Læsetid: 5 min.

Markedet for fodboldspillere er gået helt grassat

Salget af brasilianske Neymar fra Barcelona til Paris Saint-Germain for 1,65 milliarder kroner har skabt nye magtbalancer i cremen af europæisk fodbold
Efter sit rekordskifte fra Barcelona til Paris luftede Neymar sin utilfredshed med den katalanske ledelse personificeret ved præsidenten, Josep Maria Bartomeu Floreta. Han var træt af at stå i Lionel Messis skygge. Og måske endda Luis Suarez’. I Paris er Neymar i en liga for sig selv.

Efter sit rekordskifte fra Barcelona til Paris luftede Neymar sin utilfredshed med den katalanske ledelse personificeret ved præsidenten, Josep Maria Bartomeu Floreta. Han var træt af at stå i Lionel Messis skygge. Og måske endda Luis Suarez’. I Paris er Neymar i en liga for sig selv.

Laurent Zabulon

2. september 2017

Karl-Heinz Rummenigge var klar i spyttet på Sport Bilds spørgsmål om køb og salg af fodboldspillere i 2017:

»Der er ti klubber i Europa, som konkurrerer om de samme mål og de samme atleter,« sagde Bayern München-direktøren til det tyske sportsmagasin tirsdag den 29. august 2017.

»Men i den irrationelle verden, som fodbold foregår i, er det ikke så nemt,« konkluderede han.

Hvad er det for en irrationel verden, Rummenigge taler om?

Det hele begyndte med Neymar da Silva Santos Júnior, der efter fire år i Barcelona under stor mediebevågenhed blev købt af Paris Saint-Germain i begyndelsen af august måned i år. Sommeren igennem havde den 25-årige brasilianer, som mange spår som en kommende Ballon d’Or-vinder, forvisset klubkammerater, fans og ledelse om sin troskab til Los Blaugrana.

På trods af en kontraktforlængelse i 2016, som bandt Neymar til Barca fem år frem, faldt bomben torsdag den 3. august. Nasser bin Ghanim Al-Khelaifi og Qatar Sports Investments, der står bag PSG, havde gaflet deres nye frontmand og endda betalt spillerens frikøbsklausul – svimlende 1,65 milliarder kroner – i ét hug.

»For mig er Neymar den bedste spiller i verden. Derfor ville vi have den bedste spiller i verden,« begyndte Al-Khelaifi ekstatisk.

»Neymar kom hertil for at skrive ny historie i Paris Saint-Germain. Med ham vil vores projekt vokse sig endnu stærkere. Vores liga vil blive endnu mere attraktiv for alle. Flere transfers? Den bedste spiller i verden er her. Lad os nyde Neymar.«

Drama for åbent tæppe

Ved den officielle fremvisning og pressekonference fredag den 4. august luftede Neymar sin utilfredshed med den katalanske ledelse personificeret ved præsidenten, Josep Maria Bartomeu Floreta. Han var træt af at stå i Lionel Messis skygge. Og måske endda Luis Suarez’. I Paris er Neymar i en liga for sig selv. Udgangspunktet er den offensive fløj, men han er fri til at zigzagge, søge ind i boksen, ud af den, score mål, hente bolden på midten, lægge dybe afleveringer. Assistmager og målkonge i ét. Velkommen til Neymar, en eminent atlet og samtidig et megabrand, som ejerne fra Qatar for længst havde kalkuleret med at tjene milliarder på.

Neymar greb mikrofonen. Der var lige noget, der skulle tilføjes:

»Åh ja, én sidste ting: Paris Saint-Germain er magisk.«

Måske var der noget om snakken. Videoer med en storsmilende Neymar til træning gik verden rundt. Spilleglæden var tilsyneladende tilbage, og allerede i debutkampen mod Guingamp i Ligue 1 scorede han og lavede tricks og driblinger på samlebånd.

Sommeren 2017 havde Messi, Suarez og Gerard Piqué alle forsøgt at overtale Neymar til at blive i Spanien, men Neymars bedste venner er i Paris. Ikke bare Dani Alves, men også Lucas Moura, landsholdskammeraten Thiago Silva og barndomsvennen fra Sao Paulo, Marquinhos, som han tager på ferie med.

August ud fortsatte dramaet for åbent tæppe. Barca anklagede Neymar for kontraktbrud. Neymars advokater hævdede, at spilleren var blevet snydt for bonusser, som var skrevet ind i forlængelsen med den katalanske storklub tilbage i november 2016.

I Barcelona var der krise. Fans gik på stadion med klubtrøje og Neymars navn brutalt streget ud med tusch. Ikke for at svine deres gamle winger til, snarere for at sende et signal til en dårlig ledelse, der ikke kunne holde på deres stjerner.

At man nu havde et mandskab fuld af huller og manglende ideer blev tydeligt, da Real Madrid af to omgange kørte Barca over i den spanske Supercup. I skrivende stund har klubben hentet Ousmane Dembélé fra Borussia Dortmund og Paulinho, der hidtil fristede en tilværelse i den kinesiske klub Guangzhou Evergrande, ligesom man går hidsigt efter Neymars landsholdskollega Philippe Coutinho i Liverpool.

Sanktioner er ikke for sjov

Tilbage til Rummenigges hjertesuk. Den tidligere tyske stjernespiller har længe været advokat for en transnational superliga, hvor tophold som Chelsea, Bayern og Real Madrid kunne dyste indbyrdes i et turneringsformat, der ikke var begrænset af demokratiske regulativer.

Nu kunne han se, at PSG var godt på vej til at finde smuthuller i UEFA’s Financial Fair Play.

Reglementet (FFP), som blev indført i 2010, stadfæster, at en klub ikke må bruge flere penge på signings, end den tjener. Men i 2015 blev reglerne lavet om, fordi man frygtede at bevare status quo blandt de største klubber, og at FFP ville forhindre mindre klubber i at investere. Ændringen førte til, at ungdomsafdelinger, renovation af stadion og generelle investeringer i infrastruktur blev fredet fra reglen, samt at 225 millioner kroner kunne fordeles på eventuelt køb af udenlandske spillere over en treårig periode.

Men ifølge Mundo Deportivo har PSG en plan. Den katalanske sportsavis mener at vide, at Neymar som en del af sin transfer med den franske hovedstadsklub har indvilliget i at optræde som ambassadør for VM i Qatar 2022. Herved indkasserer han omkring 1,5 milliarder kroner, som han så kan bruge til at indfri sin egen klausul i Barcelona.

Således ophæves regnestykket næsten – dog med 165 millioner kroner i mente – og Al-Khelaifi kan med god samvittighed investere i andre, dyre spillere.

FFP-sanktionerne er ikke for sjov. Manchester City oplevede det i 2014, da de ikke alene blev tildelt en bøde af UEFA på 450 millioner kroner, men tillige fik reduceret deres Champions League-trup i den følgende sæson med fire spillere.

City var netop den klub, som Jürgen Klopp, tidligere træner i Dortmund, nu Liverpool, rasede imod og beskyldte for at skævvride hele det europæiske fodboldsystem. Dem og så en håndfuld andre som Monaco, Chelsea, Barcelona og Real Madrid.

Siden da har nogle kommentatorer skåret feltet endnu skarpere til. I Europas money league er der PSG og City (og til dels Monaco og Chelsea), altså dem, der finansieres af olie og lande (Qatar ejer PSG) – og så alle de andre.

Real lyser klarest

Neymars skift har også rykket ved en anden balance. Nemlig i Spanien. Tidligere var opfattelsen, at Barca lukrerede på ungdomsakademiet La Masia, mens Real Madrid var den storkapitalistiske centralmagt, der grådigt opkøbte galaktiske stjerner år efter år.

Nu er billedet skiftet. Reals præsident, Florentino Pérez, holder på pengene og er forvandlet til curlingfar for La Fábrica, klubbens eget akademi, mens Barcas nærmest panisk dingler med pungen.

»Jeg vil mene, at Real Madrid er den lyseste stjerne på himlen,« udtalte Karl-Heinz Rummenigge til Sport Bild.

»Der er konsensus om, at Real Madrid er over alle andre. Barcelona, Bayern og Manchester United er et stykke bagud,« fortsatte han.

Real Madrid har vundet tre ud af de sidste fire Champions League-trofæer. De har fremtidens stjerner: Isco, Marco Asensio, Mateo Kovacic. Men finansielt er de for længst overhalet af PSG og Manchester City.

Dybt nede i fodboldnyhedernes og transferrygternes kommentarspor finder man fansenes våde drøm. Den drøm vil ikke dø, og den siger ligesom det hele: Om to-tre år, når Messi-Ronaldo-herredømmet er ovre, og Neymar indser, at han alligevel ikke kan vinde alting med PSG, så køber Real Madrid ham.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu