Læsetid: 4 min.

Khaterah Parwani: ’Jeg kan godt lægge billeder op af etniske madretter. Det er politisk motiveret’

Debattør og leder af ExitMentor Khaterah Parwani bruger mad som kulturpolitisk oplysningsprojekt til danskerne. Privat elsker hun junkfood, hader alt det snobbede ved venstrefløjens mad, men elsker alt det lavpraktiske, hvor alle kan være med
Debattør og leder af ExitMentor Khaterah Parwani bruger mad som kulturpolitisk oplysningsprojekt til danskerne. Privat elsker hun junkfood, hader alt det snobbede ved venstrefløjens mad, men elsker alt det lavpraktiske, hvor alle kan være med

Sigrid Nygaard

16. september 2017

– Hvor venstreorienteret er du på en skala fra 1-10?

»Seks-syv. Nok syv. Særligt økonomisk, når det handler om vores velfærd. Jeg er opdraget i et ekstremt socialdemokratisk hjem og har altid været socialdemokrat, selvom mine forældre slet ikke var arbejderklasse. Nu er jeg bare politisk hjemløs. Mine fødder er plantet i virkeligheden, og jeg er meget pragmatisk.«

– Fra 1-10 hvor madglad er du?

»10. Vitterligt. Vejen til mit hjerte er mad, og det ville min kæreste også sige. Det er min afghanske baggrund. Her fylder gæstfrihed ekstremt meget, og i den gæstfrihed lægger man enormt meget vægt på mad.

– Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Det var en rejse med en flok andre debattører til Mozambique, hvor venstreorienterede aktivister fra Action Aid under Mellemfolkeligt Samvirke arbejdede med skatterettigheder og feministiske bevægelser. De lavede en fællesmiddag, der var totalt lavpraktisk. Ris, lidt kød og masser af grøntsager, selvom de havde ’fint besøg fra udlandet’.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Faxe Kondi, oliven og mynte. Og i øjeblikket har jeg en ting for sangria eller vermouth. I stedet for at drikke vin. Jeg tror, det er ferievaner, som har sat sig … Og så pomfritter i fryseren. Jeg elsker friturepomfritter.«

– Hvor ofte spiser du kød?

»Nærmest hver dag. Fra gymnasiet var jeg vegetar i seks-syv år, fordi jeg blev opmærksom på vores kostvaner, da min mor blev hjertesyg. Men så rejste jeg til Afghanistan og faldt i på grund af al den gode mad. Jeg er nok blevet meget driftsstyret i forhold til mad, men jeg vil gerne indføre den fleksibilitet igen. Altså at kødet ikke er eneste adgang til proteiner.«

– Hvad er din livret?

»Min kærestes butterchicken! Jeg er elendig i et køkken, mens han er den etniske udgave af Jamie Oliver.«

– Er der noget, du skammer dig over at elske at spise?

»Jeg skammer mig over alle mine usunde madvaner, men ikke på grund af politik. Jeg elsker shawarma, börek og kebab, og at jeg bor på Nørrebro gør det hele værre. Jeg tager dog stilling. Som efter jeg så dokumentaren Bitre druer – slaveri i vinmarken om produktionen af sydafrikansk vin under meget kritisable forhold. Det køber jeg ikke mere.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Ikke rigtig … Men jeg bruger det nok kulturelt, hvor det handler om at oplyse om minoritetskultur og diversitet. Det er kulturoplysning. Hvad er det, vi spiser? Jeg kan godt lægge billeder op af etniske madretter. Det er politisk motiveret, for det handler om at lukke Danmark ind i hverdagen.«

– Hvad er den mest højreorienterede spise, du kan komme i tanke om?

»Jeg er imod show-off-kultur, når det kommer til mad. Det er lidt en komedie, når man oplever folk betale vanvittigt mange penge for noget kød, serveret med et salatblad og drysset med ost, alene fordi ’her sidder alle de vigtige’. Måske er det Urbanplanens ama’r-kultur, der vågner i mig. Selvom jeg også elsker lækre ting.«

– Hvad er det bedste, venstrefløjen har tilført den danske madkultur?

»At det skal være inkluderende og lavpraktisk. Alle lag skal være med, så madkulturen ikke bliver ekskluderende. Det handler om at dyrke det simple og udvikle det. Det kan sagtens være flæskestegen, for alle skal have råd.«

– Og hvad er det værste?

»Når der går fanatisk ideologi i den. Når det tenderer til at blive virkelighedsfjern madkultur, hvor man let glemmer at få alle med i sine politiske standpunkter til mad. Der skal venstrefløjen lige slappe af, så dem, der ikke har råd til at gennemdyrke økologi, ikke efterlades med en følelse af skam.«

Livret: Butterchicken fra Jamie Oliver

450 g. benløse kyllingelår skåret i stykker

2 spsk. yoghurt

2 tsk. kikærtemel

4 fed hvidløg

1 grøn chili

Ingefær

1 tsk paprika

½ tsk chilipulver og ½ tsk garam masala pulver, 1 tsk chaat masala

1 tsk korianderpulver, salt, lidt safran og lidt kanel

En halv lime

Blend ingefær, hvidløg og chili. Mix yoghurt med mel i en skål og bland til en tyk pasta. Tilføj ingefærblandingen og resten af krydderierne. Bland det godt og bland kyllingestykkerne i, så de er dækket godt af den tykke marinade. Lad det marinere i et par timer eller natten over.

Tilbered derefter kyllingen i smeltet smør, og server med chutney og salat.

Joachim Sperling: Frigjorte indvandrerkvinder har meget sammensatte madvaner

Frigjorte indvandrerkvinder som Khaterah Parwani er ikke bundet af kultur og kan derfor udvikle meget sammensatte madvaner. Hun er både til Jamie Oliver og ovnfritter, men kan også spise kebab eller flæskesteg. Khaterah Parwani har virkelig lyst til mad, og det kan jeg godt lide. Og så er hun ærlig om sine skamfulde skodvaner – det hører til sjældenhederne.

Jeg bliver dog altid skuffet over kvinder, der ikke kan lave mad, for det stiller store krav til mandens fantasi. Det ideelle er, når ens partner også byder ind med ideer til måltiderne.

Khaterah Parwanis kritik af venstrefløjens fokus på økologi og dyrevelfærd køber jeg ikke. Det er værd at kæmpe for bedre mad, og når hun skammer sig over sine dårlige vaner, ved hun også godt, at hun kan gøre det bedre.

Hovedretten fra Jamie Oliver har ikke meget politik over sig. Jamie Oliver er en utrolig dygtig madformidler, men hans navn er slidt helt i bund. Livretten er en skuffende overlevering fra 90’erne, når man tænker på, at den kommer fra en af Danmarks mest progressive indvandrerkvinder.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge den røde livret.

Serie

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer