Læsetid: 9 min.

Afrika skal gi’ en hånd til de danske pensionister

Danske pensionskasser tager et løvespring ind i Afrika med AP Møller og investerer milliarder i veje, jernbaner, strøm. Forrentningen ventes at være høj. Som risikoen
Det kunne ligne en europæisk havneby, men faktisk er det Nigerias hovedstad, Lagos. Det folke- og olierige Nigeria har oplevet stor økonomisk vækst og har brug for infrastruktur af netop den art, som danske pensionskasser og AP Møller Holding vil bygge i Afrika.

Det kunne ligne en europæisk havneby, men faktisk er det Nigerias hovedstad, Lagos. Det folke- og olierige Nigeria har oplevet stor økonomisk vækst og har brug for infrastruktur af netop den art, som danske pensionskasser og AP Møller Holding vil bygge i Afrika.

George Osodi

23. september 2017

Fra toppen af PensionDanmarks høje pakhus yderst på Københavns Havns smalle Langelinjekaj har administrerende direktør Torben Möger Pedersen udkig til næsten hele verden. En smuk morgen er kontorlandskabets vide udsigt knivskarp blå i alle tre siders panoramaruder fra Øresundsbroen over grønne Skåne til Hven. Vindmøller snurrer, og skibe lodses mellem sejlere og roere. I det fjerne Kastrup skrår fly op i himlen

Hvis dette var en Anders Andsk pengetank, ville der ligge 224 milliarder kroner under Mögers gulv. Han skal helst forrente dem bedre end det gennemsnitlige marked.

Siden finanskrisen har lave renter udfordret danske pensionskassers forrentning af opsparingen. De relativt sikre obligationer giver en rente på omkring to procent. I første halvår af 2017 forrentede PensionDanmark formuen med 3,6 procent og noterer undskyldende i regnskabet, at det »er tilfredsstillende i forhold til den generelle udvikling« – underforstået: Det ville have været godt med mere.

Fra sit udkigstårn ser Möger, at Afrika ka’ gi’ en hånd.

Som han siger:

»Vi har ret store forventninger til Afrika. Nogle lande har store vækstrater med både forholdsvist stabile politiske forhold og en passende grad af investorbeskyttelse.«

PensionDanmark er gået foran. Med 10 års erfaring har pensionskassen i dag investeringer for godt en milliard kroner i Afrika.

Nu fordobler den investeringen. Sammen med to andre pensionsselskaber og AP Møller Fondens investeringsselskab, AP Møller Holding, har Möger netop søsat, hvad han mener er verdens største private fond til investering i afrikansk infrastruktur: Afrika Infrastruktur Fond.

Hver partner har skudt mellem 625 mio. og en milliard kroner i fonden. Den skal tiltrække yderligere penge fra andre investorer, så den over de næste ti år kan bygge veje, jernbaner, elledninger, køleanlæg, rørledninger eller lignende for 15 milliarder kroner i 10-15 afrikanske lande. Ideen er, at afrikansk vækst kan udnyttes og forstærkes med målrettede investeringer håndholdt af erfarne Mærskfolk.

Brændte sig på tun

Investeringer i afrikansk udvikling kan give et højt afkast, men der er tilsvarende store risici forbundet med det. Nok har folkene bag fonden store forventninger, forklarer Möger, men:

»Samtidig er det udviklingslande med forholdsvis uudviklet politisk og juridisk infrastruktur, hvor retsbeskyttelsen ikke er fast forankret«.

Det medfører desuden »alle de sædvanlige udfordringer«, der kommer af forskel i kultur, mangel på lokale samarbejdspartnere og politisk ustabilitet:

»Efterdønningerne fra valget i Kenya er et eksempel på, at det ikke er så nemt.«

Her aflyste landets højesteret for nylig resultatet af præsidentvalget. Det betyder, at landets politikere og statsforvaltnings mulighed for at træffe beslutninger i månedsvis er lammet af ubeslutsomhed og uklarhed.

Danske pensionskasser investerede i fiskerivirksomhed, der tilsyneladende var designet til at lænse Mozambiques statskasse.
Læs også

Sidste år oplevede fire danske pensionskasser at have brændt sig på netop det politisk ustabile i en afrikansk investering. De havde sammen i 2013 købt erhvervsobligationer for 53 mio. kr. i et nyt tunfiskeselskab i Mozambique, Ematum, der viste sig at være en korrupt skal, som snart gik konkurs.

Pensionskasserne havde investeret på baggrund af en statsgaranti fra det afrikanske land, som ved konkursen konverterede gælden til statsobligationer.

Men samtidig blev tilbagebetalingen udskudt tre år, og i februar holdt landet op med at betale renterne, efter det viste sig, at pengene i Ematum og i en tilsvarende skandale, i alt 10 milliarder kroner, var forduftet, og at et par afgåede toppolitikere stod bag århundredets røveri i det ludfattige land.

PensionDanmark var en af deltagerne og har som de øvrige kreditorer fået sin investering omsat til tvivlsomme mozambikiske statsobligationer, i alt pålydende knap 25 mio. kr. Finanstilsynet har siden advaret pensionskasserne mod at »gå ind på områder, hvor de har begrænset eller ingen erfaring.«

Kogeplade og støvler

På trods af fiaskoen med Ematum mener Möger, at netop PensionDanmark har den nødvendige erfaring til at udnytte afrikansk vækst.

Nøglen til succes, siger han, »ligger i at mindske risici og styrke indtjeningen gennem valget af udførende partner«. En investeringsfonds udførende partner omsætter fondens investering til en vej, et frysehus, en rørledning og sørger for drift og indtjening – og afsluttende salg.

Möger har tre nøglekriterier for valget af den rette udførende partner. De skal have »egne penge i klemme«: Det mindsker risikoen, når de selv »har hånden på kogepladen.«

For det andet skal partnere have »boots on the ground«, være til stede i Afrika lige ved siden af investeringen.

Endelig skal partnere have mangeårige »dokumenterede kompetencer« til opgaven at iværksætte nye investeringer med overskud i de lovende, men vanskelige omgivelser.

PensionDanmark har gennem ti år gennem tre trin forsigtigt udviklet sine afrikanske investeringer gennem netop valget af udførende partner.

Et af de første trin var med Dansk Industris mangeårige eksportkonsulenttjeneste i afrikanske nøglelande som udførende partner. Investeringen var lille, »småpenge, 50 millioner kroner«

Dernæst blandt andet en investering i Silverlandfonden, der baseret i London køber store, misligholdte farme i hovedsagelig Tanzania og Zambia. »Man kan høste to gange om året!« siger Möger en smule imponeret.

Silverland drives af Afrika-erfarne forretningsfolk og »hvide farmere med årtiers erfaring, mange af dem i det tidligere Rhodesia. De sætter ind med produktionsstyring, passende gødning, vanding, transport til udskibningshavne.«

PensionDanmark investerede 320 mio. kroner, og forrentningen har ifølge Möger været »rigtig fornuftig, tocifret.«

Med kongekronen i Afrika

Næste skridt var at oprette tre fonde, der skulle fungere som pengetanke til mange investeringer inden for hver sit afgrænsede forretningsområde i udviklingslande: energi, landbrug og FN’s udviklingsmål.

PensionDanmark valgte som udførende partner den danske Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU. Det er Danidas erhvervsfond, som netop har fejret 50 års jubilæum efter mere end 1.200 investeringer i lokale virksomheder i Afrika, Asien, Latinamerika.

Den opfylder alle Mögers tre betingelser til en udførende partner – og mere til: »IFU har kongekronen med sig,« siger han og forklarer, at partnerskab med den danske stat giver en vis politisk beskyttelse mod afrikanske kontraktbrud.

En af fondene har blandt andet investeret i en vindmøllepark i Kenyas Turkana-ørken, der med 365 Vestasmøller fra i år vil øge landets elektricitetsproduktion med 15 pct.

De er alle oprettet efter en model, hvor PensionDanmark indskyder mest kapital, men får en fordel ved fordeling af overskuddet, så de er sikret et vist minimum. Det fungerer sådan, at de første seks procent af afkastet går til pensionskassen, IFU får de næste seks og derefter deler de afkastet. Når begge har fået 12 procent, vokser IFU's andel.

Og nu med syvstjernen

PensionDanmarks nye indskud på én milliard kroner i Afrika Infrastruktur Fond er et markant tredje skridt mod større og muligvis mere risikable afrikanske investeringer. Denne gang uden kongekrone, men med Mærsks dueblå syvstjerne.

Udførende partner er AP Møller Capital A/S, et datterselskab af AP Møller Holding, ledet af afdøde skibsreder AP Møllers barnebarn, Robert Mærsk Uggla. Han er åben for nye måder at skabe overskud af selskabets 120 milliarder kr. store formue.

Det er almindelig kendt, at han har set, at Mærsk er kommet bagefter. Selskabet kom for sent til at være en spiller inden for grøn energi, holdt fast for længe i fossil energi og så ikke perspektivet i havvind. »Vi har ikke været gode til at plante nye frø de seneste 10 år. Nu er der behov for forandring,« sagde Uggla tidligere på året.

Det skaber ifølge Möger muligheder for en rask pensionskasse, som leder efter en partner med »mangeårige dokumenterede kompetencer«, der kan få kassens penge til at yngle hurtigere

Interviews til denne artikel fandt sted, ugen før A.P. Møller-Mærsk meddelte, at det sælger al olie- og gasforretning – en handling, der tilskrives Robert Mærsk Uggla.

AP Møller Holding ejer blandt andet den kontrollerende aktiepost i AP Møller-Mærsk. Partnerskabet med selskabet giver PensionDanmark adgang til en industriel mastodonts aktiver og dets tyngde: AP Møller-Mærsk omfatter en lang række datterselskaber, blandt andet verdens største containerrederi, Mærsk Lines, og en række lokale rederier, der videresejler containerne til Afrikas kyster.

Datterselskabet APM Terminals driver havne i 13 afrikanske lande samt i resten af verden, og man møder Mærsks containere overalt på kontinentet.

PensionDanmark og Mærsk-familien indledte samarbejdet tidligere på året med shippingfonden Danish Maritime Investment Fund, som opkøber skibe og leaser dem til rederier overalt i verden. Her fandt de en gruppe erfarne shippingfolk i Mærsk Brokers, som nu udgør det ledelsesteam, der laver arbejdet.

»Det samme har vi gjort i Afrika Infrastruktur Fond – men i større skala.«

Her består managementholdet af tre erfarne Mærsk-chefer samt en partner med stor erfaring i energi-infrastruktur med tidligere direktør for APM Terminals, Kim Fejfer, i spidsen. De har også hånden på kogepladen: Deres indtjening afhænger af investeringernes succes.

Hver af de kommende investeringer vil gennemgå fire faser; først udvikling, så konstruktion, dernæst drift og endelig et frasalg.

Den store kalkule

Afrika Infrastruktur Fonds spidskompetence er at kunne levere en eftertragtet vare i Afrika: Et driftsikkert anlæg. Varen skal leveres af Fejfers organisation, som som foreløbig er midlertidigt huset bag en diskret egetræsdør i en københavnsk sidegade hos AP Møller Capital A/S.

»Der er hundrede meter gang ind til ham,« siger receptionisten undskyldende og indleder vandringen mod bygningens dyb af vinduesløse korridorer.

Fejfer pendler fra Holland. Hans kontor er rummeligt med vinduer mod en indre gård; her skal man ikke se ud, men ind. Der er ingen bøger, ingen ringbind, ingen billeder, bare et skrivebord med laptop og enkelte papirer samt et mødebord.

Han har 20 mand til at finde, iværksætte og sælge de mange nye investeringer. I forkontoret stirrer seks mænd i sorte slips og hvide skjorter intenst ind i skærme. Lokalerne emmer af effektivitet.

»Kunsten er at kalkulere risici og dernæst tage nogle bevidste beslutninger om hvilke, vi vil moderere, minimere eller acceptere,« siger Fejfer.

Pensionister på Lokalcenter Møllestien i Aarhus. I de seneste år er der sket et massivt ryk væk fra traditionelle, garanterede pensionsordninger til fordel for de såkaldte markedsbaserede ordninger, hvor kunderne ingen garanti har for forrentningen af deres opsparing.
Læs også

»Det er det, legen går ud på. Dér har vi erfaring.«

Han og kollegerne har tilbragt mellem 18 og 40 år i Mærsk, især med opbygning og drift af store anlæg i Afrika.

I øjeblikket arbejder Fejfers folk på at »modne« de første investeringer og nej, ingen kan nævnes, før kontrakterne er skrevet.

Men: »Vi skal investere i produktion og distribution af elektricitet samt transport, for eksempel veje, jernbaner, især mellem landene, og øvrige distributionskanaler. AP Møller-Mærsk har godt styr på containerne, så vi fokuserer på det øvrige gods; tørlast, olie- og gasterminaler.«

Fejfers erfaring siger ham, at investeringerne er til fordel for de afrikanske værtslande.

»I mit tidligere virke har jeg set, at business er den bedste form for ulandsbistand. Fordi business skaber krav. Fordi business er drevet af markedskræfter, så der sker en naturlig proces, hvor folk bliver holdt ansvarlig for at levere«.

Hans vurdering deles i stigende grad blandt danske og vestlige bistandsaktører. Skiftende nyere danske regeringer har lagt stadig mere ansvar for dansk bistand til afrikansk udvikling i private virksomheders hænder.

Hvad er så ’udvikling’ ifølge Fejfer?

»Det er primært at løfte velstanden, så ingen går sultne i seng. Det vil være et godt første skridt.«

Fejfer mener i sit tidligere arbejde at have set, hvordan hver stor privat investering bidrager til at udvikle nabolaget.

»I APM Terminals regnede vi med, at hver ansat i havnen skabte yderligere 10 jobs i nærområdet blandt underleverandører og i transport.«

Forventning om forrentning

Tilbage i PensionDanmarks luftige tårn fastslår Torben Möger Pedersen, at infrastrukturfonden blot er indledningen til et længere samarbejde med Mærsk, siger han.

»Vi har valgt at kalde denne fond for Fond 1. Om ti år har vi fået al investering tilbagebetalt plus, forhåbentligt, et afkast. Vi har interesse i hele tiden at kunne pløje de penge tilbage. Derfor er der en fælles tanke allerede nu om en Fond 2.«

Hvor stor bliver så den nye afrikanske håndsrækning til danske pensionssparere?

Möger bliver skuffet, siger han, hvis infrastrukturfonden ikke giver et afkast »på den høje side af 10 procent.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Jørn Storgaard Andersen
Hans Jørn Storgaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu