Læsetid: 4 min.

Troldene marcherer

Eller: Internettet for revolutionære
Eller: Internettet for revolutionære

iBureauet/Mia Mottelson

19. august 2017

Den skræmmende mobilisering på den yderste højrefløj i USA, der sidste weekend endte med terrorangrebet i Charlottesville, hvor en kvinde mistede livet, har vakt bekymring og nogen forvirring rundt omkring i det politiske landskab.

Den tragikomiske samling af fascister med havefakler synes næsten at være dukket op af jorden som orkerne i Ringenes Herre, der skabes ud af »jordens slim og varme«, som Tolkien på et tidspunkt malende beskrev det. Det er, som om der har eksisteret en hel underverden af had og aggression, som nu er brudt frem i lyset, ikke mindst opmuntret af Donald Trumps succes.

Som Robert ’Azzmador’ Ray fra websiden Daily Stormer selv beskrev det i et længere indslag om Charlottesville på VICE News, så var disse demonstrationer kun begyndelsen på en langt mere aktiv højrefløj: »Vi træder ud fra internettet i stor skala nu,« sagde Ray.

»I går aftes i fakkeloptoget var der hundreder og atter hundreder af os. Folk indser nu, at de ikke er atomiserede individer, men del af en større helhed, for vi har spredt vores memes, vi har organiseret os på internettet, og nu kommer de ud.«

Internettrolde

Det kan virke paradoksalt, at det netop er gamere, internettrolde og lyssky kværulanter, der nu marcherer i gaderne, for var problemet med internettet ikke, at det trak folk væk fra den virkelige verden og ind i en virtuel dimension, hvor de slap for at forholde sig til andre mennesker og virkelige problemer?

Sådan ser én af den nye venstrefløjs stemmer i USA, forfatteren Amber A’Lee Frost, det slet ikke: »Det vigtigste, sociale medier kan udrette,« sagde hun i et interview til en canadisk webside i juli, »har altid været at få folk væk fra internettet«.

Vigtigheden af denne observation kan næsten ikke overdrives. Den udgør en essentiel tilføjelse til den måde, sociale medier i almindelighed fungerer på for den brede middelklasse. Her er sociale medier nemlig i første omgang selve den borgerlige hverdags fantasmatiske supplement: Billederne fra restauranten, beretningen om, hvad man har oplevet, anerkendelsen fra kolleger og venner osv.

Sociale medier er en slags kit, et stilfærdigt ideologisk arbejde, der giver sammenhæng og mening og endda kan give os en fornemmelse af at blive hørt og forstået, når vi skriver små betragtninger over lukningen af X Factor eller spørgsmålet om, hvor Prins Henrik skal begraves.

Men den vigtigste rolle, de sociale medier kan spille, som Frost siger det, er lige præcis at kortslutte denne fredsommelige symbiose af socialitet og medialisering. Måske kan man sige, at internettet i sin reneste form er ophøret af internettet.

Alter ego

Vi har her således en afgørende tilføjelse til den observation, Slavoj Žižek gjorde for år tilbage, hvor han kritiserede forestillingen om internettet som en fremmedgørende magt, der gør det muligt at påtage fiktive identiteter og være nogle helt andre end dem, vi ’i virkeligheden’ er.

Žižeks pointe er, at det snarere er helt omvendt: Internettet har muliggjort, at vi kan være lige præcis dem, vi ’i virkeligheden’ er.

Når man tager en maske på i et onlinespil og går fra at være en overvægtig, hvid mand til at være en velsmurt dræbermaskine, så er det i første omgang naturligvis blot en leg. Men omvendt. Den identitet, jeg går rundt og har til daglig, er på en måde også blot en leg. Jeg er aldrig blot en klump kød, men også altid en række små skuespil, som jeg opfører for andre.

I det virtuelle rum gøres denne leg blot mere flydende, og jeg kan antage alle mulige identiteter. Men hermed åbnes muligheden netop også for, at jeg, i dette helt ydre rum, finder mig selv. I virkeligheden er jeg ikke en forsmået borger, men en kriger, der er bevæbnet og klar til kamp. I virkeligheden er jeg ikke en grå og kedelig bureaukrat, men en attraktiv, promiskuøs kvinde i en rød kjole.

Modsvar

Tilføjelsen er nu, at internettet kan hjælpe os med både at udleve vores inderste tanker og se os selv, som dem, vi føler, at vi er, og at slukke for billedsiden og træde ud i den sociale virkelighed oven over kælderen igen. Troldene har fundet sig selv, og nu er de klar til kamp.

Modsvaret fra venstrefløjen, som Amber Frost ser det, er derfor naturligvis det samme: »Folk må gå offline og plugge ind i organisering og kampagnearbejde.«

Det er uden tvivl ikke længere rigtigt, hvad Gil Scott-Heron skrev og sang i 1970: At »revolutionen ikke vil blive sendt på tv«. Det vil den. Der er i dag simpelthen for mange kamaraer i omløb til, at det kan undgås. Men med blot denne lille, essentielle ændring havde han alligevel ret: Revolutionen kommer, når vi slukker for fjernsynet eller lukker ned for nettet. Det nye er bare, at det er mediet selv, der kan bringe os dertil.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

'Den tragikomiske samling af fascister' - alt er forbundet, og derfor er det de politisk ansvarlige, som er skyld i, at ekstremer opstår. Den neoliberale konkurrencestats kleptokratøkonomi kan holdes direkte ansvarlig for den globale og lokale status quo. Men alt gøres af den ene procent og co for at skjule deres ansvar. Alt - del og hersk og indbild masserne løgnehistorier, mens der stjæles fra fællesejet med arme og ben. En ny social bevidsthed må fødes, ellers mistes enhver civilisation, selv biotopen er i fare.