Læsetid: 16 min.

’Kapitalen’ er en hensynsløs kritik af alt bestående

På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie

iBureauet/Mia Mottelson

9. september 2017

Da det internationale finansmarked for ti år siden kollapsede og hastigt spredte sine rystelser til hele økonomien og verden, blev det tydeligt for enhver: De seneste årtiers kapitalistiske ekspansion havde skabt en skrøbelig, gældsdrevet økonomi, der konsekvent lod rigdommen flyde ned i lommerne på en lillebitte global elite.

Her ti år senere ejer de otte rigeste mænd den samme rigdom som den fattigste halvdel af jordens befolkning, 780 millioner mennesker lever i kronisk sult, klimaforandringer er ved at underminere betingelserne for menneskets liv på jorden, og overalt er det etablerede politiske system tumlet ind i alvorlige legitimationskriser.

Samtidig har en anden forandring fundet sted: Interessen for Karl Marx’ kapitalismekritik er eksploderet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • ulla enevoldsen
  • Peter Jessen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Steffen Gliese
  • jørgen djørup
  • Knud Chr. Pedersen
  • Torsten Jacobsen
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Erik Maaløe
  • Nils Drønen
  • Curt Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Gustav Alexander
  • Kurt Nielsen
  • Hans Martens
  • Dorte Sørensen
  • Espen Bøgh
  • Trond Meiring
  • Niels Duus Nielsen
Ejvind Larsen, ulla enevoldsen, Peter Jessen, Robert Ørsted-Jensen, Steffen Gliese, jørgen djørup, Knud Chr. Pedersen, Torsten Jacobsen, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Palle Yndal-Olsen, Erik Maaløe, Nils Drønen, Curt Sørensen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gustav Alexander, Kurt Nielsen, Hans Martens, Dorte Sørensen, Espen Bøgh, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flot artikel om Marx' 'Kapitalen'. For en gangs skyld skevet af en der ved noget om Marx og har læst ham. Normalt plejer der modsatte ellers at være tilfældet.

Ejvind Larsen, ulla enevoldsen, Martin Mørch, Mogens Holme, Per Klüver, Steffen Gliese, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Olaf Tehrani, Henrik Brøndum, Holger Madsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Tak for dagens bedste artikel Søren Mau :)

Ejvind Larsen, ulla enevoldsen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvor er det bare herligt at få udryddet nogle misforståelser og fejlvurderinger af Karl Marx,marxismen og den efterfølgende historie om udbredelsen af ideologien. Tak for det - Mister Mau.

Ejvind Larsen, Mogens Holme, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Hans Martens anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld men jeg kan ikke lade være, at komme med et eksempel fra den danske regering.
Deres forslag med ,at erhvervslivet skal kunne overtage mange flere af de opgaver som det offentlige udfører i dag under overskriften det offentliges OPGAVETYVERI .
En af argumenterne er, at de offentlige ikke skal have fortjeneste og det kaldes ufin konkurrence. Osv.....

Per Klüver, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Er der ingen der undrer sig over hvordan Marx kunne overleve sygdom, forsinkede udgivelser og svigtende bogsalg? Svaret er enkelt - han giftede sig godt - med en rig kone. Pudsigt at netop dette er udeladt af historien.

Niels Duus Nielsen

Nej, Henrik Brøndum, her tager du fejl. Marx overlevede kun, fordi hans gode ven, tekstilfabrikanten og kapitalisten Friedrich Engels, underholdt ham og hans familie.

Engels er faktisk et bevis på, at man godt kan være millionær og samtidig socialist.

Marx' kone, Jenny von Westphalen, var datter af en forarmet preussisk aristokrat, som levede af den løn han modtog for at skubbe papir og være diplomat for hertugen af Braunschweig. Så at hævde at konen var rig er lidt af en tilsnigelse.

Ejvind Larsen, ulla enevoldsen, Peter Marckwardt, Holger Madsen, Robert Ørsted-Jensen, Per Klüver, Steffen Gliese, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Henrik Brøndum, Hans Martens og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Engels er født to år efter Marx, i samme del af Tyskland (Rhinland). Hans far var medejer af firmaet Ermen og Engels, som ejede bomuldsspinderier i Manchester og i Tyskland. Efter studier i filosofi, hvor han blev inddraget i den kreds af venstrehegelianere som også omfattede Marx, blev Engels i 1842 sendt til England for at blive oplært i faderens virksomhed. Hans møde med den engelske industrialisme skærpede hans politiske holdning, som han udtrykker i «Umriss zu einer Kritik der Nationalökonomie» (Bidrag til kritik af den politiske økonomi), 1844, og «Die lage des Arbeitenden Klassen in England» (Arbejderklassens stilling i England), 1845.
Engels arbejdede i familieforetagendet i Manchester 1850-70, hvor han flyttede til London."
https://www.leksikon.org/art.php?n=684

den kapitalistiske logik er analyseret og beskrevet af Marx for omkring 150 år siden, dog udfolder den sig stadig efter de angivne principper, som vi ser beviser på næsten dagligt. At analysere og beskrive ændrer altså ikke noget, så længe vi handler som tidligere. To know and yet not to act, is like not knowing at all.

Jan Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

"Filosofferne har bare tolket verden forskelligt. Hvad der gælder, er at forandre den."

Flemming Berger, Steffen Gliese og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

"Produktionsmidlernes centralisering og arbejdets stigende samfundsmæssige karakter når et punkt, hvor de bliver uforenelige med deres kapitalistiske hylster. Det bliver sprængt. Den kapitalistiske privatejendoms time slår. Ekspropriatørerne eksproprieres."

(Den karrygule, 1. bog, 4, s.1061)

Dejlig artikel, jeg venter spændt på næste kapitel som opdaterer marxisme studiernes konklusioner og anbefalinger

Det var jo også et slags "ægteskab" mellem Marx og Engels. (Altså, intet "romantisk", for alt hvad jeg eller vel nogen andre end har spekuleret i, men venskabeligt, kameratlig, politisk, faglig etc. ;-))

Første punkt i manifestet:
“1. Abolition of property in land and application of all rents of land to public purposes.”
Marx og Engels forstod - modsætning til den danske venstrefløj - betydningen af ejendomsretten til naturgrundlaget og dets økonomiske værdi.
Hvis vi ikke sikrer alles ligeret til naturgrundlaget og dets samfundsskabte økonomiske værdi, havner mange af fordelene ved andre reformer i grundejernes lommer.
Det ser vi tydeligt lige nu, hvor jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi igen stormer mod himmelhøjder.
Lad os tage Marx og Engels på ordet og socialisere naturgrundlaget og dets samfundsskabte værdi.
Lad os kassere friværdiegoismen!!

ulla enevoldsen, Jan Nielsen, Martin Mørch, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Berger, Mogens Holme, Steffen Gliese, Roselille Pedersen, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fantastisk god artikel, der varmt fortæller historien om Marx og hans gennemgribende teorier.
Ja, jeg tror også tiden nu for alvor er moden til et grundlæggende opgør med kapitalen, markedet og ejendomsretten. Desværre forudser jeg, at det sandsynligvis bliver med blod, sved og tårer.

Ejvind Larsen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

At undlade at tage, hvad man har mulighed for at tage: Det er socialisme. Alt det andet er tankespind til ære for småborgere med behov for at styrke den moralske selvfølelse. Selv magter de intet, disse småborgere, andet end da at drømme om andres død og tilintetgørelse. Man burde spørge dem hvorfor? Hvilke skygger der danser i deres sjæleliv, disse småborgere? Kan de selv se dem?

'Kapitalismen' er den fælles overenskomst om, at man da ikke skal lade noget gå sig forbi: En såre menneskelig indstilling, som i sidste ende bunder i mistillid. Kan de selv se det?

Hvem vover dog at overlade sig selv til verdens og andre menneskers gode hensigter? Så hellere polstre sig for nu og for fremtiden. Kan de selv se det?

Kapitalismen er en overenskomst. I det øjeblik nok mennesker takker nej og vender sig bort, ophører den med at eksistere. Dens skygge intet. Hvorfor kan de dog ikke se det?

For mennesker vender sig ikke bort. De tiltrækkes af skyggen, ser i den et lys. Som møl til en flamme: Hvorfor skulle jeg dog sige nej, mens andre siger ja? Hvorfor skal netop jeg sige fra, mens andre siger til? Kapitalismen er intet andet end skyggen i det frygtsomme mennske: den der siger ja tak til det hele - selv når man burde sige nej..

Kan de ikke selv se det?

Ejvind Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Hvad om vi nu alle sammen, den dag imorgen, nægter at anerkende pengenes verdi som bytte-/betalingsmiddel, og kun godtager naturalia?
Så bryder kapitalismen faktisk straks sammen.
Men det er nok mer sandsynligt, at det bliver en global økologisk krise/katastrofe, der bliver enden på kapitalismen. J.fr. Torsten Jacobsens menneskeanalyse ovenfor.

I 80´erne da jeg var studerende var de dominerende retning i den marxistiske samfundsvidenskab delt op mellem hhv. stukturalisme som ofte også kaldes den franske skulle eller Althussér skolen - og så kapitallogikken der mest havde udbredelse i Nord Tyskland og Skandinavien. Frankfuter skolen er der nok mange der vil nikke genkendende til. Disse retninger var i høj grad også statsteori

Men begge dele uddøde som konjunktur. På det "røde leksikon" er det beskrevet:

https://www.leksikon.org/art.php?n=3260

Jeg var endnu tilknyttet et studie i begyndelsen af 90´erne vor trenden var det postmoderne, og hvor alting synes, at gå ud på, at demontere teorierne

Men sjovt, at læse, at det er kommet op igen i studiekredse, for Marx har jo ikke mistet sin aktualitet, men det fyldte nok mere i studiemiljøerne artier tilbage, for man kan jo uden overdrivelse godt postulere, at verden er drejet meget til højre over nogle årtier, og det endskønt, at uligheden er øget og vi endnu husker finanskrisen.

Marxisterne var vist ret dominerende på idéhistorie på Å(!)rhus Universitet i 70- og og 80erne.
Da jeg var studerende der, i årene omkring årtusindskiftet, var vi først tre, og lidt senere kun to, der mødte op til time med gennemgang af Das Kapital (første bind). Der var måske en studerende mere, der var til en time eller to, men så som sagt, kun mig og en anden gutt, foruden læreren. De to andre var vel overbeviste marxist-leninister, mens jeg, som nu nok var en slags åben/skeptisk anarko-kommunist. Min studiekamerat mente først, at jeg var en hashædende hippie, men kunne vist bedre lide mig, da han fik øjne for, at jeg lignede Karl Marx, med mit lange hår og skæg.
:-)

Henrik Brøndum

@Torsten Jacobsen

Det passer ikke, at småborgere ingenting kan, jeg er f.eks. blevet renlig.

Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg troede, at det kun var Kant, der havde udarbejdet en (hensynsløs) kritik af alt bestående.
Spinoza satte alt bestående ind i et perfekt (konstrueret) system.

Jørgen Lejf Hansen

Glimrende artikel Søren Mau, glæder mig til at du beskriver Henry George, som iøvrigt kendte Karl.
Til hans gentagelse var der 100.000 mennesker imod Karl vor der var familien.!

Når det nu tilsyneladende kun er mig og Eva Schwanenflügel, som har sagt os villige til at organisere og udøve den store, i første omgang nationale boykot af pengene og kapitalismen, tror jeg nok at vi behøver noget mere tid til forberedelse, og nogle flere revolutionære til at melde sig.
Kom nu, kammerater!
Må vi få se nogle (mange) anbefalninger?

Steffen Gliese er da vist med os, ihvertfald. Og Flemming Berger, han er vist skeptisk og siger, at det ikke kan nytte noget, hvad kun vi tre, små bjørne gør, eller hvad? Hvorfor kommer du ikke bare med os, Flemming? Og hvad med jer andre, selvtitulerede socialister, antikapitalister og andet godtfolk?
Hvad?
Tøsedrenge!!

Torsten Jacobsen

Trond Meiring,

Der er mere 'revolution' i at fastholde pengene som byttemiddel, men samtidig at nægte at tillægge dem nogen intrinsisk værdi.