Analyse
Læsetid: 5 min.

’Game of Thrones’ kan lære os om virksomhedsledelse, klimaforandringer og, at man skal have en flåde, hvis man går i krig

Går man og tror, at HBO-serien ’Game of Thrones’ bare er et fantasydrama, som foregår i en fjern og fiktiv verden, tager man grueligt fejl. Vi har spurgt Jan Lemnitzer, historiker på Center for War Studies på Syddansk Universitet, hvad ’Game of Thrones’ kan sige om historien og samtiden, og det er ikke så lidt
Går man og tror, at  HBO-serien ’Game of Thrones’ bare er et fantasydrama, som foregår i en fjern og fiktiv verden, tager man grueligt fejl. Vi har spurgt Jan Lemnitzer, historiker på Center for War Studies på Syddansk Universitet, hvad ’Game of Thrones’ kan sige om historien og samtiden, og det er ikke så lidt

HBO

Moderne Tider
2. september 2017

At være en god virksomhedsleder kræver autoritet

Dragedronningen Daenerys Targaryen er et stort studie i, hvordan man bliver en god leder. Hun skal lære at følge sin intuition, have en vision og sikre sig respekt. I begyndelsen af serien siger hun: »Det er min fødselsret, og jeg vil have tronen tilbage.«

Det store skifte kommer, da hun vælger at befri slaverne og fremstille sig selv som the breaker of chains. Men selv om hun befrier slaverne, er folket ulykkelige. Dragerne brænder uskyldige, og økonomien er usikker. Et modoprør opstår, fordi hun har været brutal over for slavehandlerne.

Daenerys må lære, hvordan man hersker, før hun kan indtage jerntronen. Og hun lærer vitterligt noget. I syvende sæson vælger hun ikke at bruge de våben, hun har til rådighed. »Jeg vil ikke bare brænde Kings Landing, for så vil jeg være præcis som de andre,« siger hun.

»Det er som Machiavellis ’Fyrsten’,« forklarer Jan Lemnitzer.

»Den handler om, hvordan man bliver en god hersker. Det samme gælder, hvis du er leder af en stor virksomhed.«

Også andre af seriens ledere bøvler med deres ledelsesstrategi, og det kan Deanerys lære af. Nordens Ned Stark og sønnen Rob Stark er gode fyre, men de stoler på for mange og er for søde. Derfor dør de. Andre er for brutale, da de får jerntronen – det gælder blandt andre Deanerys’ egen far. Og endelig er der Robert Baratheon, som var en dårlig konge, fordi han grundlæggende ikke havde visioner.

»Du skal være hård, ellers bliver du ikke respekteret, og der vil komme optøjer,« siger Jan Lemnitzer.

»Men hvis du er for hård, synes folk, du er en tyran.«

Klimaforandringerne er lettere at ignorere end at gøre noget ved

Det er en udbredt analyse, at truslen fra de vandrende iszombier, the white walkers, er én stor parallel til truslen fra klimaforandringerne. Det er den altoverskyggende udfordring, hovedpersonerne bør fokusere på, men den er til at begynde med også meget abstrakt og langt væk.

»Det er meget nemmere at lade som ingenting. For i det øjeblik du anerkender, at the white walkers eksisterer, er konsekvenserne omfattende.«

I syvende sæson har fokus været på at bevise truslens eksistens. Nordens konge, Jon Snow, har i sidste ende held til at overbevise Daenerys om, at de eksisterer, mens den anden store spiller, Cersei Lannister, som pt. sidder på jerntronen, er ligeglad.

»Der er en parallel mellem Cersei Lannister og Donald Trump, for hvad nytte gør de bedste beviser, hvis den mest magtfulde person i verden bare siger: ’Ja, whatever’.«

Forskerne skal ud af elfenbenstårnet

Jon Snows intellektuelle ven, Samwell Tarly, er taget til citadellet. Han vil bruge den viden, man har samlet her, til at bekæmpe de aktuelle politiske udfordringer. Men de akademiske mestre er ikke interesserede i at hjælpe ham.

»The maesters i citadellet kan ses som et billede på, hvad akademia ikke skal være. For de låser i bogstavelig forstand al deres viden inde i et elfenbenstårn,« siger Jan Lemnitzer.

Masseødelæggelsesvåben skaber farligere krige

Daenerys Targaryens tre drager er nærmest at sammenligne med atomvåben.

»I hvert fald er det et masseødelæggelsesvåben, og det indeholder en række etiske udfordringer.«

Våbnet er effektivt, men man skal bruge det med forsigtighed. Det er Daenerys’ rådgiver, Tyrion Lannister, der overtaler hende til ikke at bruge dragerne imod Kings Landing, for så vil hun bare være som sin far, som brændte folk for sjov. I syvende sæson lykkes det for the white walkers at erobre en af dragerne, hvilket forrykker magtbalancen mellem de gode og de onde afgørende og ved sæsonafslutningen skaber en ny og markant farligere situation i Westeros.

Det er svært at være idealist uden penge

Den fredløse gruppe Brotherhood Without Banners minder om socialisterne i 1900-tallet. De bliver sendt ud af Ned Stark i det allerførste afsnit for at stoppe The Lannisters. Men de bliver afskåret fra resten af hæren og bliver en guerillagruppe, som siger, at de kæmper for frihed og ikke anerkender klasseskellene, og den retorik minder om socialismen i 1900-tallet:

»Brotherhood Without Banners er de eneste, som siger, at problemet i Westeros er feudalisme. At alt er maesters, overlords, riddere. I stedet vil det have det klasseløse samfund.«

Og så har de det problem, at de mangler mad og penge.

»Der er en scene, hvor de tager mad fra en borger og giver ham et papir, hvorpå der står: ’Vi betaler dig tilbage efter krigen’. Argumentet er, at ’vi har mere brug for dine kyllinger, end du har, for vi kæmper for den gode sag’,« siger Jan Lemnitzer.

»Det er en standardudfordring for alle grupper, som kæmper for frihed og en bedre fremtid, men opererer under besværlige vilkår.«

Hedgefonde tjener enhver, der kan lave penge

Game of Thrones er en af de få fantasyserier, hvor en del af plottet handler om finansiering. Jernbanken er både en centralbank og en hedgefond. Banken spiller på alle sider på samme tid. For eksempel støtter den både Stannis Baratheon og The Lannisters i kampen om Kings Landing i anden sæson.

I begyndelsen af syvende sæson er Jernbanken usikker på, om The Lannisters kan betale deres lån tilbage, og truer med at lukke for pengetilførslen af penge. Så snart det lykkes Cersei at indfri gælden, overtaler Jernbanken hende til at tage nye lån.

»De er grundlæggende the bankers from hell.«

Flåden er vigtig

The Greyjoys eksemplicerer vigtigheden af at have en flåde i en krig.

»De bor på en lorteø, de er ikke specielt kloge og ikke specielt behagelige at være sammen med. Men begge sider af den store krig ønker at have Greyjoys på deres side, simpelthen fordi de har brug for en flåde.«

»Vi tænker måske ikke over, hvorfor vi har en flåde til daglig,« siger Jan Lemnitzer, »men når man så har brug for en, er det altafgørende.«

Det er kontroversielt at importere krigere

De vilde barbarer, dothrakierne – og særligt måden, Daenerys Targaryens benytter sig af dem i krig – vækker mindelser om en diskussion fra Første Verdenskrig, hvor franskmændene og siden englænderne brugte kolonialtropper.

De fleste pegede på tyskernes indmarch i det neutrale Belgien som en forbrydelse, »men tyskerne argumenterede for, at franskmændene stod for den virkelige forbrydelse og det store opgør med civiliseret krig, da de bragte kolonialtropper til en europæisk kampzone. Man lader ikke vilde kæmpe imod hvide folk i eget navn, var argumentet.«

Daenerys’ modstandere forsøger at sige noget lignende om hende, da hun bringer de vilde barbarer til Westeros.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arne Albatros Olsen

Metaforen med The White walkers kommende invasion som et billede på klimaforandringerne er nok npget at det mest relevante i denne sammenhæng, for hvor gør man lige, når lynene slår ned, regnen skaber oversvømmelser , tørke skabe fødevareproblemer og en række regionale konflikter.

Ja, så er man nødt til at samarbejde for enhver pris.

Med oversvømmelserne i Houston fornyligt, kunne man se hvordan civilsamfundet og myndigheder arbejdede sammne for at redde og hjælpe så mange mennesker som muligt.

Spørgsmåler er så om de den følgende tid vil blive ved med det ?