Læsetid 4 min.

Et liv er forbi: Rødglødende socialdemokrat og pæn bankdirektørfrue

Minna Bøtefyhr voksede op i mellemkrigstiden blandt statsministre og folketingsmedlemmer og var hele livet medlem af Socialdemokratiet. Samtidig var hun den første i sin familie, der kom på universitetet, men hun fravalgte tidligt en karriere i embedsværket for at blive ’hjemmearbejdende’
Minna Bøtefyhr voksede op i mellemkrigstiden blandt statsministre og folketingsmedlemmer og var hele livet medlem af Socialdemokratiet. Samtidig var hun den første i sin familie, der kom på universitetet, men hun fravalgte tidligt en karriere i embedsværket for at blive ’hjemmearbejdende’
Privatfoto
9. september 2017

Lidt tilbagetrukket fra trafikken på hjørnet af Østerbrogade og Jagtvej ligger en ejendom af røde mursten med marmortrapper i opgangen og store herskabslejligheder på alle etager.

Her i Pamperly, som bygningen engang blev kaldt i folkemunde, boede Minna Bøtefyhr i mange år med sin mand og sine børn side om side med daværende socialdemokratiske spidser.

Nede i stuen af Pamperly boede statsminister H. C. Hansen, i en lejlighed ved siden af boede den socialdemokratiske minister K.B. Andersen og fordelt på de andre etager boede chefredaktøren for det socialdemokratiske dagblad Aktuelt og andre venner af partiet.

Også Minna Bøtefyhrs søster og forældre boede i ejendommen, og det var næsten som et lille parallelsamfund, hvor voksne og børn tilbragte somrene sammen i Dragør og vintrene dér på Østerbro i et miljø, hvor der blev skrevet og sunget, hvor europæiske socialdemokrater overnattede, og hvor alle kendte hinanden.

Hverdagen i Pamperly lignede til forveksling Minna Bøtefyhrs opvækst på Enghavevej i mellemkrigstiden som datter af en fremstormende partimand, der senere blev medlem af Folketinget, direktør for arbejderbevægelsens bryggeri Stjernen og formand for Radiorådet. Også dengang på Enghavevej kom og gik kommende ledende socialdemokrater i hjemmet, og det formede Minna Bøtefyhr, der var medlem af partiet hele sit liv.

Sekretæren

På Minnas 20-årsfødselsdag blev Danmark besat af Tyskland. Hun ville ellers gerne have været på udveksling i England, men det var ikke en mulighed at forlade Danmark under Besættelsen.

I stedet blev hun forlovet med Per, som hun mødte på Gerlev Højskole, og som hun hjalp med at transportere illegale blade fra tid til anden. Men da han efter krigen fik tilbudt et job i New York, var der alligevel noget, der ikke føltes rigtigt. Minna Bøtefyhr besluttede sig derfor i sidste øjeblik for, at hun ikke ville med og brød forlovelsen.

I de år studerede hun jura på universitetet og tjente til studierne som sekretær i Socialministeriet. Det var her, hun mødte Kalle Bøtefyhr, som var embedsmand i ministeriet, og i sine erindringer, som hun skrev, da hun var 89 år, står der:

»Han trådte ind på vort kontor frisk og frejdig og præsenterede sig og bad os renskrive sit koncept. Kalles ligefremme væsen tiltalte mig, og vi sendte nok nogle blikke til hinanden, når han afleverede sine koncepter.«

Det udviklede sig sådan, at Kalle altid gav koncepterne til Minna i stedet for de andre sekretærer, fordi han mente, at hun var den eneste, der kunne tyde hans skrift og ikke skrev noget sludder. Fra de første renskrevne koncepter i november gik det hurtigt, og i maj året efter blev de gift.

I mellemtiden overvejede Minna Bøtefyhr at sige sit job op, så hun kunne hellige sig jurastudiet og gøre det færdigt. Så da departementschefen gerne ville have hende som sin sekretær, takkede hun nej. Få uger efter var der valg. Hans Hedtoft blev statsminister og ringede den unge Minna Bøtefyhr op – nu ville også han have hende som sin sekretær. Det kunne hun alligevel ikke sige nej til.

Stillingen som sekretær for statsministeren blev hendes sidste, og nogle år efter blev hun mor og trak sig tilbage fra arbejdet for at blive hjemmegående.

Hjemmet som arbejdsplads

Minna Bøtefyhr var en spøjs blanding af at være datter af en rødglødende socialdemokrat og samtidig en pæn bankdirektørfrue. Socialdemokratiske slagord som solidaritet blev ved med at hænge ved hos Minna Bøtefyhr, som gerne diskuterede politik med sin mand, der snarere sympatiserede med Venstre, og som nu var blevet bankdirektør.

Samtidig holdt hun repræsentative middage med musselmalet porcelæn, pudset sølvtøj og serveringsdamer for andre direktører i bankverdenen og deres koner, der havde gået på schweiziske kostskoler. Med sin arbejderbaggrund oplevede hun inderst inde en form for social generthed over for disse mennesker, men hun havde intet problem med at spille efter reglerne i de sociale sammenhænge.

Minna Bøtefyhr gik meget op i, at hjemmet var smukt, og at farverne passede sammen. I sin fritid gik hun til syning af haute couture-tøj, og så gik hun meget op i moderne metoder for håndbroderier. Hun havde bogreolen fyldt med bøger om børneopdragelse og brugte måneder på at undersøge og beslutte, hvilken skole børnene skulle gå i, hvad den skoles værdisæt skulle være, og hvor Københavns bedste børnetandlæge lå.

Engang, da hendes datter var blevet voksen, sagde hun til sin mor, at hun syntes, Minna Bøtefyhr overdrev husmoderrollen. Til det svarede hun: »Jeg ved, at du selv sætter en ære i at gøre dit arbejde ordentligt. Det her, det er mit arbejde. Og jeg har lige så mange ambitioner med at udføre den her opgave, som du har med dit arbejde.«

Interessen for verden uden for hjemmet slap hun dog ikke, og i de sidste mange år af sit liv fulgte hun dagligt med på TV2 News. Hendes søster Molly gjorde det samme, og kom Pia Kjærsgaard på tv, ringede de straks til hinanden og skældte sammen ud på Dansk Folkepartis synspunkter om udlændinge. Omvendt kunne Minna Bøtefyhr godt lide Helle Thorning-Schmidt, fordi hun var en pæn dame, der så godt ud og klædte sig flot.

Til sidst blev det ensomt – Kalle, veninderne, Molly og fætter Ivar, som hun havde været tæt med hele livet, gik alle bort før hende, og til sidst havde hun ingen gamle socialdemokrater at diskutere og analysere den politiske udvikling med. I sommer blev det så hendes tur, og i juli sov hun stille ind i en alder af 97 år.

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Skriv til: modernetider@information.dk

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Donna Lynn Mayer

    18. november 2017
    Som ung blev Donna Lynn Mayer forelsket i det danske frisind. Hun rejste tilbage til New York, hvor hun var vokset op, med træsko og tørklæde om hovedet. Men Aarhus blev hendes base i livet, og herfra tog hun af sted på sine rejser til Mellemamerika for at gøre verden til et bedre sted
  • Et liv er forbi: Troldmanden fra Søndersø

    11. november 2017
    ’Motorer er mit liv,’ sagde Robert Rasmussen, der længe havde leget med tanken om at installere en lille dynamomotor under sin lyseblå Bugatti 29-kiste, så den selv kunne trille ud ad kirkeporten
  • Mads var altid klar med en joke – også mandag morgen

    4. november 2017
    Søndag er det to år siden, at skoleeleven Mads Skjoldsøge blev stukket ned i et frikvarter på grund af en konflikt om en lighter. Et liv på kun 17 år var forbi
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer