Læsetid: 3 min.

Ja-hatten og nej-hatten: Støjberg og Muhammedtegningen

Da Skovgaard Museet i Viborg i denne uge åbnede udstillingen Billedstorm – Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag – var Kurt Westergaards Muhammedtegning ikke en del af den. Derfor valgte Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) at dele et skærmbillede af tegningen på Facebook. Var det et vigtigt forsvar for ytringsfriheden eller endnu en forudsigelig Støjberg-provokation?
Da Skovgaard Museet i Viborg i denne uge åbnede udstillingen Billedstorm – Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag – var Kurt Westergaards Muhammedtegning ikke en del af den. Derfor valgte Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) at dele et skærmbillede af tegningen på Facebook. Var det et vigtigt forsvar for ytringsfriheden eller endnu en forudsigelig Støjberg-provokation?

iBureauet

30. september 2017

Ja-hatten

I præsentationen af udstillingen skriver museet om billeder, der kan »provokere, udfordre tabuer, misforståes« og blive ødelagt. De har lort på dåse, parterede heste og Jesus nedsunket i pis med på deres udstilling, men Kurt Westergaards Muhammedtegning, som er det vigtigste blasfemiske kunstværk i nyere Danmarkshistorie, er altså ikke med. 

Det svært ikke at antage, at fravalget skyldes frygt for sikkerhedskonsekvenserne. Det er også derfor, de danske aviser vælger ikke at bruge Muhammedtegningen længere, selv når den er journalistisk relevant. De mulige sikkerhedsrisici er for store til, at vi vil tage dem. Det er et berettiget og legitimt ræsonnement.

Men det betyder også, at vi reelt har givet volden vetoret på, hvad der kan vises i Danmark. Vi har i praksis underkastet os et billedforbud; ikke fordi vi finder det rimeligt på et kunstmuseum, hvor man hylder provokationen, men fordi vi er truede.

I den situation udvider det friheden for os alle sammen, hvis der nogle, som nægter at give volden denne magt. Uanset hvad man mener om Inger Støjbergs motiver, og uanset hvad hun ellers har sagt og gjort, er det forbilledligt, at hun insisterer på at vise den forbudte tegning. Ellers sender vi et klart signal til dem, som vil true os til tavshed, om, at vi faktisk kan trues. Uden at tale højt om det anerkender vi, at volden virker.

For mange progressive og venstreorienterede havde det været nemmere at anerkende væsentligheden af handlingen, hvis det ikke have været Inger Støjberg. Men vi må erkende, at det denne gang er Støjberg, som går forrest, og at Danmark er et friere land, fordi en minister insisterer på at forsvare religionskritik imod fundamentalistiske voldsmænd.

Nej-hatten

Det er en klassisk Inger Støjberg. Hun benytter enhver lejlighed til at demonstrere sin glæde ved at pisse på muslimer, og hun forsømmer ikke en mulighed for at eskalere konflikter i det her land.

Støjberg tager tegningen som gidsel i sin egen kamp mod alle indvandrere, og den principielle kamp for ytringsfriheden skal nu indgå i den propagandaoffensiv, hvor man med lagkager fejrer alle de gange, man har gennemført stramninger, som gør ondt på flygtninge og indvandrere.

Den tendens til at eskalere og politisere konflikten har ikke givet os større ytringsfrihed i Danmark. Vi har jo i praksis ikke fået mere, men derimod mindre ytringsfrihed af at vise den forbudte tegning igen og igen.

Læs også

Det er sørgeligt, men sandt: Vi kan ikke vinde kampen om at få lov til at vise Kurt Westergaards Muhammedtegning, for vi er oppe imod modstandere, som er langt mere villige til at slås, end vi er, og som er ligeglade med, om det koster menneskeliv. Vi giver de fanatikere, som lever af vold og terror, akkurat det slagsmål, de længes efter og lever af, hver gang vi viser Muhammedtegninger offentligt.

Principielt har Inger Støjberg ret i, at vi ikke skal underkaste os voldsmandens veto. Men når man kæmper for en god sag, må man også spørge sig selv, om der kommer noget godt ud af den måde, man kæmper den på.

Og det bedste, der kan ske, ved at Støjberg viser et skærmbillede af Muhammedtegningen, er ingenting. Det værste, der kan ske, er, at nogen igen bliver truet eller endda angrebet. Støjberg genoptager derfor en kamp, kun fanatikerne kan vinde, og vi kan kun tabe.

Serie

Ja-hatten og nej-hatten

Dit værktøj til at udfordre instinktive holdninger. På Moderne Tider tager vi begge hatte på.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske kunne man finde en mere begavet måde at bedrive religionskritik på.
Det er lidt som om det kører i ring med de tegninger. Selvfølgelig må man tegne dem og glo på dem. Det er så ikke det samme, som at det er noget, man af ytringspligt behøves at gøre i tide og utide.
Der må findes andre måder at kommunikere på med mennesker med bizarre religiøse indfaldsvinkler, hvor det virkelig kunne være rart, om de snart ankom i det 21. århundrede.
Det ser så ikke ud til at vi helt har fundet den/de måder endnu. Nogle gør en heroisk indsats.
Men som det mestendels foregår nu, ser det ud som om det mest virker polariserende. Og det kommer vist ikke nogen tilgode.
Når det så er sagt, så er det svært ikke at se som endnu IS stunt, som har den forventede effekt med likes og gode meningsmålinger, ja altså nok ikke for Venstre som sådan men for IS.

Thorkil Søe, Allan Stampe Kristiansen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

Ytringsfriheden kan kortes ned til to gode gamle fyndord fra vikingetiden (vistnok - måske lidt senere middelalder):
1) "Den er hårdt kuet, som ikke tør slippe en fjært på åben mark"
2) "Ikke skal man bøje sig sagde manden - han sked stående"

Trond Meiring, Flemming Berger, Thorkil Søe, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Støjbergs evindelige Facebook-stunts er ligeså splittende og polariserende som Trumps twitter-mani.
Alle kender de dødssyge tegninger, og deres dødsensfarlige konsekvenser. Provokation for provokationens skyld har ikke meget mere med ytringsfrihed at gøre, end at promovere sin egen politiske agenda, og det får vi andre ikke mere frihed af, tværtimod. Næ, vi får øget overvågning, retriktive love, mindre offentlighedslov, og offentlige ansatte der trykker sig i iveren efter at bevare deres jobs.
Ytringsfriheden gælder kun ministre med mediekløe, ikke os andre menige medlemmer af samfundet.
Og vi andre er ikke døgnopdækket af PET, men skal tage metro, tog og bus.
Sorry, men det er bare for dårligt.

Recep INAL, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen, Thorkil Søe, Nike Forsander Lorentsen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Helle Walther, Erik Karlsen og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det eneste vægtige argument i ja-hattens forsvar for hån, spot og latterliggørelse, er følgende: "det betyder også, at vi reelt har givet volden vetoret på, hvad der kan vises i Danmark."

Til det kan det så siges, at det til alle tider er således, man har styret samfund: Med vold. Civilisation udmærker sig kun ved, at voldsudøvelsen er internaliseret i hver enkelt borger: Ikke censur, men selvcensur er det, som holder det civiliserede samfunds medlemmer i kort snor.

Kan de ikke selv finde ud at styre sig, står der et voldsapparat parat ude i kulissen, som ved hjælp af håndspålæggelse og frihedsstraf tilsat lidt knippelsuppe sætter grænserne for, hvor tolerant samfundet er.

Principielt burde det være muligt at vise sin foragt for hvemsomhelst og hvadsomhelst. Men i praksis bliver folk bare sure, hvis man pisser på dem. Hvis jeg lægger an på en af rockernes piger må jeg forvente at få en røvfuld. Det burde ikke være muligt, men det er det. Ergo lægger jeg ikke an på rockernes piger. Selvcensur, ja, men vi lever ikke i en perfekt verden. Ikke endnu, i hvert fald.

Christian Mondrup, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Det cool og fede fakta er, at Westergaards tegning har ikke noget med blasfemi at gøre i nogen rationelt sammenhæng. Der er ikke fravalgt noget. Projicering og vrøvl.

Det er på tide at finde en ny stillingsbetegnelse til fr. Støjberg.
En integrationsminister skal arbejde for integration, men hun ønsker med sine idiotiske, ondskabsfulde stunts bare at splitte.
Eksklusionsminister ville være mere dækkende.

Recep INAL, Flemming Berger, Ea Movang, Anne Mette Jørgensen, Thorkil Søe, Niels Duus Nielsen, Benny Larsen, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

PS: Gid de dumme, talentløse Muhammed tegninger aldrig mere ser dagens lys, ytringsfrihed eller ej.

Flemming Berger, John Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Helle Walther, Eva Schwanenflügel og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar

Ja man får sgu da helt ondt af den stakkels Muhammad, hvad han ikke skal lægges til last for ;)

Thorkil Søe, Allan Stampe Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der er selvfølgelig noget principielt i, at insistere på retten til religionskritik og ytringsfrihed. Men da muhammedkrisen slog ned skete det jo også i en kontekst hvor Danmark var krigsførende nation i Mellemøsten. Og set i det lys, som man når man tager nutidens kamp mod terror med i betragtningen er tegningerne naturligvis også provokerende. Som jeg husker Kurt Vestergårds tegning viser den profeten med en bombe i turbanen. Og hermed bliver den jo også en politisk partsindlæg der forbinder muslimers tro med terrorisme. Og uagtet at man ikke skal ligge under for truslen om vold, så forstår jeg godt når man ser på tegningerne og den kontekst de indgår i, at de kan virke anstødelige på nogle muslimer.

Nu er tegningerne jo lidt historie, men at hive den frem igen og igen kunne måske alligevel godt sidestilles med, at insistere på retten til, at provokere

Tegningerne førte jo i sin tid til voldsom uro i Mellemøsten, med flere dødsfald - og vist nok også afbrænding af den danske ambassade i Syrien.

Så kan man måske sige, at der noget principielt i frihedens navn i retten til, at provokere og være religionskritisk, men at insistere på provokationen for provokationens egen skyld er jeg helt personligt ikke med på - heller ikke når der som her er tale om en gentagelse.

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Toke Andersen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Der er bare politikere der er for dumme til at være politikere og Støjberg er absolut en af de dummeste af dem. Lige nu kæmper DF, V og S om hvem der kan hade "de fremmede" mest og det bliver deres nederlag i længden, for meningsmålinger afspejler sjældent vælgernes virkelige prioriteter i den sidste ende. Det eneste man kan håbe på er, at de tager hinanden med i faldet og at der sker et skred i den politiske virkelig tilbage imod et mere humanistisk syn på verden.

Trond Meiring, Recep INAL, Flemming Berger, Ea Movang, Thorkil Søe, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar

Næeh man har sjældent hørt om konstruktiv samtale, der er startet med at man svinet modparten til.

Trond Meiring, Thorkil Søe, Niels Duus Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Poul Genefke-Thye anbefalede denne kommentar

Muhammed-tegningerne var hverken tænkt som oplæg til konstruktiv dialog eller som religionskritik.
Tegningerne var derimod en nødvendig, om end ikke videre elegant eller velovervejet, protest-reaktion på tiltagende selvcensur og berøringsangst i forhold til Islam, efter flere episode med både trusler og vold, og en forfatters store besvær med at finde tegnere til en børnebog om Islam.

Dette var selvfølgelig totalt uacceptabelt og krævede et modsvar.
Problemet er blot at rettigheder som ytrings- og meningsfrihed, i demokratiske lande som Danmark, ikke er begrænset til de kloge, de veluddannede eller de smagfulde - de gælder for både genier og røvhuller.

Meget tyder dog på at tegningerne og krisen havde en vis gavnlig virkning. Vi vil næppe se horder af hysteriske muslimer i gaderne, bare fordi en retarderet racistisk gimpe som Støjberg ikke kan holde sin kæft.

Johnny Winther Ronnenberg, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er mere fru Støjberg ,der har et problem efterhånden. Det har slidt mega meget på hende at være minister. Hun ligner en 10 år ældre kvinde, end hendes alder er, og i min optik virker hun mere desperat, fordi ikke har nogle successer på den plads, hun sidder på. Ingen kan jo være ufølsom overfor den hårde kritik, som hun udsættes for, når kage eller andet viser, hun ikke tænker særlig langsigtet. Venstre er jo dybt splittet, kun Thomas Larsen på Berlingske ser lyset der fortsat. Jeg synes ikke nuværende regering overhovedet har føling med befolkningen, hvad kommunalvalget nok også vil vise.

Trond Meiring, Ea Movang, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Handler udstillingen ikke om blasfemi ? Hvad har det med konstruktiv religionskritik at gøre ? Korset nedsænket i pis. Er det konstruktiv religionskritik eller Jesus med med ståpik ? Nej det er en provokation, men det udløser ikke mord, ildspåsættelser og pøbelvælde. Ikke at forholde sig til Mohamedballaden, når det drejer sig om blasfemi, er da som at at tale om KZ-lejre uden at nævne Auschwitz.

jens peter hansen

Den fineste Muhammedtegning er nok Charlie Hebdos geniale: ”Muhammed overrendt af fundamentalister” Skrives der. Jamen hele dette særnummer er èn stor støtte til Jyllands-Posten.
Jeg har nummeret fra februar 2006, hvor Charlie Hebdo fuldtud støtter avisen og i den pågældende specialudgave giver islamisterne ( les integristes, som de kalder dem dernede) og de skinhellige en ordentlig gang satire.

jens peter hansen

og glemte jeg: side 2 og 3 viser alle tegningerne. Charlie Hebdos redaktion fik at mærke at følsomme islamister er livsfarlige. Men det kunne de selvfølgelig også bare have tænkt på.

Henrik Plaschke

Jens Peter Hansen

Ja, Charlie Hebdo støttede Jyllands-Posten og dens tegninger.

Jeg forholdt mig ovenfor til enkelt tegning og bemærker, at jeg synes, den var fin. Jeg forstår ikke dit ”jamen”. Må jeg ikke have lov til at berømme denne genistreg?

Husker jeg i øvrigt ikke meget galt, forsøgte franske fundamentalister at anlægge sag for blasfemi mod Charlie Hebdo med eksplicit henvisning til denne subtile tegning, der ikke gør grin med hverken islam eller Muhammed, men derimod med hans formørkede eftersnakkere, der udleveres nådesløst med bemærkningen: ”det er hårdt at være elsket af idioter”.

Johnny Winther Ronnenberg, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Da muhammedkrisen forløb var det med en vis undring for min part. Kunne disse tegninger virkelig afstedkomme så megen furore? Og et eller andet sted syntes jeg vel også, at satire har sin ret i et demokratisk samfund.

Det største problem som jeg sådan set havde med det og har med det er den kontekst tegningerne kom til, at indgå i. Vi havde siden angrebet på WTC fået en stadig mere udpræget værdipolitisk debat, som i højere grad talte en kulturkløft op end det modsatte. Islamkritikken og tegningerne i særdeleshed rettede sig jo dels mod terror, men også mod tro og islamisme i det danske samfund, hvor dele af det politiske spektrum aldeles ikke var for, at inkludere dette i danske samfund.

Det blev en lidt polariseret debat, hvor fremmed kultur skulle assimileres de danske forhold. "Tilpas Jer - eller skrid" sådan lidt populært sagt.

Og samtidig fulgte der jo et par krige i kølvandet på angrebet på WTC, som også satte den omtalte "kulturkløft" i relief. Kurt Vestergaards tegninger forbinder vel netop islamisme med terror.

Naturligvis måtte man som venstreorienteret få både berøringsangst og have tabuer, når man nu var imod krigen i Irak, og i øvrigt var skeptisk over for højrefløjens islamkritik med nærmest racistiske undertoner.

Det er jo også Inger Støjbergs værdipolitiske udgangspunkt der ikke gør, at man straks rækker hænderne i vejret og råber - Jubii, når tegningerne nu igen skal trækkes frem og besynge vores frihed og ytringsfrihed.

Vi stod jo lidt på den anden siden af en konflikt i Mellemøsten og i forhold til herboende muslimer, hvor en del af det politiske spektrum tonsede mod islamisering af Europa.

Og derfor har mange venstreorienterede vel også regulær berøringsangst, da man ikke vil spændes for højrefløjens "politiske vogn" ved, at tage Ja hatten på.

Alt det man kunne kritisere "værdipolitikken" for risikerer jo, at forsvinde, som dug for solen - hvis man tager Ja- hatten på, og giver højrefløjen medhold; også selv om tegningerne indgår som en del af vores ytringsfrihed

Toke Andersen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Inde i bladet er Mohamed storgrinende tegnet med et ark foran sig. Han siger: Det er første gang danskerne har fået mih til at grine.
Charlie Hebdo er grovkornet og sjældent elegant, men tager alle ved vingebenet!!

jens peter hansen

CH gør grin med alle religiøse mørkemænd. Islam får også med krabasken. Det er derfor hyklerisk når man liker dit udsagn om CH, men dåner over IS.

Henrik Plaschke

Jens Peter Hansen

Hvis du hermed mener, at det skulle være hyklerisk at holde af en genial tegning i Charlie Hebdo, der på elegant vis gør grin med fundamentalister og samtidig ikke holde af Inger Støjberg, kan jeg kun udtrykke såvel uenighed som undren. Jeg bryder mig ikke om mørkemænd – hverken af den ene eller den anden slags. Og heller ikke når de optræder Informations debatspalter.

Johnny Winther Ronnenberg, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nej man behøver ikke at ku lide Støjberg, men at støtte CH og foragte Jyllands-Postens tegninger, viser at man ikke aner hvad CH rummer.

Henrik Plaschke

Jens Peter Hansen

Jeg har nu flere gange forsøgt at forklare dig, at jeg forholder mig til en bestemt tegning i Charlie Hebdo, hvorimod jeg hverken støtter bladet generelt eller i øvrigt forholder mig det. Det ignorerer du systematisk. Jeg har heller ikke skrevet, at jeg foragter Jyllands-Postens tegninger. Da du ikke forholder dig til det, jeg skriver, ser jeg ingen grund til at fortsætte diskussionen.