Læsetid: 7 min.

Muskelmænd og miniputter i Manchester

Dårlige undskyldninger gælder ikke længere. Både Uniteds Mourinho og Citys Guardiola er under pres for at levere guldet til deres rige ejere i denne sæson. Der er lagt op til et opgør mellem to forskellige fodboldfilosofier i Manchester
Hvor Mourinho (t.h.) vil have et hold, der kan knokle modstanderne ned under græstæppet, søger Guardiola at opbygge et hold, der praktiserer lynhurtigt pasningsspil op af banen. Tiki-taka på engelsk.

Hvor Mourinho (t.h.) vil have et hold, der kan knokle modstanderne ned under græstæppet, søger Guardiola at opbygge et hold, der praktiserer lynhurtigt pasningsspil op af banen. Tiki-taka på engelsk.

John Peters

19. august 2017

Før seneste sæson blev der i de engelske medier gjort meget ud af den mesterskabsduel, som alle forventede ville udspille sig mellem de to nyudnævnte cheftrænere for henholdvis Manchester City og Manchester United, Pep Guardiola og José Mourinho.

De to managere bar gammelt nag fra La Liga med sig ind i den bedste engelske liga, og på de britiske øer var der store forhåbninger om, at de ville kunne sætte strøm på guldkampen i Premier League med en rivalisering, der ville være lige så elektrisk som den, de havde udkæmpet på Den Iberiske Halvø.

Sådan kom det dog aldrig rigtig til at gå.

Guldkampen i Manchester fusede ud, fordi både Pep og Mourinho floppede i deres første sæson som ansvarlige for deres respektive mandskaber. Mourinho ved kun at sejle United ind på sjettepladsen i Premier League, mens Guardiola skuffende måtte lande City på tredjepladsen, hele femten point fra mestrene fra Chelsea.

Den slags resultater er som regel ensbetydende med en fyreseddel i de ambitiøse og likviditetsstærke Manchester-klubber. Her bryder man sig ikke om at slutte på sekundære placeringer bag rivalerne fra London, hvilket blandt andet den hollandske mestertræner Louis van Gaal fik at mærke. Han blev sparket ud i Manchester United sidste år, selv om han i begge sine sæsoner som træner på Old Trafford erobrede højere slutstillinger i tabellen end Mourinhos sjetteplads.

Og hos City fyrede de deres chilenske træner Manuel Pellegrini efter en sæson, hvor han førte the Sky Blues frem til fjerdepladsen i ligaen og semifinalen i Champions League.

I denne omgang har ejerne af både United og City dog valgt at give deres cheftræner en chance til. Og for at retfærdiggøre dette er der gennem sommeren blevet gravet dybt i skuffen af halvbagte undskyldninger på vegne af begge managere.

Om Mourinho lyder det, at han overtog en rodebutik af et mandskab; et hold, der var sammensat af mere eller mindre gennemtænkte indkøb fra de tre tidligere managere, og som savnede en klar kollektiv identitet. Og om Guardiola er det blevet mumlet, at han nok er blevet overrasket over konkurrencen og den spillemæssige intensitet og jævnbyrdigheden i Premier League. Desuden er det jo heller ikke nemt at flytte til et nyt land og alt det dér ...

For den slags undskyldninger gælder dog, at de kun kan bruges én gang. Nu er det alvor. Hvis Mourinho og Guardiola ikke leverer varen i form af mesterskabet – eller som minimum en placering i Top 2 – er der næppe nogen tvivl om, at de ikke overlever næste sommerpause. Kniven er sat på struben af cheftrænerne i både den røde og den lyseblå halvdel af Manchester.

Af samme grund har de to iberiske rivaler brugt sommerens transfervindue på en omfattende udskiftning i deres spillertrupper. Og der tegner sig efterhånden konturerne af et par mandskaber, der nøje korrelerer med den spillemæssige filosofi, som deres managere abonnerer på – og som af samme grund er radikalt forskellige i deres udtryk.

Man vil for alvor kunne se forskel på United og City i den kommende sæson. Og ikke kun på grund af farverne på deres trøjer.

Mourinhos muskelmænd

Den portugisiske mestertræner, José Mourinho, har aldrig lagt skjul på sin forkærlighed for spillere, der fylder godt i landskabet. Og det kan derfor ikke komme bag på nogen, at det er en flok høje og muskuløse typer, som han har hentet til Old Trafford i skikkelse af angriberen Romelu Lukaku, midtbanespilleren Nemanja Matic og den centrale midterforsvarer Victor Lindelöf.

Både Matic og Lukaku er over 190 centimeter høje, mens Lindelöf følger lige efter med en højde på 1,87 meter. Og hvis man lægger dem sammen med Paul Pogba, Zlatan Ibrahimovic og Eric Bailly – som Mourinho indskibede sidste år – så ser man, at seks af den portugisiske træners syv sidste spillerindkøb når en højde på 1,87 eller derover. Kun den flegmatiske kreatør Henrikh Mkhitaryan fra Armenien skiller sig lidt ud med sine blot 177 centimeter.

Med de garderhøje akkvisitioner har Mourinho gjort op med en af de svagheder ved holdet, som hans forgænger Louis van Gaal identificerede, nemlig manglen på højde og hovedstødskraft i spillertruppen.

For blot to år siden var kun fire markspillere i Uniteds spillertrup over det, som englænderne kalder seks fods højde (182 centimeter, red.), og det gav holdet problemer med at klare sig i den luftbårne del af spillet på de engelske plæner.

Eller som van Gaal selv udtrykte det:

»Vi er meget sårbare i højden. Og når man kan se i statistikkerne, at en tredjedel eller en fjerdel af alle mål efterhånden scores efter dødbolde, så forstår man, hvor vigtigt det er at have en god højde på mandskabet.«

Og det har Mourinho nu. Faktisk har den portugisiske træners indkøb haft den konsekvens, at Manchester United i dag er det hold, der har den næsthøjeste gennemsnitshøjde overhovedet i Premier League, nemlig 184,5 centimeter. Det er blot få millimeter lavere end kick-and-rush-mandskabet fra West Bromwich Albion, der er kendt for at lægge deres spil an på fysisk styrke og overlegenhed i luftduellerne.

Sjældent underholdende

Mourinho har kort sagt skabt et United-hold af garderhøje muskelmænd, og det kan sådan set ikke komme bag på nogen, der har et bare overfladisk kendskab til portugiserens måde at anskue fodboldspillet på, for Mourinho har altid stræbt efter at sammensætte hold, der først og fremmest er i stand til at tromle modstanderne fysisk. Hårde hunde i forsvaret, løbestærke kraftkarle på midtbanen og et fyrtårn af en boldfast angriber i forreste kæde.

Og så i øvrigt suppleret med en kreatør eller to ude på kanterne. Sådan nogenlunde lyder essensen af portugiserens fodboldfilosofi.

Det er sjældent underholdende. Men det er yderst effektivt. Og det bliver spændende at se, om de røde djævle i deres nye spillemæssige udtryk kan løfte sig helt tilbage til toppen af Premier League og dermed give Mourinho mulighed for at kalkere den succes, som han havde i Chelsea, hvor han hentede tre mesterskaber.

Især må en stor del af interessen samle sig om den nyindkøbte frontløber, belgiske Romelu Lukaku, som United denne sommer har hentet i Everton for 625 millioner kroner. Den bryderstore forward scorede 25 mål i Premier League i sidste sæson.

Men det er sådan set ikke det mest interessante. Det er derimod, hvem han scorede målene imod. Et nærmere studie viser nemlig, at 21 af belgierens mål faldt mod de 13 lavest placerede klubber i ligaen. Han er kort sagt det, som englænderne kalder en  flat track bully. Altså en spiller, der især excellerer mod svage modstandere.

Og det er netop sådan en type, de røde djævle har brug for. Deres skuffende sjetteplads i sidste sæson skyldtes i altovervejende grad, at de spillede alt for mange kampe uafgjort mod lavere rangerende modstandere.

Den belgiske forward er hentet til Old Trafford for at bryde det mønster. Og han kom godt fra start i sidste weekend, hvor han lavede de to første mål i holdets 4-0 sejr over West Ham.

Få centimeter – stor forskel

Mens Mourinho har opgraderet Manchester United og gjort truppen til en af ligaens højeste mandskaber, er hans rival Pep Guardiola gået i den stik modsatte retning. Bogstaveligt talt.

Den skaldede spanier har brugt sine vældige midler på transfermarkedet på at sammensætte Premier Leagues laveste mandskab med en gennemsnitshøjde på blot 179 centimeter. Og i disse centimeters afstand ligger hele forskellen på de to træneres fodboldfilosofi gemt.

Hvor Mourinho vil have et hold, der kan knokle modstanderne ned under græstæppet og i øvrigt ikke er bange for at spille mit der Brechstange, som tyskerne kalder det – altså med lange bolde frem mod en hovedspilsstærk targetman – så søger Guardiola tro mod traditionerne fra Barcelonas berømte akademi, La Masia, at opbygge et hold, der praktiserer lynhurtigt pasningsspil op af banen. Tiki-taka på engelsk, om man vil.

Den spanske træner er henover sommeren blevet latterliggjort i de britiske medier for at have smidt godt en milliard danske kroner efter tre backspillere, nemlig Benjamin Mendy, Kyle Walker og Danilo. Og selv om det objektivt set også virker mystisk at bruge så mange penge på aktører til de traditionelt set mindst prestigefulde pladser på holdet, så er der mening med galskaben bag de store tal.

Guardiolas spillestil hviler nemlig på et krav om, at hans hold skal kunne kombinere sig op ad banen, helt nede fra egen forsvarskæde. Det sker ud fra en betragtning om, at selv om det umiddelbart er mere risikofyldt at prøve at spille sig ud af egen forsvarszone end bare at høvle kuglen ud af kommunen, så bliver man belønnet med overtalssituationer længere fremme på banen, hvis man er i stand til at omgå modstandernes første pres og skubbe kantspillerne med frem.

Og til det formål er hurtige og boldsikre kantforsvarere altafgørende – og derfor har Guardiola været villig til at betale store summer for tre af slagsen i dette transfervindue.

Det kunne Mourinho aldrig have fundet på, for så vigtige er backspillerne ikke i hans system.

I det hele taget afslører indkøbene i transfervinduet de store forskelle, der er på de to mandskaber. Og den netop igangsatte sæson vil vise, om det er kynikeren fra Lissabon eller æstetikeren fra Barcelona, der vinder den interne duel i Manchester.

Taberen kan meget vel blive ofret, når sæsonen slutter til maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu