Læsetid 9 min.

Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
’Økonomers anseelse er faldet voldsomt i de seneste år: Jeg tror, vi er mere end kritiske nu, og det går økonomer på nerverne. Måske er det en sund overreaktion, måske er det lidt for meget. Vi havde alt for megen tillid til dem før krisen, men nu har vi måske for lidt. Der bliver faktisk lavet meget god forskning,’ siger John Rapley.

’Økonomers anseelse er faldet voldsomt i de seneste år: Jeg tror, vi er mere end kritiske nu, og det går økonomer på nerverne. Måske er det en sund overreaktion, måske er det lidt for meget. Vi havde alt for megen tillid til dem før krisen, men nu har vi måske for lidt. Der bliver faktisk lavet meget god forskning,’ siger John Rapley.

RICHARD DREW

9. september 2017

Dronning Elizabeth formåede – til trods for sin personlige investeringsportefølje på godt en milliard danske kroner – at tale på folkets vegne, da hun, mens finanskrisen rasede i efteråret 2008, spurgte: »Hvorfor så ingen det komme?«

Majestætens spørgsmål faldt under åbningen af en ny bygning på London School of Economics og hældte benzin på bålet i debatten om, hvorvidt økonomi som videnskabelig disciplin og studie havde svigtet. Nu stod dronningen jo alligevel der med en række af de topøkonomer, hvis vurderinger politikerne havde stolet på, inden verden blev ramt af den største økonomiske krise siden Depressionen.

Ifølge John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge, er svaret på det royale spørgsmål groft sagt, at økonomi ikke ikke fungerer som videnskab. Rapley er aktuel med bogen Twillight of The Money Gods, hvor han peger på, at man i stedet kan anskue det som religion.

Han illustrerer sin pointe gennem den velansete økonom, Robert Lucas, der modtog Nobelprisen i økonomi i 1995. Denne Lucas forsvarede efter krisen, økonomernes manglende forudseenhed med, at man aldrig ville få værktøjer til at forudse pludselige fald i markedet, som det der kom efter Lehman Brothers’ kollaps.

»Lidt forsimplet sagde Lucas, at deres modeller ikke kunne forudse krisen, så derfor begik de ikke en fejl, da de ikke forudså krisen. Hvis man ser fuldstændig firkantet på det, har han ret. Men hvis produktet af din videnskab er ubrugeligt, når det virkelig gælder, ja så er det ikke rigtigt en videnskab,« siger John Rapley.

Robert Lucas er en af de økonomer, Rapley beskriver som »ypperstepræsterne fra den neoklassiske skole, som var med til at gennemtvinge ortodoksiet«. Han mener, at krisen kom – og kom bag på os – fordi vi religiøst fulgte mainstream-økonomer som Robert Lucas’ doktrin.

Lucas, der fire år før krisen havde erklæret, at »problemet med at forhindre (økonomiske, red.) depressioner var løst« er blandt flere økonomer fra den såkaldte neoklassiske økonomiske skole, som bogen tager under kærlig behandling.

»Nogle af mine kolleger har kritiseret mig for det, men jeg står ved min kritik. Robert Lucas var nemlig en af de økonomer, der før krisen sagde, at fordi økonomi som disciplin var blevet så god til at styre økonomien, behøvede vi næppe at skulle bekymre os om en ny recession,« siger John Rapley.

»Samtidig talte Alan Greenspan (USA’s nationalbankdirektør fra 1987 til 2006, red.) om, at konjunkturens tid var forbi. Vi har glemt det i dag, men Bill Clinton gav flere taler i slutningen af halvfemserne, som gav udtryk for, at økonomien ville vokse til evig tid. Han stod der og sagde, at vi kommer til at have overskud efter overskud, så vi skal finde ud af, hvad vi skal gøre med alle de her penge.«

Markedsfundamentalisme

– Du argumenterer for, at økonomer har tilsidesat videnskabelig metode – ligesom folk gør i religion – til fordel for antagelser, der ikke er velfunderede. Hvor ser du det?

»Det begynder med selve præmissen for det, man kalder neoklassisk økonomisk teori. Den har taget for givet, at vi alle gerne vil have mere af det, vi har i forvejen. Man siger altså: Mennesker vil hellere have flere penge end færre, og de er gladere, hvis de ejer mange ting frem for få ting. Det sjove er bare, at selvom det er en fuldstændig central byggesten, så er det blot baseret på en antagelse, og ingen tænkte på, om det rent faktisk kunne bevises videnskabeligt.«

»Det skete først, da sociologer, antropologer og statskundskabere begyndte at undersøge sagen. Og så viste virkeligheden sig at være langt mere broget. Det var jo uvidenskabeligt at koge menneskets motivationer ned på den måde,« siger Rapley og drager en parallel til religiøse forkyndere:

»Mange økonomer valgte bare at ignorere kritikken og blive i troen. Det svarer lidt til, at man vælger at ignorere alverdens videnskabelige beviser på, at jorden ikke blev skabt på seks dage, fordi Biblen siger det. Derfor begyndte andre økonomer, som for eksempel Joseph Stiglitz, at tale om markedsfundamentalisme.«

– Du skriver med henvisning til Robert Lucas’ påstand, om, at vi var sikret mod recessioner, at »når økonomer føler sig sikre på, at de har fundet den hellige gral med evig fred og velstand, så står det nuværende regimes fald for døren«. Men sluttede regimet egentlig i 2007-2008?

»Regimet blev snarere til en langvarig krise på grund af redningspakkerne. Var det ikke for dem, havde det stået over for et reelt kollaps. Vi hørte økonomerne, særligt dem på centralbankernes lønningslister, sige, at vi havde vundet over krisen, og at man trods alt havde lært lektien efter Depressionen. Men det, vi ser nu, er jo, at det (at man reddede bankerne frem for at radikalt gentænke økonomien, red.) har ligget og ulmet, og det manifesterer sig på de mest foruroligende måder.«

»Der er på både højre- og venstrefløjen en stigende vilje til at afvise systemet i sin nuværende form og en politisk radikalisering. Flere tyr til drastiske handlinger, som fakkeloptogene i USA og den antifascistiske bevægelse, der kæmper mod dem. 1930’ernes spøgelse er så tydeligt for mange mennesker, at det efterhånden er svært at sige, at det bare er business as usual

Trump, Brexit og ekspertfobi

– Lad os sige, at økonomer begyndte at tale til lægfolk og betragte deres felt mere som en filosofi end en hård videnskab. Tror du, at det ville formindske kløften mellem ’eliten’ og de, der valgte Donald Trump og stemte for Brexit?

»Det tror jeg. Udfordringen for økonomer, ganske som for andre akademikere, er, at de har en interesse i at få deres felt til at virke som om, det er svært at forstå. Hvis du kommunikerer for effektivt, kan din markedsværdi falde. Jeg har prøvet at fortælle folk om resultater af økonomisk forskning, hvortil de bare har sagt, ’det kunne min bedstemor have forklaret mig’. Men hvis du i sidste ende ikke kan udtrykke dig på klart engelsk eller dansk over for mennesker, der hver dag er med til at få økonomien til at løbe rundt, så har dine udsagn ingen autoritet.«

– Tror du egentlig, at økonomer taler til vestlige regeringer på et forståeligt sprog? Eller reciterer politikerne bare ortodoksien og laver det til politik uden at forstå, hvad de laver?

»Godt spørgsmål. Jeg tror, at der op til krisen herskede en doktrin, der sagde, at styringen af vores samfund skulle overlades til eksperterne. De havde uddannelsen og behøvede ikke at forklare sig for normale mennesker. Lad eksperterne om det. Dén går ikke længere. Nu ser vi en så omfattende afvisning af det, at jeg vil mene, at det er gået for langt. Hver gang nogen i Brexit-debatten udgav en velargumenteret artikel, der advarede om økonomisk tilbagegang, afviste Leave-kampagnen det med den begrundelse, at de ikke havde brug for hjælp fra eksperter.«

»Så eksperter har en vigtig rolle, men det er kun positivt, at de nu bliver tvunget til at komme lægfolk ved. For jargonen og det det indforståede har i virkeligheden fået det vil at virke mere komplekst, end det er.«

– Har vi ikke været kritiske nok over for økonomer?

»Jeg tror, vi er mere end kritiske nu, og det går økonomer på nerverne. Måske er det en sund overreaktion, måske er det lidt for meget. Vi havde alt for megen tillid til dem før krisen, men nu har vi måske for lidt. Der bliver faktisk lavet meget god forskning. Ydmygelsen (ved finanskrisen, red.) har i høj grad påvirket faget, så folk er mere villige til at arbejde empirisk, få jord under neglene, undersøge data og prøve at se, hvad det egentlig er, der sker med verden.«

»Jeg synes trods alt, at økonomi som disciplin er kommet langt. Det vigtigste er, at vi holder op med at betragte det som noget, der kan give os endegyldige svar. Vi prøver at forstå en virkelighed, som vi aldrig helt ville kunne kontrollere. De økonomer – det er ofte de unge – som er ærlige omkring det, er dem, der laver det bedste arbejde. Fundamentalisterne, der siger, at de har svar på det hele, tager fejl, vil jeg mene. De er stadig indflydelsesrige, de sidder i de udvalg, der uddeler fastansættelser på universiteter og i redaktionerne de økonomiske tidsskrifter.«

’It’s about people, stupid’

Økonomerne har heller ikke hjulpet med at dulme vreden mod etablissementet, mener Rapley.

»I økonomi har vi – ligesom i alle andre samfundsvidenskaber – med mennesker at gøre. Jeg har altid ment, at man får den bedste indsigt i menneskers følelser og drifter i historiens største romaner, film og digte. Økonomer bruger alt for lidt tid på det, fordi de føler sig hævet over det. Og endnu vigtigere: Økonomer bør læse historie. Der har i mange år været en indgroet modvilje til at tage historien i betragtning. Men det er jo komplet nonsens, at vi ikke kan lære af historien, for der har altid været kriser og krak. Økonomi er nødt til at blive et mere multidisciplinært felt.«

– Så på hvilken måde er økonomi en religion?

»Altså, jeg vil godt slå fast, at selvom bogen handler om økonomi, så handler den i virkeligheden om, hvordan vi har brugt økonomi og forholder os til begrebet. Lad mig komme med et simpelt eksempel: Jeg hører konstant folk – også mine danske venner – påstå, at de er rige, fordi de er produktive. De arbejder hårdt og forvalter deres penge klogt. Derfor tjener en dansk buschauffør 50 gange så meget som en indisk. Det er et basalt princip, vi bruger til at retfærdiggøre, hvordan verden hænger sammen, og hvordan vi lever vores liv. Men det er er på ingen måde baseret på fakta, og da slet ikke videnskabeligt. Det svarer til, at nogen i Middelalderen havde stillet sig op og sagt, at de var rige, fordi Gud havde velsignet dem.«

– Hvordan så man så det i tiden op til finanskrisen?

»Et af problemerne med vores opfattelse af verden er, at den altid er påvirket af vores humør – og det gælder os alle. Så du kan rationelt konstatere, at du egentlig ikke laver noget, men alligevel bliver du rigere hvert år. Er der mon noget, som ikke hænger sammen? Den psykologiske trang til at blive i troen er så overvældende, at vi har det med at ignorere fakta.«

»For 200 år siden var globale indkomster mere eller mindre på samme niveau. I dag tjener gennemsnitsarbejderen i et rigt samfund 50-60 gange hans tilsvarende i et udviklingsland. Og det har meget lidt at gøre med, hvad der foregår inden for landets grænser, men en imperialisme, hvis strukturer stadig eksisterer i dag. Selv hvis landene ikke var kolonimagter – omend Danmark nu havde et lille imperium – så var de integreret i for eksempel Storbritanniens økonomi gennem handel.«

»Fire femtedele af det, vi tjener, er et resultat af, hvor vi er født, og hvem vores forældre er. Derfor har vi fundet på et regelsæt, så vi slipper for at være ærlige omkring, hvordan vi nåede hertil. Og der spillede økonomi en belejlig rolle. Det er et af feltets helt store svigt, synes jeg,« siger Rapley.

»Alfred Marshall (udvikleren af den neoklassiske økonomiske teori, red.) var genial, men han nævnte intet om, at Storbritanniens industrielle revolution fandt sted samtidig med, at imperiet voksede allermest aggressivt. Vi ser isoleret på et lands økonomi og siger: Nå, lad os se, hvor meget vækst vi har fundet ud af at afregulere,« siger han og slutter:

»Så jeg tror ikke, det er et tilfælde, at vi har bevæget os væk fra de traditionelle religioner og over mod en ny religion: økonomi.«

’Twillight of the Money Gods: Economics as a Religion and How it all Went Wrong’ (480 sider) udkom på forlaget Simon & Schuster i juli 2017

Ti år i finanskrisens skygge

Den 9. august 2007 er blevet kaldt begyndelsesdatoen for den finanskrise, der udviklede sig til den alvorligste krise for verdensøkonomien i 80 år. Ti år efter krisens begyndelse er det officielle budskab, at det hele er overstået.

I en ny serie ser Information på, hvad der skete i 2007, hvem der havde ansvaret, hvad krisen har kostet, hvad der er lært eller ikke lært – og om det virkelig er sandt, at det går mod lyse tider for økonomien.

Seneste artikler

  • Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

    2. september 2017
    Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
  • Finanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed

    29. august 2017
    Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt
  • Selv ikke med de skarpeste økonomer og den bedste vilje kan vi forudse krisen

    26. august 2017
    Finanskrisen punkterede neoliberale økonomers illusion om, at opskriften på den krisefri kapitalisme var fundet. Nu handler det om at ruste økonomien, inden næste nedtur rammer, siger Danmarks økonomiske overvismand under kriseforløbet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han frygter, at glemsel og grådighed vil bringe nye forsøg på at rulle de skærpede regler for finanssektoren tilbage
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for jørgen djørup
    jørgen djørup
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Hans Martens
    Hans Martens
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
  • Brugerbillede for Jørn Vilvig
    Jørn Vilvig
jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Hans Martens, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Grethe Preisler og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg har nu aldrig hørt nogen økonomer, der hævder, at markedet altid er perfekt. Enhver forretningsmand ved at markedet gud ske lov altid tager fejl, ellers kunne man jo ikke tjene penge?

Michael Hullevad, Ryan Klitholm, Christian Larsen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Martens

desværre underviser vores højere læreanstalter, universiteter og handelshøjskoler ikke i forståelse af komplekse systemer, som kunne give en indsigt i sammenhænge mellem de dynamikker, der driver vores udvikling. En forståelse der kunne resultere i at stille de rigtige spørgsmål. Derimod undervises der i stadig højere grad i mere af det samme, med klart afgrænsede forskningsfelter. en tendens der forstærkes af diverse politiske tiltag, som fremdriftsreform, taxameter ordninger og lukning af 'små fag'. Udviklingen i vores uddannelser sker generelt efter devisen mere teknik og mindre humaniora.
Det er en skam, for løsningen på vores kriser skal vi nok ikke forvente kommer fra teknologien. Den er, med Picassos ord om computeren, ubrugelig - den giver kun svar, men stiller ingen spørgsmål.
Vi har brug for flere bredere og tværgående spørgsmål og færre nemme 'her og nu' løsninger.

David Breuer, Michael Hullevad, Ryan Klitholm, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg, Michael Kongstad Nielsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

@Hans Martens, må det være mig tillade at spørge hvorfra du har dine "informationer" om pensum på landets videregående uddannelser?

Brugerbillede for Hans Martens

svar til Jens Winther, min direkte erfaring begrænser sig til syv år som lektor ved syddansk universitet fra 2010 til 2017, men jeg synes ikke tendensen er til at tage fejl af.

Michael Hullevad, Ryan Klitholm, Erling C Havn, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Winther

@Hans Martens, mine og min søns oplevelser fra oecon-studiet ved Aarhus Universitet støtter ikke din opfattelse. Samme gælder andre af mine børns oplevelser på jura (KU og SDU), DTU og kunstakademiet.

Brugerbillede for Hans Martens

svar til Jens Winther,
Det er jeg kun glad for at høre. Jeg håber at der er mange flere, der kan bekræfte dine egne og dine børns studieoplevelser.

Brugerbillede for Lars Heger

Når selv mennesker, som bedriver såkaldt 'videnskab' begynder at tale om 'komplekse økonomiske systemer', så ved man jo godt, at så er det fordi, det er et system, de ikke selv forstår. Ting man ikke forstår er komplekse. Glemmer ikke, en bekendt (top finansrådgiver), som få uger før den globale finanskrise brød ud i 2007, refererede til en nyligt afhold konference i US for ligesindede....og , ja, de økonomiske udsigter så meget lovende ud (sagde han) (Nå, så I tror, festen pt. fortsætter derud??).Og jeg tænkte, det er fandme løgn! Ej, jeg betragter også økonomer for disciple og missionære. Og der er næppe tvivl om, at, hvis man tror nok på sagen...så kan det blive til virkelighed.