Læsetid: 8 min.

’Vi vender aldrig tilbage til Ukraine. Vi er ikke masochister’

Viklet ind i krig, blokade, masseflugt og stigende arbejdsløshed, drømmer lederen af Folkerepublikken Lugansk i Østukraine om, at Putin snart vil indlemme dem i Rusland. ’Vi skal alle dø,’ siger Igor Plotnitskij i et sjældent interview. ’Spørgsmålet er kun hvordan’
Igor Plotnitskij har stået i spidsen for Folkerepublikken Lugansk siden august 2014. Hans krigshærgede nation anerkendes ikke af et eneste af FN’s medlemmer. Officielt er området stadig en del af Ukraine.

Igor Plotnitskij har stået i spidsen for Folkerepublikken Lugansk siden august 2014. Hans krigshærgede nation anerkendes ikke af et eneste af FN’s medlemmer. Officielt er området stadig en del af Ukraine.

Jens Malling

12. august 2017

Sikkerhedsforanstaltningerne i forkammeret er massive. Kampklare livvagter visiterer Igor Plotnitskijs gæster med en professionel mine og betydelig omhu. Dagslyset giver genskær i maskinpistolernes sorte stål. Overtøj, tasker og en del udstyr klarer ikke det strenge gennemsyn og må blive liggende.

Krigen raser på fjerde år få kilometer uden for Lugansk i det østlige Ukraine – en industriby cirka 35 kilometer fra den russiske grænse, der, inden den militære konflikt begyndte, havde over 400.000 indbyggere. Nu udgør byen hovedstaden i den ikkeanerkendte stat ’Folkerepublikken Lugansk’, som er i krig med de ukrainske bataljoner.

Omme på den anden side af kontrollen i et enormt kontor vrimler det med assistenter, fotografer og journalister. Plotnitskij danner et naturligt og karismatisk midtpunkt i menneskemylderet. Han har stået i spidsen for Folkerepublikken Lugansk siden august 2014.

Republikchefen var en af dem, der med det samme modsatte sig Ukraines Majdan-revolutionen, som kulminerede i begyndelsen af 2014. Han ledte sin egen bataljon, ’Sarja’, hvis medlemmer greb til våben mod den nye regering i Kijev – styret, der fik magten i Ukraines hovedstad efter de dramatiske politiske omvæltninger.

Plotnitskij figurerer på EU’s sanktionsliste, hvilket blandt andet betyder forbud mod indrejse. Hans krigshærgede nation anerkendes ikke af et eneste af FN’s medlemmer. Officielt er området stadig en del af Ukraine.

Separatistlederen har klemt sig ned i et elegant jakkesæt, og den svære skikkelse sidder bag et gedigent konferencebord. Hans stilfulde fremtoning står i kontrast til det rå kamuflagelook, som livvagterne lægger for dagen. Kontorets hovedperson tager ordet:

»Med hjælp fra amerikanske og canadiske militærinstruktører har den ukrainske hær opbygget specialstyrker, der er aktive på det område, vi kontrollerer,« siger Plotnitskij med henvisning til de omfattende sikkerhedsforanstaltninger.

Ifølge flere medierapporter har den øverste leder for den unge nation i forvejen overlevet ét mordforsøg. Flere højtstående militærfolk og fremtrædende medlemmer af hans entourage er allerede omkommet i en stribe uopklarede attentater langt fra frontlinjen.

»Vi forstår, at det er de vestlige demokratiers måde at bidrage til fred på vores territorium,« siger han ironisk.

Tilbage i januar 2015 døde separatistkommandøren Aleksandr Bednov med tilnavnet ’Batman’ under et angreb på sin konvoj. Lederen af den såkaldte ’Prisrak’-brigade, Aleksej Mosgovoj, blev dræbt i et baghold 23. maj 2015. Kosak-lederen Pavel Drjomov blev dræbt af en bilbombe på dagen for sit bryllup i byen Pervomajsk 12. december 2015, og den højtstående militærchef Oleg Anasjtjenko kom af dage i en bileksplosion midt i Lugansk 4. februar 2017.

Derfor tager den lille prætorianergarde, som beskytter separatistterritoriets nummer et, ingen chancer. I den anden separatiststat, Folkerepublikken Donetsk, der også kæmper mod centralmagten i Kijev, er listen af myrdede kommandører cirka lige så lang.

Tronende bag sit store konferencebord kalder den 53-årige separatistleder attentaterne for terrorisme og deklamerer:

»Vi besvarer aldrig terror med terror. Terrorisme har aldrig ført til noget godt. Derfor er vi kategorisk imod den måde at føre krig på. Når Ukraine absolut vil have krig, synes vi, det er mere fair at løse problemerne på slagmarken.«

I sammenligning med en lignende statsdannelse omkring industrimetropolen Donetsk er Folkerepublikken Lugansk kendt for at være meget mere lukket, mindre struktureret, langt sværere for journalister at få adgang til samt for at overvåge mediepersonel langt strengere.

Langt størstedelen af især vestlige fotografer og journalister rapporterer derfor udelukkende fra Folkerepublikken Donetsk, hvis de bevæger sig om på separatisternes side af frontlinjen. Det har ført til spekulationer og mystik om, hvad der egentlig foregår i Lugansk.

Jens Malling

Hans fjender dør på mystisk vis

– Med tanke på de mange mord og attentater frygter du så for din egen sikkerhed?

»Vi værdsætter vores liv forskelligt. Hvis du er personligt berørt af en sag, forholder du dig anderledes til din sikkerhed. Alt står klarere. Vi skal alle dø. Spørgsmålet er kun hvordan. Og for hvilken sag.«

Hvordan hans egne kommandanter er døde, hersker der dog en vis uklarhed omkring – særligt i pro-ukrainske medier cirkulerer teorier om, at Folkerepublikken Lugansks eget lederskab står bag mordene på de tre kommandanter som led i interne magtkampe. Og de er ikke de eneste, der har måttet lade livet.

To andre fremtrædende separatistledere, nemlig ekspremierminister Gennadij Tsypkalov og militschefen Vitalij Kisjeljov, var angiveligt indblandet i et kupforsøg mod Plotnitskij, og ifølge det russiske internetmedie Gazeta.ru kom de af dage i september 2016, da de sad varetægtsfængslet. Tsypkalov hængte sig i sin celle ifølge den foreløbige officielle forklaring.

»Som jeg forstår det, bliver alt materiale fra efterforskningen afleveret til domstolen inden længe. Meget snart kender vi alle detaljerne omkring dødsfaldet,« svarer Plotnitskij på spørgsmålet angående Tsypkalovs skæbne.

Også den første leder af republikken, Valerij Bolotov, er død. Efter et par års lav profil rørte han atter på sig i efteråret 2016, da han i flere interviews rettede skarp kritik mod det nuværende styre i Lugansk. Den 46-årige døde af hjertesvigt 27. januar 2017 i sit hjem i Moskva, ifølge hans hustru efter at være blevet forgiftet.

Vesten vil tabe

Ud over de mange mystiske dødsfald blandt prominente separatister bidrager en anden udvikling til at skærpe konflikten i Østukraine. 2017 begyndte med, at ukrainske krigsveteraner og militser på eget initiativ indledte en blokade mod separatistterritorierne. Den indebar, at handelsforbindelserne mellem de krigsførende parter blev afbrudt.

1. marts svarede separatisterne i Donetsk og Lugansk igen ved at sætte ukrainskejede virksomheder på deres territorier under ’ekstern administration’, hvilket er blevet set som en de-facto nationalisering.

»Blokaden mod vores område viser, at enten styrer banditter den ukrainske regering, eller også styrer den ukrainske regering banditter. Petro Porosjenko har taget en uværdig beslutning under pres fra forbrydere,« siger Plotnitskij med henvisning til, at den ukrainske præsident senere gjorde de egenrådige militsers initiativ til officiel politik – til trods for Ukraines dybe afhængighed af kul fra minerne i Donbass til landets kraftværker.

Vi må fortsætte med at gentage for os selv og for alle omkring os, at vores menneskerettigheder er – som det hedder i Verdenserklæringen – ’lige og umistelige’. Heri ligger, at hvis en fjern kleptokrat afskaffer dem for sine undersåtter, så svarer det til, at de også afskaffes for os.
Læs også

»Ideen bag blokaden er at knuse modstandskraften i vores folk, men den formår ikke at knække os. Tværtimod gør den os endnu mere sikre i vores sag. Det er ligesom Vestens blokade mod Rusland. Den virker ikke. Tværtimod står Vesten og Ukraine til at tabe ved at prøve at isolere deres modparter,« hævder Plotnitskij og fortsætter:

»Som om det ikke var nok, strider ukrainernes blokade af vores territorium mod Minsk-fredsaftalen. Vi hæfter os ved, at den tyske forbundskansler og den franske præsident har gjort det klart over for Porosjenko.«

Lederskabet i Lugansk satser nu på at omdirigere den mistede eksport til Rusland. Angående de ukrainskejede virksomheder afviser Plotnitskij, at hans republik har overtaget dem uretmæssigt.

»Uheldigvis er der opstået forvirring omkring, hvad ’ekstern administration’ betyder. Det drejer sig ganske enkelt om, at virksomhederne tilpasses de love, der gælder i Folkerepublikken Lugansk,« forsikrer han.

Krigen i Ukraine

  • I Donbass-regionen i det østlige Ukraine fortsætter krigen på fjerde år. Bataljoner loyale over for styret i Kijev kæmper mod prorussiske separatister. De såkaldte Folkerepublikker Donetsk og Lugansk har reelt løsrevet sig fra Ukraine og i vidt omfang opbygget egne statslige strukturer, herunder ministerier.
     
  • Fronten mellem de stridende parter er forholdsvis stabil. Hverken de ukrainske styrker eller separatisterne har erobret nye landområder af betydning i lang tid. Alligevel stiger dødstallet næsten hver dag. Omkring 10.000 mennesker har mistet livet i krigen. Mere end det dobbelte er blevet såret. Flere millioner indbyggere i Donbass er flygtet.
     
  • EU, USA og Nato støtter regeringen i Kijev. Rusland bakker op om de nye myndigheder i Donetsk og Lugansk. Stormagternes indblanding i striden i Donbass får en række iagttagere til at beskrive den som en stedfortræderkrig eller en geopolitisk konflikt om kontrollen over Ukraine.
     
  • Kampene i Østukraine begyndte, efter at den store folkelige protestbevægelse Majdan havde held til at afsætte landets daværende præsident Viktor Janukovitj i februar 2014. Måneden efter annekterede Rusland halvøen Krim fra Ukraine. EU og USA reagerede ved at indføre sanktioner mod Rusland, som stadig er i kraft.

En ladning broderlige uldsokker

Krig, blokade, befolkningstilbagegang som følge af masseflugt, fabrikslukninger og stigende arbejdsløshed samt separatistterritoriets uafklarede internationale status sætter unægtelig de nye myndigheder i en vanskelig situation. Så hvad er fremtidsudsigterne for Folkerepublikken Lugansk?

»De første tre år af vores selvstændighed var kun den første fase – den første etape på vores vej til at blive en del af Den Russiske Føderation. Jeg ved, hvad vores folk vil. Og som leder af republikken er det min pligt at følge folkets ønsker,« siger Plotnitskij.

»Fra vores side er sagen klar. Vi venter blot på Ruslands beslutning,« tilføjer han.

Deraf følger ifølge separatistlederen, at Lugansk har taget afsked med Ukraine for altid.

»Efter al den lidelse, som Ukraine påførte vores folk, og efter alle erklæringerne fra deres politiske ledere har de ikke efterladt os noget valg. Vi vender aldrig tilbage. Vi er ikke masochister.«

– Har du modtaget nogle signaler om, at Rusland rent faktisk har i sinde optage Folkerepublikken Lugansk?

»Hvis du mener den nødhjælp, som vi modtager – for eksempel da indbyggere i det nordlige Rusland sendte os uldsokker – så får vi konstant den slags signaler fra den russiske befolkning. Hvis du mener politiske signaler, så er det Vladimir Putin, der er ansvarlig for Ruslands udenrigspolitik. Når han finder, at tiden er rigtig, vil han tage dette emne op. De gode forbindelser og positive signaler fra det russiske folk har varet i århundreder,« siger Igor Plotnitskij.

Et spil med demokrati

At blive anerkendt af verdenssamfundet spiller ingen væsentlig rolle for Folkerepublikken Lugansk, ifølge separatistlederen.

»For os rækker anerkendelse fra Rusland. Og hvis vi bliver en del af Den Russiske Føderation, kan vi være ligeglade med, hvad resten af verden mener eller accepterer,« siger han.

»Uheldigvis møder vi meget hykleri fra Vesten. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke standarder for vestligt demokrati Lugansk, Donetsk og Krim ikke lever op til. Borgerne på de territorier har udtrykt deres vilje gennem frie valg. Hvorfor respekterer Europa kun folkets vilje, når det er opportunt? Det forekommer mig, at Vesten ikke interesserer sig synderligt for demokrati, men snarere spiller et spil med demokrati.«

En assistent giver tegn til, at den afsatte tid til interviewet er gået. Republikkens førstemand løfter afværgende hånden. Han taler videre:

»Folket betroede mig denne position som resultat af et valg,« siger han.

»Men ligesom enhver statsleder eller præsident kan jeg ikke sige, at jeg er lykkedes med alt, hvad jeg ville. For længe siden sagde den russiske præsident, Vladimir Putin, at han arbejder som en slave på et skib. Dengang forstod jeg ikke, hvad han mente. Nu forstår jeg bedre: For at få skibet til at bevæge sig bliver du nødt til at ro, du er nødt til at arbejde hårdt og få andre til at gøre det samme. Så det er ofte en utaknemmelig post. Om det er givende arbejde eller ej er dog ikke vigtigt. Mine personlige ønsker og følelser betyder intet i den sammenhæng. Hvis du har lovet at arbejde for folket, er du nødt til at holde dit ord.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu