Læsetid: 13 min.

Går vi på arbejde for at tjene mange penge eller for at have det sjovt?

Regeringen vil gøre det nemmere for virksomheder at aflønne medarbejdere i aktier. I start-up-miljøet er man begejstret: Medejerskab giver en flad struktur og gør det sjovere at gå på arbejde. I fagbevægelsen er man kritisk: Løn bør udbetales i penge, og medarbejderne risikerer at blive snydt, hvis virksomheden går konkurs. Konflikten er gammel og grundlæggende. Den handler om, hvorfor vi går på arbejde
I FDB’s gamle pakhus på Islands Brygge i København ligger Founders House, et slags kontorhotel for start-up-virksomheder. Det er blandt andet dem, regeringen vil give et skub på vejen ved at tillade, at hele lønnen bliver udbetalt i aktier og først beskattet senere.

I FDB’s gamle pakhus på Islands Brygge i København ligger Founders House, et slags kontorhotel for start-up-virksomheder. Det er blandt andet dem, regeringen vil give et skub på vejen ved at tillade, at hele lønnen bliver udbetalt i aktier og først beskattet senere.

Sille Veilmark

30. september 2017

På en sofa i et fællesområde ligger en mand og sover med armene over hovedet. Ved siden af ham sidder en indisk udseende fyr og taler i telefon på engelsk, mens han tager noter på en bærbar Mac.

Founders House er et slags kontorhotel for start-up-virksomheder. Det ligger i FDB’s gamle pakhus på Islands Brygge i København, og selv om bygningen er nyistandsat, har man sørget for at bevare betongulvene, de rå vægge og den industrielle grundstemning. Mere end 40 start-up-firmaer i forskellig størrelse har til huse i området på Islands Brygge, primært teknologivirksomheder.

Bjarke Langbøl Panduro er marketingmanager i firmaet Brain+, som laver mobil-apps, der stimulerer og træner hjernens kognitive evner. Når han får løn, bliver kun halvdelen betalt i penge – resten får han i medarbejderaktier. Hans kontante løn er derfor relativt lav set i forhold til hans ansvar. Selv vurderer han, at han ville få omkring en tredjedel mere udbetalt, hvis han i stedet fik job i et stort, etableret firma.

»Men det frister ikke,« som han siger.

Bjarke Langbøl Panduro er iført sort t-shirt og jeans og sidder i mødelokalet Northcap, som ligger bag en glasdør i den bagerste ende af Founders House. I stedet for en høj udbetalt løn prioriterer han arbejdet i den nystartede virksomhed og modellen, hvor han måned for måned får større medejerskab i Brain+.

»Det gør, at jeg føler mig som en del af virksomheden,« siger han.

Konkret får han han såkaldte warrents – et papir på, at han ejer aktier i firmaet. Hvis firmaet en dag går konkurs, mister han det hele, det vil sige knap halvdelen af lønnen i de snart fem år, han har arbejdet i firmaet. Omvendt får han del i millionerne, hvis Brain+ får stor succes og bliver opkøbt eller børsnoteret.

Spørgsmålet er, om Bjarke Langbøl Panduro og andre, som får løn i aktier, er nogle stakler, som bliver udnyttet og underbetalt – eller om de er en del af en ny kultur, hvor man går mere op i medejerskab og følelsen af at være en del af sin virksomhed end i antallet af kroner på lønsedlen?

Debatten om medarbejderaktier blev aktuel med regeringens erhvervsudspil, som kom sidst i august. Formålet er blandt andet at gøre det nemmere og billigere at starte nye virksomheder, og her er medarbejderaktierne centrale. Regeringen foreslår, at virksomheder skal kunne udbetale 100 procent af en medarbejderes løn i aktier, uden at medarbejderen bliver beskattet med det samme.

I start-up-miljøet er man begejstret: Medarbejderaktierne gør det nemmere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og medejerskab i virksomheden gør det sjovere at gå på arbejde. I fagbevægelsen er man noget mere forbeholdende. Man kalder medarbejderaktierne for »lottokuponer« og opfordrer sine medlemmer til i stedet at gå efter at få mere i kontant løn.

Det er en gammel konflikt, der ligger bag, og den handler om, hvordan man helt grundlæggende ser på arbejde.

En god ’vibe’

»Der er en god ’vibe’ herude,« siger direktør og medstifter af Brain+, Kim Barden-Kristensen, som sammen med de sine 25 medarbejdere for nylig er flyttet ind i Founders House.

Han sidder i Northcap ved siden af Bjarke Langbøl Panduro og firmaets anden medstifter, Ulrik Ditlev Eriksen. På væggen ved siden af dem er der fyldt med stickers – blandt andet en fra en gammel Walter og Carlo-film.

Sille Veilmark

Både Kim Barden-Kristensen og Ulrik Ditlev Eriksen kom fra vellønnede job i Vestas, da de for godt fem år siden besluttede sig for at starte deres eget firma. Og som helt nystartet virksomhed kan det være svært at tiltrække kvalificerede medarbejdere, fortæller Ulrik Ditlev Eriksen:

»Vi kan ikke betale det samme i kontant løn, som de store virksomheder kan. Jeg tjener selv stadig markant mindre, end jeg gjorde på Vestas. Så da vi startede, skulle vi ud og overbevise folk om, at det er en god idé alligevel. Dem, vi hyrede, kunne jo få alle mulige andre job,« siger Ulrik Ditlev Eriksen.

Og her er medejerskab af virksomheden et effektivt værktøj, fordi det potentielt giver en rigtig stor gevinst. Modellen er kendt fra USA og flere andre steder i verden:

»Det er helt indarbejdet i Silicon Valley. Der er det must have. Jeg tror, problemet herhjemme er, at der ikke helt er forståelse for, hvad det er for noget,« siger Kim Barden-Kristensen.

Bjarke Langbøl Panduro fortæller, at medarbejderaktierne for ham er mere attraktive end en højere kontant løn:

»Hver gang, vi har forhandlet løn, er jeg gået efter at få flere warrents. Jeg er ikke steget ret meget i kontant udbetalt løn, siden jeg startede, men jeg har fået mere medejerskab.«

For ham handler det om at føle, at han er en del af det produkt, han er med til at skabe:

»Når jeg gør noget her, så er det ikke bare noget, der er godt for nogle andre. Det er også noget, som er godt for mig selv. Det betyder vildt meget for motivationen for at arbejde. Det er jo sjældent, at det kun bliver til 37 timer om ugen i en opstartsvirksomhed,« siger Bjarke Langbøl Panduro.

Synd for lønarbejderne

Overalt i Founders House sidder mennesker med bærbare computere og arbejder. Der er flere sofaområder og et bordfodboldbord med Yahoo-logo. Ved siden af hovedindgangen hænger et kort over etagen, som er lavet i legoklodser.

Tine Thygesen er direktør for Founders House og sidder med i regeringens iværksætterpanel, som blandt andet er kommet med de anbefalinger, som ligger til grund for vækstudspillet. Hun mener, at medejerskab er en absolut nødvendighed for nye virksomheder, og at modstanden imod medarbejderaktier er gammeldags.

»Det skal jo være fedt at gå på arbejde, og jeg synes, det er fuldstændig tragisk, at så mange danskere næsten ikke kan komme op om morgenen, fordi de ser arbejdet som noget, der bare skal overstås. Der er behov for en revolution på det her område,« siger Tine Thygesen.

Sille Veilmark

Hun sidder i en blød lænestol i et af de åbne områder i bygningen, bag hende hænger et væld af indrammede skærme, som viser skiftende motiver.

Tine Thygesen mener, at vi skal lære at se arbejdet som noget positivt.

»Jobbet kan være et et sted, hvor du udvikler dig, lærer noget og arbejder sammen med fede mennesker om et fælles mål.«

Og netop den stemning kan medarbejderaktierne være med til at skabe, mener hun.

»Selvfølgelig er der et økonomisk aspekt i det: At man kan få del i en gevinst, hvis det skulle gå godt en dag. Men det vigtigste for mange er faktisk at føle, at man er en del af virksomheden på en anden måde. Det kan give en kæmpe stolthed, at man er medejer af den virksomhed, man arbejder i.«

»Vi skal have gjort op med tanken om, at ejerne er magtfuldkomne, og at de ansatte er hjælpeløse. I dag er man mere fælles om målet, og det mener jeg giver en bedre virksomhed, hvor der er kortere mellem ledelse og medarbejdere. Den her generation af medarbejdere vil i øvrigt slet ikke finde sig i, at der sidder en direktør og råber ordrer ud til dem.«

Tine Thygesen peger ud mod de mange unge mennesker i pakhuset. Hun ser medejerskabet som en frigørelse af medarbejderne.

»Gevinsterne er ikke målet i sig selv, men en gang imellem kommer der nogle, og de burde spredes meget mere demokratisk ud på de mennesker, der har skabt værdien i virksomheden, i stedet for bare at gå til nogle få ejere og investorer.«

Derfor er hun også uforstående over for, at fagbevægelsen er modstandere af ideen.

»Jeg synes, det er helt grotesk, at venstrefløjen og fagbevægelsen ikke støtter op om det her, for det er jo faktisk den lille mands ret, det handler om. Lige nu har man et billede af, at hvis man er arbejdsgiver, så er man nok en ond kapitalist, der er ude på at snyde nogen, og hvis man er ansat, så er man nok ikke dygtig nok til at forhandle sin kontrakt. Sådan er verden bare slet ikke mere,« siger Tine Thygesen.

Fagbevægelsen hænger fast i en »kulminetankegang«, mener hun. Den var måske til gavn for arbejderne, dengang der rent faktisk var pakhus i lokalerne på Islands Brygge, men den er ikke tidssvarende for de virksomheder, der i dag holder til i Founders House.

Sille Veilmark

Beskytter folk

I teknologibranchen er mange organiseret i fagforbundet PROSA. Og netop PROSA er blandt dem, der er gået forrest i kritikken af forslaget fra regeringen.

»Jeg synes, det er tidssvarende at beskytte folk fra at miste alle deres penge,« siger næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen, som svar på kritikken fra Tine Thygesen.

Hun understreger, at medarbejderaktier er ekstremt usikre.

»Det er vitterligt som at få løn i lottokuponer. Der er en enorm risiko. Regeringen er med sit forslag med til at gøre risikoen større,« siger hun.

Og selv om det skulle gå godt for virksomheden, har man som medarbejder med aktier ikke nogen garanti for, at man får del i pengene fra et salg i sidste ende.

»Man kan jo trække penge ud af en virksomhed, inden man sælger den. Ved at overføre pengene til et andet firma. Den slags foregår,« siger Hanne Lykke Jespersen – og hvis det sker, kan en medarbejder stå tilbage med nogle aktier, som er langt mindre værd, end de burde være.

Hun mener heller ikke, at medejerskab nødvendigvis giver mere indflydelse.

»Man får ikke nogen formel indflydelse, fordi man ejer nogle aktier. Hvis man virkelig gerne vil lave firmaet sammen, så har man jo mulighed for at gøre det og give sine medarbejdere reel indflydelse. Man kan også lave lave kooperativer og anpartsselskaber.«

Mens Tine Thygesen ser medarbejderaktierne som en frigørelse for medarbejderne, ser Hanne Lykke Jespersen dem som det præcis modsatte. Det skyldes, at aktierne og optionerne (warrents) kan være med til at binde folk til deres virksomheder, især hvis der er klausuler i kontrakterne om, at man ikke må arbejde i konkurrerende virksomheder, mens man ejer aktierne. Det kan betyde, at man reelt mister aktierne, hvis man skifter job.

»Man skal passe på, hvornår frihed for den ene bliver til ufrihed for den anden. Problemet er, at man sjældent får ret meget med, hvis man rejser,« siger Hanne Lykke Jespersen.

Tilbage i Northcap i Founders House fortæller Bjarke Langbøl Panduro, at han har en »god kontrakt«, som sikrer, at han kan sælge sine warrents og få om ikke alle så i hvert fald nogle af pengene med sig, hvis han skifter job. Men han har hørt om andre i branchen, som ikke har samme mulighed – og det har en reel betydning, mener han.

»Man er mere investeret i virksomheden, og derfor bliver det også sværere at flytte ud af den. Jeg er glad for det, jeg laver, og kigger ikke efter job, men hvis man gjorde, kunne jeg godt forestille mig, at man ville føle sig lidt låst af sine warrents,« siger han.

Ulrik Ditlev Eriksen fortæller, at man i Brain+ netop bruger warrents til at »motivere medarbejderne til at blive«. Af samme grund bliver warrents kun tilbudt til medarbejdere, når de har været i virksomheden i et års tid, og man vurderer, at det er en medarbejder, man gerne vil holde fast på.

Sille Veilmark

Bedre økonomi

I Danmark har fagbevægelsen traditionelt stået stærkt. Det har været med til at sikre, at det generelle lønniveau er højt. Og vi har heller ikke de store traditioner for medarbejdereje, fortæller professor på CBS Niels Mygind, som har forsket i modeller for medarbejdereje i både Danmark og udlandet. I alt har der kun været en håndfuld eksempler på medarbejderejede virksomheder herhjemme, en af dem er faktisk Dagbladet Information, som fra 1970 til 1990 var 100 procent ejet af medarbejderne.

Der findes i dag forskellige varianter rundt om i verden: Fra det rene kooperativ, som er en udbredt model i Sydeuropa, til den mere kapitalistiske model, som er udbredt i USA og altså nu er ved at sprede sig til Danmark og andre dele af verden. Her sidder medarbejderne typisk kun på en mindre del af aktierne.

Forskningen på området er ifølge Niels Mygind »ikke helt entydig«, men overvejende er erfaringerne gode, fortæller han. Der er blandt andet lavet amerikanske undersøgelser, som viser, at medarbejderne er mere tilfredse og mere produktive, hvis de har medejerskab. Også et dansk studie fra Aalborg Universitet viser, at medarbejderejede virksomheder i USA klarer sig markant bedre efter overtagelsen, end de gjorde før.

Men der er også argumenter imod medarbejdereje:

»Et problem kan være, at medarbejdere, der placerer en væsentlig del af deres opsparing i deres virksomhed, kan få en høj risikokoncentration. De risikerer at miste både arbejde og opsparing, hvis det går dårligt med virksomheden.«

Medejerskab giver en mere flad virksomhedsstruktur, fortæller Niels Mygind. Det viser sig blandt andet ved, at virksomheder, hvor der er medarbejdereje, har færre mellemledere. Grunden er, at der ikke på samme måde er brug for dem, fordi alle medarbejdere har en interesse i, at det går godt for virksomheden, det vil sige at både de selv og deres kolleger præsterer godt. Målet for medarbejderne er det samme som målet for direktøren.

»Hvis en virksomhed er 100 procent medarbejderejet, så er konflikten mellem kapitalen og lønmodtageren helt væk. Så kan man i princippet være ligeglad med, om man får udbetalt penge som løn eller som profit. Kommer man dertil, kan man argumentere for, at fagforeningerne er overflødiggjorte – det er dér, de to holdninger støder ind i hinanden,« siger Niels Mygind.

Økonomisk demokrati

Vi skal tilbage til slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne for at finde den periode, hvor snakken om deling af virksomhedernes overskud var på sit højeste. Dengang præsenterede Socialdemokratiet tanken om Økonomisk Demokrati. Idéen var blandt andet, at overskuddet fra virksomheder gik tilbage til lønmodtagerne i store fonde, men både de borgerlige og den yderste venstrefløj var kritiske, og planerne blev droppet igen sidst i 1970’erne.

Økonomisk Demokrati kan ikke sammenlignes direkte med medarbejdereje, men kritikken af Økonomisk Demokrati fra venstrefløjen var dengang, at man blandede klasserne sammen. Medarbejderne ville selv blive kapitalister, lød argumentet. På samme måde kan den moderne form for medarbejdereje være med til at blande klasserne sammen, siger professor Niels Mygind.

Og derfor kan ideen være et ømt punkt for fagbevægelsen i dag:

»Fagforeningernes rolle bygger på, at ejerne og lønmodtagerne står over for hinanden. Når lønmodtagerne bliver en del af ejerskabet, kan det f.eks. betyde, at man er villig til at gå ned i løn for at redde virksomheden. Man vil simpelthen hellere bevare sin arbejdsplads og klare sig med den lavere løn. Det er ikke noget, fagforeningerne kan lide,« siger han.

Sille Veilmark

Sjovt at være med

Det er blevet eftermiddag i Founders House. En ung mand er hoppet op i en bjælke og er begyndt at lave pullups. I et hjørne har to mænd knappet hver deres dåseøl op. Den ene har smidt fødderne op på sit skrivebord.

Stemningen i Founders House minder om stemningen i HBO-serien Silicon Valley, som bedst kan beskrives som en kærlig parodi på det californiske techmiljø. Men selv om flere af personerne i serien er karikerede, er de samtidig både dygtige og engagerede, og de står foran det store gennembrud. På samme måde bliver flere af virksomhederne i Founders House spået en stor fremtid.

Og det er virksomheder og mennesker som disse, vi skal satse på, hvis der skal skabes vækst i Danmark, mener direktør for Founders House, Tine Thygesen.

»Der er også et samfundsperspektiv i det her. Jeg vil gerne have, at Danmark bliver ved med at være et velfærdssamfund. Jeg har boet ti år i udlandet, så jeg tager det ikke for givet, at man kan få en gratis uddannelse, og at behandling på hospitaler er gratis. Men der sker et skred i verden, og hvis ikke der er nogen, der skaber ny vækst, kan vi ikke blive ved med at opretholde det danske samfund, som vi kender det. Hvis vi bare læner os tilbage og tror, at vi kan leve af Mærsk og Grundfos, så går det galt. Ude i verden løber man sindssygt hurtigt, og vi bliver overhalet, hvis ikke vi gør noget.«

Det ’noget’ er blandt andet medarbejderaktier og en generel ny måde at se på både virksomheder og arbejde på.

Marketingmanager Bjarke Langbøl Panduro er godt klar over, at han risikerer at miste en stor del af sin løn, hvis Brain+ viser sig ikke at blive den succes, som mange lige nu tror, at det bliver.

»Jeg tror, det handler om, hvem man er. Nogle vil gerne have stor tryghed – jeg kan godt leve med en usikkerhed og en lavere kontantløn,« siger han og tilføjer:

»Uanset hvad der sker, så har det været helt fantastisk fedt at være med i sådan en start-up-virksomhed. Jeg kan se mange af mine egne ideer i produktet. Den indflydelse, jeg har fået lige fra begyndelsen, havde jeg aldrig fået i et stort firma. Det havde taget mange år at arbejde sig op til det, og det er det hele værd for mig. Jeg er heller ikke så god til bare at sidde i et hjørne og så få at vide: ’Du skal lave det og det’. Så ville jeg kede mig hurtigt. Sådan tror jeg, mange herude har det. For mig er det vigtigere at blive hørt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Ejvind Larsen
Hans Aagaard og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Winther Ronnenberg

Det passer vel meget godt til tidens jeg generation at give aktier, anparter mm som en del af lønnen, hvilket er motiverende for ikke at tage et hurtigt jobskifte for et andet og bedre lønnet job. At fagforeninger er imod er vist ikke noget rigtigt argument, de er aldrig kommet ud af det sidste århundred og er derfor lige så visionsløse som socialdemokratiet ;-)

Medarbejderaktier er ikke granti for noget overhovedet, selv i et stort velrenommeret børsnoteret selskab. Det har kostet mig 23.000 kr.
Et andet selskab fik med nogle finacielle finter mine og andres aktier gjort næsten værdiløse.

I begge tilfælde var vi små medarbejderaktionærer uden reel indflydelse.
De reelle ejere af en virksomhed/et selskab har gode muligheder for at flytte værdier ud af selskabet. Det kræver bare en god revisor.

Bjarne Bisgaard Jensen

Er det A eller B aktier, nå under alle omstændigheder et nyt middel til løntrykkeri, hvis man som firma ikke kan lide kollektive overenskomster, men hellere ser det hele aftalt på den enkelte virksomhed. Nu er kollektive aftaler som regel en kombination, så hvis lønpresset i de decentrale forhandlinger, må der flere medarbejderaktier til for at holde det i ro. Strejkeretten elimeneres de facto, og kan medarbejderaktier, hvis firmaet lukker ned, kompenseres gennem lønmodtagernes garantifond på samme måde som løntab

Torben K L Jensen

Jeg vil gerne have 1 pund hakket oksekød,6 Carlsberg Nordic.
Kan jeg betale med en fugl fra taget?

Christel Larsen, Vibeke Hansen, Poul Erik Pedersen, Trond Meiring, Erik Karlsen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Rehhoff

Jeg tror ikke der er noget, der hedder en "warrent", som det kaldes i artiklen, det rigtige ord må være "warrant", hvis nogen accepterer en "warrent" som løn istedet for en "warrant", er de virkelig på glatis, hvis det hele skulle gå galt.

Grethe Preisler

Hvad med en "I owe you"?
- Den skulle efter sigende være lige så god som "matadorpenge" for dem, der "går på arbejde for at have det sjovt" ... ;o(

Steffen Gliese, Vibeke Hansen, Trond Meiring, Johnny Winther Ronnenberg, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis lønmodtagerne fik medbestemmelse osv. med så kunne det ad åre blive ØD, som en borgerlig regering åbner op for. Mon det var deres tanke.

Søren Jacobsen

Kan man betale med aktier hos Fakta? Der kommer sikkert snart en app, mobilakitiepay, så er alle problemer løst. Folkepensionen kunne jo udbetales i DONG aktier ;-)

Og hvorfor overhovedet få løn for at gå på arbejde, når det nu er så sjovt?

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Johnny Winther Ronnenberg

Demokratiet blev opfundet i det klassiske Hellas, det dobbelte bogholderi blev udtænkt af en italiensk munk i det 14. århundrede. Dansk Ostindiske Kompagni blev oprettet i 1616 og gik fallit i 1650. Banebrydende ideer fødes og udvikles ikke overnight.

Det er rigtigt, at fagforeninger ikke er så velsmurte for øjeblikket, men det kræver blot et kort blik på den elendighed der hersker i de lande, hvor det kun er staten der beskytter arbejdskraften, før man bliver rigtig glad for sine pampere. Specielt i et højtudviklet land som Danmark, hvor det er stort set umuligt at tjene penge på at sætte folk til at flytte får eller skrue møtrikker på en bolt. Uden fagforeninger falder for stor en del af arbejdsstyrken ned i blandt pjalteproletariatet, og så er der ikke så mange tilbage for os at tjene penge på.

Steffen Gliese, Poul Erik Pedersen, Niels Duus Nielsen, Jens Falkenberg, Vivi Rindom og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Egentlig en morsom dialog!

Det er som om alle de, der markedsfører fagforeningstanken (aktier? - Uha nej, det er risikabelt og hvad nu, hvis de mister deres værdi fordi virksomheden går konkurs), glemmer, at uden aktionærer (nogen, der indskyder egenkapital i virksomheder), ville virksomheder ikke kunne få lån - der ville ikke være nogen virksomheder (dvs arbejdspladser, der kan udbetale løn).

Samtidig galper de selvsamme fagforeningsfetishister op om hvor totalt urimelig det er, at nogle fæle kapitalejere tjener formuer på deres aktier. Mens de samtidig både anser det for uinteressant at få en del af deres aflønning udbetalt som aktier - og glemmer, at de fleste (børsnoterede) aktier ejes af pensionskasser, LD og ATP - dvs. i den sidste ende lønmodtagerne.

Med eller uden medarbejderaktier så har man som medarbejder normalt ingen som helst indflydelse på virksomhedens fremtid ud over sin arbejdsindsats. Medarbejderaktier er ren tilfældighed/lotteri. Det er naturligvis ejerne/de store aktionærer eller tilsvarende der bestemmer alt.
De tab jeg oplevede på medarbejderaktier, skyldtes hovedaktionærens mangel på branchekendskab/erfaring og kæmpeinvesteringer på det forkerte tidspunkt.

Fagbevægelsen kan naturligvis ikke organisere ansatte på de vilkår. Så er de selvstændige erhvervsdrivende. De kan i princippet også få udbetalt lønnen i plastikchatekker med logo fra svogers plastikfabrik om de ønsker.

Johnny Winther Ronnenberg

odd bjertnes

Selvfølgelig kan man indskrive nye belønnings former ind i overenskomsten, det er et spørgsmål om vilje.

Mikkel Kristensen

Jeg går på arbejde for at betale mit hus, min bil, min kat, mit tøj til at gå på arbejde, for information, for følgeton for at spise og ferie så jeg kan holde ud at tage på arbejde hver dag

Johnny Winther Ronnenberg

Vi bliver nødt til at redefinere hvad arbejde er og dets funktion er og hvilken betydningen er fremover udviklingen løber nu så stærkt, at vi om ikke ret mange år ikke har brug for håndværkere til at bygge et hus, det kan robotter gøre bedre og hurtigere. Der vil ikke være brug for kassemedarbejderen i fakta for kasse terminalen kan klare hele betjeningen uden indblanding.

Nej jeg er ikke maskinstormer tværtimod, jeg er bare realist, hvis jeg kan se det, så kan politikerne også, men de reagerer ikke på det.

Steffen Gliese

Johnny WInther Ronnenberg, årsagen til det manglende behov for kassemedarbejdere vil ikke være det samme som det manglende behov for bygningsarbejdere. :-)

Johnny Winther Ronnenberg

Der findes faktisk robotter i dag der kan bygge et typehus fra grunden af. Den eneste grund til at de ikke er i brug i danmark så vidt jeg ved er prisen på dem, men en visionær milliardær kunne få bolden til at rulle. Det kunne faktisk godt være en indbringende forretning ;-)

Hvis jeg havde midlerne, hvilket jeg ikke har, så ville jeg godt turde satse stort på det, det vil kræve en om programmering for at overholde DS men det burde være muligt ;-)