Læsetid 3 min.

Et liv er forbi: ’Inge Dame’ havde altid en cerut i munden

Den cerutrygende dame, som i årtier styrede telefonerne i Informations reception, kunne recitere Rimbaud på fransk. Til frokost stegte hun kippers på brødristeren. Og så var hun lidt af et mysterium
Den cerutrygende dame, som i årtier styrede telefonerne i Informations reception, kunne recitere Rimbaud på fransk. Til frokost stegte hun kippers på brødristeren. Og så var hun lidt af et mysterium
Privatfoto
26. august 2017

Når man spørger de ældre medarbejdere på Dagbladet Information, om de kan huske Inge Rosenstand-Petersen – eller ’Inge Dame’, som hun slet og ret blev kaldt i de cirka tyve år, hun arbejdede i avisens reception – fortæller de alle samme historie: Hun stegte kippers på brødristeren til frokost, så hele huset lugtede af fisk.

I 1980’erne og 1990’erne bestyrede Inge Dame telefonen i receptionen – det var før mobiltelefonens tid, så der var nok at lave. Hun havde ildrøde negle, rottehaler og altid en cerut i munden. Når fingrene ikke holdt om en telefon, strikkede de. Hver mandag ankom hun med en stor hjemmebagt chokoladekage, som hun delte ud af.

Men hun fortalte aldrig om sin fortid, og hun svarede udenom, når kollegaerne spurgte til hendes barndom. Inge Dame var lidt af et mysterium.

Tid og rum til at være sig selv

Hun blev født i Rødovre i 1941 som den mellemste af tre søstre. Faderen var maskinmester hos Mærsk og døde tidligt, så moderen tog arbejde hos NKT. Inge Dame blev student fra Rødovre Statsskole og tog derefter til Frankrig som au pair. Hun elskede det franske sprog, og hele livet læste hun flittigt på fransk. Året efter flyttede hun på kollegium i København og læste fransk på universitetet, men droppede ud lige inden specialet og fik i stedet job på Dagbladet Information.

Da moderen døde, overtog Inge Dame sit barndomshjem på villavejen i Rødovre, og her boede hun resten af livet sammen med sine elskede katte. Hækken groede vildt, og de store syrenbuske blomstrede hvert forår.

Inge Dame stod aldrig op før kl. 12 – hun fungerede simpelthen ikke ordentligt før om eftermiddagen, og det var et problem, hvis hun havde aftaler inden middag. Til gengæld var hun i fuld vigør til langt ud på natten.

Selv om hun havde kendt sine naboer i 53 år, udvekslede de sjældent andet end høfligheder. »Hej og goddag.« Hvis naboens gravhund havde møvet sig under hegnet for at spise løs af Inge Dames kattemad, ringede hun til naboen:

»Den er herovre. Og den skal ikke have aftensmad.«

Lige på

Inge Dame havde svært ved at være sammen med mange mennesker for længe ad gangen. Hun elskede at holde jul med sine søstre og deres familier, men hun tog altid hjem klokken 21 – hun sagde, at det var, fordi kattene ikke kunne være alene, men alle vidste, at det var, fordi Inge Dame havde bruge for tid og rum til at være sig selv.

I mange år holdt hun en årlig midsommerfest i sin have for kolleger, venner og familie. Menuen var altid den samme: nye kartofler, marineret sild og salat med øl og snaps. Efter maden var der dansekonkurrencer til LP’er med The Doors og The Beatles. Men som tiden gik, svandt selskabet ind. Inge Dame kunne være svær at håndtere, for hun sagde tingene lige ud – det kunne være befriende, men det kunne også være stødende.

Engang til et selskab fortalte hun højlydt sin nevøs forlovede, at hun ikke skulle sætte næsen op efter familiesmykkerne.

»Her i familien arver vi i lige linje.«

I et andet tilfælde mistede hun en god ven, fordi hun var grov over for gæsterne til hans fest.

Proust og Rimbaud

Men Inge Dame var også en klog og belæst kvinde. Hun reciterede Rimbaud på fransk, hun kunne kongerækken på fingrene og læste Søren Ulrik Thomsen og Henrik Nordbrandt. Når hun gav gaver, var det Marcel Proust, Suzanne Brøgger og Claus Deleuran-tegneserier til børnene.

Hver dag nærstuderede hun Dagbladet Information og klippede ivrigt artikler ud om miljø og kapitalismens fortrædeligheder, som hun sendte til venner og familie.

En dag i 1995 sagde hun pludselig op på Dagbladet Information og begyndte at læse teologi. Ingen ved helt hvorfor. Hun strøg gennem studiet på normeret tid og med topkarakterer. Alle på fakultetet vidste, hvem den midaldrende dame med cerutterne var, og fordi hun allerede kendte til latin og evangelierne, blev hun en slags mentor for sine medstuderende.

Hun arbejdede frivilligt på den anonyme telefonlinje hos Sct. Nicolai Tjenesten – hun tog som regel vagter fra kl. 23 til kl. 03 og gerne i højtiderne. Og så begyndte hun at interessere sig mere og mere for djævleuddrivelse.

Inge Dame blev fundet død i sit hus den 7. maj. Hun blev 75 år. I sit testamente betænkte hun en række personer og organisationer med både ting og mindre beløb. Dagbladet Information fik 10.000 kroner.

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Skriv til: modernetider@information.dk

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Donna Lynn Mayer

    18. november 2017
    Som ung blev Donna Lynn Mayer forelsket i det danske frisind. Hun rejste tilbage til New York, hvor hun var vokset op, med træsko og tørklæde om hovedet. Men Aarhus blev hendes base i livet, og herfra tog hun af sted på sine rejser til Mellemamerika for at gøre verden til et bedre sted
  • Et liv er forbi: Troldmanden fra Søndersø

    11. november 2017
    ’Motorer er mit liv,’ sagde Robert Rasmussen, der længe havde leget med tanken om at installere en lille dynamomotor under sin lyseblå Bugatti 29-kiste, så den selv kunne trille ud ad kirkeporten
  • Mads var altid klar med en joke – også mandag morgen

    4. november 2017
    Søndag er det to år siden, at skoleeleven Mads Skjoldsøge blev stukket ned i et frikvarter på grund af en konflikt om en lighter. Et liv på kun 17 år var forbi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer