Læsetid 6 min.

Det er også liberalt at standse indvandringen

Dele af både højre- og venstrefløjen forsvarer ikkevestlig indvandring med henvisning til principperne om individers ligeværd og beskyttelse. Men de overser en række andre liberale principper. Lad os nu tage debatten argumentbaseret, åbent og sagligt, så vi sammen kan forholde os til en af de potentielt mest samfundsforandrende og irreversible udviklinger i vores tid.
9. september 2017

Journalist og historiker Adam Holm spurgte i foråret på Facebook:

»Skal man til tid og evighed acceptere, at f.eks. Carolineskolen er bevogtet af maskinpistolbevæbnede betjente, at Krystalgade er fysisk blokeret af politibiler og at kun få mandlige jøder på sabbatten vover at vandre til bøn iført deres kippa?«. 

Det er det, man kalder et uhyre godt spørgsmål. For skal vi som borgere i et liberalt land blot acceptere, at dele af en indvandrende kultur mindsker andre borgeres frihed og tryghed? Lad os opridse den triste kontekst: Der lever i dag et betydeligt antal muslimer i Danmark og Europa, som ikke ønsker at underlægge sig det liberale samfunds principper.

En stor undersøgelse af det tyske socialforskningsinstitut WZB fra 2013 med 9.000 muslimske respondenter fra seks europæiske lande viste bl.a., at 65 procent af de adspurgte mener, at religiøse love er vigtigere end landets love, og 75 pct. mener, der kun er én mulig fortolkning af Koranen, som alle muslimer skal overholde

En undersøgelse af analysinstituttet Wilke i 2015 viste bl.a., at fire ud af 10 muslimer i Danmark mener, at lovgivningen helt eller delvist bør bygge på Koranen. I august 2014 skrev Newsweek, at en ud af seks franske muslimer sympatiserer med IS, og to måneder efter skrev The Times, at tallet i England er en ud af syv. Et af det liberale samfunds kerneprincipper, ytringsfriheden, er i praksis begrænset i dag pga. voldsparate muslimer.

Ingen anden indvandrende kultur end den muslimske er så vanskelig at integrere og demokratisere og udøver så massiv social kontrol over unge, der »i udpræget grad begrænser deres selvstændighed, bevægelsesfrihed, seksualitet, trosfrihed og sociale liv« og udgør »en væsentlig barriere for de unges sociale integration i Danmark«, konkluderer en grundig rapport fra 2014 af Als Research lavet for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Fremtiden?

Det dystre er, at det går ned ad bakke på væsentlige punkter: Parallelsamfundene, fundamentalismen, og radikaliseringen er – uanset at årsagerne hertil er mange – vokset, og generelt er muslimer mere korantro og mindre liberale end tidligere.

F.eks. mener 77 pct. af 702 repræsentativt udvalgte danske muslimer i Wilkes undersøgelse fra 2015, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud; i 2006 var det 62 pct. En undersøgelse af Policy Exchange viste i 2007, at muslimske efterkommere i England er meget mere fundamentalistiske end deres forældre.

Forfatteren Stefan Hertmans’ patosbårne »Åbent brev til Europa« i sidste weekends Information og andre europæiske aviser bliver således et eksempel på en position, der helt overser, at det ikke kun handler om terror og »en slet adfærd fra de få«, men om en langt bredere og mangeartet modstand mod den liberale livsform.

Kun gennem et skævt billede kan Hertmans gøre indvandringsmodstandere til hjerteløse idioter og »kværulantiske masseindivider«. Men det afgørende spørgsmål er, om vi kan have en sammenhængende liberal kultur om 10-20-50 år, hvis indvandringen fortsætter? Kan jøder, homoseksuelle og kvinder f.eks. leve frit?

Svaret er sandsynligvis nej. Langt fra alle muslimer er illiberale – og denne artikel må være forfærdelig at læse for liberale muslimer – men mange illiberale er muslimer. Nok har vi og USA opført os svinsk i Mellemøsten, ført en katastrofal boligpolitik herhjemme mv., men vi kan ikke ignorere kulturfaktoren.

Som Francis Fukuyama har pointeret i Berlingske: »med indvandrere fra muslimske lande er det langt sværere«, da de ikke rigtig opbløder deres religiøse og kulturelle værdier og gifter sig ind i andre kulturer.

Individet først vs. tryghed

Derfor er der efter årtiers værdikamp nu et parlamentarisk flertal i Danmark for at begrænse ikke-vestlig indvandring. Men bør der også være enighed om nærmest at standse den? Dét er det store spørgsmål, som udfordrer konventioner, og som man i Vesten strides om. Og det er det, denne artikel vil rejse en saglig og åben debat om. For kan vi ikke tage dén, også på venstrefløjen, kan vi ikke debattere en af de potentielt mest samfundsforandrende og irreversible udviklinger i vores tid.

Der er to hovedargumenter imod en standsning. Hos borgerlige lyder det dominerende argument, at det vil stride mod det liberale princip om individets ligeværd og ukrænkelighed. Det var det princip, Jakob Engel-Schmidt (V) forsvarede, da han i DR2’s Debatten 2.2. 2017 fortalte DF’s Kenneth Kristensen Berth og debattør Mikael Jalving, at vi bør se individet først og ikke individets religion.

Men bør dette vigtige princip dominere diskussionen?

Ikke hvis vi betænker, at det blot er ét liberalt princip blandt flere andre. Det afgørende er her, at dén politiske orden, vi kalder liberal-demokratisk, består af forskellige principper, som er formuleret forskellige steder, og som kan vægtes forskelligt og komme i konflikt med hinanden.

En af de første og største grundlæggere af en liberal samfundsorden er John Locke. Ligesom Hobbes og Rousseau beskæftiger han sig med spørgsmålet om, hvorfor individer overhovedet skal overdrage deres magt til en stat.

Hvad er »det store og øverste formål« med en sådan kontrakt, spørger han i sit politiske hovedværk fra 1690. Hans svar er dette: at sikre individets frihed og tryghed. Dét er en statsmagts primære opgave ifølge Locke, som er den første, der formulerer det repræsentative demokratis princip om, at borgerne må vælte magthaverne, hvis ikke de sikrer borgernes frihed og tryghed.

Også den filosof, der har betydet meget for det moderne samfunds frihedsforståelse, John Stuart Mill, formulerer nogle afgørende liberale principper. En betingelse for et frit samfund er for Mill frihedsrettighederne: »ubetinget frihed til at tilkendegive sin mening om alle genstande«, »frihed i valget af livsindstilling« og »frihed til at tænke og føle«, understreger Mill i Om friheden (1859). Og han påpeger, at intet samfund »er fuldstændig frit, i hvilket de ikke gælder ubetinget og uden indskrænkning«.

Mill er også opmærksom på, at dogmatisk religiøsitet typisk blokerer for friheden, og at Europa skylder frihedsånden »sin fremskredne og mangesidede udvikling«. Også princippet, der er markant formuleret hos Jürgen Habermas, om, at demokratisk samtale fordrer ikke-religiøse argumenter, er et afgørende liberalt princip.

Disse vigtige liberale principper begrunder, at den muslimske indvandring bør sættes på pause – simpelthen fordi den har en klar tendens til at modvirke den liberale livsform, og fordi statsmagten ikke kan sikre den. Staten er f.eks. ikke i stand til at overvåge alle radikaliserede muslimer (i England kalkulerer myndighederne med 23.000), forhindre den sociale kontrol, de voksende bander eller de demokratiundergravende aktiviteter, der, som dokumentaren Moskeerne bag sløret viste, foregår i en række moskeer i Danmark.

Humanisme vs. frihed

Et kerneargument på venstrefløjen for muslimsk indvandring er et humanistisk princip om hjælp, tolerance og beskyttelse af individet. Det er det princip, der fik Informations David Rehling til at klandre Socialdemokratiets indvandringspolitik for at »smide humanismen væk« . Og det er det princip, Radikale Venstre og Alternativet abonnerer kraftigt på, og som også gør, at Enhedslisten påtænker at vælte en S-ledet regering, hvis den vil sende flygtninge til lejre uden for Danmark.

Det underliggende spørgsmål er her, om denne hjælp til den muslimske flygtning, der står ved grænsen, skal veje tungere end en statistisk-historisk viden om, at muslimsk indvandring indebærer massive problemer? Det er ikke givet, at hensynet til flygtningen bør veje tungest (og flygtningen kan også hjælpes i nærområder). For man må spørge: Bør bevarelsen af borgernes tryghed og en liberaldemokratisk orden ikke stå højest? Ellers risikerer vi vel at sætte det, vi kæmper for – liberale liv og samfund – yderligere over styr?

Med hvilken ret kan en statsmagt forlange af sine borgere, at deres trygge liv og »ubetinget frihed til at tilkendegive sin mening om alle genstande« og »frihed i valget af livsindstilling«, som Mill skriver, og den kulturelle sammenhængskraft skal trues af en betydelig del af den muslimske indvandrings modstand mod det liberale samfund?

Hvilke liberale principper bør veje tungest? Der er stærke liberale grunde til at sige, at det ultimativt og ved justering – ikke afskaffelse – af internationale konventioner bør være demokratiske staters højeste opgave at sikre den liberale kultur, frihedsrettighederne, sammenhængskraften og borgernes frihed og tryghed. Også dét er en liberal og velbegrundet position i en forbandet diskussion uden nemme løsninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Anders  Hede
    Anders Hede
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
Anders Hede, Jørn Andersen, Henrik Brøndum og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for odd bjertnes

Et trist og pinagtigt regnskab for det demokratiske flertal af dumme danskere, ok, men oprydningen efter Nyrup i Danmark vil tage overvældende meget længere tid end oprydningen efter Hitler i Tyskland.

Man kan så trøste sig med at situationen er samme eller værre i omkringliggende lande, hvor andre nationale socialdemokratier også følte sig kaldet af murfald til, kapital-og-islam-kritik-løst, at lege 'Internationale' med centrum-venstres neoliberale udturlinge - Anders Samuelsen/Uffe E. den ene /Uffe E. den anden/Jelved - og med ydre venstrefløj som globaludligningens bagstopper-heppekor, og det blev dens død som kalkuleret og naturligvis).
Gosh ... det er næsten Jer Alle Sammen .....^^

Man kan også trøste sig med at Socialdemokratiet faktisk har antydet en indrømmelse af udturens pinagtige udkomme med usynligt blæk på side 145 i noterne til gældende partigrundlag :-D .

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Det er trist, at tilliden til det liberale demokratis styrke nu også undermineres af dens egne tilhængere.

Anders Lund, Eva Schwanenflügel og Michel Banz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Alt er liberalt, og enhver tings modsætning er også liberalt.
Når kapitalismen er så fuld af modsætninger, så passer det da godt, at dens ideologi også er det samme.

Brugerbillede for Michel Banz

En ting, der glemmes fuldstændigt i denne redegørelse for statistikkerne, men som egentlig burde være kernen i det hele, og som er det allervigtigste at forstå, er årsagssammenhænge.
Redegørelse for statistik blottet for forsøg på at forstå årsagssammenhænge er ikke anvendeligt til meget andet end at konkludere det man selv ønsker. Og der er derfor ikke tale om en saglig analyse, som teksten tilsyneladende næsten giver sig ud for at være, men et rent ideologisk holdningsindlæg.

Hvis nu antagelsen om at muslimer i kraft af deres religion og baggrund er mere problematiske end andre mennesker, så er det da godt nok mærkeligt at der er sket en forskydning i de senere år, som når Wilkes undersøgelse refereres. Så burde det jo have været det samme altid. Argumentationen her bruger jo blot statistikkerne til at gentage det samme frygtskabende os-mod-dem scenario, som flere stemmesøgende politikere og medier allerede har gentaget igen og igen, i håbet om at gentagelserne gør det til en sandhed i sig selv.

Men det gør det bare ikke mere sandt på den baggrund. Jeg finder det bandt andet interessant og ret tankevækkende, at den polarisering, som statistikkerne antyder, sker i en periode hvor de vestlige regeringer i nogle år har reageret mere og mere restriktivt overfor mennesker med ikke-vestlig baggrund og fremfor alt muslimer, og hvor islamofobien har været i stærk stigning, i kølvandet blandt andet på den vestlige håndtering af angrebet på World Trade Center, og den efterfølgende hårde os-mod-dem linje, som flere vestlige landes regeringsledere har fulgt.

Egentlig burde forventningen, hvis man nu skulle lytte til argumenterne om en restriktiv politik og krav til integration, jo være at vi efterhånden ville have set en bedring, men sjovt nok peger disse tal på den modsatte virkning. Hvilket i bund og grund nok ikke bør være så overraskende, hvis man nu også tænker andre mulige sammenhænge ind, som for eksempel den menneskelige psykologi, og behovet for gruppetilhørsforhold, eller som der også så tydeligt og erfaringsbaseret blev redegjort for fra tidligere radikaliserede unge, under et antiradikaliseringsmødet, Historien Som Ikke Bliver Fortalt, i Folketingets Landstingssal i 2015. Det burde jo være indlysende, at eksklusion og dæmonisering er stærkt medvirkende til at skabe modreaktioner, blandt andet i form af uvilje mod 'integration' og radikalisering, og det ville umiddelbart kunne pege på i hvertfald én af sikkert mange mulige faktorer i en kompleks problematik. Men det er også en forklaringsmodel, som fuldstændig ignoreres af skribenten.

Bemærk desuden at der trækkes en næsten lige linje i argumentation fra beskrivelsen af statistikker, der peger på radikalisering og over til argumentet om hvorvidt vi skal genoverveje hjælpen til flygtninge med muslimsk baggrund. Dette er tendentiøst og selvklart ikke en linje man uden videre kan trække. Flygtninge med muslimsk baggrund er ikke per definition de samme som radikaliserede mennesker, (Læs bla. også her: http://www.independent.co.uk/news/world/europe/refugee-crisis-terrorism-...), faktisk kan en sådan fortælling direkte bidrage til at give radikaliserede gode argumenter imod vesten.

Uden at jeg påstår at sidde inde med den endelige sandhed, så er argumentationen i denne artikel til gengæld ikke seriøs, når man således forsøger at drage delkonklusioner uden at ville gå ind i en forståelse af hvad der kan have forårsaget problemet. Og slet ikke når der allerede ligger en hel del viden om dette, som samtidig er indlysende og oplagt. Det er indlysende og påvist i mange undersøgelser at mennesker er sociale væsener, der søger et gruppetilhørsforhold, og det er ikke raktevidenskab, at udstødelse og diskrimination forstærker tendenser til at søge andre gruppetilhørsforhold (hvilket i øvrig også gælder andre sammenhænge, som i bandekriminalitet, se også den svenske dokumentarfilm, Hvem Bryr Sig om nynazister). Så længe man ignorerer disse forhold, og til stadighed mod bedre vidende, søger at forstærke os-mod-dem fortællingen, islamofobien og dæmoniseringen, så skal man derfor nok ikke forvente at finde en løsning. Jeg ville til gengæld ikke ikke være overrasket over at det blev tværtimod, som det også fremhæves i den FN rapport, der refereres til i linken ovenfor.

Flemming Berger, Anders Lund, Pernille Woodhead, Adam yahya, Hans Hüttel, Marc Wilkins, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Viggo Okholm og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg er enig med forfatteren i at problemerne med den mest radikale/fundamentalistiske del af Islam i Vesten er så massive, at der må gøres noget radikalt.

Heldigvis har Vesten ikke længere brug for olien i Mellemøsten, men det problem der hedder staten Israel - som vi støtter kan vi ikke fraskrive os. Så længe Israel skal eksistere, får vi ikke fred. Derfor bør Vesten (USA, Canada og Europa) komme med et tilbud: Israel nedlægges og gøres til en del af Egypten (der trods alt udviser nogen ansvarlighed overfor sit store kristne mindretal), alle jøder der ønsker at forlade Israel tilbydes statsborgerskab og fuld økonomisk kompensation for at flytte til Vesten. Og sidst men ikke mindst - mellemøsten tager lige så mange fundamentale muslimer tilbage som vi tager jøder til Vesten.

Dette vil også give befolkning og lande i Mellemøsten den fordel, at de kan ophøre med at sidde på en cafe og beskylde Vesten for alle deres ulykker, og selv gøre en indsats.

Vi kan så håbe, at Egypten bliver i stand til at løfte opgaven - og stadig give mulighed for pilgrimsrejser for alle religioner til de hellige steder i Jerusalem. Det kunne jo også blive en rigtig god forretning ikke at glemme.

Brugerbillede for Jørgen Garp

Hvis ikke det var så tragisk, ville det jo være til at dø af grin over, at manden/ Jan Maintz (skin)helligt beder:
"Lad os nu tage debatten argumentbaseret, åbent og sagligt, så vi sammen kan forholde os til en af de potentielt mest samfundsforandrende og irreversible udviklinger i vores tid."
På et alarmistisk, skingert og hysterisk grundlag af Krarupske og Vermundske dimensioner!

Kurt Nielsen, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen, Karsten Aaen, Michel Banz og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

det er da en alvorlig sag pludselig som samfund skal kunne forholde sig til en gudstro som minder om den moral og gudstro pietister/missionsfolk rundt i landet tidligere troede på og mente førte til frelse
Forskellen er altså ikke ret stor, men alle de missionsfolk var og er jo fuldt integreret med grundvigianere og ikke troende. OK de sidder for sig selv til fester og ser nødigt på dans og kortspil. De nøjes med at snakke .Måske har vestens reaktioner og indblanding i deres egen strid om magt og den rigtige tro jo så været med til at de kommer her for bare at overleve på trods af at mange af dem ved at vi er årsag til at det er gået så galt. Der er sikkert mange sandheder midt i mellem.Vore frihedsidealer og moral udfordres og vi bliver nødt til at tænke: er den moral vi har altid den rigtig`? Er vores vækst, frie seksualitet, skilsmisser ,masser af alkohol altid det mest rigtige? Jeg sætter det på spidsen, men kunne vi ikke bare tage dialogen i fuld respekt? Det vi kan forlange er at de overholder den til en hver tid gældende lov og tager medansvar for egen læring og uddannelse. Al forandring og kultur ændres over tid og hvorfor skulle muslimers ikke også gøre det? Husk de har kun været her ca 40 år?

Brugerbillede for Olaf Tehrani

Indvandring fører problemer med sig. Det er uomtvisteligt. Og det er naturligvis hårrejsende, at 4 ud af 10 danske muslimske respondenter i en undersøgelse mente, at lovgivningen i Danmark helt eller delvist bør bygge på Koranens forskrifter. Men, at man på den baggrund forudskikker den vestlige liberale kulturs snarlige undergang, forekommer ærlig talt ude af proportioner.
Som islameksperten Olivier Roy gør opmærksom på i dette interview, er det jo normalt kun medlemmer af den anden indvandrergeneration, der af forskellige grunde radikaliseres:
https://www.information.dk/udland/2017/09/islamisk-stat-kollapser-jihadi...

Brugerbillede for Adam yahya

Utroligt!
ca. 250.000 af Danmarks næsten 6 mio. indbygger kalder sig selv muslimer, hvor det overvejende flertal er flygtige, der har flygtet fra krig og ødelæggelse. Mange af dem er grundet de forfærdelige diktatorer, hvis regimer de har levet under, er underuddannede og lider af forskellige traumer. Hvis man er overbeviste om at de "vestlige værdier" ikke kan holde til en gruppe underuddannede og traumatiserede flygtninge, så er det vist ikke "indvandrerne" man skal se på, men snarere de her "værdier".

Brugerbillede for Adam yahya

De der prøver, at udnytte denne tragedie (krige i mellemøsten og andre område beboet af muslimske flertal) og de rædsler og smerter som krig generelt skaber(såsom at mennesker flygter fra deres hjemme lande). Dem der udnytter det faktum at mennesker er nød til at flygte fra deres hjemmelande til mange andre steder i verden heriblandt de "vestlige lande" jf. FNs flygtningekonvention der forpligter alle lande (der har underskrevet den) til at give asyl /beskyttelse til alle mennesker (uden hensyn til deres religion). De der forsøger, at udnytte dette til at gøre et eller andet Gammelt eller nyt religiøs, Civilisations, eller værdimæssige regnskab op, burde skam sig. Intet menneske ønsker at flygte fra sit hjemland til et andet og muslimer har ikke flygtet til vesten for at starte et "værdi debat" eller et civilisationssammenstød" og dermed, "udfordre" de "vestlige værdier". De er flygtet til vesten for at rede deres familiers liv og ikke andet.

Brugerbillede for Trond Meiring

Adam yahya,
Det gælder nok i virkeligheden kun olje, gas o.a. ressourcer, territorier, magt og penge.
Alt det andet de siger, er bare noget "ideologisk" fis, for at sige det kort og på det vis.

"We're only in it for the money."

Brugerbillede for Adam yahya

Trond Meiring
Du har nok ret. det kan godt være at Politikere, tænketanke, og generelt såkaldte "meningsdannere" går amok over det såkaldte "værdidebat" og udgiver sig for at være frelserer og beskyttere af Vesten fra det muslimske fare, men i sidste ende, så ønske de at profiterer (politiske/økonomiske) på menneskelige lidelse.

Brugerbillede for Recep INAL

Sikke dog noget pis!!! At diverse afskyelige efterretningstjenester af det såkaldte liberale Vesten opmuntrer og støtter psykopatiske Jihadister til skabe ravage i Irak, Syrien, Libyen m.v. og derefter lader sine menings-dannende LAKAJER hos den vestlige presse til at piske om xenofobi og islamofobi er til at brække sig over. Har I virkelig ikke nosser nok til at gå den tilsyneladende post-moderne virkelighed i sømmene, og hvis IKKE så indrøm det bare: Jeg er en BANGEBUKS fordi X eller Y betaler for min overlevelse under disse JUNGLE kapitalistiske tider, og derfor er jeg blot og blot en LUDER, og ikke andet.

Brugerbillede for Peter  Andersen
Peter Andersen

Det er alt sammen trist læsning, men jeg tror jeg er kommet på en fantastisk idé til, hvordan jøder i fremtiden kan leve i fred, terrorsikringerne kan fjernes fra gader og stræder, muslimske piger og kvinder kan bestemme over deres eget liv, muslimske paralle-samfund kan afskaffes, vold, voldtægt og skyderier i gaderne kan nedbringes betragteligt og almindelige danske borgere fremover kan vokse op i en tryg hverdag.
Løsningen er naturligvis, at vi bruger x antal milliarder på integration og socialt arbejde, kombineret med en øget indsats i f.eks. skoler og udsatte boligområder. Men det kan naturligvis ikke stå alene. For at det hele skal lykkes, kræver det også, at både vi almindelige mennesker og politikerne holder inde med, at diskuterer muslimer, såvel internt som i de offentlige medier.
Se, det tror jeg faktisk aldrig er blevet prøvet før..?