George Soros er progressiv, liberal og stinkende rig. Han er alt, hvad de nationalkonservative frygter

Over sommeren er plakater blevet sat op i de ungarske byer. Langs boulevarderne, ved busstoppestederne, på rulletrapperne i metrostationerne ser man en gammel mands grinende fjæs på en højblå baggrund. Han har rynker under øjnene og tilbagestrøget hår. Blikket går skråt ned mod gaden, som om han holder øje. Grinet er hånligt. Som skurken i en James Bond-film. Eller måske snarere – sminken fraregnet – Jokeren i Batman.

»Lad ikke George Soros få det sidste grin,« lyder teksten ved siden af ansigtet.

Plakatkampagnen er statsfinansieret. Den nationalkonservative premierminister, Victor Orbán, er gået i åben informationskrig imod den ungarskfødte mangemilliardær George Soros.

Overalt i verden er den aldrende valutaspekulant blevet centrum for smædekampagner og konspirationsteorier, men i Ungarn er sagerne spidset til denne sommer. I kampagnen bliver den gamle rigmand sat i scene som en udspekuleret og mafialignende bagmand. Den kosmopolitiske og venstreorienterede jøde, der vil bruge sin magt og indflydelse på at underminere og afkristne Ungarn og Europa.

Soros »har en plan«, som Victor Orbán sagde i sin årlige sommertale i juli: »Planen er, at der hvert år skal lukkes hundredetusinder – og hvis muligt en million – migranter ind i Europa fra den muslimske verden.«

Og Soros er – ifølge Orbán – villig til at betale flygtningene penge, når de er kommet til Europa, for på den måde at tiltrække endnu flere flygtninge. Hver enkelt flygtning vil få »flere penge end en gemensnitlig ungarsk årsløn«, lød det.

Skurken over dem alle

Plakaterne og Orbáns tale er en udløber af en magtkamp med internationale og storpolitiske implikationer. George Soros bruger hvert år mere end tre milliarder kroner på velgørende arbejde. Han er inspireret af filosoffen Karl Popper og har sat sig for at udbrede dennes tanker om ’det åbne samfund’, primært i tidligere diktaturstater.

Derfor har han skabt Open Society Foundation, som har institutter rundt omkring i verden, og derfor har han oprettet Central European University (CEU), som ligger midt i Budapest og uddanner unge fra særligt de tidligere østeuropæiske lande i en demokratisk og kritisk universitetstradition.

Orbán har i foråret med en lovændring stillet nogle krav, som universitetet ikke kan leve op til – ifølge kritikere ønsker han at lukke universitet. Både EU og det amerikanske udenrigsministerium har taget skarp afstand fra lovændringen, ligesom tusindvis af akademikere – heriblandt flere nobelpristagere i økonomi – har skrevet støtteerklæringer til CEU.

Sagen viste sig også at være folkelig. Omkring 80.000 demonstranter var i april på gaden i Budapest i den største demonstration imod Orbán-regeringen i tre år.

»Frit land, frie universiteter,« råbte borgerne, og plakatkampagnen imod Soros kan ses som en reaktion på dette.

»Orban forsøger at gøre Soros til skurken over dem alle,« siger Gabor Horvarth, chefredaktør på den eneste tilbageværende uafhængige ungarske avis, Népszava.

Det er ikke kun i Ungarn, George Soros spiller rollen som den grinende skurk. Hans formue, baggrund og politiske indblanding har gjort ham til et hadeobjekt på højrefløjen verden over. Medier som Breitbart og Fox News har kaldt Soros for en »blæksprutte« og en »dukkefører«, som styrer begivenhederne fra afstand.

Men også fra den yderste venstrefløj kritiseres Soros, fordi han har tjent sine penge på kyniske valutaspekulationer, der har givet store tab og skabt kriser i de lande, det er gået ud over.

Her er et forsøg på at indkredse den mystiske skikkelse, som selv præsenterer sig som en filosof og filantrop, der kæmper for en bedre verden, men som ifølge sine mange fjender er djævlen selv.

Michele Asselin

Knækkede næsten pundet

Først og fremmest er George Soros hamrende rig. Ifølge en opgørelse fra Bloomberg er han med en formue på 155 milliarder kroner nummer 30 på listen over de rigeste mennesker i verden.

Pengene har han skabt gennem kyniske valutaspekulationer– mest berømt er Soros for at spekulere aggressivt imod det britiske pund i 1992. Det resulterede i, at England måtte træde ud af det daværende europæiske valutasamarbejde (ERM) og devaluere pundet. Soros tjente over en milliard dollar på sin spekulation og blev kendt som »The man who broke the Bank of England.«

I 1997 spekulerede han imod flere asiatiske valutaer og er blevet beskyldt for at have været med til at skabe den efterfølgende krise i Sydøstasien. Han er blevet kaldt samvittighedsløs og kynisk i sin spekulation imod svage valutaer, men selv mener han, at han gør markedet en tjeneste.

Soros blev født i Budapest i 1930 i en jødisk familie. Moderen var ud af en rig handelsfamilie og faderen var advokat. Det lykkedes familien at skjule sig i Budapest under Anden Verdenskrig, men i 1947 under det kommunistiske regime flygtede George Soros til England.

Han studerede filosofi på London School of Economics, hvor Karl Popper dengang var ansat. Soros blev inspireret af Poppers tanker om, at en videnskabelig teori altid kan falsificeres – og at man skal lede efter det, som kan modbevise en tese, snarere end det, der kan bekræfte den. Han har sidenhen uddelt Poppers bog Det åbne samfund og dets fjender gratis i tidligere diktaturstater gennem Open Society Institute.

Erfaringer fra naziregimet

Som ung og nyuddannet var Soros »ikke specielt interesseret i at lave penge«, fortalte han tilbage i 2006. Hans mål var at tjene 100.000 dollar og trække sig tilbage og bruge tiden på andre ting. Soros fik job i en handelsbank. Han var dygtig og fik smag for at handle, så han fortsatte. I 1956 flyttede han til New York. Da hans formue var på 30 millioner dollar, overvejede han igen, hvad han skulle gøre med sit liv:

»Jeg besluttede mig for at lave en fond, som har til formål at fremme det åbne samfund,« har Soros sagt.

På grund af hans erfaringer »fra naziregimet og begyndelsen af det kommunistiske regime« var udbredelsen af det åbne samfund særligt betydende for ham: »Det gav mig en motivation for at blive ved med at lave penge,« har Soros sagt.

Han oprettede Open Society Institute, som siden blev til Open Society Foundation. En fond, som er vokset år for år og bruger Soros’ mange milliarder på at udbrede ideerne om det åbne samfund.

Hvor andre mangemilliardærer støtter eksempelvis bekæmpelse af kræft og fattigdom – formål, som alle kan erklære sig enige i – er det kendetegnende for George Soros, at hans velgørenhed er i den mere politiske ende af skalaen. Fonden støtter frihedsorganisationer, fri presse og ngo’er, som arbejder på at skabe et frit samfund, og Soros støtter aktivt dem, som kritiserer de ledere, som undertrykker deres befolkninger.

Open Society Institute findes overalt i verden, men særligt i tidligere diktaturstater, og Soros tilskrives en stor rolle i genopbygningen af Østeuropa efter kommunismen. Ifølge Uffe Østergaard, professor emeritus i historie på Copenhagen Businiss School, står Soros igennem sine fonde og sit velgørenhedsarbejde faktisk for »det mest positive, der er sket« i de gamle sovjetrepublikker »efter murens fald«.

Gábor Horváth fra avisen Népszava fortæller, at Soros allerede i slutningen af 1980’erne gik i gang med at støtte antikommunistiske organisationer, og at han siden da har været »med til at gøde jorden for et liberalt demokrati i Ungarn og hele Østeuropa«.

Kuren mod totalitarisme

Men kombinationen af Karl Poppers tanker og en rigmand med magten til at sætte penge bag ordene har også vist sig at være politisk sprængfarlig, understreger Horváth:

»Det åbne samfund er ifølge Soros kuren imod totalitarisme. Det er den medicin, der er behov for.«

Og det er sandsynligvis derfor, Orbán har indledt en krig imod ham.

»Hans ideer fra Popper om det åbne samfund er en ægte trussel imod ethvert autoritært og lukket styre,« siger Gábor Horváth.

Samme udlægning har direktøren for tænketanken Political Capital i Budapest, Peter Kreko:

»Soros er den oplagte modstander for alle, der er illiberalt indstillet. Han er det perfekte fjendebillede. Man siger, at han arbejder i baggrunden og gør sin indflydelse gældende gennem sine velgørenhedsprojekter og sine forbindelser i Bruxelles. At han vil underminere regeringen. At han vil bringe flere flygtninge ind i Europa.«

Det sidste er der ikke skyggen af belæg for, siger Kreko:

»Det er ganske enkelt en opfundet historie.«

Det første, derimod – at Soros forsøger at gøre sin indflydelse gældende gennem sin økonomiske magt og politiske relationer – er derimod ikke en konspiration:

»Det er han faktisk helt åben omkring selv,« siger Peter Kreko.

Soros støtter også progressive politiske tiltag i USA, blandt andet går han ind for legalisering af bestemte stoffer. Han har også blandet sig direkte i amerikansk politik.

I et interview til The Washington Post sagde han i 2003, at det var hans fokus i livet at forhindre George W. Bush i at blive genvalgt som præsident. Han har siden støttet alle demokratiske præsidentkandidater økonomisk, og han siges at have tabt omkring en milliard dollar på de finansielle markeder i dagene efter, at Donald Trump blev valgt.

Omkring 80.000 borgere var på gaderne i Budapest i april til demonstrationen imod Orbán-regeringens angreb på Centre European University. Universitetet, som er grundlagt af rigmanden George Soros, har blandt andet til formål at udbrede filosoffen Karl Poppers tanker om ’det åbne samfund’.

Zoltan Balogh

Konspirationer på topniveau

På internettet findes der et væld af historier om, hvordan Soros angiveligt er den inkarnerede venstreorienterede ondskab, som modarbejder demokratisk valgte statsledere i Østeuropa og forsøger at underminere det amerikanske samfund med sine mange donationer og politiske indblanding.

The Washington Times bragte i januar en artikel, hvoraf det fremgår, at én ud af tre Trump-vælgere mener, at George Soros betalte de mange Trump-kritiske demonstranter under Womens March. Også demonstranterne ved Sciens March og Climate March i april er Soros blevet beskyldt for at betale.

Victor Orbán spillede på forestillingen om Soros som ’dukkeføreren’ i sin sommertale, som også var startskuddet til valkampen frem mod forårets valg i Ungarn:

»I de næste ni måneder skal vi modstå Soros’ mafianetværk og Bruxelles bureaukrater og de medier, som de styrer,« sagde Orbán.

Ikke overraskende er det Orbán-regeringen, der er det bedste og sikreste boldværk mod »Soros-imperiets« indflydelse.

Det store slag står nu

Lige nu er fronterne i magtkampen trukket tydeligst op omkring Central European University, som George Soros oprettede i 1991. Universitetet ligger centralt i Budapest, tæt på Donau og midt i et af byens meste livlige og attraktive kvarterer. Universitetet har 1800 studerende fra 100 lande. Det er rangeret som et af de 100 bedste universiteter i verden i Times Higher Education i kategorien ’social science’ og er det klart bedst rangerede universitet i Ungarn.

Uffe Østergaard har været på CEU. Han beskriver det som et særligt sted, et eliteuniversitet, hvor man tydeligt kan mærke Soros’ og Karl Poppers ånd.

»Man har ligefrem et Karl Popper-mødelokale.«

Uffe Østergaard ser CEU som et af de steder, hvor Geroge Soros har gjort en stor forskel gennem sit velgørenhedsarbejde. Det er herfra, at førende politikere og eksperter i de tidligere sovjetlande har fået deres uddannelse:

»Her uddanner han en demokratisk og dygtig elite, som ikke er nationalistisk,« siger Uffe Østergaard.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at det er her, kampen står, mener Gabor Horváth:

»CEU er Soros kronjuvel. Hvis Orbán kan lukke CEU, vil det virkelig være et stort slag, der er vundet.«

Konkret indebærer Orbáns nye lov, at udenlandske universiteter kun må drive universitet i Ungarn, hvis de også har afdelinger i andre lande. Det er ikke tilfældet for CEU – derfor bliver loven set som et angreb på CEU og dermed Soros:

»Hvis det lykkes at lukke CEU, vil det endegyldigt være slut med uafhængig undervisning i Ungarn,« siger Gábor Horváth med henvisning til, at Orbán allerede har indskrænket friheden på de øvrige universiteter.

Timingen i Orbáns angreb er påfaldende, mener han: »Der har været en stemning af, at nu hvor Donald Trump er blevet valgt, så kan Orbán gøre alt og slippe af sted med det.«

Peter Kreko er enig i den udlægning. Han har også bemærket, at første slag imod CEU kom dagen efter, at Vladimir Putin i februar var på besøg i Budapest:

»Det kunne tyde på, at Orbán vil gøre Putin en tjeneste. De fleste CEU-studerende kommer fra de tidligere kommunistlande. De flytter tilbage og kan blive et problem for Putin i det postsovjetiske Rusland. Men det er ikke noget, jeg kan bevise. Det er bare en teori,« siger Kreko.

Både i Rusland og Hviderusland har man tidligere bekriget George Soros’ Open Society Institute.

»Så der er god grund til at tro, at det er noget, der ligger Putin på sinde,« siger Kreko.

På den måde spekuleres der på begge sider af Soros.

’Stinkende jøde’

Flere af Soros-plakaterne i de ungarske gader er hen over sommeren blevet malet over. På en af dem har Soros fået vampyrtænder og ordet ’vampyr’ skrevet i panden, mens andre er blevet udstyret med det antisemitiske budskab »Büdös Zsido«, som betyder »stinkende jøde.«

Ifølge kritikere er det tilsigtet, at plakaterne spiller på Soros jødiske baggrund. Gábor Horváth ser ligefrem plakaterne som »kopier af de plakater, som nazister brugte mod jøder i 1930’erne og 1940’ernes Tyskland«. Også Soros har sagt, at plakaterne vækker mindelser om »Europas mørkeste tid.«

Orbán har afvist, at der skulle være en tilsigtet lighed. En kritisk linje over for jøder vækker imidlertid genklang i den ungarske befolkning, fortæller Gábor Horváth.

»Der er en del af det ungarske samfund, som er antisemitisk. Det er meget trist, men sådan er det bare.«

Ifølge Uffe Østergaard har det en historisk forklaring.

»Intet kan undskylde det, men man kan forklare det med, at jøder i høj grad har indvandret til landet. Der var dér, grunden til antisemitismen blev lagt,« siger han.

Det kan også være en af forklaringerne på, at mange ungarere i dag er meget nationalistiske og kritiske over for indvandring.

Soros jødiske baggrund var også i spil i forbindelse med hans spekulationer i Asien i slutningen af 1990’erne. Den daværende malaysiske premierminister, Mahathir Mohamad, har sagt, at »det var en jøde, som udløste valutafaldet«, og antydet, at Soros var en del af en større jødisk konspiration. 

Ifølge Uffe Østergaard »personificerer Soros den liberale verdenskapitalisme, som undergraver nationalstaterne. Han lever op til fordommene om ’den evige vandrende jøde’«. Dertil kommer hans levevej, som nemt kan udlægges som værende tvivlsom: »Han producerer ikke så meget som en tændstik. Intet. Han er spekulant.«

Pablo Gorondi

Slet ikke så venstreorienteret

Man kan sige det sådan, at George Soros er en mand med mange potentielle fjender. I dag er det primært højrefløjen, der kritiserer Soros, men også venstrefløjen er kritisk:

»Han har i høj grad været mistænkeliggjort på venstrefløjen. En stor del af den fløj er nationalistisk. De kan ikke lide en internationalistisk kapitalist,« siger Uffe Østergaard.

Det er især Soros’ valutaspekulationer, der har generet venstrefløjen. Ifølge Peter Kreko kan begge sider af den politiske sektor derfor bruge ham som fjendebillede.

»Uanset om man ønsker mere stat eller mindre stat, kan man bruge ham i sit økonomiske mareridt,« siger Kreko.

Også blandt økonomer er George Soros blevet kritiseret. Den senere nobelpristager Paul Krugman skrev i 1999 i bogen The Accidential Theorist følgende om hans spekulationer: »Ingen, som har læst et businessmagasin i de seneste år, kan være uopmærksom på, at der i disse dage virkelig findes investorer, som ikke bare flytter penge i forventningen om en økonomisk krise, men som faktisk gør deres bedste for at udløse denne krise med sjov og profit som formål. Disse nye spillere har endnu ikke et standardnavn. Min foreslåede term er ’Soroi’« – altså en bøjning af Soros.

En af de økonomer, som er mere positiv over for George Soros, er professor emeritus på Københavns Univeristet Katarina Juselius. Hun har mødt Soros ved flere lejligheder og beskriver ham som både høflig og afslappet. Juselius mener, at Geroge Soros er idealist.

»Jeg tror vitterligt, at han gør det for at ændre verden,« siger hun.

I hvert fald gør han det ikke for at blive rig og føre sig frem, understreger hun: »Man kan se, at hans tøj ikke er helt nyt og så videre. Han ser ikke sjasket ud, men det er helt klart ikke det nyeste nye, han går i. Han meget tilbageholdende og afdæmpet,« siger hun.

Og så har hun bemærket noget andet: George Soros vil gerne anerkendes for sin økonomiske filosofi.

Det samme siger Uffe Østergaard: »Soros vil gerne anerkendes som tænker, og han kan rent faktisk skrive. Han er spekulant for at få råd til at udføre sin teoretiske analyse og sin politiske indsats. Men han har også vist, at hans indsigt er noget værd. Han er en intellektuel, som viser i praksis, hvad han kan. Det gør, at man bliver respekteret i andre kredse end blandt universitetsnørderne.«

En smart fidus

George Soros har skrevet flere bøger, og ifølge Katarina Juselius er han efterhånden ved at få anerkendelse – »også rundt omkring på universiteterne«.

Hans økonomiske teori er – som det meste af George Soros’ virke – inspireret af Karl Poppers idé om, at man skal prøve at finde bevis på det, man tror, er forkert, ikke på det, man tror, er rigtigt. For hvis man kan finde de steder, hvor markedet tager fejl, kan man tjene penge.

Det var blandt andet det, Soros gjorde, dengang han spekulerede imod det britiske pund: »Der så han, at der var ubalance. Han vurderede, at pundet var for højt sat og måtte devaluere. Pundets værdi skal jo afspejle den makroøkonomiske situation i landet,« siger Katarina Juselius.

Også når det kommer til hans finansielle spekulationer, kan man anlægge to syn på Soros’ handlinger. Man kan beundre dem, eller man kan kritisere dem, og Soros har vitterligt modtaget kritik, understreger Katarina Juselius.

»I England er man stadig sur på ham i centralbankkredse. De har ikke tilgivet det. Det blev meget dyrt for England.«

Også en sag om insiderhandel med aktier i den franske bank Société Générale har været med til at blakke George Soros’ ry. Den franske højesteret fandt ham skyldig og idømte i 2006 Soros en bøde på knap en million euro.

Selv siger Soros, at han med sine spekulationer blot viser, hvad der er galt.

»Han siger selv, at han gør det med et godt formål – han afslører svagheden i markedet. At han så er blevet rig ved samme lejlighed, er jo ret smart,« siger Uffe Østergaard.

Hvis man ikke deler George Soros’ idealer om, at et åbent samfund er medicinen imod alt ondt, er det måske ikke så underligt endda, at man kan se ham som en skurk. Eller – hvis man tager Victor Orbáns nationalkonservative briller på – som en parasit og en dukkefører, som udbreder sin statsfjendtlige ideologi fra et universitet midt i Budapest og finansierer uddannelser, ngo’er og medier til de mennesker, som har et verdenssyn, som strider imod Orbáns.

»Jeg er helt sikker på, at mange ungarere opfatter ham sådan,« siger Uffe Østergaard.

Både Katarina Juselius’ forskning på Københavns Universitet og Peter Krekos tænketank i Budapest er delvist finansieret af George Soros’ fonde. Han støtter aktivt de ting, som er i overensstemmelse med hans eget verdenssyn og i kontrast til ledere som Putin og Orbán.

Orbáns fejl

Men hvor stærk er George Soros? Kan han vinde den storpolitiske magtkamp om Central European University over Orbán?

Ifølge Peter Kreko bliver det svært:

»Regeringen ser ud til at være fast besluttet på at lukke det. Jo mere tid, der går, desto mere farligt er det. Hvis usikkerheden fortsætter, bliver der skabt en ustabil stemning. Et universitet kan ikke operere i en slagmark, og det kan være fristende at flytte det til eksempelvis Wien,« siger han.

Ifølge Gábor Horvaths kilder tyder det imidlertid på, at CEU er ved at finde en måde at omgås den nye lov på, så universitetet kan blive i Budapest – sandsynligvis ved at oprette en afdeling af Universitetet i USA, hvorved CEU i Budapest bliver en lovlig filial.

»Jeg har fra begyndelsen sagt, at Soros er for stor en fjende, og at det var en fejl af Orbán at angribe CEU. Soros er ikke bare en person, han har et kæmpe netværk og enormt mange forbindelser i Bruxelles og USA.«

Det viste de internationale protester fra EU og USA.

»Orbán har troet, at tiden var inde, nu hvor Trump var præsident, men det viser sig at være mere kompliceret end som så. Trump og Soros kommer fra det samme milliardærmiljø i New York. De har kendt hinanden altid,« siger Horváth.

Og så er der også kommet den detalje frem, at George Soros engang har lånt Donald Trumps toprådgiver og svigersøn Jered Kushner 250 millioner dollar til at starte et ejendomsselskab. En detalje, som de ungarske kommentatorer ikke tøver med at tillægge stor betydning.

Endelig er der et sidste tegn fra gaderne i Budapest, hvor plakaterne af George Soros for nylig er blevet pillet ned, fortæller Gábor Horvart.

»Man er begyndt at renovere bygningerne på CEU. Det her er ikke noget, man praler med og udtaler sig om eksplicit. Men renoveringen sender et signal om, at man regner med at vinde den her kamp.«