Læsetid: 4 min.

Hjemmeværnets nye stabschef: Hvis jeg fejler, går det ud over andre kvinder i hæren

’Når man som kvinde kommer højt op i militæret, bliver man ikke blot en rollemodel for andre kvinder. Andre vil også drage generaliserende konklusioner om kvinder i militæret på baggrund af dine handlinger,’ siger Jette Albinus, Hjemmeværnets ny stabschef
Jette Albinus er den første brigadegeneral i Forsvaret. Hun ser ikke sig selv som feminist, men mener, at hun har et stort ansvar: »En af de svære ting, som man skal være meget bevidst om, er, at de kvinder, der efterfølger dig, kan blive holdt ansvarlig for de ting, du gør. Når man som kvinde kommer højt op i militæret, bliver man ikke blot en rollemodel for andre kvinder. Andre vil også drage generaliserende konklusioner om kvinder i militæret på baggrund af dine handlinger. Hvis jeg fejler, går det ud over andre kvinder i hæren.«

Jette Albinus er den første brigadegeneral i Forsvaret. Hun ser ikke sig selv som feminist, men mener, at hun har et stort ansvar: »En af de svære ting, som man skal være meget bevidst om, er, at de kvinder, der efterfølger dig, kan blive holdt ansvarlig for de ting, du gør. Når man som kvinde kommer højt op i militæret, bliver man ikke blot en rollemodel for andre kvinder. Andre vil også drage generaliserende konklusioner om kvinder i militæret på baggrund af dine handlinger. Hvis jeg fejler, går det ud over andre kvinder i hæren.«

Pressefoto

16. september 2017

– Hvornår fandt du ud af, at du gerne ville være general?

»Det ved jeg ikke, om jeg nogensinde har fundet ud af. Når man bliver oberst, begynder der jo at være nogle teoretiske muligheder. Men det er ikke en pigedrøm. Det var alt for urealistisk til, at jeg kunne forestille mig det.«

– Hvad laver man egentlig som general i hæren?

»Det er lidt forskelligt. I min funktion som stabschef for Hjemmeværnet, skal jeg sørge for, at det hele fungerer, kan man sige. Jeg følger de retningslinjer, der bliver udstukket af Hjemmeværnets chef, og sørger for, at de bliver ført ud i virkeligheden af den øvrige ledelse.«

– Hvad er det bedste ved at være kvinde i hæren?

»Det er, at det er et fedt job, hvor man har nogle spændende og personligt udviklende opgaver. Det tror jeg også er det bedste ved at være mand i hæren.«

– Det værste?

»En af de svære ting, som man skal være meget bevidst om, er, at de kvinder, der efterfølger dig, kan blive holdt ansvarlig for de ting, du gør. Når man som kvinde kommer højt op i militæret, bliver man ikke blot en rollemodel for andre kvinder. Andre vil også drage generaliserende konklusioner om kvinder i militæret på baggrund af dine handlinger. Hvis jeg fejler, går det ud over andre kvinder i hæren. Man præsterer ikke kun som individ, når man er en af de første kvinder, der har topposter i militæret. Man præsterer også på vegne af sit køn.«

– Er du feminist?

»Nej, egentlig ikke.«

– Hvad er den farligste situation, du har stået i?

»Det må være i Afghanistan, hvor vi blev beskudt flere gange. Også med granater.«

– Hvad er den største trussel mod Danmarks sikkerhed lige nu?

»Det, tror jeg, er cybertruslen. Det bliver den nye kampplads. Ønsker man at gøre et land fortræd, er det desværre nok den nemmeste og billigste vej.«

– Hvad synes du om militærnægtere?

»Jeg synes, det er fint, at nogle mennesker på baggrund af deres overbevisning siger, at de ikke personligt ønsker at bidrage til militæret. Men med det, jeg har oplevet de seneste 30 år, kan jeg ikke andet end at trække på smilebåndet, når jeg hører folk sige, at vi slet ikke har brug for et militær overhovedet.«

– Hvad tænker du om fredsdemonstranter, som fredsvagten foran Christiansborg?

»Det er lidt naivt. Jeg respekterer naturligvis, at vi lever i et demokrati, og folk har ret til deres holdninger. Men meget af mit arbejde – selvom det er udført i uniform og med våben i hånden – har været fredsskabende. For eksempel min første udsending i det tidligere Jugoslavien. Der var der, det virkelig gik op for mig, hvor meningsfuldt det, jeg har uddannet mig til, er. Jeg er ikke i tvivl om, at det er os, der selv har haft uniform på, der nødigst vil i krig. Vi ved om nogen, hvad det betyder.«

– Hvad synes du om militærets hierarkiske opbygning?

»I enhver organisation bliver man nødt til at aftale og koordinere, hvem der gør hvad. Jeg har stadig til gode at se det spejderkorps eller den forening, hvor det ikke er en nødvendighed. Opgaver bliver ikke løst spontant. Vi bliver for hurtigt os selv nærmest. Hvis der ikke er klare aftaler og strukturer, så er det de samme fem mennesker, der skal have det hele til at fungere hver gang.«

– Hvad synes du om den danske veteranpolitik?

»Nu har jeg jo selv været chef for Veterancentret. Vi har en rigtig god veteranpolitik, som vi godt kan være stolte af. I øjeblikket er det Tyskland og de øvrige nordiske lande, der lader sig inspirere af vores veteranpolitik, og ikke omvendt. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre, men vi er langt fremme i forhold til mange andre lande.«

– Hvilken berømt historisk general er du mest fascineret af?

»Der er flere. Den amerikanske general Schwarzkopf, der var leder af koalitionen i Golfkrigen, havde nogle ledelsesprincipper, jeg er meget inspireret af. Så er der de mere historiske generaler, som man stadig kan lære meget af i dag. General Sun Tzu, der skrev Kunsten at føre krig, eller den preussiske general Von Clausewitz, der var langt forud for sin tid, da han erklærede, at »krig er en forlængelse af politik«.

– Skulle vi have stået fast, da tyskerne angreb 9. april 1940?

»Jeg synes, vores politikere sov lidt i timen. Vi burde have reageret på truslen og de opbygninger, der var i gang i Tyskland, langt tidligere. Om vi kunne have forhindret invasionen, tør jeg ikke gøre mig klog på, men vi kunne have forsinket tyskerne. Det havde klædt os at gøre som nordmændene.«

– Hvad er den bedste krigsfilm?

»Band of Brothers. Den er realistisk, og så handler den mindre om flyvemaskiner, kampvogne og store eksplosioner og mere om soldaters sammenhold.«

– Har du et yndlingsvåben?

»Nej. Det må bare ikke være for stort. Jeg er selv ret lille.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • ingemaje lange
Niels Duus Nielsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"Jeg er ikke i tvivl om, at det er os, der selv har haft uniform på, der nødigst vil i krig."

Det er sjovt nok også mit indtryk som udenforstående. Det er politikerne der vil i krig, ikke militæret.

Og så tog Clausewitz i øvrigt fejl, som påvist af John Keegan: Det er ikke krig der er politikkens fortsættelse, men politikken, der er krigens fortsættelse. Krigen kom først, historisk set, siden fandt man ud af, at det var bedre med diplomati og forhandlinger. Så krig er et tilbagefald til barbariet, ikke en fortsættelse.

Men ellers er Clausewitz god at få forstand af, hvis man holder sig Keegans korrektion for øje under læsningen