Læsetid: 9 min.

Derfor slog vi op: ’Alt, vi lavede sammen, havde den der følelse af noget uendeligt’

Hvorfor holdt kærligheden ikke? Det spørger vi en række ekskærester om. Anders Schlanbusch og Karen Margrethe Kirkegaard mødte hinanden i 1989 og var kærester i et års tid. Siden brugte de begge to lang tid på at komme sig
Hvorfor holdt kærligheden ikke? Det spørger vi en række ekskærester om. Anders Schlanbusch og Karen Margrethe Kirkegaard mødte hinanden i 1989 og var kærester i et års tid. Siden brugte de begge to lang tid på at komme sig

Privatfoto

5. august 2017

Karen Margrethe Kirkegaard, 45 år

– Hvad var det ved Anders, du faldt for?

»Han var så anderledes end alle de andre. Han kom ind i 6. klasse fra en lilleskole, og han havde kæmpestort mikrofonhår og gik i en slidt cowboyhakke. Og så var han totalt flabet – en rigtig slagterhund. Han var også sød. Og rigtig, rigtig sjov.«

– Hvad elskede du hos Anders?

»Han var meget umiddelbar og kærlig. Han sagde det, han mente. Man skulle ikke passe på. Der var ikke nogen underliggende lag. Det var meget ærligt. Og så var han helt sin egen. Jeg kan godt komme til at gå forbi mænd, jeg har kysset, men ikke Anders. Ham vil jeg altid kunne kende.«

– Hvad irriterede dig mest?

»Det ved jeg ikke. Jeg kan faktisk ikke rigtig komme på noget.«

– Hvad var den bedste oplevelse, I havde sammen?

»Vi havde virkelig mange gode oplevelser. Vi rejste sammen, blandt andet til Leningrad i 1990, hvilket var stort og smukt og ekstremt – også på grund af den tid, det var. Men vi festede jo også sammen. Og han kørte motorcykel, hvor jeg sad bag på. Alt, vi lavede sammen, havde den der følelse af noget uendeligt, og at man følte sig udødelig. Også selv om man bare kørte op til sommerhuset og drak te og spillede kort.«

– Hvad var den værste oplevelse I havde sammen?

»Det var en motorcykelferie, hvor vi kørte rundt i Sverige om sommeren. Det var en forfærdelig tur. Vi havde ikke fået afstemt vores forventninger. Jeg havde en idé om, at vi skulle benytte os af allemandsretten og fiske i en bæk, ligge i telt, klaske myg og kysse. Men Anders ville gerne følges med andre motorcyklister og køre helt til Nordkap, og det var hverken jeg eller hans motorcykel gearet til. Jeg fik faktisk nyrerystelser, fordi vi kørte og kørte, uden at jeg havde nyrebælte på. Så jeg endte med at ligge er sted i Finland og kaste op.«

– Hvordan vil du beskrive jeres sexliv?

»Det var det allerførste sex, jeg oplevede med en rigtig kæreste. I modsætning til et fredagsknald var det første gang, jeg havde sex med en person, jeg følte mig totalt tryg ved. Så det var utrolig spændende. Måske ikke hvis jeg tænker tilbage på det i dag – det var ikke avanceret på nogen måde, men dengang var det en helt ny verden, der åbnede sig.«

– Hvornår begyndte det at gå galt?

»Det var nok stille og roligt efter motorcykelturen. Efter den sommer begyndte han at læse HF. Jeg læste HF et andet sted, og jeg kan huske, at jeg kom og besøgte ham en dag derude, og så sagde han: ’Hende, der kommer der, reagerer måske lidt mærkeligt, når hun ser dig.’ Så jeg tænker nok, at han måske var begyndt at se sig lidt omkring.«

»Og så kom vi fra meget forskellig baggrund. Jeg var vokset op i et pænt villakvarter, hvor vi var tre søde piger og en hund. Det var nogle helt andre værdier end hans familie, der boede i bofællesskab med fællespool og fællesspisning. Det blev efterhånden et problem – især for ham. Jeg syntes jo bare, hans familie var fed og spændende, men han syntes nok, det indimellem var lidt anstrengende at komme i mit hjem. Jeg husker engang, hvor jeg stod op en lørdag morgen og kom ind i køkkenet og så sad både Anders, hans mor, far og storebror splitternøgne ved morgenbordet. Jeg tænkte ’Okay?’. Det var jeg ikke vant til. En anden gang mødte han til gengæld op i bar overkrop i køkkenet hjemme hos os, hvor min far sagde: ’Her i huset har vi noget på overkroppen, når vi spiser.’ Anders gik ud og kom tilbage med et stykke sytråd, han havde bundet om maven. Det var helt vildt provokerende, men sådan var han. Så det var svært indimellem. Og det blev tydeligere og tydeligere.«

– Hvordan sluttede det?

»I en efterårsferie, hvor vi skulle i sommerhus med hele det gamle slæng. Han gjorde det forbi første aften og kørte hjem igen på sin motorcykel. Han slog op og efterlod mig tudende i sommerhuset sammen med syv andre venner.«

– Hvad gjorde du, da forholdet begyndte at gå galt?

»Jeg gjorde nok ikke så meget. Jeg troede i min naivitet, at det hele nok skulle gå.«

– Hvad gjorde Anders, da det begyndte at gå galt?

»Han gjorde det forbi.«

– Kunne forholdet have været reddet?

»Nej. Det tror jeg faktisk ikke. Vi havde kigget forelsket på hinanden i fire år i folkeskolen, så det skulle bare prøves. Men det havde sin tid.«

– Savner du nogle gange at være kærester med Anders?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg har valgt alle mine ekskærester med omhu, og vi er stadig gode venner i dag. I mange år var vi del af den samme vennekreds, og jeg har også mødt den kvinde, han er gift med i dag.«

– Er det utænkeligt, at I kunne finde sammen igen?

»Ja. I virkeligheden har vi haft mere glæde af at være venner.«

– Hvor længe var du ked af det efter bruddet?

»Længe. Jeg fik først en kæreste et år efter, hvilket var lang tid dengang, hvor man var 18 år.«

– Når du tænker tilbage, er der så noget, du ville gøre om?

»Nej. Og det er en oplevelse, jeg absolut ikke ville være foruden.«

– Hvad har du lært at forholdet med Anders?

»Det var mit første indblik i, hvad det vil sige at komme så tæt på ikke bare et andet menneske, men også en anden familie. Jeg skulle også lære at værdsætte en svigerfamilie – dem havde jeg jo ikke valgt. Men det var virkelig også meget lærerigt for mig. Ikke mindst fordi de var så anderledes, end det jeg kom fra.«

Anders og Karen Margrethe

Karen Margrethe Kirkegaard og Anders Schlanbusch mødte hinanden i folkeskolen på Hareskov Skole, hvor de gik i klasse sammen fra 6. til 9.klasse.

De blev kærester i 1989, da de var 17 år gamle og var sammen i godt et år.

Anders Schlanbusch, 46

– Hvad var det ved Karen, du faldt for?

»Hun var meget genert. Jeg kunne godt lide hendes generthed. Jeg kunne se igennem, at der var en, jeg godt kunne lide på den anden side. Og så var hun meget smuk, syntes jeg.«

– Hvad elskede du hos Karen?

»Hun elskede den, jeg var, og det elskede jeg hende for. Jeg følte, der var plads til, at jeg kunne være mig selv. Til trods for, at hendes forældre ikke syntes det samme som hende. Jeg var ikke på bølgelængde med hendes forældre – sagt diplomatisk. Og Karen, som ellers ikke gjorde oprør mod dem, gjorde det på mine vegne. Så stille og rolig, hun var, når det gjaldt mig, lagde hun ingen fingre imellem over for sin forældre, når det gjaldt om at forsvare mig. Det elskede jeg hende for.«

– Hvad irriterede dig mest ved Karen?

»Jeg tror ikke, der var noget, der irriterede mig. Jeg kan ikke afvise det, men ikke noget, jeg kan erindre.«

– Hvad var den bedste oplevelse I havde sammen?

»Der var utroligt mange ting, som jeg husker tilbage på. Men ikke en enkelt, som stak ud.«

– Hvad var den værste oplevelse, I havde sammen?

»Vi havde en hård tur til Nordkap på min motorcykel. Jeg havde besluttet mig for at holde op med at ryge, så jeg var ikke så sjov at være sammen med. Jeg var faktisk ikke specielt hensynstagende, i forhold til at hun var den eneste, jeg var sammen med på turen. Jeg har faktisk haft dårlig samvittighed lige siden. Vi kørte også alt for meget på motorcykel. Også mere end hun ville. Men jeg slog lidt hårdere i bordet, end hun gjorde. Det var lidt strengt. Sådan husker jeg det faktisk. På det tidspunkt kunne jeg ikke gøre det anderledes, selv om det ikke var det fineste, jeg leverede. Så det var ikke en dårlig oplevelse med Karen – mere en dårlig oplevelse med mig selv og min måde at være på. Hun tog det faktisk utroligt pænt.«

– Hvordan vil du beskrive jeres sexliv?

»Jeg kunne godt lide at have sex med Karen. Vi tog meget langt tilløb, fordi hun havde haft nogle dårlige oplevelser. Jeg var villig til at vente på, at hun var klar til det. Det kunne ikke være anderledes. Indtil det lige pludselig var okay. Jeg tror, jeg var meget bange i begyndelsen. Og jeg var bange for at vise, at jeg var bange – og det gjorde det ikke meget bedre. Men det forsvandt og blev rigtig godt.«

– Hvornår begyndte det at gå galt?

»Det var nok på den der tur til Nordkap. Og så var jeg meget styret af, hvordan jeg troede, tingene skulle være, frem for hvordan jeg rent faktisk havde det. På et tidspunkt følte jeg mig fanget i forholdet. Og jeg var meget dårlig til at udtrykke følelser dengang. Virkelig ringe.«

– Hvordan sluttede det?

»Jeg kan faktisk ikke huske det helt præcist. Jeg kan huske, at min far havde fortalt, at deres naboer blev skilt, og at det havde været noget rod frem og tilbage. Og min far sagde, at ham naboen jo bare skulle have sagt, at han ikke elskede sin kone mere. Og så tænkte jeg: ’Nå, det er sådan man gør.’ Og så sagde jeg netop det til Karen, selv om det var den værste løgn. Det passede ikke, men jeg var så ringe til at udtrykke mig, så jeg gjorde det ud fra en form. Det var utroligt sløjt. Og så var jeg for stolt til at gå tilbage og sige, at det var noget vrøvl. Så det stoppede meget brat.«

– Hvad gjorde du, da forholdet begyndte at gå galt?

»Jeg husker ikke, at jeg gjorde ret meget, andet end at jeg fortalte hende, at vi ikke skulle være kærester mere. Dilemmaet var, at jeg havde en forestilling om, at hendes forældre ikke ønskede mig i deres hjem, og at det gjorde det meget svært for mig at komme igen.«

– Hvad gjorde Karen, da forholdet begyndte at gå galt?

»Jeg kan ikke huske det. Og hvis jeg skal være hudløst ærlig, tror jeg, at jeg havde hovedet oppe i røven på mig selv.«

– Kunne forholdet have være reddet?

»Ja. Hvis jeg havde været et andet sted, end jeg var. Men det var jeg ikke. Jeg var jo der.«

– Savner du nogle gange at være kærester med Karen?

»Jeg har i hvert fald tænkt på det ufatteligt mange gange, må man sige.«

– Er det utænkeligt, at I kunne finde sammen igen?

»Det er meget svært at svare på. Man kan aldrig sige utænkeligt med nogen, som har været så stærk en kærlighed, som hun var for mig. Selv i dag er det en skandale, når jeg tænker tilbage. Men på det tidspunkt kunne jeg ikke gøre andet. Karen har sikkert tilgivet mig mange gange, men det tog tid at komme sig over i forhold til mit eget liv.«

– Hvor længe var du ked af det efter bruddet?

»I mange år. Uanset at jeg havde mange andre kærester.«

– Når du tænker tilbage, er der så noget, du ville gøre om?

»Ja, rigtig meget. Men der, hvor jeg stod, var det utænkeligt. Min kontakt med mine egne følelser var svækket af en ufattelig angst for de samme følelser. Så det bed sig selv i halen.«

– Hvad har du lært af forholdet med Karen?

»Jeg lærte, at det var muligt at blive rummet af et andet menneske for den, jeg var. Det var ikke noget, jeg oplevede så tit. Det var Karen faktisk virkelig god til. Hun satte ikke spørgsmålstegn ved den person, jeg var.«

Serie

Derfor slog vi op

Vi dykker ned i kærlighedens anatomi og helt derind, hvor det gør ondt. Ekskærester fortæller, hvad de forelskede sig i, og hvorfor de alligevel endte med at gå fra hinanden.

Har du og din ekskæreste lyst til at fortælle, så skriv til modernetider@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu