Demokratiet ligger for døden – men de fleste er ligeglade

Verden over bestræber autoritære ledere som Putin, Erdoğan, Orbán og Trump sig målrettet på at udhule demokratiet og likvidere dets værdier. Skal vi stoppe den antiliberale kontrarevolution, må vi besinde os på menneskerettighedernes universalitet
Vi må fortsætte med at gentage for os selv og for alle omkring os, at vores menneskerettigheder er – som det hedder i Verdenserklæringen – ’lige og umistelige’. Heri ligger, at hvis en fjern kleptokrat afskaffer dem for sine undersåtter, så svarer det til, at de også afskaffes for os.

Vi må fortsætte med at gentage for os selv og for alle omkring os, at vores menneskerettigheder er – som det hedder i Verdenserklæringen – ’lige og umistelige’. Heri ligger, at hvis en fjern kleptokrat afskaffer dem for sine undersåtter, så svarer det til, at de også afskaffes for os.

Steffen Kugler
12. august 2017

Skulle vi opstille en liste over de seneste ugers bidrag til den demokratiske ordens fremadskridende globale sammenbrud, måtte den som minimum omfatte Tyrkiets skueprocesser mod journalister fra det toneangivende dagblad Cumhuriyet, Vladimir Putins forbud mod de virtuelle private netværk, der anvendes af demokratiske aktivister for at undgå censur, og Apples beslutning om ikke længere at sælge samme teknologi i sin kinesiske app-store.

Føj hertil Ungarns statsfinansierede plakatkampagne, der skildrer oppositionspartier og ngo’er som dukker i den jødiske milliardær George Soros’ hånd; Polens forsøg på at likvidere sine domstoles uafhængighed (som dog blev delvist bremset af præsidentens vetoret) samt Venezuelas valg af ny forfatningsgivende forsamling, som over halvdelen af ​​befolkningen boykottede i en situation, der ligner forstadiet til borgerkrig. 

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Poul Anker Sørensen
    Poul Anker Sørensen
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Espen Bøgh, Poul Anker Sørensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Efter min mening for meget mainstream - i overensstemmelse med kapitalens interesser. Han har været aktiv på Channel 4, en reklamefinansieret engelsk statsejet tv-kanal a lá TV2

Alle de eksempler, han nævner, kræver efter min mening en langt dybere og grundigere bearbejdning, før man dømmer demokratiets nedlæggelse over dem.

Flere af dem er respons på neoliberal kapitals hersken over demokratiet. jf. Ungarn og Polen fx.
I Tyrkiets situation glemmes kupforsøget for et år siden. Samt forståelse af nobelpris -modtageren Pamuks værker.

I Rusland er det ikke Putin, men Dumaen, der lovgiver.

Og i USA er det aldrig bevist, at Trump har en ulovlig forbindelse til russiske hackere.

Men det er nemt i vore dages medieverden, at fyre sådan noget af.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Den post-demokratiske tænkning er der nu - så kommer det post-demokratiske samfund der viser sig at være den "corporate state" med Amazon,Google,Microsoft og Wall Street som dem der bestemmer i et pseudo-demokrati hvor politikerne får løn som de fortjener.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Torben K L Jensen,
Så er jo det bare at hive ud stikkene, eller hacke computerne, så er de magter (u-)effektivt sat ud af spil...

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Hvis demokratiet ligger for døden, så har vi altså haft, og så har vi da stadigvæk et (dødssygt) demokrati. Hvis dette er rigtigt, hvornår har så vores demokrati sidst været levende?

Brugerbillede for Jens Pedersen
Jens Pedersen

Mason overser mange ting, men én af de væsentligste er formentligt at de dominerende, angiveligt demokratiske magter i verden, ikke selv har udviklet samfund og politikker som følger fundamentale, demokratiske forskrifter (eksempelvis noget så banalt som adskillelse af de tre magter). Og derfor kan det næppe overraske at den dominerende model for demokrati her på kloden, nemlig det deliberative konkurrencedemokrati, ikke kan fungere som forbillede for udvikling af globale, demokratiske tilstande, når den med krig og repressive politikker søges eksporteret til såkaldt uudviklede lande.