Læsetid: 5 min.

Afvæbning i narkokrigen

Mens bandeopgøret fortsætter i København, er der tilløb til våbenhvile i en anden krig: krigen mod narko. Regeringer og stater over hele verden går afkriminaliseringen og legaliseringens vej for at udkonkurrere det sorte marked og regulere brugen af euforiserende stoffer
Ni stater i USA har legaliseret både medicinsk og rekreationel brug af cannabis, og der er nu kun fire stater tilbage, som ikke har tilladt medicinsk cannabis i en eller anden form.

Ni stater i USA har legaliseret både medicinsk og rekreationel brug af cannabis, og der er nu kun fire stater tilbage, som ikke har tilladt medicinsk cannabis i en eller anden form.

John Locher

30. september 2017

Tyrkiet

Den anatolske højslette er kendt for at lægge jord til utallige hampmarker. Samtidig bryster den tyrkiske regering sig af at straffe besiddelsen af selv små mængder cannabis med op til to års fængselsstraf. Nu er Tyrkiet så også blevet kendt som det eneste land i regionen, der fra 2016 har godkendt dyrkningen af hamp. Dyrkningen er blevet tilladt i 19 provinser og kun til medicinsk eller videnskabelig anvendelse. Regeringen har meldt ud, at beslutningen er truffet i et forsøg på at udkonkurrere den illegale produktion af planten.

Portugal

Som det første europæiske land indførte Portugal i 2001 en afkriminalisering af alle ulovlige stoffer og en øget behandlingsindsats. Hvis en portugiser bliver stoppet med kokain på kroppen, får han i stedet for straf et tilbud om afvænning, behandling og måske jobtræning. Mellem 2001 og 2012 er forbruget af hash, kokain og heroin faldet. Flere kommer nu i behandling, og færre dør af overdoser. Kritiske røster er dog senest gået på, at der bliver brugt for mange penge på rehabilitering.

Irland

Irland har oplevet en stigning i antallet af dødelige overdoser og i forbruget af hash blandt unge. Derfor overvejer den irske regering at gå i Portugals fodspor og afkriminalisere besiddelsen af alle illegale stoffer. En national narkotikastrategi lægger op til lavere straffe, flere behandlingstilbud og bedre undervisning af unge.

Kroatien

I 2013 indførte Kroatien en lempelse af straffeloven, således at det ikke længere straffes med fængsel at besidde ulovlige stoffer til eget brug. I stedet udstedes der nu en bøde, der ikke afhænger af, hvilket stof der er tale om. Bliver man taget med små mængder på lommen, kan man også blive tilbudt rehabilitering og afvænning i tre til 12 måneder. Gennemfører man behandlingen, skal man til gengæld ikke betale sin bøde.

Tjekkiet

Efter Sovjetunionens sammenbrud begyndte flere at tage stoffer i de tidligere østbloklande, og i Tjekkiet blev der indført strengere straffe for besiddelse af ulovlige stoffer – en stramning, som senere blev trukket tilbage. Regeringen bestilte nemlig samtidig en cost-benefit-analyse af effekten af den strammere lovgivningen, og konklusionerne var slående: I modsætning til hensigten blev stofferne ikke sværere at få fat på. Forbruget af ulovlige stoffer steg. De offentlige udgifter til blandt andet rets- og sundhedssystem steg markant som en konsekvens af håndhævelsen af loven. Medicinsk cannabis har været tilladt i Tjekkiet siden 2013.

Uruguay

I 2013 blev Uruguay det første land i verden til at vedtage en landsdækkende legalisering af cannabis, der indebærer et offentligt salg af planten. I juli 2017 begyndte de første apoteker at tilbyde marihuana til cirka syv kroner grammet – en pris, der ligger lige under, hvad det koster at anskaffe sig den illegale cannabis. For at undgå potturisme skal købere have permanent opholdstilladelse i Uruguay og registrere sig med navn og fingeraftryk. Kritikken er først og fremmest gået på, at tiltaget fører til øget overvågning af en bestemt gruppe borgere.

Holland

Allerede i 1976 vedtog Holland en lov, der skelner mellem hårde og bløde stoffer. Loven anviser politiet at nedprioritere sager om bløde stoffer, og den betyder reelt, at det er tilladt at sælge cannabis i coffeeshops. Det er dog det illegale marked, der leverer den cannabis, der bliver solgt i de famøse coffeshops, og derfor er det fortsat et lukrativt produkt for bander og karteller. For at forhindre hashturisme har provinserne Maastricht og Eindhoven indført, at kun borgere med et såkaldt ’weed pass’ kan købe cannabis. Amsterdams borgmester har modsat sig et lignende forslag.

Spanien

I 2001 åbnede den første cannabisklub i Barcelona, hvor man som medlem legalt kan købe og ryge den euforiserende plante. I 2017 er der etableret over 800 klubber i hele landet. Lovgivningen er forskellig fra region til region, men fælles for klubberne er, at de kræver registrering som medlem, at de har en aldersgrænse (typisk på 21 år) og en begrænsning på, hvor meget cannabis man må købe hver måned (60-100 gram). I modsætning til mange andre lande, er det ikke forbudt at indtage stoffer i Spanien, og besiddelse af små mængder til eget brug straffes typisk ikke.

USA

Ni stater i USA har legaliseret både medicinsk og rekreationel brug af cannabis, og der er nu kun fire stater tilbage, som ikke har tilladt medicinsk cannabis i en eller anden form. Modstandere har blandt andet frygtet, at det ville føre til et øget forbrug, flere trafikulykker og mere kriminalitet. Men ser man bort fra forskelle mellem de enkelte stater, er der ikke konstateret nogen markant forværring. Til gengæld er det legale og beskattede salg boomet (til 6,7 mia. dollar i 2016), mens mængden af den illegale pot, der flyder over grænsen fra Mexico, knap er halveret fra 2011 til 2016. Unge, der i forvejen drikker meget alkohol, er dog begyndt at ryge mere pot.

Danmark

I 2007 indførte Danmark en forhøjet bødestraf for besiddelse af ulovlige stoffer. Den starter ved 2.000 kroner og bliver større i takt med stoffets ’skadevirkning’ og antallet af forseelser. Antallet af sigtelser er sidenhen mere end fordoblet, og flere unge ryger nu hash end før. Omvendt er indtaget af de øvrige illegale stoffer samlet set faldet, og færre dør af overdoser. Flere eksperter peger på, at det skyldes, at der siden 2011 er opstået stofindtagelsesrum og heroinklinikker. Fra 2018 og fire år frem er der vedtaget en forsøgsordning med medicinsk cannabis, der giver et begrænset antal patienter adgang til stoffet. I juni blev det besluttet, at hampen til medicinen skal dyrkes af danske landmænd.

Israel

Verdens førende land inden for forskning i medicinsk cannabis er Israel. Israelske forskere var de første til at isolere det aktive stof i cannabis – THC – til medicinsk brug, og siden de tidlige 1990’ere har det været tilladt at modtage det som for eksempel cancer- eller parkinsons-patient, ligesom landets soldater har deltaget i forsøg med medicinsk cannabis til behandling af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD). I september blev loven lempet, så det nu kun giver en bøde at besidde marijuana til hyggebrug.

Filippinerne

Siden 2016 har præsident Duterte offentligt opfordret befolkningen til at likvidere stofbrugere, og det har indtil videre ført til over 7.000 drab. Human Rights Watch har blandt andet påvist, at regeringen har pumpet tallene for stofbrugere, og at man planter falske beviser for at retfærdiggøre de mange drab – hovedsageligt på fattige filippinere. Teenagere helt ned i 14-års alderen er fundet blandt ofrene.

Oversigten er lavet på baggrund af bøger, rapporter og artikler i medier som The Guardian, The New York Times og The Atlantic.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Lars Bo Jensen
  • Jens Thaarup Nyberg
Niels Duus Nielsen, Lars Bo Jensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu