at gå i, hvad de selvfølgelig også var fordi de kun er beregnet til ski. Den begrænsende fornemmelse i knæene blev en slags påskud for ikke drømme om selv at komme på skiferie. Min far var nemlig tjener og skiferie lå ikke i kortene hos os. Åndssvage skistøvler, man kan ikke engang rejse sig op!

Karsten Aaen, Trond Meiring, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Dennis Jørgensen og Tina Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg bliver lidt træt... Træt af at med ufaglærte eller max én faglært forældre er vi lavere intelligente, og det med leksikon er en by i Rusland. Min far er faglært, min mor er ufaglært, og ikke kun det, men har også en anden kulturel baggrund. Og tænk jeg har en akademisk uddannelse. Jeg har aldrig set mig selv som mønsterbryder. Min barndom har været yderst stabil, hvis vi var i tvivl om noget, slog vi det selvfølgelig op i Lademanns leksikon. Vi er aldrig blevet pacet til at skulle tage en akademisk uddannelse, men der har været en forventning om vi -selvfølgelig- skulle have en kompetencegivende uddannelse, så vi kunne få et job og sørge for os selv. Så var der ellers frit valg på alle hylder. Og jeg er i den grad taknemmelig for systemet, der så rent faktisk gjorde det muligt for mig at læse en akademisk uddannelse.

Søren Kristensen

Tillykke med at du klarede det, Sussi. Men statistikken siger altså at samfundet reproducerer sig hierakisk (rige folks børn bliver rige og fattige folk...) mens den sociale mobilitet er faldende. Det hele kan sammenfattes i et ord, som ikke eksisterede da jeg var ung og boede i en skodlejlighed med en latterlig husleje: forældrekøb.

Grethe Preisler

Det giver vel nærmest sig selv, at hvis man ikke behersker det sprog, der undervises på, når man starter i folkeskolens nulte klasse som fem-seksårig - f.eks. fordi man kommer fra et hjem, hvor de voksne ikke behersker det - har man et handicap. Et handicap der skal overvindes, før man kan få udbytte af den 'fri og gratis' adgang til 'en videregående uddannelse' med udsigt til klare sig bedre i konkurrencen om de bedste stillinger til den højeste aflønning i h.t. gældende overenskomst mellem 'arbejdsgivere' og 'lønmodtagere' i Akademikernes Centralorganisation (af onde tunger også kaldet djøf).

Når Agi Csonka, som var et kvikt og opvakt barn, skønt hun kom fra et hjem, hvor forældrene var kommet til Danmark som flygtninge fra Ungarn i 1950-erne og måtte forsørge sig selv og deres børn som ufaglærte, der hverken havde klaver eller leksikon med sig hjemmefra, præsterede at lære sig selv at læse, før hun kom i skole, var det nok mest fordi hun fra dag et efter udløbet af sin mors barselsorlov blev anbragt i en vuggestue (og senere en børnehave), hvor både pædagogerne og de fleste af de andre unger i forvejen havde dansk som modersmål .... ;o)

Karsten Aaen, ulrik mortensen, Niels Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Tak Søren. Det er slet ikke min mening at anfægte statistikkerne. Det er måske mere tilgangen til intelligens, jeg vil jo ikke mene at intelligens har noget at gøre med ens faglighed. Jeg tror stabilitet i barndommen er vigtig, og jeg tror at guide, vejlede og tale med ens børn kan være med til at sætte et kim der kan få lov til at gro. Vi spejler jo os i dem vi ser til hverdag, og det gælder også uddannelse.

Grethe Preisler

Hold på hat og briller, nu bliver det da morsomt for alvor.

Agi var i aftenshowet på TV i går for at fortælle om sin nye bog og blive interviewet om, hvor tidligt hun selv blev opmærksom på forskellene mellem livet i det hjem, hun kom fra, og livet i 'de højere akademiske snirkler' i Danmark. Her fortalte hun blandt andet, at hendes mor startede sin 'erhvervskarriere' i Danmark som rengøringshjælp i en Hellerupvilla med reoler med og i massevis og abstrakt kunst på væggene, hvor der var længere mellem møblerne og knap så rent i krogene som hjemme hos familien Csonka. Til gengæld havde fruen i huset - som åbenbart var hjemmegående - tid og kræfter til selv at tage sig af børnenes opdragelse, også når det gjaldt husalfens medbragte barn, der ikke blev behandlet anderledes af hende end de børn, det celebre ægtepar selv havde sat i verden.

Jeg blev squ helt nostalgisk og kom uvilkårligt til at tænke på 'de gode gamle dage' i 1944 og filmen "Elly Petersen" med Bodil Kjer i hovedrollen som pigen fra landet, der kom til København med 'firetoget' og fik en plads som husassistent i en velhaverfamilie i Hellerup. Hvor hun blev veninde med husets datter, der lærte hende at spille tennis, men endte med at vende hjem til provinsen igen for at passe sin egen syge mor, da det omsider gik op for hende, at der trods alt var måde med velviljen og ligestillingen i Hellerupfamilien, da hun 'forlovede sig' med husets søn og regnede med, at de skulle giftes med hinanden, når han engang blev færdig med sit studium.

Karsten Aaen, Niels Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det kunne han, Jens Thaarup Nyberg

Men guldalderdigteren H.C. Andersen var da også fornuftig nok til at lade sønnen Edvard i huset hos patricierfamilien Collins ordne sine pengesager for sig, da digtningen langt om længe begyndte at kaste så meget af sig, at han kunne leve af renterne af sin indkomst, hvis det skulle knibe med at få tid til skriveriet, når der også skulle rejses og leves for honoraret fra forlæggerne .... ;o)