Læsetid: 11 min.

Ecstasy, ketamin, MDMA og LSD – de psykedeliske stoffers ’tredje bølge’ er i gang

Til Psykedelisk Symposium mødes forskere, brugere og nysgerrige for at tale om det, de kalder den tredje psykedeliske bølge. I bølgen finder vi blandt andet stoffet ketamin, der er kendt som hestebedøvelse og som farlig festingrediens, men som også kan kurere depression og være en vej ud af stofmisbrug
Fotografen Sarah Schönfeld har opløst narkotiske stoffer i væske, dryppet dem på fotografiske negativer og forstørret dem på print.

Fotografen Sarah Schönfeld har opløst narkotiske stoffer i væske, dryppet dem på fotografiske negativer og forstørret dem på print.

Sarah Schönfeld

23. september 2017

Lad os lukke øjnene og forestille, at sangeren Sebastian svæver over auditoriet i Metropol-skolen på Nørrebro i København. Nede i salen er der symposium om psykedeliske stoffer.

Sebastian åbner munden og begynder at synge 70’er-klassikeren »Når lyset bryder frem«:

»Du lille barn, du er på vej til drømmeland«.

Under den svævende sanger sidder folk på stolerækker og kigger på storskærm med grafer og hjernescanninger. Der er skjorter, blazere, brilleklædte iværksættere, bærbare Mac-computere, økologisk juice og langhårede, der lytter til faglige oplæg fra en lotusstilling på gulvet.

Efter den første dags videnskabelige foredrag er der paneldebat mellem fire psykiatere, farmakologer og psykologer med indspark fra publikum i salen.

»Alle, der har en interesse for psykedeliske stoffer, har et ansvar for ikke at trivialisere dem,« siger Robin Carhart-Harris, der leder centeret for neuropsykofarmakologi ved Imperial College i London.

Han har arbejdet med stoffer som LSD, MDMA og psilocybin.

»Det er den bedste måde, vi kan beskytte den her baby, som vi nu er ved at opfostre igen. Måske for tredje gang.«

Når forskeren taler om tredje gang, skyldes det, at de psykedeliske stoffer er på vej ind i en ny fase i forskningen og forståelsen af dem. Nok har mange af substanserne været kendt blandt oprindelige befolkningsgrupper i årtusinder, men det har ikke ført til mange historier om stofmisbrugere.

De første rapporter om følgeskader kom, da forskere begyndte at eksperimentere med LSD i 1950’erne, og da stofferne fik deres gennembrud i offentligheden i 60’erne. Nu taler folk i miljøet omkring stofferne om ’en tredje bølge’, hvor forskning i sundhedseffekter og mikrodosering blandt kreativt arbejdende er blevet særdeles varme emner.

Flere af stofferne har nu reelle udsigter til at blive indført i etableret medicinsk behandling, men frygten for, at det skal gå som i starten af 70’erne – hvor stofferne blev forbudte, og forskningen blev lukket ned – er også til stede til mødet i København.

Men noget er i gære. Medier og anerkendte tidsskrifter som Science og The Lancet har de seneste år skrevet spalte op og ned om videnskabelige gennembrud inden for behandling af psykiske lidelser og afhængighed med stoffer som MDMA, LSD, svampestoffet psilocybin og jungledrikken ayahuasca. I puljen af genopdagede stoffer findes også stoffet ketamin, der nok mest er kendt for at blive brugt som hestebedøvelse. Det er det stof, vi skal høre mere om nu, mens den svævende Sebastian synger videre.

»Pludselig møder du en mærkelig mand«

»Desværre tænker folk ofte på 60’erne, når de hører ordet psykedelisk. De tænker på hippier og på oprør,« siger psykiateren Elias Dakwar, der har taget turen til Danmark fra Columbia Universitet i USA.

Han er skaldet og bevæger ikke de mørke øjenbryn, der flugter med hans briller. Hans stemmeføring er stoisk rolig.

»Derfor skal vi være varsomme med de ord, vi bruger, og holde os til forskningen, når vi fortæller om de her substanser til omverdenen. Vi skulle nødig falde ned i et ekkokammer,« formaner forskeren, der er i København for at tale om stoffet ketamin.

»Han tar dig med over det dybe vand«

Auditoriet er fyldt til Psykedelisk Symposium i Metropol til et oplæg om et af de stoffer, der hidtil har befundet sig inde i ekkokammeret blandt dyrlæger og trancedansere.

Ketamin er et af de mindre kendte stoffer, der kan ændre bevidstheden, men det har faktisk skabt så positive resultater i behandling af depression og afhængighed af alkohol og kokain, at det har været med til at starte genopdagelsen og det seneste gennembrud for forskning i de psykedeliske substansers helbredende effekter.

Elias Dakwar fik offentlig støtte til at give ketamin til en gruppe kokainafhænginge, som ingen intention havde om at komme ud af deres misbrug. Halvdelen af dem lagde misbruget fra sig i dagene efter at have fået terapi med ketamin, og alle reducerede efterfølgende deres forbrug.

Senere lavede han et samarbejde med forskere i den meditative mindfulness-teknik og opnåede endnu bedre resultater med ketamin og behandling af stofmisbrug. Selv i et studie, hvor patienterne faktisk fik muligheden for at få kokain.

»Forskningen antyder, at ketamins effekt kan hjælpe folk med at reorientere sig hen mod deres værdier – at reorientere dem hen mod en ansvarlig måde at tage beslutninger på. Det påvirker deres adfærd og deres rutiner i en positiv retning,« siger Elias Dakwar, inden han forsøger at forklare, hvilke oplevelser, man kan få under påvirkning af ketamin.

»Til I kommer til en fremmed strand«

Ketamin er først og fremmest kendt som et bedøvelsesmiddel, men i mindre doser kan det give hallucinogene og bevidsthedsudvidende oplevelser. Læser man på fora som danske Psychedelia.dk og det internationale Erowid.org, beretter rekreative brugere om oplevelsen af, at sindet løsriver sig fra den fysiske krop – det, der i psykedeliske folkemunde bliver kaldt ’The K-hole’:

»Da jeg først var kommet ned i ’the K-Hole’, mistede alt dets betydning. Jeg var ikke længere en person, bare en enhed, og alt, hvad jeg så, var meningsløst. Alt begyndte at falme til sort, og på det tidspunkt vidste jeg, at jeg var ved at dø,« skriver brugeren Jesusgreen på Erowid.org.

»Jeg ønskede ikke at dø, og jeg fortrød pludselig at have taget en større dosis end normalt, da jeg fik den tanke, at jeg aldrig ville se mine venner eller familie igen, og at det her var enden. Der var et slags klik, og pludselig kunne jeg se rummet igen. Det var lyst op af en underlig, surrealistisk hvid glød. Jeg oplevede alle følelser på én gang, fra ren lykke til ekstrem smerte og rædsel. Det mærkelige var, at den generelle følelse simpelthen var fantastisk, og selv de dårlige følelser tjente til at gøre det bedre. Jeg begyndte at høre en diskret stemme, som blev ved med at mumle ting. Ting, jeg ikke kunne afkode, men så forstod jeg, hvad den forsøgte at sige: »Dette er himlen.««

»Som i et eventyr, er alt du ser«

At jeg’et dør og bliver genfødt, er en historie, der ofte går igen blandt de mystiske oplevelser under påvirkning af ketamin, fortæller Elias Dakwar.

»De mystiske oplevelser handler ofte om en ærefrygtindgydende indsigt i verdens mysterium, og at man kan handle på andre måder i det. Det har vi også set i andre videnskabelige resultater med andre bevidsthedsændrende substanser og med teknikker som yoga og meditation, så der er efterhånden en masse litteratur om udbyttet af at få de her oplevelser, og resultaterne med ketamin er bare endnu en sten på det bjerg af beviser.«

»Her er onde trolde og gode feer«

Der er dog også ugler i mosen. Ketamin har et blandet ry og repræsenterer derfor også den frygt, der eksisterer for psykedeliske stoffer – både i offentligheden og blandt de indviede forskere og brugere, der frygter, at myndighederne sætter en stopper for de videnskabelige nybrud eller går på heksejagt efter de brugere og undergrundsterapeuter, der benytter sig af stofferne.

For det første er det ulovligt på gadeplan, og selv om Sundhedsstyrelsen de seneste år har rapporteret om færre forekomster af ketamin blandt stofbrugere i Danmark, advarer de fortsat mod brugen af det, fordi det kan skabe »psykiske komplikationer og alvorlige forgiftninger.«

Ketamin vandt først udbredelse som et effektivt bedøvelsesmiddel under Vietnamkrigen, fordi det gjorde læger i stand til at behandle sårede soldater i felten uden brug af iltapparater. Nu bruges det især af dyrlæger, der blandt andet bedøver heste med det.

Sundhedsorganisationen WHO har indlemmet det på listen over essentielle lægemidler og anbefaler, at stoffet bliver taget af den internationale liste over ulovlige substanser. Udfordringen er dog, at ketamin sideløbende er blevet til et feststof.

Mod slutningen af 90’erne blev det introduceret som festingrediens på diskoteker i Hong Kong, og i 00’erne begyndte politi og sundhedspersonale så at se tilfælde af det i Danmark. Flere røg ud i misbrug, og i 2008 blev ketamin gjort ulovligt at besidde herhjemme.

»Når vi opdager, at den slags stoffer pludselig får fodfæste på dansk grund, skal de selvfølgelig omgående forbydes,« udtalte den daværende sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen (K), dengang til Berlingske.

54-årige Gitte Saldern fra Aabenraa har aldrig taget stoffer eller røget cigaretter, men i 2015 drak hun psykedelisk ayahuasca-te fire gange som led i et terapiforløb. ’Min fantasi rakte slet ikke til at forestille mig, hvad der ville ske ved at indtage en drik som den her,‘ siger hun i dag.
Læs også

Året efter – i 2009 – blev der sendt advarselsbreve rundt til skoler, hvor overlæge Peter Skaaning fra Bispebjerg Hospital beskrev stoffet med disse ord:

»Ketamin kan give alvorlige psykoser. Stoffet giver en ud-af-kroppen oplevelse og hallucinationer, der betyder, at man går i koma og får påvirket sine indre organer og sit kredsløb, således at man ender på intensiv-afdelingen. I værste fald medfører indtag af ketamin døden.«

»Du vil se mer«

I forhold til andre psykedeliske substanser er der en større risiko for at blive fysisk afhængig af ketamin, fortæller Elias Dakwar. Derfor er der også flere rapporter om øget brug af stoffet i lande som Storbritannien og Taiwan, hvor ketamin er blevet populært at indtage i forbindelse med fest, og hvor myndighederne melder om flere dødsfald, hvor ketamin har været indblandet.

»Du kan ikke rigtigt få en overdosis (og dø, red.) af ketamin alene,« siger Elias Dakwar, der kalder nyhederne om dødsfald på grund af ketamin for »forkerte«. Han understreger, at stoffet er farligt, fordi det kan skade blæren ved daglig brug, det kan påvirke hjerterytmen og paralysere modtageren ved meget høje doser, men han mener, at dødsfaldene formentlig er sket i kombination med andre, farligere substanser, stoffer som GHB, der er kendt som et såkaldt voldtægtsmiddel, fordi det kan sende folk i koma og på grund af dets styrke og giftige indhold skaber en risiko for en overdosis.

Mange brugere fortæller også om, at de blander ketamin med ecstasy-stoffet MDMA – en blanding, der går under navnet julemix – og Sundhedsstyrelsen advarer om, at næsten alle de kemisk fremstillede substanser indeholder farlige tilsætningsstoffer på gadeplan. Elias Dakwar er enig i, at der bør advares.

»Ja, de her substanser (de psykedeliske, red.) er forbundet med risiko uden for en medicinsk ramme, men derfor skal vi ikke tilsidesætte dem af den grund. De kan stadig være hjælpsomme med den rigtige tilgang i forhold til at optimere fordele og minimere risiko – at bruge dem i en særlig ramme og udvælge de rette mennesker,« siger han og henviser til, at der ikke er sket alvorlige skader i forbindelse med de mange nyere forsøg, hvor flere tusinde patienter har modtaget psykedeliske doser.

»Når lyset bryder frem«

De psykedeliske stoffer befinder sig langt nede på listen over stoffers skadevirkninger – under for eksempel alkohol, viste en undersøgelse, præsenteret af den anerkendte, britiske professor David Nutt i tidsskriftet The Lancet i 2007. Her indtog ketamin sjettepladsen lige under alkohol, mens ecstasy, psilocybin og LSD befandt sig i bunden af listen.

Det er blandt andet den klassificering, der får flere forskere til at opfordre til en opblødning af loven om euforiserende stoffer, så den bedre afspejler videnskaben. Sociologen Frederik Bøhling er en af dem, og til symposiet taler han om, hvorfor brugerne af psykedeliske stoffer bør tages mere seriøst, selv om de først og fremmest indtager stofferne for at søge nydelse.

Han har skrevet ph.d. ved Center for Rusmiddelforskning om stofbrugeres såkaldte triprapporter – om deres oplevelser med psykedeliske stoffer, som de har skrevet på fora som Erowid.org og Bluelight.org.

»Der er både beskrivelser af gode og dårlige trips, men i begge tilfælde kan man lære meget mere om, hvordan de forskellige stoffer virker i specifikke sammenhænge,« siger han.

Triprapporterne indeholder alt fra syrede syn til advarsler mod at tage stofferne i de forkerte rammer, og Frederik Bøhling mener, at de bør studeres af lovgivere og forskere i de psykedeliske stoffers tredje bølge.

»Det er alle slags mennesker, der tager de her stoffer, og de fleste af dem søger nydelse. Hvis vi ikke tager det seriøst – at nydelse og skadesreduktion hænger sammen, så har vi både en dårligere forståelse for, hvordan de her stoffer virker, og hvad man kan gøre for at reducere de negative effekter, der også er forbundet med dem.«

Flere politikere har dog allerede vist interesse for emnet, omend i en mere videnskabelig retning. Folketingets sundhedsudvalg har inviteret den danske lægestuderende Oliver Hovmand fra Syddansk Universitet ind for at holde oplæg om den MDMA-terapi, der nu er på vej ind i den videnskabelige fase tre i USA. Dermed er stoffet og terapien kun få år fra at blive godkendt som etableret behandlingsform.

»Når lyset bryder frem

Ja, så må du hjem

Så må du hjem«

Der er ingen politikere til symposiet i København, men en god blanding af brugere, forskere og nysgerrige. Otte timer inde i symposiets første dag får en mand fra publikum mikrofonen. Manden med langt hår og skæg retter sin henvendelse til de fem eksperter i paneldebatten.

»Nu har vi hørt så meget om psykedeliske stoffer og receptorer i hjernen hele dagen, men hvad er egentlig meningen med det hele?«

Den danske psykiater og hjerneforsker David Erritzøe griner nede fra scenegulvet, og tilskuerne oppe på rækkerne i auditoriet griner med.

»Det er et godt spørgsmål. Jeg tror måske, du selv har svaret. Jeg er i hvert fald meget interesseret i at høre, hvad du mener.«

Manden rømmer sig og lader en hånd glide igennem sit hår.

»Okay,« siger han.

»Der er et lys et sted, og jeg har flirtet med det lys i over 10 år nu.«

Manden bevæger sig ud i en længere redegørelse for lys, mørkt stof, universets mulige endeløshed og en konstatering af, at alting er i bevægelse. Folk i salen griner igen.

»Jeg vil gerne give dig et afsluttende svar på det,« siger Rosalind Watts så fra scenen. Hun er psykolog og har været med til at behandle svært depressive med svampestoffet psilocybin ved Imperial College i London.

»Du talte om et lys, og hvad meningen med det hele er. Jeg føler, at vi i virkeligheden taler om kærlighed,« siger hun.

»Det lys, du taler om, er noget, som folk ofte kontakter, når de ikke føler kærlighed til sig selv eller fra andre, og i vores depressionsstudie kontaktede de (forsøgspersonerne, red.) den kærlighed.«

Forsøgspersonerne fra studiet havde alle lidt af depression i over 18 år og havde forgæves forsøgt sig med etablerede behandlingsformer, inden de lagde sig på en seng med bind for øjnene, musik i ørerne og modtog en dosis psykedelisk svampestof efterfulgt af terapi.

Fem af de 12 patienter var kureret for depression tre måneder efter behandlingen, og alle deltagere oplevede en reduktion af symptomerne på deres sygdom.

»Jeg tror, at der finder en renæssance sted nu, fordi vi både som et videnskabeligt miljø og som et globalt netværk af interesserede skriger på den kærlighed, og at vi derfor er ved at ændre måden, vi behandler psykisk sygdom på. Vi tilføjer en menneskelig egenskab for medfølelse til vores praksis, så det er det, jeg tror, det hele handler om; kærlighed.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Bo Stefan Nielsen
  • Merete Jung-Jensen
  • David Zennaro
  • Randi Christiansen
  • Jørn Andersen
  • Trond Meiring
  • ingemaje lange
Niels Duus Nielsen, Bo Stefan Nielsen, Merete Jung-Jensen, David Zennaro, Randi Christiansen, Jørn Andersen, Trond Meiring og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Winther Ronnenberg

Lidt morsomt efter de ophedede debatter om medicinsk cannabis, at man nu vil tage psykogene stoffer i i brug i psykiatrien. Sidst man brugte LSD til det formål tilbag i 60erne og 70erne endte det grueligt galt og patienterne blev væsentlige mere syge end da man startede ud og stoffet blev totalt forbudt. Det er der skrevet adskillige bøger om og de er ikke opløftende ;-)

Ja tak,
Kære forskere og psykologer m.m.!

Jeg bidrager gerne til forskningen,
kvit og frit som forsøgskanin.
Send venligst 7 stk. "Reto-LSD" til undertegnede,
Blue Dragon eller Red Star, om muligt.
Og når I alligevel er i gang med at poste medicinen til mig,
vedlæg gerne Spidse Nøgenhatte og Meskalin Kaktusser,
samt en håndfuld pot, til om søndagen.

På forhånd Tak
Th :-)

Andreas Lykke Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, odd bjertnes, Johnny Winther Ronnenberg, Trond Meiring og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Bevidsthedsudvidende stoffer er at foretrække frem for medicinalindustriens bevidsthedsafstumpende, indsnævrende og perverterende psykofarmaka

Ken Sass, Johnny Winther Ronnenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

... som kun har til formål at hugge en hæl og klippe en tå, så det lille ulykkelige menneske kan passe ind i den ene procent og co's slavefabrik. Bevidsthedsudvidende stoffer gør det klart, at det er systemet, ikke det ulykkelige menneske, der er sygt. At det er systemet, som producerer fysisk og psykisk sygdom, på hvilken det kun kan tilbyde symptombehandlende lappeløsninger i stedet for den sundhed, som er iboende livet. Men hvis alle var sunde på krop og sjæl, ville magten over alle forsvinde.

Ses politikken i det lys, forstås forbuddet. Argumentet : at frigivelse af de psykoaktive stoffer er skadeligt for folkesundheden - vi kan jo blot se på de vrag, som dingler rundt derude - er falsk. Vragene skyldes ikke stofferne, men at syge mennesker forsøger at selvmedicinere sig fri af et system, som fremelsker overforbrugssamfundets systemiske misbrug, der grundlæggende bunder i manglende forståelse for den rette anvendelse af planetens ressourcer. Det er således ikke stofferne, som skaber misbrugsprofilen.

Misbrugsekspert peter rindom anbefaler klogeligt, at alle stoffer frigives. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt at anvende ressourcer på at forske i, hvad der gør mennesker så syge, at de har brug for at selvmedicinere sig, end på at kriminalisere naturens egne psykoaktive stoffer, som med den rette anvendelse er helbredende. Det ligner en uhellig alliance mellem medicinalindustrien og de kriminelle supporteret af uvidende og dumme politikere, som løber med mavefornemmelser og kun lytter til såkaldt ekspertise, der understøtter deres egne fordomme.

Andreas Lykke Jensen

Det er meget oppe i tiden med mikrodosering af LSD for tiden. Personligt har jeg kun erfaring med makrodosering, men det vil jeg til gengæld gerne anbefale jer alle sammen.

Niels Duus Nielsen

Jeg forstår ikke rigtigt påstanden om, at ketamin først kom til Danmark i 00erne. Jeg eksperimenterede med ketamin allerede i 70ernes Holstebro, så virkningen har altså været kendt i meget længere tid, end der påstås i artiklen. I hvert fald i provinsen.

Randi Christiansen

Først jens, så tror jeg, at du skal læse artiklen igen, så du evt kan revidere dit syn på 'kemisk fremkaldt apati og vildelse'.

Dernæst burde du vide, at et 'brud' med systemet, og at gøre det du skitserer, kræver fysisk og psykisk styrke, som det ikke er alle forundt at besidde. Samtidig med at 'udbryderne' aldrig ville kunne vide sig sikre mod nye overgreb fra systemets side, såsom privatiseringer af den fælles ejendom og infrastruktur. Fx er frisk luft i hverdagen ikke for alle - der så bare kan flytte hen, hvor den friske luft er, bien sur, men helt ærligt, det er ret tvangsagtigt, at man for at kunne holde ud at trække vejret, må flytte væk fra byen. Stakkels børn, siger jeg bare.

Randi Christiansen

Derfor : den eneste måde, hvorpå konkurrencestatens dødsspiral af privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet kan standses, er ved miljø-og socioøkonomisk omstilling, som respekterer planetens cirkulære økonomi.

Muligheden herfor er ligefrem proportional med, hvor vågen den kollektive bevidsthed er. Og lige nu bliver der snorksovet især hos den ene procent og co, som jo har den største magt til forandring. Men klart, når typer som nets bossen, bo nilsson, skal kunne score mere end en halv mia, er konkurrencestaten den perfekte ramme for den slags asociale og samfundsundergravende finansakrobatik. Wtf bruger han alle de penge til? Som en anden kong midas at forgylde tilværelsen for sig selv, mens han leger med alle sine penge? En forudsætning for denne ageren må være et yderst selektivt miljø-og socioøkonomisk tunnelsyn på omgivelserne som i min optik er udtryk for sociopati og/eller social analfabetisme.

Det værste er, at han ikke er alene om dette highway robbery af fælleskassen. Der er ingen legitim grund til privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet. Konkurrencestatsmodellen er den i alle henseender dummeste samfundsmodel. Og nej, den har ikke skabt fremskridt for menneskeheden men er eksponent for den farligste og mest konfliktskabende politik, som tænkes kan.

Her er i sandhed plads til forbedring, men i stedet for at facilitere fredsmægling optrappes konfliktniveauet og raslen med sablerne. Det må være den kemiske miljøforurening, som sænker hjernens og hjertets intelligens. Hvordan ellers forklare menneskehedens kollektive selvmordskurs?

Niels Duus Nielsen

Randi, kemisk forurening spiller sikkert en rolle, men jeg tror ikke, man skal undervurdere ideologisk forurening. Ideologier er funderet i tankemønstre, som igen er funderet i handlemønstre. Memer er ideale størrelser funderet i hjernebarkens organisation. Når traditionelle forklaringer på livets gåder afløses af tekniske fix og retoriske krumspring, er der stor risiko for, at sociale erfaringer erstattes af individuelle erfaringer.

I det miljø, vi lever i, opmuntres der til individuel maximering af personlig "lykke". En halv milliard kroner ses uvilkårligt som et udtryk for stor "lykke", mens en tilværelse som hjemløs ses som en selvforskyldt "ulykke". Den nødvendige sociale sammenhæng og den økonomiske forbindelse mellem den "lykkelige" og den "ulykkelige" fremstår ikke på tingenes overflade, men kræver en dybere analyse, som den herskende ideologi vanskeliggør.

At den herskende ideologi er herskende, skyldes at de fleste ikke oplever medaljens bagside, men selv allerede lever i rimeligt gode kår og håber på en endnu bedre plads i solen. Og i et relativt materielt privilegeret land som lille Danmark, hvor opdragelse og uddannelse tenderer mod at fokusere på individet frem for fællesskabet, vil den individualistiske utopi til enhver tid trumfe den kollektivistiske. Man er jo sig selv nærmest, som det hedder.

Det er simpelthen ikke tilstrækkelig tydeligt, at din velfærd er forudsætning for min velfærd, tværtimod peger en "realistisk" verdensanskuelse funderet i status quo på, at det ikke er kollektivet, men dig, der er noget galt med. Når jeg har råd, hvorfor har du så ikke råd? lyder argumentet, hvor konklusionen er: "Tag dig dog sammen, hvor svært kan det være?"

Jeg frygter, at det skal blive meget, meget værre, før det bliver bedre. At mennesket er et socialt dyr er ikke længere en del af den herskende ideologi. Og så længe individet belønnes for at berige sig på kollektivets bekostning, vil der altid være mennesker som betragter denne privatisering af de fælles værdier som en uomgængelig nødvendighed, endda en retfærdighed. Se bare på finanskrisen: Det var om noget et wake-up-call, men danskerne sover bare videre, simpelthen fordi de i fuld alvor tror på, at de har fortjent at tjene penge på deres mursten.

Den eneste trøst er at vide, at ingen kulturer hidtil har overlevet sig selv, og der er ingen grund til at tro, at vores kultur er bedre end de foregående. Desværre er det en del af den herskende ideologi, at vores kultur er alle andres overlegen, så det ender nok som det plejer: Tårnet når aldrig ind i himlen, tværtimod vil fællesskabet opløses i sprogforbistring og folkevandring. Apokalypsen er ikke en psykedelisk hallucination, men en symbolsk beretning om hvor galt det kan gå, hvis vi lader hånt om de nødvendige forudsætninger for et levedygtigt fællesskab.

Vikingerne havde Ragnarok, som går ud på det samme: De eksisterende guders magi er ikke længere tilstrækkelig til at opretholde fællesskabet, de må dø, så nye guder kan komme til. Mammon vil miste sin magt, før eller siden. Men som myterne fortæller: Overgangen bliver ikke smuk.

Trond Meiring, Thorsten Lind og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar