I foråret 2012 købte jeg sammen med tre studiekammerater bitcoin for 400 kroner. Dengang kostede en bitcoin 30 kroner. Vi var ved at skrive en opgave til universitetet om de nye, eksotiske internetpenge og skulle demonstrere, at man rent faktisk kunne bruge dem.
Med vores 12,423 bitcoin på lommen gik vi på opdagelse i den eneste webshop, der tog imod valutaen dengang – Olsen IT – og investerede hele vores digitale formue.
Olsen er nok blevet en rig mand. I dag står en enkelt bitcoin i hvert fald i 29.000 kroner, så hvis vi havde beholdt pengene, havde vi haft 350.000 kroner. I stedet købte vi en fjernstyret helikopter af plastik.
Små og store spekulanter flokkes nu om bitcoin og andre kryptovalutaer. Kursen på bitcoin er steget med næsten 2.000 procent på to år. I august fordobledes kursen igen.
Til sammenligning steg den dankske C20-aktie, der klarede sig bedst i 2016 – Mærsk – med 28 procent. De, der investerede i bitcoin tidligt, er blevet rige, og nu flokkes folk om de digitale penge, i håbet om at de vilde kursstigninger fortsætter. Den virtuelle guldfeber raser, og i disse dage bliver der købt og solgt bitcoin for over 15 milliarder kroner. Hver dag.
Der er delte meninger om fænomenet bitcoin. Kritikere beskriver det som et pyramidespil. En valuta, der ikke bliver handlet med, men alene fungerer som et tomt spekulationsobjekt, hvis pris pumpes op af risikovillige lykkeriddere. Andre fastholder, at bitcoin er et teknologisk nybrud – et smartere pengesystem – og at prisstigningerne blot er udtryk for, at bitcoin ligesom andre innovationer er startet hos internettets avantgarde og først nu vinder udbredelse i den brede befolkning.
Og så er der bitcoin som idealistisk projekt. For såkaldte cypherpunks er bitcoin en del af deres kamp for et frit og uafhængigt internet, mens ideologiske superliberalister i bitcoin øjner en mulighed for at etablere en ’ren’ markedsøkonomi, fri for politik og regulering.
Folk kan altså ikke blive enige om, hvad bitcoin er i dag. Men hvad der er endnu mere bemærkelsesværdigt er, at ingen ved, hvem der har skabt bitcoin og den nye milliardøkonomi. Det begyndte alt sammen i internettets frontlinje på The Crypto Mailing List.
Cypherpunkeren: Bitcoin blev skabt for internetaktivister og hackere – cypherpunks – der kæmpede for et frit og uafhængigt internet.
Skabelsesmyten
Det var her internet-aliasset Satoshi Nagatomo i 2008 uploadede sit manifest – ’hvidbogen’ for en ny digital møntfod.
Et halvt år senere blev den første bitcoin sendt i cirkulation. The Crypto Mailing List var et kendt samlingssted for cypherpunks – en løs betegnelse for idealistiske internetaktivister, hvis politiske kamp kredser om at holde internettet fri for overvågning og regulering. I ’hvidbogen’ og senere blogindlæg gjorde Satoshi Nagamoto det klart, at bitcoin skulle forstås i forlængelse af det projekt. Det handler om at skabe en ’fri’ og brugerdrevet digital økonomi, der gjorde det muligt for mennesker at handle og overføre penge til hinanden uden om banker, pengeinstitutter eller andre mellemmænd.
Til trods for at amerikanske medier har gennemført en manhunt, ved vi stadig ikke, hvem der gemmer sig bag brugernavnet Satoshi Nagamoto, der var aktiv på The Crypto Mailing List indtil 2011.
Det, vi ved, er, at teknologien bag bitcoin – blockchain – er banebrydende. Siden begyndelsen af 1990’erne har cypherpunks forsøgt at udvikle en digital møntfod, der kunne fungere uden om banker og stater. Men det var først med bitcoin, at det lykkedes at løse det såkaldte double spending-problem.
Det kan illustreres med et enkelt eksempel: Når jeg sender en word-fil til en kollega, får hun ikke selve filen. Hun får en kopi, og efterfølgende har vi den begge to. Det er kendetegnende for det internet, vi alle sammen kender, som man også kalder the internet of information. Men blockchain har en krypteringsløsning, der sikrer, at hver enkelt transaktion er unik. Med andre ord mister jeg altså worddokumentet, når jeg sender det. Det muliggør et internet of value, hvor brugere kan sende værdi til hinanden uden at gå i gennem en mellemmand som en bank eller et kreditkortfirma.
De første år eksisterede bitcoin udelukkende i internettets undergrund. Cypherpunks og andre aktivister i miljøet omkring Anonymous, Wikileaks og The Cypto Mailing List, der kæmpede for privatliv, frihed og anonymitet omfavnede den nye valuta. Ligesom andre open source-systemer, blev bitcoin skabt og vedligeholdt af brugerne selv. Der var nørdernes eget system. Men ingen uden for miljøerne købte eller brugte bitcoin, og kursen havde aldrig været over én dollar.
Det ændrede sig i 2011, da to skelsættende begivenheder førte til, at bitcoin fik en praktisk funktion.
For det første bremsede Mastercard og Paypal efter pres fra den amerikanske regering alle donationer til WikiLeaks. Whistleblowerorganisationens leder, Julian Assange, erklærede straks, at støtter fortsat kunne donere penge til WikiLeaks. Det skulle bare ske i bitcoin.
For det andet fik mere lyssky organisationer nu øje på potentialet i de digitale penge: Narkohandlere.
Superliberalisten: Bitcoin er styret af en logisk algoritme. Der er ingen centralbank, og regeringer har ingen mulighed for at regulere pengesystemet i bitcoin. Det tiltrak meget tidligt ideologisk libertære, der i bitcoin øjnede en chance for at skabe en ’ren’ markedsøkonomi, der unddrog sig politisk og statslig indblanding.
Den libertære utopi
En anden gruppe, der meget tidligt så et potentiale i bitcoin var libertarianerne. Her taler vi ikke om lavere skat og afgifter-liberalister, som vi kender dem fra Liberal Alliance og CEPOS, men ideologisk libertære, der i bitcoin øjnede en mulighed at vriste økonomien og pengesystemet fri af staternes formynderiske hænder.
En af dem var Niklas Nikolajsen. I 2010 var han aktiv på internetforummet liberator.dk, da en ven sendte ham Satoshi Nagamotos hvidbog. Han kunne dårligt tro, hvad han læste. Kort efter mødtes han med en ven fra det libertære miljø, Lasse Birk Olesen. De ville ind i bitcoin. Arbejde med bitcoin. Boltre sig i bitcoin.
Niklas Nikolajsen var og er stærkt inspireret af klassisk monetarisme, den såkaldt ’østrigske skole’ i økonomisk teori, hvor tænkere som Ludwig von Mises og Friedrich Hayek havde en vision om et ’rent’ pengesystem, frit for statslig indgriben.
»Penge er en af civilisationens hjørnesten, og jeg har altid ment, at penge bør være neutrale og demokratiske. Det var pludselig en reel mulighed med bitcoin,« siger Niklas Nikolajsen.
For ham er det grundlæggende problem med det nuværende pengesystem, at stater og banker har mulighed for at generere flere penge. Staten kan lade centralbanken trykke flere sedler, og banker kan øge pengemængden, hver gang de låner penge ud. Det gør markedet uigennemsigtigt og giver visse aktører urimelige fordele, mener Niklas Nikolajsen.
»Kernen i al inflation er, at de, der har magten over pengene, forsøger at dreje systemet til deres fordel. De øger pengemængden for at høste en kortsigtet gevinst. Det er naturligvis mere udtalt, når det er Mugabe, der har nøglen til seddeltrykkeriet i Zimbabwe, men det er også urimeligt i Vesten, hvor stater og banker høster strukturelle fordele på bekostning af almindelige mennesker,« siger han.
I bitcoinsystemet er der ingen centralbank, der fastsætter renten, og pengemængden øges langsomt efter en fastsat algoritme og stopper på et tidspunkt, hvorefter der vil være en fast pengemængde.
»Så fungerer pengesystemet på samme måde som dengang, penge var bundet op på guld. Man kan ikke bare øge pengemængden. Alle handler på lige fod ud fra rimelige og forudsigelige vilkår,« siger Niklas Nikolajsen.
I dag ejer han et af de største firmaer på bitcoinmarkedet, Bitcoin Suisse, og har tjent mange millioner kroner på kryptovalutaen. I 2010 købte han bitcoin, da kursen var 3 kroner. Niklas Nikolajsen siger om sig selv, at »der er få mennesker, der har scoret kassen på bitcoin i samme grad,« men at bitcoin alligevel først og fremmest forbliver et ideologisk projekt for ham:
»Bitcoin bliver fundamentalt for at skabe en friere og mere retfærdig økonomi efter den østrigske skoles model. Hvis folk frit kan vælge deres valuta, vil de vælge bitcoin. Den er simpelthen dollaren og andre valutaer overlegen – pengepressens tid er forbi.«
Narkohandleren: Onlinesortbørsen Silk Road, hvor brugerne handlede med ulovlige varer, var stedet, hvor den første virkeligt brugbare anvendelse af bitcoin fandt sted. Det er nemlig svært at spore bitcoin-konti, og det gjorde det muligt at skabe et eBay for ulovlige stoffer.
Silkevejen
I en toværelseslejlighed på Nørrebro fejrede mine studiekammerater og jeg, at vi havde forsvaret vores projekt om bitcoin til eksamen. Vi brød pakningen til vores nyerhvervede helikopter og sendte den afsted på sin jomfrurejse. Den steg til vejrs hurtigere end forventet, ramte loftet, faldt til jorden og knækkede over på langs. En kort fornøjelse.
Og så havde vi endda brugt ret lang tid på at finde en lovlig måde at bruge vores bitcoin på. I 2012 var bitcoin nemlig kendt som den ulovlige møntfod. De penge, man betalte med, hvis man skulle købe noget, man ikke måtte købe.
Den ’anarko-libertære’ hacker Pirate Dread Roberts åbnede i 2011 hjemmesiden Silk Road med den erklærede ambition at »give folk en oplevelse af, hvordan det føles at leve i en verden uden statens systemiske tvang«.
Silk Road var en markedsplads på The Dark Web – den krypterede del af internettets undergrund, hvor efterretningstjenester ikke uden videre kan kigge brugerne over skulderen. Og den fungerede på samme måde som eBay og Amazon. Hos Silk Road handlede brugerne blot med kokain, våben og børneporno i stedet for brugte bøger og gamle vinterdæk. Sitet blev hurtigt populært, og kursen på bitcoin steg til 30 kroner.
Et halvt år efter Silk Road åbnede, bragte det amerikanske medie Gawker en artikel med overskriften: »Undergrundswebsitet, hvor du kan købe enhver tænkelig slags narko«. Her fortalte brugeren Mark om, hvordan postvæsenet afleverede 10 LSD-tabletter i postsprække fire dage efter, han overførte en mindre sum bitcoin til en sælger.
Artiklen førte til et ramaskrig.
»Bitcoin gør det bogstavelig talt muligt at købe og sælge stoffer som heroin, kokain og meth-amfetamin online. Og brugerne kan tilmed gøre det anonymt,« sagde den demokratiske senator Charles Schumer til tv-stationen NBC og foreslog at forbyde bitcoin, blot fire dage efter Gawkers artikel udkom.
At bitcoin sikrer brugerne total anonymitet var i øvrigt en udbredt misforståelse – både blandt politikere og brugere af Silk Road. Det kræver en lang række forbehold og tilføjelsesprogrammer at sikre fuld anonymitet. Og i 2013 arresterede FBI hackeren Pirate Dread Roberts, der bærer det borgerlige navn Ross Ulbricht. I november samme år lukkede det originale Silk Road, og Ulbricht blev idømt fængsel på livstid.
Nye platforme for onlinenarkotikahandel er siden dukket op, men forestillingen om, at man med dark web og bitcoin kunne etablere en ’sikker havn’ for sortbørshandel, var bristet.
Det samme kan dog ikke siges om bitcoin. Kort efter Silk Roads kollaps fulgte bitcoins største boom.
Finansmanden: »Vi eksperimenterer da lidt med det,« sagde Saxo Banks Lars Seier Christensen om bitcoin i 2014. To år senere var en lang række store aktører fra finansverdenen rykket ind, og i dag har de fleste banker en ’blockchain-strategi’.
Ud af undergrunden
Jeg har fundet min gamle universitetsopgave om bitcoin fra 2012 frem. Den sidste sætning i konklusionen lyder slet og ret:
»Potentialet for, at bitcoin optages i den øvrige økonomi er lavt.«
Det var teknisk krævende at handle med bitcoin, og systemet indeholdt ikke nogle afgørende fordele i forhold til det almindelige pengesystem, altså ud over at anonymiteten gjorde det nemmere at købe stoffer og gemme sin formue i et virtuelt skattely, vurderede vi. Vi tog fejl.
Bare tre år senere blev bitcoin diskuteret livligt blandt risikovilige spekulanter på Wall Street og i The City i London. Kursen var ganske enkelt steget så meget, at den etablerede finansverden ikke kunne ignorere bitcoin længere, ligesom den ser et potentiale i den bagvedliggende blockchain-teknologi.
I dag har de fleste banker en bitcoin- og blockchain-strategi, i Schweiz kan man handle med bitcoin i almindelige banker, og om få uger holder de danske bankers brancheforening, Finansforbundet, et ’bitcoin-møde’.
New York Times-journalisten Nathaniel Popper, der følger bitcoin tæt, har tørt konstateret: »Der er ikke så lidt ironi i, at bitcoin, der var designet til at disrupte og omgå Wall Street, og nu er ingen mere interesserede i bitcoin end Wall Street.«
Det seneste år er kursen på bitcoin steget ekstraordinært meget, og finansmedier som Fortune, Bloomberg og danske Børsen har i år udgivet den ene artikel efter den anden om ganske almindelige småsparere, der fået deres investeringer tilbage med et afkast på 2.000 procent. Bitcoin er ikke længere forbeholdt hverken cypherpunks, libertarianere eller finanseliten. Bitcoin er blevet fælles domæne.
»I foråret begyndte ’hr. og fru Danmark’ pludselig at henvende sig til os – skolelærere, vognmænd og studerende,« fortæller Fredrik Eberhardt, der er administrerende direktør i firmaet 123bticoin.dk, som veksler danske kroner til bitcoin.
»Vi bruger nu mange kræfter på at hjælpe kunder med at oprette digitale wallets og andre basale ting, mens de mennesker, vi tidligere betjente, mildest talt var teknisk dygtige,« siger han.
En af dem, der er hoppet på toget, er den 28-årige handicaphjælper Jonathan Benson. Han har investeret godt 60.000 kroner i bitcoin og anden kryptovaluta siden maj.
»Jeg hørte om bitcoin for noget tid siden, og i maj måned opdagede jeg, at kursen var steget til over 2.000 dollar. Så tænkte jeg: Jeg skal fandme have en del af kagen,« fortæller Jonathan Benson.
Solgte han alle sine kryptovalutaer i dag, kunne han trække sig ud med et overskud på 80.000 kroner. Og han lægger da heller ikke skjul på, at en af grundene til hans investering er de høje og hurtige afkast.
»Der findes selvfølgelig en frygt for, at det kollapser, men selv hvis det gør, kan jeg jo arbejde tabet af på nogle år. Lykkes det, kan det give pengene mange, mange, mange gange igen,« siger han.
Fru Danmark: 2017 blev året er ganske normale mennesker uden nogen særlig interesse i teknologi eller aktiemarkedet fik øjnene op for bitcoin. Der går ikke en uge, uden at Børsen og andre medier fortæller historien om en konsulent fra Randers eller en skolelærer fra Taastrup, der har tjent svimlende summer på bitcoins. Nu vil alle have del i de vilde kursstigninger.
Dotcom-boble?
»Jeg er forvirret på et højere plan,« sagde De Radikales it-ordfører, Ida Auken, umiddelbart efter et oplæg om blockchain i Folketinget for et år siden. Det er svært at bebrejde hende.
Bitcoin har enkelte realøkonomiske formål. Først og fremmest som en relativ billig måde at overføre penge på. Et digitalt Western Union. Personer, der bor og arbejder i Vesten, men har rødder i Afrika eller Asien benytter systemet til at overføre penge til familien i hjemlandet, og enkelte virksomheder aflønner ansatte i andre dele af verden – f.eks. indiske software-udviklere – i bitcoin. Men det er kun en brøkdel af alle bitcoin, der bliver anvendt til at købe og sælge varer og ydelser, sådan som det er kendetegnende for almindelig valuta. Langt størstedelen køber bitcoins med henblik på med fortjeneste at veksle dem tilbage til kroner, dollars eller euro.
Kritikere som investoren Howard Marks, der var blandt de første til at forudsige ’dotcom-krakket’ omkring årtusindeskiftet, er ikke i tvivl om, at bitcoin er en tilsvarende boble. En varmluftsballon, der bliver pustet op, så længe investorerne strømmer til, men som nødvendigvis springer, når det går op for folk, at kejseren ikke har noget tøj på. At bitcoin-markedet umuligt kan være 75 milliarder dollar værd – en halv gang mere end Bulgariens bruttonationalprodukt – når der stort set ingen økonomi er omkring møntfoden.
Libertarianeren fra Bitcoin Suisse, Niklas Nikolajsen, er uenig. Han anerkender, at det er vel under 10 procent af alle bitcoin, der bliver brugt til almindelig handel. Men bitcoin har alligevel værdi, mener han. Også selv om folk hverken køber smør, boliger eller arbejdskraft for møntfoden:
»Det er ligesom guld,« erklærer han.
»Guld er et tungt og håbløst blødt materiale, der ikke kan bruges til noget som helst. Vi køber heller ikke varer for guld. Det har kun værdi, fordi nok mennesker anerkender, at det har værdi.«
Mennesker veksler deres formue til guld for at sikre sig mod inflation og politisk ustabilitet. Og det gælder også for bitcoin, vurderer Niklas Nikolajsen:
»Lige nu er bitcoin et fantastisk store of value, og når kursen stabiliserer sig, bliver det en fantastisk valuta. Så kan vi ikke bare have opsparinger, men også økonomisk aktivitet på sikker afstand af Trump, Bruxelles og de andre.«
