Interview
Læsetid: 5 min.

’Hvor fanden er det 21. århundrede henne? Tingene går ikke hurtigt nok. Da jeg var 15 år troede jeg, at jeg skulle bo på Mars i år 2000’

Det kan godt være, at X Factor synger på sidste vers, men Thomas Blachman er ikke færdig. I næste uge udkommer han med en lille pamflet, ’Længe leve den kreative masse’, der skal inspirere landets unge til at få flere og bedre ideer, så vi ikke ender som en nation af fedterøve
’Der kommer 60.000 nye skolelever i skole hvert år, og vi aner ikke, hvordan verden kommer til at se ud. Men vi ved, at hvis de ikke kan få ideer, så er de fucked. Det er ikke nok at synge en Kim Larsen-sang og smøre lidt olie på lærredet,’ siger Thomas Blachman.

’Der kommer 60.000 nye skolelever i skole hvert år, og vi aner ikke, hvordan verden kommer til at se ud. Men vi ved, at hvis de ikke kan få ideer, så er de fucked. Det er ikke nok at synge en Kim Larsen-sang og smøre lidt olie på lærredet,’ siger Thomas Blachman.

Mogens Flindt

Moderne Tider
26. august 2017

– Tillykke med bogen. Kan man sige, at den er et indkog af alt det, du har prædiket for befolkningen de seneste ti år på tv?

»Fuldstændig. Mit tv-program er snart slut, og jeg vil gerne runde af med en lille ting. Jeg ser gerne, at børn får en større forståelse af, hvad de har til rådighed. Hvordan de kan forme sig selv. Hvordan de bevæger sig. Hvordan de lægger deres toneleje. Hvordan de bruger musikken i sproget. Hvordan de når frem til noget andet end det forudsigelige. Hvordan de lærer at opføre sig, som om de var fulde uden at være fulde.«

– Så det er en selvhjælpsbog?

»Det er ikke en selvhjælpsbog, og det er ikke noget, jeg skal sælge en skid. Det er ikke øvelser, det er beføjelser, det er selvtilladelser. At de unge mennesker kan tillade sig at gå ud og lade deres indre idiot gå amok, mens deres lille geni sidder på skulderen og siger: ’Hey, det var sgu genialt.’ At være et skridt efter sig selv. Følelsen af, at man ikke behøver at være så forsigtig i det, man siger og gør, og hvordan man opfører sig. Det er bare at komme op på cyklen. Det savner jeg, når jeg går på gaden. Jeg keder mig på fælleskabets vegne. Hvor fanden er det 21. århundrede henne? Tingene går ikke hurtigt nok. Da jeg var 15 år, troede jeg, at jeg skulle bo på Mars i år 2000.«

»Der kommer 60.000 nye skolelever i skole hvert år, og vi aner ikke, hvordan verden kommer til at se ud. Men vi ved, at hvis de ikke kan få ideer, så er de fucked. Det er ikke nok at synge en Kim Larsen-sang og smøre lidt olie på lærredet, al idégenerering er en kunstnerisk proces – at løse problemet med CO2-udslip eller ensomhed, det er en kunstnerisk proces, som kommer ud af en længsel, der bearbejdes og realiseres. Det kræver selvtillid, og den selvtillid får de ikke i uddannelsessystemet i dag. Man burde hviske dem i øret, at der også er andre mekanismer i mennesket.«

Thomas Blachman: ’Længe leve den kreative masse’

– Hvad er det for mekanismer?

»Den evige samtale, vi har med os selv. En ufaglært sandhed i én, som henvender sig. Hvordan blev Dyne-Larsen til Dyne-Larsen? Hvordan bliver en god tømrer en god tømrer? Fordi der er nogle spørgsmål, de stiller sig selv, som skal besvares, noget, de tager ansvar for, noget, de skal vælge fra.«

»Når barnet leger, fordyber det sig fuldstændig. Det er kreativ idégenerering, som de ikke sætter spørgsmålstegn ved. I 0. klasse leger de, i 1. klasse er det tornyster og disciplinering, og lige pludselig føler de sig svigtet. De mister noget. Jeg vil lave et nyt fag i folkeskolen: To timer om ugen fra 1. til 9. klasse, hvor man lærer det, man laver på designskoler og arkitektskoler: Hvad man gør, når man får en idé.«

»Når man går rundt og spørger folk: ’Hvad er dine ideer?’, så regerer folk prompte med at sige: ’Øøh, jeg har ingen ideer.’ Det er kommet bag på mig. Det er usikkerhed. Der er noget, som skal frigives i dem, noget, de skal have tilladelse til.«

– Du skriver i bogen, at alle unge har en indre stemme, som de skal lytte til. Hvad betyder det?

»Når man får en idé, er det, fordi noget i én siger: ’Hvad hvis du gør sådan her …’ Et bud på en løsning, som man ikke aner, hvor kommer fra? Gud tak for det! Det er vejskiltene i skoven, der siger: ’Du skal gå til højre eller venstre som menneske.’«

– Hvad hvis ens indre stemme siger, at man skal gøre noget, som er mindre heldigt? Slå alle vantro ihjel for eksempel …

»Det vidste jeg, du ville sige. Hvor vidste jeg det fra? Det kan man så sige. Jeg vil mene, at højrepopulisme og radikalisering kommer ud af en eller anden autoritetsbevægelse. En mangel på almen respekt for forskellighed. Det er et resultat af det modsatte: ekstrem autoritetstro.«

– Men menneskers intuitive fornemmelser kan vel være både hårde og umoralske …

»Jeg skriver om gode ideer. Er det en god idé at slå mennesker ihjel? Selvfølgelig ikke.«

– Du skriver, at man skal være spontan, uforudsigelig, grænseoverskridende og tale, før man tænker. Er de ting gode i sig selv?

»Alle siger, at man skal tænke, før man taler, men så får man ikke sagt, hvad man skal sige. Man skal lege med grænserne, men man skal beherske de almene sociale mekanismer og ikke være et dumt svin eller en fedterøv. Men det er fantastisk at dyrke sproget som en improvisationskunst.«

– Men er det virkelig godt i sig selv at overskride normer og gøre nye ting? Det kommer vel an på indholdet af det, man skaber, og ikke kun formen og processen. Er du ikke meget optaget af form?

»Man skal i hvert fald ikke stejle over det. Man skal være nysgerrig på andre mennesker og en hvilken som helst situation. Og det kræver en frisættelse. Frisk ilt. Man skal ikke have alle de her uvaner, som skaber bange fedterøve, der ikke tør sige to ord eller tage et ansvar for verden.«

– Når man ser dig i X Factor, lyder det ofte, som om du er ret venstreorienteret. Men de råd, du giver om at være uforudsigelig og nytænkende, kan de unge jo også bruge til at lukke grænserne, sende Danmark i krig eller sænke skatten for de rigeste. Altså ting, du indholdsmæssigt er uenig i …

»Jeg har et menneskesyn, hvor kreativitet er fællesnævneren. Jeg kommer ud af 1960’erne og 1970’erne: Astrid Lindgren, PH og Brandes. Jeg har spillet jazz hele mit liv. Man finder sin egen lyd, man interagerer, improviserer og afbryder. Får lortet til at swinge. Det er en frisættelse. Det er det, jeg slår et slag for. Om de unge vil lukke grænserne … det finder de selv ud af. Det handler om at få så mange bud som muligt fra frisatte mennesker. 5,7 millioner bud.«

– Du skriver også, at du godt kan lide at kortslutte mening, når du taler. At ’modsige sig selv uden at vise, at man selv er klar over, at det er det, man gør, for så at give lytteren den overraskelse, at det, man når frem til, faktisk er genialt’. Hvad betyder det?

»Det er en ting fra musikkens verden. Jeg er tilhænger af det kontrapunktiske: Strygerne laver et melodisk motiv, mens brasen laver et mørkt, dystert nedenunder. Kontraster. At du kan udvide rummet med så mange associationer oven i hinanden, at det kan føre til selvmodsigelser.«

Thomas Blachman: ’Længe leve den kreative masse – beføjelser til ungdommen’. Gyldendal, 56 sider. 59,95 kr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her