Læsetid: 3 min.

Nysgerrig på hvidt overherredømme

Hvor meget kan man udforske sin skjulte passion, uden at det bliver til ens identitet?
Udtrykket ’hvidt overherredømme-nysgerrig’ rammer temmelig præcist nogle ret dramatiske tendenser i den amerikanske debat, men faktisk også i Europa og herhjemme, hvis man tænker efter.

Udtrykket ’hvidt overherredømme-nysgerrig’ rammer temmelig præcist nogle ret dramatiske tendenser i den amerikanske debat, men faktisk også i Europa og herhjemme, hvis man tænker efter.

STF

30. september 2017

Det skabte et mindre ramaskrig, da Jemele Hill, som er vært på den amerikanske sportskanal ESPN, for nylig skrev på Twitter, at Donald Trump efter hendes mening er en white supremacist, dvs. en tilhænger af hvidt overherredømme.

Det konservative USA blev forarget (’tænk at blande sport og politik’), og Sarah Huckerby Sanders, der er pressechef i Det Hvide Hus, mente endda, at udtalelsen burde få ESPN til at afskedige Hill. Problemet for Sanders er, at Hills tweet efterhånden mere ligner en konstatering end en holdning.

Jemele Hills tweet var inspireret af en længere artikel af forfatteren og journalisten Ta-Nehisi Coates, der i et interview på MSNBC forklarede pointen ved at henvise til forskellige af Trumps handlinger og udtalelser over årene.

»Hvis du er ejer af en virksomhed, der forsøger at holde sorte væk fra at leje boliger hos dig; hvis du har sagt, at du ikke ønsker at have sorte til at tælle dine penge; hvis du ikke mener, at nogen kan vurdere din sag, fordi vedkommende er mexicaner; hvis din reaktion på USA’s første sorte præsident var, at du ikke mente, at han var født i landet; hvis du ikke mente, at han var klog nok til at gå på Harvard Law School og krævede at se hans karakterer … hvis det er essensen af din politiske identitet – så er du muligvis tilhænger af hvidt overherredømme.«

Bare nysgerrig

I det satiriske politiske show Full Frontal fulgte Samantha Bee op på Coates’ analyse med at konstatere, at eftersom USA har valgt Donald Trump som præsident, så er USA måske faktisk tilhænger af hvidt overherredømme – »eller i hvert fald hvidt overherredømme-nysgerrig«.

Bees joke spiller på udtrykket ’bi-curious’, der bruges til at beskrive en (hetero- eller homoseksuel) person, der ikke er klar til at se sig selv som biseksuel, men alligevel er tiltrukket af at prøve sig selv lidt af. Så længe man kun er ’curious’, tæller det ikke rigtig endnu.

Eller som det hedder på den engelske wikipediaside om udtrykket: »Man vil muligvis blive ved med at betegne sig selv som ’bi-curious’, hvis man ikke føler, at man har udforsket disse følelser tilstrækkeligt, eller hvis man ikke ønsker at identificere sig med at være biseksuel.«

Oversat til den verserende sag: Måske er de fleste amerikanere ikke racister, men der er alligevel nok, der er lidt nysgerrige på at udforske, hvad der kunne ligge i at bevare visse privilegier, til at en hæmningsløs chauvinist som Trump kunne vælges.

Knuths safaripark

Udtrykket ’hvidt overherredømme-nysgerrig’ rammer temmelig præcist nogle ret dramatiske tendenser i den amerikanske debat, men faktisk også i Europa og herhjemme, hvis man tænker efter.

Hvad var f.eks. Venstres Marcus Knuths spontane reaktion på valget i Tyskland andet end en nysgerrighed efter lige at se, om ikke der kunne være noget fornuftigt i at bringe et racistisk parti tættere på magten? De vil formentlig kunne trække Merkels flygtningepolitik i en rigtigere retning, var ræsonnementet.

Knuth understregede efterfølgende, at han selvfølgelig ikke selv støtter Alternative für Deutschland, men man kan jo godt være lidt nysgerrig, selv om man ikke selv er hverken helt eller halvt til det frække.

Hos Konservative Studenter i Aarhus er man imens begyndt at se på forskelle i intelligenskvotienter på forskellige kontinenter og har derfor inviteret til debatmøde med psykologen Helmuth Nyborg, der berømt mener, at kvinder og afrikanere fra naturens hånd er mindre intelligente. Det er ikke fordi, de unge konservative er racister, men snarere for »at kunne lære noget af det og skabe noget nysgerrighed og en debat om emnet«, som foreningens formand siger.

Den mest ambivalent nysgerrige er dog naturligvis Socialdemokratiet. Efter 20 års modsigelsesfyldt fascination af Dansk Folkeparti er det, som om sammenhængskraften i det gamle arbejderpartis forhold til racismen er ved at bryde helt sammen. Især spørgsmålet om internationale konventioner viser dette tydeligt. Socialdemokratiet »så helst«, at flygtninge blev fordelt retfærdigt efter FN’s kvotesystem, hedder det efter partiets kongres, men man mener ikke, at Danmark kan påtage sig dette ansvar »lige nu«.

Man kan jo godt være lidt nysgerrig efter, om man ikke både kan være universalist og tilslutte sig det ulmende oprør mod de universelle menneskerettigheder.

Det kan virke naivt stadig at tro på, at man skulle kunne lokke Mette Frederiksen ud af skabet. Men måske burde nogen i det mindste stille hende spørgsmålet: Kan der etableres en grænse for, hvornår nysgerrigheden hører op og bliver til en identitet? Hvornår har Socialdemokratiet udforsket deres spændende, nye følelser tilstrækkeligt?

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben Ethelfeld
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørn Vilvig
  • Kurt Nielsen
David Zennaro, Torben Ethelfeld, Eva Schwanenflügel, Jørn Vilvig og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu