Læsetid: 4 min.

Et liv forgår, men kapitalen varer ved

Selvmord? Dem sælger vi mange af
Den amerikanske ungdomsserie 13 Reasons Why gik i foråret sin sejrsgang på Netflix, hvor en high school-elev forsøger at komme til bunds i, hvorfor hans veninde har begået selvmord. Serien vakte begejstring, men har også affødt en del kritiske diskussioner.

Den amerikanske ungdomsserie 13 Reasons Why gik i foråret sin sejrsgang på Netflix, hvor en high school-elev forsøger at komme til bunds i, hvorfor hans veninde har begået selvmord. Serien vakte begejstring, men har også affødt en del kritiske diskussioner.

fra serien

26. august 2017

Den amerikanske ungdomsserie 13 Reasons Why gik i foråret sin sejrsgang over Netflix-tilkoblede computere verden over. En high school-elev forsøger over 13 afsnit at komme til bunds i, hvorfor hans veninde har begået selvmord. Plottet har ikke kun vakt begejstring, men efterfølgende været genstand for en del kritiske diskussioner.

Kritikken tog især fart, efter at forskere påviste, at googlesøgninger på, hvordan man begår selvmord, steg med 26 procent i tiden efter premieren (og frygten, der knytter sig dertil er naturligvis, at dén statistik også vil kunne ledsages af en, der siger, at flere også har taget deres eget liv).

Det fik adskillige stemmer i USA til at anklage serien for at idealisere selvmord. Folkene bag serien forsvarede den ikke overraskende med, at den blot bragte et vigtigt emne til debat, og at forhøjet bevidsthed om problemet måske kunne hjælpe til at forhindre, at ulykkelige unge tager den ultimative beslutning.

Sådan kan en debat ikke så sjældent tage sig ud i offentligheden. To positioner, én for, én imod. Får en serie flere eller færre unge til at (tænke på at) begå selvmord?

I dette tilfælde er det dog ikke blot utilfredsstillende, fordi den slags for og imod-moralske diskussioner i offentligheden som regel ender i det rene ingenting. Det er også utilfredsstillende, fordi der er noget ved selve den måde, hvorpå 13 Reasons Why behandler selvmordet, som bør diskuteres nærmere.

Hvorfor 13?

I første omgang synes det mildest talt mærkeligt, at der skulle gives 13 grunde til at nogen skulle ville slå sig selv ihjel. Det kalder næsten på, at man stiller spørgsmålet om, hvad der ville være sket, hvis en af grundene var annulleret. Hvad hvis der kun var 12 grunde?

Som serien skred frem, viste det sig til sidst, at det nok især var én af grundene, der var den egentlige grund. Nemlig det, der sker i næstsidste afsnit, hvor det viser sig, at den nyligt afdøde hovedperson (Hannah Baker) forinden er blevet voldtaget.

Men hvis det i sidste ende var derfor, hun slog sig selv ihjel, hvad var så formålet med alle de andre grunde?

To yderst forskellige logikker kolliderer her på en måde, som ikke taler til seriens fordel. På den ene side er der det særlige ved selvmordet, at det er den ultimative beslutning. Det er den beslutning, som mere end nogen anden er uigenkaldelig, når først man har valgt at gøre det. Derfor er selvmordet også et fantastisk emne at skabe dramatik med. Der kan bygges op og bygges op til det store øjeblik, hvor beslutningen endegyldigt træffes, og publikum kan sidde med tilbageholdt åndedræt og tænke: Sker det? Sker det? Åh gud, det skete!

Den anden logik er kapitalismens. Dens logik kan beskrives som: Altid én mere. Altid sælge en enhed mere eller for en krone mere. Kapitalismens logik er med andre ord, at intet er unikt. Alting hører hjemme i udvekslingernes sfære, hvor der altid kan findes en pris. Derfor er der heller ikke noget i kapitalismens logik, der kan være uigenkaldeligt.

Det, der egentlig er den ultimative eksistentielle beslutning om liv eller død, bliver skrevet ind i kapitalismens serielle logik. Dette er grunden til at Hannah døde! Men nu kommer der én grund mere. Og pludselig har man en hitserie, som alle taler om.

Serier og død

Det, 13 Reasons Why gør, er at vise os den paradoksale logik, der gælder for de serier, der bliver vist på alle medier efterhånden. Når man først er begyndt på en rigtig god serie, bliver man, mærkeligt nok, ofte fanget i trangen til at få den afsluttet. Den her serie er så god, så jeg vil sluge det hele, nu, og jeg vil nå til afslutningen, så alle gåderne og personerne står for mig i det klarest mulige lys. Det værste ville være, hvis serien bare langsomt fes ud og blev til ingenting (som eksempelvis Breaking Bad blev anklaget for). Nej, der skal være en kulmination.

Litteraten Peter Brooks har kaldt denne tendens for ’at læse efter plottet’. Man læser selvfølgelig noget for at få en historie med gode, tætte beskrivelser af verden omkring os, men man læser også altid for at få en afslutning. Brooks siger det faktisk på den måde, at man læser (eller ser) for at nå til sin egen død (som læser eller seer). Her er der tale om en død, man selv kan kontrollere. Et slags selvmord.

Man hvad er det så, 13 Reasons Why viser os? At selv ikke selvmordet synes at være uigenkaldeligt. Det bliver understreget på næsten tragikomisk vis ved, at der kommer en sæson to af 13 Reasons Why. Hvad mon indholdet bliver i opfølgeren? 13 grunde mere til at Hannah slog sig selv ihjel, eller 13 grunde til, at et andet barn begik selvmord, eller noget tredje?

Under alle omstændigheder er budskabet klart: Det er fint, kære seer, du nåede slutningen, du fandt plottet, du forstod det hele, og du fik klimaks. Men der kommer en toer!

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu