Læsetid: 4 min.

’Jeg håber inderligt, at Michael Laudrup vil være landstræner en dag’

’Det er aldrig så sjovt, når man står i Parken, og vi taber. For to år siden, da vi fik totalt røvfuld af Armenien 4-0, var vi noget stille i toget på vej hjem,’ siger Ingrid Riget Pedersen, næstformand for Fynske Roligans, op til den vigtige landskamp mod Polen på fredag
’Det er aldrig så sjovt, når man står i Parken, og vi taber. For to år siden, da vi fik totalt røvfuld af Armenien 4-0, var vi noget stille i toget på vej hjem,’ siger Ingrid Riget Pedersen, næstformand for Fynske Roligans, op til den vigtige landskamp mod Polen på fredag

Privatfoto

26. august 2017

– Hvor befinder du dig på fredag den 1. september klokken 20.45?

»Jeg sidder derhjemme i stuen foran fjernsynet sammen med kæresten. Jeg ville gerne være i Parken, for der er jo en helt anden stemning, men det er også et spørgsmål om penge.«

– Er der noget, som kan få dig til at misse en landskamp?

»Ja, det kan jo ske, at man skal til en rund fødselsdag, men så siger jeg bare: ’Længe leve smartphone’, for så har man jo mulighed for diskret at følge med.«

– Hvorfor går det så skidt for landsholdet?

»Stod det til mig, havde vi fået en ny landstræner meget tidligere. Vi har længe haft brug for fornyelse. Det kørte lidt for meget i den samme rille med Morten Olsen.«

– Er der en landstræner, du drømmer om at få på landsholdet?

»Jeg håber inderligt, at Michael Laudrup vil være landstræner en dag. Dengang han spillede, var han utroligt dygtig teknisk, og med de erfaringer, han har med at spille og træne, tror jeg, han ville være god til at sammensætte et hold.«

– Hvordan er det at være roligan, når det går skidt?

»Jeg er nok en af dem, der tager det med et smil. Men det er aldrig så sjovt, når man står i Parken, og vi taber. For to år siden, da vi fik totalt røvfuld af Armenien 4-0, var vi noget stille i toget på vej hjem. Eller når man bagefter skal høre på alle dem, der siger, det er sådan et dårligt landshold, vi har. Men ellers synes jeg faktisk, at vi er gode til at holde stemningen oppe, også selv om vi taber eller spiller uafgjort. At være roligan handler lige så meget om at komme hinanden ved med en fælles interesse.«

– Er der kvindelige landshold ved at tage scenen fra mændene?

»Ja, det synes jeg. Og det er ikke bare, fordi jeg selv spiller kvindefodbold. Jeg har kunnet se på Facebook, at en del af mændene har også fulgt med. Og det glæder mig, for der er jo mange, der ellers har travlt med at sige, at livet er for kort til kvindefodbold.«

– Er I flere roligans i din familie?

»Ja, min far og min lillebror er også med i Fynske Roligans. Og jeg har været med, siden vi oprettede klubben for fire år siden. Vi er omkring 25 medlemmer lige nu – for halvandet får siden var vi det dobbelte. Men der falder altid lidt fra, når Danmark ikke kvalificerer sig.«

– Hvor meget betyder det danske flag for en roligan?

»Rigtig meget. På samme måde som når du står hjemme i haven og skal hejse flaget og sørger for ikke at ramme jorden, så bærer man flaget med respekt. Du må ikke lade Dannebrog flyde hen ad jorden. Det er som at træde på Danmark.«

– Hvornår var du til din første landskamp?

»Da jeg var 15 år, så jeg Danmark-Holland på hjemmebane. Det var meget stort at komme over i Parken, når jeg ellers kun var vant til sådan et lille stadion på Fyn. Jeg fulgte ikke ret meget med i kampen, hvis jeg skal være ærlig, for jeg var så fascineret af stadion, af atmosfæren og alle de mennesker. Det var helt vildt at kigge rundt, når der for eksempel blev lavet bølge.«

– Hvad er din bedste oplevelse med det danske landshold?

»Det var jo nok, da vi vandt i ’92. Også selv om jeg sad hjemme foran fjernsynet. Da vi gik uden for døren, kunne vi høre folk helt oppe i centrum af Aarup, som sang og kørte rundt og dyttede. Selv om der var en kilometer derop, kunne vi høre det lige så tydeligt. Det var vildt at opleve.«

– Hvem er den flotteste fyr på fodboldbanen?

»Jeg har et godt øje til Kasper Schmeichel. Han har et charmerende smil. Og han står fantastisk på mål. Ellers sådan en som Michael Krohn-Dehli. Jeg kan godt lide den måde, han spiller på. Han er lille og hurtig. Ligesom mig selv – jeg er også lille. Men ikke helt så hurtig.«

– Tror du, at herrernes fodboldlandsholds storhedstid har været eller stadig venter?

»Jeg håber da ikke, at den er helt forbi. Vi vil nok aldrig nå op på dengang i ’92 – men sådan som det er nu, kæmper vi jo for bare at komme med i slutrunderne.«

– Glæder du dig til kampen mod Polen?

»Ja, jeg glæder mig altid til kampene. Nogle gange satser jeg også penge for at få lidt ekstra spænding. På fredag satser jeg på 2-0 til Danmark.

– Satser du altid på, at Danmark vinder, også selv om det er en dårlig forretning?

»Ja. Jeg kan godt frygte, at vi ikke vinder, men jeg kan ikke få mig selv til at satse på det modsatte.«

– Har du en klaphat?

»Nej, desværre. Det ville jeg ellers gerne, for den repræsenterer den dér 1980’er og 1990’er-succes. Og jeg tror, den kunne se rigtig sjov ud sammen med min dannebrogssparkedragt.«

– En dannebrogssparkedragt? Har du den også på hjemme foran fjernsynet?

»Nej, der plejer jeg bare at tage min Hummel-landsholdstrøje på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu