Læsetid: 8 min.

Frontex er vokset fra 40 til 300 ansatte. Det viser, at EU faktisk godt kan samarbejde på flygtningeområdet

EU’s fælles grænseagentur har siden oprettelsen i 2004 fået et større budget og et bredere mandat. Et eksempel på samarbejde mellem landene i EU om at løse flygtningekrisen. Men samtidig er Frontex kontroversielt, siger forskere
EU’s fælles grænseagentur har siden oprettelsen i 2004 fået et større budget og et bredere mandat. Et eksempel på samarbejde mellem landene i EU om at løse flygtningekrisen. Men samtidig er Frontex kontroversielt, siger forskere

Jacob Ehrbahn

5. august 2017

Man kan rejse frit.

Fra Grækenland i syd til Sverige i nord. Fra Portugal i vest til Letland i øst. Siden oprettelsen i 1957 har den fri bevægelighed været grundlæggende for samarbejdet mellem landene i EU, og med ophævelsen af den indre grænsekontrol har borgere i unionen kunnet rejse fra den ene ende af unionen til den anden og tilbage uden at skulle vise pas.

Det at kunne rejse frit mellem landene er blevet fremhævet igen og igen, blandt andet i den årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand af kommisionsformand Jean-Claude Juncker i 2015.

»Et unikt symbol på integrationen mellem landene i Europa,« sagde han om de åbne grænser.

Men for at bevare de åbne grænser mellem medlemslandene annoncerede Juncker et styrket fælles samarbejde om opretholde de ydre: 8.826 kilometer landgrænse og 42.672 kilometer havgrænse rundt om Europa.

»Det forventer vores borgere,« sagde han.

Siden oprettelsen i 2004 har Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) fået flere arbejdsopgaver og flere penge. Fra at være et lille agentur i Warszawa i Polen med et årligt budget på 46 millioner kroner og 43 medarbejdere på et kontor i storcenter i Waszawa er budgettet i dag vokset til 1,770 milliarder kroner, mens antallet af medarbejdere er steget til flere end 360.

Et år efter Junckers tale oprettede EU den første fælles grænse- og kystvagt med 1.500 mand.

Samtidig - ikke mindst de seneste uger - er Frontex blevet en vigtig stemme i flygtninge- og migrationsdebatten i Danmark og mange andre europæiske lande. 

»EU kan ikke blive enige om at fordele flygtninge og migranter, men de kan godt blive enige om at putte flere penge i Frontex. Hver gang landene mødes om noget med migration og flygtninge, så kan man være sikker på, at de kommer ud af mødet og siger, at Frontex får flere penge. Den er næsten sikker,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Hans Lucht.

Ifølge adjunkt ved Aalborg Universitet og forsker i flygtningestudier Martin Lemberg-Pedersen har landene i EU tidligere været uenige om grænsesamarbejdet i Frontex.

»Men de seneste års enorme politiske vanskeligheder med at findes fælles fodslag i flygtninge- og migrationskrisen har nok skubbet en del europæiske landes politikere i retning af løsninger som Frontex. Det har gjort landene villige til at samarbejde om kontrol,« siger han.

På den måde er Frontex ifølge forskerne både et eksempel på, at landene i EU kan samarbejde om dele af flygtninge- og migrationspolitik, men samtidig ikke kan samarbejde om andre.

»Frontex har kun mandat til at adressere en del af problemet, den del, der handler om grænsebevogtningen, men ikke intern omfordeling eller de problemer, som er årsagerne til, at folk kommer til Europa; krige og konflikter eller økonomiske vilkår. Det er de egentlige årsager,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

Et nødvendigt samarbejde

Frontex blev oprettet i 2004.

I årene op til oprettelsen var migration til Europa kommet på dagsordenen i flere europæiske lande, og efter indgåelsen af Schengen-aftalen og ophævelsen af den indre grænsekontrol i løbet af 1990’erne var der i EU enighed om, at det var nødvendigt at samarbejde om kontrollen med de ydre grænser.

I slutningen af 1990’erne besluttede Europa-Parlamentet at sætte gang i arbejdet med at forstærke grænsesamarbejdet, først med oprettelsen af en række centre i syv byer fordelt over Europa i 2002 og senere med et samlet agentur i Polens hovedstad, Warszawa.

Forhandlinger trak ud over flere år.

»Det at oprette et fælles samarbejde om grænsepolitik var meget kontroversielt i begyndelsen,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

»Flere lande var bekymrede over udsigten til at skulle afgive national suverænitet og modsatte sig oprettelsen af en grænsevagt som sådan. I 2002 og 2003 gik diskussionerne nærmest i hårdknude, men man endte så med Frontex som et kompromis, hvor det ikke blev en egentlig grænsevagt med eget udstyr eller egentlige kompetencer, men et koordinerende agentur, som skal inviteres af landene for at deltage i operationer,« siger han.

Et koordinerende agentur

Frontex har først og fremmest haft en koordinerende funktion.

Agenturet har for eksempel koordineret udsendelse af redningspersonale fra medlemslande i Nordeuropa til Grækenland, udsendelserne af skibe og fly på konkrete missioner i Italien og arrangeret uddannelse af grænsepersonale, opsættelse af modtagecentre og indsamling af viden om flygtninge og migranter.

De enkelte lande har været ansvarlige for at kontrollere grænserne i deres land: Italien for kontrollen med personer, som tager over Middelhavet til den italienske kyst, og Grækenland har ansvaret for dem, der tager over havet til de græske øer.

Men de seneste års stigende pres mod de europæiske grænser har – som Juncker annoncerede i sin tale i 2015 – ført til et behov for et tættere samarbejde inden for rammerne af Frontex.

»Migration er rykket op på den politiske dagsorden. En stor del EU’s udenrigspolitik og forhold til nabolande er nu centreret omkring migration. Det står øverst, når der skal forhandles, og det er klart, at det er et resultat af, at invandring fylder meget i europæernes mediebillede og er en af de ting, politikerne positionerer sig mest gennem,« siger Martin Lemberg-Pedersen.

I perioden fra 2008 steg antallet af asylansøgere i de 28 medlemslande i EU fra 225.000 til over en million om året og kulminerede i efteråret 2015. I dagene for Junckers tale i Strasbourg.

Et år senere kunne Frontex og kommissionen annoncere oprettelsen af en fælles grænsevagt, som ikke alene gav Frontex et korps på 1.500 grænsevagter og muligheden for at indsætte dem i krisesituationer inden for fem arbejdsdage, men også gav agenturet et mandat fra medlemslandene.

Oprettelsen af den fælles grænsevagt var ifølge kommissæren med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab, Dimitris Avramopoulos, en »milepæl« i den europæiske grænseforvaltnings historie.

»Frontex er har i løbet af de seneste to år fået en betydeligt øget kompetence og mange flere ressourcer. Det har haft den betydning, at der er kommet mere tjek på, hvem der kommer, og hvor mange, der kommer over,« siger lektor ved Institut for Grænseregionsforskning ved Syddansk Universitet Gerd Battrup.

Flere penge, bredere mandat

Siden oprettelsen i 2004 har Frontex først og fremmest fået et bredere mandat og et større budget. Men samtidig er agenturet blevet en væsentlig stemme i debatten.

»Der bliver lyttet til Frontex i mange lande, både når det handler om grænsekontrol og migration,« siger Hans Lucht.

Senest har en rapport fra agenturet om sammenhængen mellem NGO’ers redningsskibe på Middelhavet og antallet af flygtninge skabt debat herhjemme.

Ifølge rapporten har såkaldte Search and Rescue-missioner tæt på Libyens kyst »utilsigtede konsekvenser«, blandt andet at de får smuglerne til at sende både af sted med mindre brændstof og uden satellittelefon og dermed uden muligheden for at tilkalde hjælp. Samtidig får redningsmissionerne ifølge rapporten flere migranter til at tage mod Europa.

Det fik tidligere på sommeren Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth, til at kritisere redningsaktionerne på Middelhavet.

»Lad mig sige det sådan, at hvis nødhjælpsorganisationerne ikke var begyndt at sejle helt ned til den libyske kyst, så tror jeg ikke, at lige så mange var sejlet ud i de her dårlige både. Så organisationerne har skabt et problem, som er svært at løse,« sagde han dengang til Information.

Det fik flere til at kritisere Marcus Knuth.

Og Frontex.

Ifølge Hans Lucht er der ikke dokumentation for, at redningsaktioner i Middelhavet skulle få flere migranter til at tage mod Europa.

»Frontex er dygtige til grænsekontrol, men de er mindre dygtige til at forstå de mekanismer, der ligger bag international migration. Der er en lang række faktorer, der ligger bag stigningen i antallet af migranter til Italien fra Libyen. Det kan ikke reduceres til NGO’ernes aktivitet. Særligt springer det i øjnene, at Libyens endelig kollaps i 2014, hvor landet faldt hen i komplet lovløshed, falder sammen med det pres på ruterne, vi ser lige nu,« siger han.

Frontex har i flere rapporter skrevet, at redningsaktioner kan tiltrække flere flygtninge, men ifølge Hans Lucht har det i den offentlige debat været anset som kontroversielt.

»Men hvor det før blev set som kontroversielt, at man skulle lade folk drukne på Middelhavet for at statuere et eksempel, så er det vel først nu, at den holdning for alvor har opnået en bred politisk opbakning. På den måde er Frontex med til at legitimisere en kurs, der klinger dårligt med EU’s grundværdier,« siger han.

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen kan det være problematisk at bruge Frontex i den politiske debat, fordi Frontex kun har mandat til at beskæftige sig med den del af problemet, som handler om grænsekontrol.

»Frontex er vokset meget kraftigt. Der bliver lyttet til agenturet i dag, men jeg mener også, at der bliver lyttet for meget til dem på områder, de ikke har ekspertise i. For hvis man ser helt nøgternt på det så er deres opgave at bevogte EU’s eksterne grænser mod trusler og pres. Derved er de afskåret fra at se på årsagerne til, at flygtninge og migranter søger mod Europa, hvilket skaber et ensidigt fokus på migration som sikkerhedstrussel for EU.«

Gerd Battrup mener, at Frontex står for »en bestemt måde at tænke grænsekontrol« på.

»Man lægger vægt på kontrol og bevogtning og overvågning. Men Frontex er skabt som en apolitisk institution og udfører deres arbejde på baggrund af nogle beslutninger, som er taget politisk i EU. At sige at de i sig selv er politiserende, forstår jeg ikke. Man kan også sige, at politiet politiserer, hvis de udtaler sig. Men de udfører et arbejde inden for nogle rammer, som i sidste ende er bestemt politisk,« siger hun.

Talsperson for Frontex Ewa Moncure advarer mod at tage enkelte ting fra rapporterne ud af kontekst. Men samtidig er det agenturets opgave at indsamle erfaringerne fra konkrete missioner i Middelhavet de seneste år – og her ser Frontex en række »utilsigtede effekter« af redningsaktionerne.

»Hele modus operandi for smuglerne har ændret sig over de seneste år, og det er et faktum, at menneskesmuglerne ved, at der er redningsaktioner på Middelhavet, og at de er begyndt at sætte flere og flere mennesker i bådene eller at tage motoren fra dem, når de er sendt af sted ud på havet, fordi de ved, at de bliver reddet. Det er vores opgave at gøre opmærksom på det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Otto Lerche Kristiansen

Frontex kan kun deltage i flygtninge- & asylarbejdet efter invitation fra modtagerlandets myndigheder - og den invitation kommer ikke, hvis landets interesse er, at få sendt de nyankomne mennesker videre.

Frontex vil insistere på at overholde Dublin-proceduren.
Bl. a. skal de nyankomne fingeraftryksregistreres - hva'beha'r, så er det jo modtagerlandet, der skal sagsbehandle disse mennesker, fy fan.

Man kan tænke på Grækenland og Italien; men vi behøver ikke se så langt bort.

Vi modtog muntert flygtninge og migranter i Rødby og Kruså uden finderaftryksregistrering.
Uha NEJ.
Næh - ind i særtoget fra Kruså og videre mod Sverige.

De måtte selv vandre turen fra Rødby og Gedser - og hvis man gav et lift, blev man hevet i Retten anklaget for menneskesmugling af disse uregistrerede mennesker.

Vi har et vidunderligt ----- Politi

Efter min opfattelse er Frontex en af EU´s skandale. En anden skandale er EU´s samarbejde med Tyrkiet om at stoppe flygtningestrømmen til Europa mod betaling. Og så må man tænke på, at hverken kommissionen eller parlamentet kan tage beslutninger, det kan kun ministerrådet - altså EU-landenes regeringsledere.

Som det er nu, rummer Tyrkiet formentlig knapt 3 mio. syriske flygtninge, og det er mange. Men ud over at EU har betalt Tyrkiet, er EU i al diskretion samtidig begyndt at forsørge 850.000 flygtninge i Tyrkiet, der ikke har anden mulighed for at kunne overleve.

Derfor kan man slå fast, at EU-landenes regeringsledere ikke er i stand til at tage en langsigtet, rationel og fremsynet beslutning. De halser efter enhver forudsigelig udvikling med umoralske hovsa-løsninger. For denne flygtningekrise var faktisk forudset af FN og alle andre organisationer længe før EU´s ministerråd regerede. Og det umoralske i Dublin-traktatens bestemmelser var også forudset, og nu hvor alle kan se det umoralske, rettes den ikke til.

Torben Lindegaard

@Gert Romme

Du har 100% ret i, at alle beslutninger i EU træffes af Ministerrådet - og de 28 mennesker kan aldrig blive enige om noget så vælgermæssigt upopulært som flygtninge- og migranttilstrømningen til Europa. De vil hellere spille Sorte-Per og om nødvendigt lukke grænserne om hvert land, så nabolandet sidder med netop Sorte-Per.

Vi danskere kan heldigvis glæde os over Holger K. Nielsen fremsyn, da han skaffede os vores gode Retsforbehold - lad de andre 27 lande selv rode med alle de asylanter.

@ Torben Lindegaard,

Jeg er faktisk EU-tilhænger. Men bortset fra den solide økonomiske gevinst, der er forbundet med den frie handel, tror jeg, at Europa har størst fordel af et tæt og solidarisk samarbejde.

Men jeg kan også se, når EU ikke fungerer. Og set op gennem tiderne har EU absolut fungeret bedre og mere solidarisk. Man siger, at kommissionen ikke har den store betydning, med det hele var faktisk bedre under Jacques Jean Delors. Men den politiske udvikling i EU´s medlemslande har formentlig "forskubbet" sig, og det er ministerrådets valg af kommissionsformand formentlig også et eksempel på.

Det ene af vores to opholdslande, som vi har personnumre til, er et EU-land uden en Holger K. Nielsen, og det er meget tilfredsstillende for os. Desværre skuffer det os, at det land som modtager vores skattebetalinger uden at give os stemmeret, er så negativt i forhold til solidariteten i EU.

Jonathan Smith

Alternativ für Deutchland var ved at få ægte fodfæste, men den brede midterregering med Merkel i spidsen fik taget brodden af dem ved ægte statsmandskab - inkluderende den pragmatiske aftale med Tyrkiet.

Kommer der en ekstra million flygtninge, som i 2015, til Tyskland i år eller næste år er der stor risiko for facismens genopstandelse i EUs største land. Nogle gange er hvad der umiddelbart synes godt i virkeligheden ondt og omvendt.

Philip B. Johnsen

Det er tydeligt, at man helt har tabt sutten i EU.

Der er ikke tilstrækkelig bæredygtig energi til rådighed for, at fortsætte kapitalisme ved forbrugsdrevet økonomisk vækst, uden at det resultere i 'ikke håndterbare' menneskeskabte klimaforandringer.

Arbejdes der på en løsning af denne udfordring?
Nej!

Vil det dette blive tydeligt for alle mennesker inden for få år?
Ja!

Se på det store billede, vold er kun et tegn på afmagt.

"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

John Dalhuisen, Amnesty International

Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Philip B. Johnsen

Et lignende eksempel:

Dansk løfte om livsvigtige søkort til Grønland brudt sammen.

Link: https://www.information.dk/telegram/2017/08/dansk-loefte-livsvigtige-soe...

Igen hvad er det politikerne egentlig siger mellem linierne?
Hvorfor et det ikke vigtige at se på de bagvedliggende årsag til problematikken?

Klima og energiminister Lars Christian Lilleholt, kan ikke ændre kurs, der er derfor ikke brug for nye søkort over de nye isfrie områder, skabt af menneskeskabte klimaforandringer, sagen er som bekendt, at det er det internationale marked der diktere rammerne for international klimapolitik, så det er bare ærgerligt, men det ønskes fra højeste sted, at menneskeligheden må sejle i blinde, Lars Christian Lilleholt (V) "beklager situationen", men sådan er det!

Baggrund: Folketinget oktober 2009
De om sommeren nu isfrie områder, forårsaget af de menneskeskabte klimaforandringer, har på den baggrund skabt en stor stigning i antallet af turistbåde og krydstogtskibe i grønlandske farvande, derfor indgår miljøminister Troels Lund Poulsen (V) en samarbejdsaftale med Grønlands selvstyre om at producere nye og digitale søkort, der skal kortlægge det 5-600.000 km store havområde ved Grønlands vestkyst og sydlige spids.

Philip B. Johnsen

Saglig politik ikke er på mode, de regeringsbærende partier og pressens indoktrinering af borgerne, appelleres ikke til brug af personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet bevist undgås, det er det internationale marked der diktere rammerne for bl.a. international klimapolitik og presses dækning af politik afspejler dette helt generelt, med andre ord, det er meget tydeligt opfattelsen, at det forhold, at det internationale marked diktere rammerne for politik og pressens dækning, det kan der ikke på nogen måde ændres på, det internationale marked er Gud.

Den bedste forhåndenværende verificeret videnskablige forskning consensus i verden, er enig om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, det skaber millioner af flygtninge!
Den 100 gange accelerert udryddelsen af dyrearter, er ligeledes er menneskeskabt, hvorfor er det i denne forbindelse relevant?

Fordi politisk forbrugsdrevet økonomisk vækst, de menneskeskabte klimaforandringer, samt massemord i Afrika og på Middelhavet i kølvandet, forårsaget af manglende politisk handling på de udløsende underliggende udfordringer, ved benægtelse af realiteterne og manglende politisk saglighed, fordi det internationale marked er Gud for politikere, samt for pressen, er en kriminel handling, en forbrydelse imod menneskeligheden.

On the brink: Sixth mass extinction ’that will eradicate 75% of life on Earth is drawing closer’
Read more: http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-1362454/Earth-heading-six...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."

Klimaminister Lars Christian Lilleholt.