Læsetid: 6 min.

Socialdemokratiet stemmer mere og mere blåt i sager om fordelingspolitik

De politiske kommentatorer gentager igen og igen, at Mette Frederiksen har trukket Socialdemokratiet til venstre i fordelingspolitikken. Men passer det? Tallene viser, at sosserne stemmer mere med de blå end med de røde, og de vil ikke love at rulle regeringens mest ulighedsskabende reformer tilbage. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet – som i dag holder sin årlige kongres – faktisk er blevet rødere?
Højredrejningen på udlændingeområdet er tydelig – Socialdemokratiet har fået en udlændingepolitik, der kan matche både Inger Støjberg og Dansk Folkeparti – men er sosserne virkelig blevet mere røde i fordelingen af samfundets goder?

Højredrejningen på udlændingeområdet er tydelig – Socialdemokratiet har fået en udlændingepolitik, der kan matche både Inger Støjberg og Dansk Folkeparti – men er sosserne virkelig blevet mere røde i fordelingen af samfundets goder?

Jens Dresling

16. september 2017

Siden Mette Frederiksen i juni 2015 overtog formandsposten i Socialdemokratiet, har hun opsendt en lang række små røde røgsignaler.

»Vi ligger til venstre for midten,« lovede hun i sit allerførste interview som formand, og det blev tolket som en måde at lægge afstand til Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon. Her i avisen har hun sagt, at »kapitalismen er blevet syg«, og i ugebrevet Mandag Morgen har hun efterlyst »en ny samfundsmodel

Signalerne har fået landets politiske kommentatorer til opfinde en ny remse, der angiveligt beskriver Socialdemokratiet anno 2017: »En mere venstredrejet fordelingspolitik og en ret stram udlændingepolitik,« som Erik Holstein fra Altinget.dk blandt andet har formuleret det.

Men passer det?

Højredrejningen på udlændingeområdet er tydelig – Socialdemokratiet har fået en udlændingepolitik, der kan matche både Inger Støjberg og Dansk Folkeparti – men er sosserne virkelig blevet mere røde i fordelingen af samfundets goder?

Ikke hvis man ser på tallene.

En ny opgørelse, som dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen har lavet for Information, viser, at Socialdemokratiet under Mette Frederiksen har stemt langt mere med blå blok end med rød blok – og som noget helt nyt har Buhl & Rasmussen også undersøgt, hvordan afstemningstallene ser ud for de enkelte ministerområder:

Optællingen viser, at Socialdemokratiet stemmer mere og mere blåt i sager fra de tre ministerier, hvor fordelingspolitikken typisk bliver besluttet: Beskæftigelses-, Finans- og Skatteministeriet.

Socialdemokratiet stemmer altså mere som Venstre end som SF, og spørgsmålet er, om Mette Frederiksen faktisk er »Socialdemokraterne classic«, som det hedder på partiets hjemmeside.

De seneste dage har Information diskuteret sagen med en række iagttagere – professorer, kommentatorer og analytikere. De fleste er enige om, at Socialdemokraterne faktisk er blevet mere classic under Mette Frederiksen – retorikken er anderledes, og de har lavet forlig, som trækker regeringen og Dansk Folkeparti i en mere rød retning – men de fleste mener også, at den røde fornemmelse reelt er mere retorik end konkret politik.

Beskidte hænder

»Du kan ikke bruge de dér tal til noget,« siger Kasper Fogh fra centrum-venstre-tænketanken Cevea i telefonen, inden jeg er blevet færdig med at forklare, hvad afstemningstallene fra Folketingssalen viser. Man kan næsten høre ham ryste på hovedet.

»80 procent af dansk politik er brede forlig. Det er udtryk for, at man har et samarbejdende folkestyre.«

Det er rigtigt, at Danmark har en stærk tradition for at lave brede aftaler – vi er nærmest en slags »Tyskland light«, som Flemming Juul Christiansen fra RUC udtrykker det med henvisning til Tysklands forkærlighed for store regeringskoalitioner hen over midten.

Al det samarbejde gør det svært at se forskel på partierne, og det kan få socialdemokraterne til se ekstra blå ud, når man gør regnebrættet op – i den slags optællinger fremstår man mest rød, hvis man aldrig indgår kompromisser. Men det har Socialdemokraterne faktisk gjort under Mette Frederiksen, mener direktør i AE Rådet, Lars Andersen:

De har rykket regeringen og Dansk Folkeparti i en mere rød retning gennem forhandlinger om pensionsalder, boligskat, PSO, dagpenge – og lige nu om skattepolitikken.

Han synes også, det er klogt, at Mette Frederiksen ikke lover at aflyse regeringens reformer – for hvem ved, hvordan verden ser ud om to eller fire år?

»Den tidligere regering havde lovet at rulle så mange ting tilbage, at de ikke havde spillerum,« som Lars Andersen siger.

Det er den venlige udlægning af sagen: Socialdemokraterne er ansvarlige, laver kompromisser og tænker langsigtet. Men der findes og er også en mere kritisk version: At Socialdemokratiet kun bekymrer sig om lønarbejdere med hus og bil – den slags vælgere, som også kunne finde på at stemme på Venstre eller Dansk Folkeparti.

De har glemt samfundets allersvageste; alle dem, som for alvor bliver ramt af de reformer, Mette Frederiksen ikke vil love at lave om. Det mente den nyligt afdøde samfundsforsker Erik Jørgen Hansen, og det mener Jørn Loftager, der er lektor på statskundskab på Aarhus Universitet.

Rød streg: Rød blok. Blå streg: Blå blok. Stiplet linje: Juni 2015, folketingsvalg og Mette Frederiksen ny S-formand.

»Man har bevidst øget forskellen mellem at være i arbejde og være uden for arbejde, så risikoen ved at miste sit job eller blive syg er blevet større,« siger Jørn Loftager.

»Jeg har ikke set nogen udtalelser om, at de vil ændre retningen.«

Følelsen af Mette

Da Helle Thorning-Schmidt var statsminister, cirkulerede et ondsindet rygte om, at hun bevidst skruede op for sin vestegnsdialekt, så hun kunne lyde mere som en Anker-socialdemokrat og mindre som en EU-diplomat. Sådan er det ikke med Mette Frederiksen. Om hende siger rygterne tværtimod, at hun har gået til talepædagog for at nedtone sin aalborgensiske arbejderdialekt.

»Corydon-Thorning-eksperimentet talte til de globalt orienterede veluddannede danskere med deres på det tørre – det er anderledes med Mette,« siger FOA’s formand Dennis Kristensen, der konsekvent er på fornavn med den socialdemokratiske formand.

»Jeg har ikke set en debat med Bjarne Corydon, hvor han ikke var nødt til at sige, ’jeg er jo Socialdemokrat’.«

Det er ikke nødvendigt for Mette.

Rød streg: Rød blok. Blå streg: Blå blok. Stiplet linje: Juni 2015, folketingsvalg og Mette Frederiksen ny S-formand.

»Helt ærlig,« siger Kasper Fogh i telefonen. »Er du i tvivl om, at Mette Frederiksen er anderledes end Helle Thorning? Der er sket en ændring i sproget. Mette Frederiksen siger, at kapitalismen er syg, og hun vil bekæmpe ulighed i samfundet – det er nye signaler.«

Løftebrud!

Spørgsmålet er, om nyskabelsen mest består af sprog og signaler, eller om der også ligger noget konkret politik bag? Måske ikke.

»Indtil nu er venstredrejningen i fordelingspolitikken mere retorisk end konkret,« mener professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard.

Og det giver faktisk strategisk mening – for det kan være farligt at blive konkret.

»Det giver bare ikke særlig mange point at være konkret i dansk politik,« siger Lars Trier Mogensen, der er chefredaktør på netmagasinet Føljeton.

»Det er ren spilteori: Muligheden for gevinst meget lille, og risikoen for at få tæsk er meget stor.«

Og hvem vil dog gamble med de odds? Tja, det har Socialdemokraterne faktisk gjort tidligere: I maj 2010 stod Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal ved hvert sit hvide podium og fremlagde Fair Løsning for landets samlede journalistkorps – det var faktisk en konkret og gennemarbejdet politisk plan. Og det endte helt, helt galt.

Rød streg: Rød blok. Blå streg: Blå blok. Stiplet linje: Juni 2015, folketingsvalg og Mette Frederiksen ny S-formand.

Helle og Villy vandt godt nok valget, men alle talte om løftebrud. Fair Forandring lovede at bevare efterlønnen og løse landets problemer ved, at alle arbejdede 12 minutter mere om dagen (»hvis du har 12 minutter, så har vi en løsning«, lød sloganet), men efter valget kom der skattelettelser og voksende ulighed.

Løftebrudsdiskussionen sidder stadig i partiet som et traume, og lektien har været klar: Lad være med at være konkret. Små røde røgsignaler er bedre end helhedsplaner.

»Efter løftebrudsdiskussionen har pressen skabt en giftig tilstand i dansk politik,« mener Kasper Fogh. »Man bliver kritiseret for ikke at byde ind med noget, men hvis man lægger noget frem, bliver man slået ihjel lige bagefter.«

– Så hvis du var strateg for Mette Frederiksen, ville du sige: Lad være med at komme med konkrete løsninger?

»Sig til danskerne, hvilken retning du vil i, men de konkrete forslag … Gem dem i skuffen.«

Rød streg: Rød blok. Blå streg: Blå blok. Stiplet linje: Juni 2015, folketingsvalg og Mette Frederiksen ny S-formand.

Graferne i artiklen

Graferne viser, hvor ofte Socialdemokratiet i gennemsnit stemmer det samme som rød blok (Ø, SF, R og Alt.) og blå blok (V, K, LA og DF) ved afstemninger i Folketingssalen.

Generelt stemmer Socialdemokratiet anno 2017 mere blåt end rødt – og det gælder ikke kun i afstemninger om udlændingepolitik, men også i afstemninger knyttet til Beskæftigelses-, Skatte- og Finansministeriet, hvor fordelingspolitikken typisk bliver besluttet. Og tendensen er stigende.

Graferne skal ikke ses som et endegyldigt bevis på, at Socialdemokrater ’i virkeligheden’ er blå – dansk politik har tradition for at brede forlig og sagerne fra de tre ministerier er en blandet landhandel – men tallene tegner alligevel et billede af et parti, som ikke altid står »til venstre for midten«, hvor Mette Frederiksen ellers selv placerer sit parti.

I de historiske optællinger af lovforslag fra de enkelte ministerier skal man ikke hæfte sig for meget ved de små udsving fra år til år – der kan være ret få afstemninger fra hvert ministerium i hver Folketingssamling (ned til tyve afstemninger pr. folketingssamling), så udsvingene kan være store. Man bør i stedet bemærke den overordnede tendens: At Socialdemokratiet stemmer mere blåt end tidligere.

Kilde: Buhl & Rasmussen og ft.dk

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Erik Kaaber Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Erik Kaaber Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, man kan kun være en god socialdemokrat, hvis man fostår, at samfundets centrum er fællesskabet: politikken, kulturen, institutionerne, og at vejen til lighed i samfundet går ud på at give de mindrebemidlede adgang til disse dele af det helt grundlæggende for vores land.
Virksomheder kommer og virksomheder går, men samfund består, og demokratiske samfund består kun i det omfang, hvor befolkningens interesse samles om at deltage i dette fællesskab.
Liberalismen nedbryder samfund systematisk ved at sætte den økonomisk privatinteresse over den institutionelle fællesinteresse. Det er deri, politisk kamp består.

Flemming Berger, Allan Stampe Kristiansen, Torben K L Jensen, Anders Lund, Carsten Svendsen, Torben Skov, Anders Barfod, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Efter den ondeste reform i dansk politik nogensinde, loven om førtidspension og fleksjob som Mette F. videreførte fra Venstres forslag, er min tiltro til hende meget lille.
Men man har jo lov til at blive overrasket..

John S. Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Anders Lund, Carsten Svendsen, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Jacobsen

"Vi ligger til venstre for midten" Spørgsmålet er så, hvor midten i dag ligger i dansk politik. Den danske politiske midte har helt klart bevæget sig mod højre. Og det har været Socialdemokratiets værk, som sidder med nøglen til den danske velfærdspolitik. De seneste år har de snakket et men gjort noget andet til vælgernes store skuffelse, forargelse og vrede.

Jeg vil se handling og resultater før jeg tror på en skid.

Jes Balle Hansen , Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Mohamed B, Steffen Gliese, Janus Agerbo, Carsten Svendsen, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvem har fat om bollerne på hvem og bestemmer derfor reelt, hvad der sker i dansk politik? Følg pengene - find de ansvarlige.

Og sos'erne er med til at sælge ud af dansk fælleseje samtidig med, at de underpriviligerede ikke ser skyggen af noget provenu men tværtimod må opleve, at deres vilkår forringes på alle parametre. Ikke nok med at det daglige brød bliver mindre, men den offentlige infrastruktur forringes også konstant på en så hjerte-og hovedløs måde, at stadig flere offentligt ansatte i også ledende stillinger blæser alarm.
Så er det man må konstatere, at socialdemokraterne enten er blevet blå eller også er i lommen på den ene procent og co.

Politik er kompromisets kunst? Jovel, og det er sandt, at man ikke kan love på forskud. Alt afhænger naturligvis af situationen, og sos'erne må derfor nøjes med at komme med hensigtserklæringer. Men magtanalysen, hvor er den? Man fornemmer, at der foregår for meget i dansk politik, som ikke tåler dagens lys.

Allan Stampe Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hovsa, der faldt lige en sætning ud :

Så er det man må konstatere, at socialdemokraterne enten er blevet blå eller også er i lommen på den ene procent og co, når de ikke magter at sætte mere effektivt ind mod dette frontalangreb på den danske model, som vi i stigende grad oplever.

Allan Stampe Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og så kan man sige, at socialdemokratiet er deres vælgere. Ja, men så socialdemokratiets fornemste opgave være at promovere og at uddanne deres vælgere til en mere intelligent magtanalyse, så de ikke fortsat skal spænde ben for sig selv og alle de andre, som rammes af deres begrænsede forståelse for, hvordan man bør strukturere et socialt velfungerende samfund i stedet for som nu, hvor det er jungleloven i konkurrencestaten, som styrer, og hvor privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet er gældende uorden.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fagbevægelsen bliver nødt til at genopfinde et nyhedsbureau og et dagblad. Ellers er kampen tabt.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Det kommer ikke til at ske, det er fucking mange år siden, at Aktuelt drejede nøglen om, det er så længe siden, at jeg stadig gik med aviser, inden jeg gik på arbejde ;-)

Bare fordi noget er mange år siden, kan det jo godt komme tilbage. Og det er bare ikke nok med et par partivenlige aviser eller blade på nettet, det ved højrefløjen alt om.

Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar