Læsetid 5 min.

De røde spiser: ’Det er klart, at østers og champagne er for rige svin. Jeg kan lide begge dele’

Direktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, mener, at ideologierne i dag flyder ud – det kan man også se på madkulturen, hvor både højre- og venstreorienterede f.eks. spiser økologisk. Ramskov spiser ikke truede dyr, men det smutter af og til med at holde en kødfri dag, og har han tømmermand, kan man finde ham på McDonald’s
2. september 2017

– Fra 1-10 hvor venstreorienteret er du?

»Jeg er en 6-7 stykker. Jeg er blevet mindre venstreorienteret med årene, for samfundet er for kompliceret til at tro på én ideologi. Jeg er nået til en erkendelse af, at der er brug for en blanding.«

– Fra 1-10 hvor madglad er du?

»En 10’er. Jeg kan både lide at lave det og spise det.«

– Hvad er din mest venstreorienterede madoplevelse?

»Jeg tror ikke, der findes rødt mad. Det må handle om konteksten. Så det må være, når jeg har spist en hotdog eller flæskestegssandwich i Fælledparken 1. maj for mange år siden.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Jeg er en impulsshopper, så mit køleskab er altid meget tomt. Men jeg har altid økologisk mælk, æg, smør og skyr. Og så har jeg også hvidvin og champagne på køl. Det er ikke svinedyr champagne, men jeg kan rigtig godt lide det, og hvis jeg får lyst til et glas, så skal det være koldt.«

– Hvad kunne du – af politiske årsager – aldrig finde på at spise?

»Jeg har ikke nogle specifikke ting, jeg tænker, man ikke kan spise. Men truede dyr og planter kunne jeg aldrig finde på at komme i min mund. For eksempel er jeg holdt op med at spise ål, selv om jeg elsker det.«

– Er der noget, du skammer dig over at elske at spise, fordi det ikke harmonerer med din politiske overbevisning?

»Nej, jeg arbejder simpelthen ikke særlig meget med skyld eller skam. Jeg nyder at spise det, jeg spiser – ellers ville jeg ikke spise det. Men det kan da godt være, at jeg spiser noget, som andre måske synes er forkert. Jeg kan f.eks. rigtig godt lide fois grais, selv om det produceres mange steder på helt forfærdelige måder. Og jeg er bevidst om, at man kan komme til at spise ting, der er produceret under hårrejsende forhold. Men hvis jeg skammer mig, så er det, fordi jeg nogle gange spiser for meget.«

– Hvad gør du med rester?

»Det er en tilståelsessag. Jeg synes, at rester er noget af det mest kedelige, der findes. Jeg har endda en tendens til at lave for meget mad. Jeg laver altid store, grønne salater, men jeg ved ikke noget værre end salat på dag to, og så har jeg dilemmaet.«

– Hvor ofte spiser du kød?

»Det gør jeg nok for tit. Jeg vil tro en tre-fire gange om ugen til aftensmad. Men jeg spiser også en del fisk, og så prøver jeg at holde en kødfri dag. Men jeg er også en del ude at spise, og så kan man ikke altid styre det.«

– Har du en madpolitisk kæphest?

»Økologi og dyrevelfærd. Det smutter indimellem, for man kan godt finde mig på Burger King eller McDonald’s, hvis jeg har tømmermænd. Jeg er ikke hellig, men prøver så vidt muligt.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Jeg bruger det ikke. Jeg går ikke rundt og prædiker om, hvad jeg selv gør, eller retter på folk. Jeg kan godt lide at prøve nye restauranter og har en bred smag, men det er nok ikke en markør. Jeg har aldrig loadet et madbillede op på Facebook.«

– Hvad er den mest højreorienterede spise, du kan komme i tanke om?

»Det er klart, at østers og champagne er dyre, eksklusive retter for rige svin. Jeg kan godt lide begge ting. Jeg kan også lide stegt flæsk med persillesovs, men jeg betragter den ikke som en nationalistisk identitetsmarkør. Det må være konteksten, der afgør, om mad er politisk. Der er nok noget politisk i at sige, at man er ligeglad med økologi, men jeg er ikke sikker på, at det deler sig på højre og venstreaksen – jeg kender mange højreorienterede, der spiser økologisk.«

– Hvad er det værste, venstrefløjen har tilført madkulturen?

»Brune, upolerede ris. Jeg synes, at de er træls at tilberede, og så smager de som at stikke tungen ud af vinduet. De var standardudstyr i ethvert kollektiv i 1970’erne, og jeg spiste tonsvis.«

Livretten: Frisk pasta med kammuslinger og grøn salat.

Frisk pasta til fire personer.

16-20 kammuslinger – afhængig af størrelse. Små friske tomater. Hvidløg, ingefær og citrongræs. Fløde, hvidvin og parmesan.

Steg kammuslinger i olie ved høj varme, så de får en brun stegskorpe men ikke er gennemstegte, så bliver de nemlig kedelige og tørre.

Rist snittet hvidløg, ingefær og citrongræs i olivenolie og tilsæt hvidvin og til slut fløde, så blandingen får lidt konsisten.

Imens koges frisk pasta – jeg laver den altså ikke selv, men køber. Server pasta og tilsæt blandingen og de varme kammuslinger. Pynt med små overskårne tomater og parmesanen.

Snit romaine- eller hjertesalat. Snit avocadostykker. Smut mandler, og steg dem på panden i balsamico og lidt olie. Server med en god olivenolie.

Joachim Sperling: Mediedanskere er så privilegerede, at de kun kan stemme til venstre

Jørgen Ramskov tilhører medieeliten i Danmark, og det er en gruppe, der mødes på tværs af partiskel i Tisvilde, i Parken og på udvalgte københavnske barer. Eksempelvis ved jeg, at Jørgen Ramskov holder af at spise popcorn med Poul Madsen, når FCK spiller.

I medieeliten spiser man østers og drikker champagne og kan også godt finde på at spise stegt flæsk. De fleste mediedanskere siger, at de er venstreorienterede, men det er kun, fordi de er så privilegerede, at de ikke kan være andet bekendt. I parentes bemærket ved medieeliten også godt, at det er venstre side af Folketinget, der holder liv i mediestøtten og licenssystemet i DR. Enhver kan slå op på nettet, at Jørgen Ramskov er tidligere maoist og dermed bekræfter alle fordomme, som Dansk Folkeparti måtte have om Radio24syv som elitær københavnerradio lavet af folk, der foragter det lilla segment.

Jørgen Ramskovs livret sømmer sig godt for en travl mediedansker. En kammusling skal næppe have mere end et minut på hver side, og med frisk pasta kræver det blot en tur til fiskehandleren i Holløse at banke retten sammen i en ruf. Velbekomme.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge den røde livret

De røde spiser

De Røde Spiser – Danmarks eneste venstreorienterede madmagasin – politiserer hver uge alt det, vi putter i munden. Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvem vil vi gerne være, når vi spiser? Et fornuftigt venstreorienteret menneske bør selvfølgelig spise venstreorienteret mad. Men hvad er det? Hvor ligger bælgfrugter på den politiske skala, og er hummeren egentligt rød eller blå?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu