Et liv er forbi: Han hørte noget i musikken, de andre ikke hørte

Axel Lasthein-Madsen spillede Beethoven på klaver, kørte motorcykel og havde altid en Underberg med i tasken. Og så viede han sit liv til at give sin musikalske dannelse videre til nye generationer som musikskoleleder og højskoleforstander
Axel Lasthein-Madsen spillede Beethoven på klaver, kørte motorcykel og havde altid en Underberg med i tasken. Og så viede han sit liv til at give sin musikalske dannelse videre til nye generationer som musikskoleleder og højskoleforstander
Privatfoto
2. september 2017

I 2001 fangede en flot, mørkhåret, midaldrende mand i jakkesæt Lillian Hjorth-Wesths opmærksomhed. Han sad ved siden af hende til et sølvbryllup på Bornholm, og Lillian Hjorth-Westh faldt med det samme for hans smil i øjnene og milde latter. Hans navn var Axel Lasthein-Madsen.

De faldt i snak om musikskoler. Ikke helt tilfældigt, for Axel Lasthein-Madsen var leder af en musikskole i Gladsaxe. Han var en musikmand helt ind i hver en celle af sin krop. Siden han var helt lille, havde han sunget i kor og lyttet til musik derhjemme, hvor moren var musiklærer, og faren sløjdlærer og en dygtig violinist. Lillian Hjorth-Wesths bordherre var fraskilt og ledig på markedet. Der gik ikke lang tid, før de blev kærester.

Vokset op med musikken

Barndommen tilbragte Axel Lasthein-Madsen i Skaarup på Sydfyn. Han var den yngste af en søskendefolk med en søster og to brødre. Faren havde oprettet et folkekor på foranledning af Oluf Ring, og børnene kom med, så snart de kunne præstere noget. Axel Lasthein-Madsen blev en dygtig tenor og fortsatte med at synge og dirigere hele sit liv.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu