Den bare røv er det ældste trick i bogen

Visirklædte politifolk med skjolde på den ene side. Midt i en nøgen gut med guitar, der chanter: »Vi giver ikke op.« Og på den anden side en hær af fotografer, der hæver linserne og skyder løs. Man kan godt forstå dem, for kontrasten er perfekt: det tildækkede og aggressive mod det bløde og ubevæbnede. Det er blomsten mod bæltekøretøjet. Fredsduen mod geværet.

Scenen stammer fra Paris den 12. september, hvor den franske fagforening CGT havde kaldt til demonstrationer i flere byer mod præsident Emmanuel Macrons arbejdsmarkedsreformer. I hovedstaden var omkring 200.000 mennesker på gaden, i løbet af dagen blev kampene voldelige, og der blev kastet med tåregas. Men det var ikke de hætteklædte, brostenskastende demonstranter, der gik viralt. Det var den blege, flommede franskmand kun iklædt guitar.

Nøgenhed er det ældste trick i bogen, hvis man vil have opmærksomhed. Tænk bare på de utallige ’streakers’ under fodboldkampe. Eller på billedkunstner Lene Adler Petersens nøgne vandring gennem Børsen med et kors i 1969 eller den ukrainske feministiske aktionsgruppe Femen, som demonstrerer med bare bryster dækket af slagord. Smid tøjet, så får du fuld opmærksomhed. Ikke særlig opfindsomt, men meget effektfuldt.

Det er mærkværdigt, at det kan blive ved med at skabe furore, når et menneske smider tøjet i offentligheden. Og i dette tilfælde mangler vi endda noget vigtigt: den svingende pik. Guitaren dækker det, som ellers ville være blevet censureret i den virtuelle verden. Måske har demonstranten tænkt over det på forhånd for at være sikker på, at hans happening kunne komme forbi Facebooks nøgenforskrækkede censurregler. Tilbage står en mere symbolsk markering af nøgenhed end den ægte vare.

På samme måde er selve demonstrationen faktisk også mere en symbolsk markering end en begivenhed, der gør en ægte forskel. Frankrigsekspert og institutleder ved Københavns Universitet Jørgen Boisen forklarede samme aften i Deadline, at demonstrationerne nemlig kun udstiller, hvor svage de franske fagforeninger er. Hvis fagforeningerne var stærke, havde de magt til at forhandle og indgå aftaler. Som det er nu, kan de kun råbe, kaste med sten. Og det er den bare røv og ikke det politiske budskab, der går viralt.