Læsetid: 8 min.

Trump har gjort amerikansk sport politisk

De NFL-spillere, som ikke rejser sig under nationalsangen, er ’sons of bitches’, sagde Donald Trump sidste weekend. Siden har spillerne protesteret og knælet side om side med trænere, holdejere og sangere. Politik og sport er blevet blandet sammen på en måde, som det ikke er set i årtier
Den jakkesætklædte mand med det store overskæg, Shahid Khan, er ejer af NFL-holdet Jacksonville Jaguars og erklæret republikaner. I søndags protesterede han mod Donald Trump sammen med sine spillere.

Den jakkesætklædte mand med det store overskæg, Shahid Khan, er ejer af NFL-holdet Jacksonville Jaguars og erklæret republikaner. I søndags protesterede han mod Donald Trump sammen med sine spillere.

Tim Ireland

30. september 2017

Stjernerne fra Jacksonville Jaguars holdt hinanden i armene under nationalsangen inden søndagens første kamp i den amerikanske fodboldliga NFL. Med i rækken var holdets ejer Shahid Khan, som er en kendt mangemillionær og støtte af det republikanske parti.

Et hoved lavere og iført blåt slips med hvide prikker stod Khan og protesterede sammen med sine spillere. Nogle gik i knæ, da nationalsangen blev sunget, andre blev stående, men alle holdt de sammen i en fælles protest. Det samme gjorde modstanderholdet Baltimore Ravens.

Dermed var en uhørt weekend og uge i den amerikanske fodboldliga begyndt. En uge, hvor spillere, ejere, trænere og sågar sangere løbende manifesterede, at de stod sammen i solidaritet med de spillere, som ikke ønsker at stå op med hånden på hjertet under nationalsagen. Og en uge, hvor sport og politik er blevet blandet sammen i en grad, som er helt ualmindelig i amerikansk fodbold – men som vi måske skal til at vænne os til både i NFL og andre sportsgrene og ligaer rundt omkring i verden.

Son of a bitch

Sagen begyndte for godt et år siden, da den daværende quarterback for San Fransisco 49’ers, Colin Kaepernick, begyndte sine protester under nationalsangen forud for kampene i NFL. Dengang var Kaepernick alene: Mens resten af stadion stod op, valgte han at sætte sig på knæ. Det var en soleklar politisk aktion, han ville vise sympati med bevægelsen Black Lives Matter: Kaepernick ønskede ikke at »stå op og hylde et flag for et land, som undertrykker sorte«, har han udtalt med henvisning de mange sager om politidrab og -vold i USA.

»Det er større end fodbold,« sagde han også.

Flere kolleger i NFL og andre ligaer begyndte efter nogle uger at knæle i sympati med Kaepernick. Andre knyttede hånden med reference til den berømte ’black power’-hilsen, som fandt sted under medaljeoverrækkelserne ved OL i 1968.

I den forgangne uge er Colin Kaepernicks protester for alvor blevet »større end fodbold«, men det er kun indirekte Kaepernicks egen fortjeneste. Faktisk har han slet ikke en klub længere – hans kontrakt med 49’ers er ikke forlænget, og ingen andre klubber har ønsket at hyre ham, hvilket er blevet udlagt som et udtryk for, at Kaepernick er blevet sortlistet i NFL.

Derimod var det præsident Donald Trump, der pustede nyt liv i debatten, da han sidste fredag i en tale i Alabama pludselig langede ud efter de NFL-spillere, som har siddet på knæ under nationalsangen: »Ville I ikke elske at se en af NFL-ejerne sige: ’Få den ’son of a bitch’ af banen med det samme. Ud. Du er fyret!’« sagde Trump, som også opfordrede amerikanerne til at udvandre fra stadions og slukke for tv’et, hvis så meget som en enkelt spiller ikke rejser sig til nationalsangen.

Trump fulgte op på Twitter og startede den mest politiske uge i amerikansk sport i årtier. Richard Lapchick, som er direktør for Institute for Diversity and Ethics in Sport på University of Central Florida, har sagt til The New York Times, at »søndag var den største dag i sport, siden Ali nægtede at kæmpe i Vietnam«. Det var i 1966, at bokseren Muhammed Ali afviste at gå i krig for USA.

Stolt kælling

Protesterne fortsatte weekenden ud. Kamp for kamp var der særlige markeringer under nationalsangen. I kampen mellem Pittsburgh Steelers og Chicago Bears blev spillerne sågar i omklædningsrummet under nationalsagen, hvilket er i strid med de officielle NFL-regler. Og spillere, trænere, ejere, kommentatorer, basketball- og baseballstjerner kritiserede Trump.

Sågar den øverste leder i NFL-organisationen, Roger Goodell, gik ind i debatten og sagde: »Jeg er stolt af vores liga.« I den mere humoristiske ende skrev Teresa Kaepernick, Colin Kaepernicks mor: »Guess that makes me a proud bitch« på Twitter som et svar på Trumps ’son of a bitch’-kommentar.

Men kritikken kom ikke kun fra Trump-kritikere. Også kendte støtter af det republikanske parti meldte sig i koret af kritikere. Ud over Shahid Khan var det eksempelvis quarterback i New England Patriots, Tom Brady. Brady er en af NFL-historiens allerstørste stjerner – måske den største nogensinde – og Trump talte aktivt om sit venskab med Brady under valgkampen. Brady kaldte Trumps kommentarer for »kontroversielle« og sagde, at han »bestemt ikke var enig«.

For Brady og mange andre handler det primært om retten til at give sin mening til kende.

»Jeg mener, at alle har ret til at gøre, hvad de har lyst til. Hvis du ikke er enig, er det fint. Du kan udtrykke din uenighed, det, synes jeg, er storartet. Det er en del af vores demokrati,« sagde Brady til den lokale radiostation Boston WEEI.

Står sammen

For mange NFL-spillere og -ejere er weekendens protester faktisk ikke det samme som en støtte til Colin Kaepernicks oprindelige projekt: Black Lives Matter.

»Det, vi så, var ikke nødvendigvis en støtte i protesten, men i retten til at protestere,« siger den danske NFL-ekspert og kommentator på TV3 Sport Anders Rune Jansen.

»Det, både spillere og ejere er enige om, er, at der skal være plads til, at man kan ytre sig på den måde.«

Samtidig var protesterne udtryk for det, som på amerikansk kaldes ’the brotherhood’, at man på godt og ondt står sammen, hvis nogen bliver angrebet.

Det skriver sportsskribenten Dave Zirin på The Nation.

»Når nogen truer spillerne på deres levebrød og er respektløse over for deres familier, så står de sammen.«

Anders Rune Jansen mener dog, at det er en smule hyklerisk, at protesten først kommer nu.

»Den liga, som ikke omfavnede Kaepernick, da han startede det – men derimod blacklistede ham – er nu pludselig meget politisk korrekt,« siger han.

Protesterne ser ud til at fortsætte. Natten til fredag dansk tid stod spillerne igen arm i arm under nationalsangen, da Green Bay Packers mødte Chicago Bears. Enkelte publikummer gjorde det samme.

Patrioter

Protesterne har fået megen ros, men der er også mange amerikanere, som ikke bryder sig om dem og dybest set er enige med Trump. NFL-holdet Cowboys, som holder til i republikanske Texas, valgte mandag at sætte sig kollektivt på knæ inden kampen imod Cardinals, og det gav blandede reaktioner både på stadionet i Arizona, hvor flere buede, og på Twitter, da Cowboys-organisationen delte billedet af ejeren Jerry Jones på knæ: »Jeg har været Cowboys-fan hele mit liv. Jeg er færdig med jer,« skrev en bruger.

Amerikanere er patrioter. At de synger nationalsangen inden ligakampe, understreger det med al tydelighed. Derfor er det også kontroversielt at protestere under sangen. Og internt på holdene har der været uenigheder om, hvordan man skulle reagere på Trumps udtalelser.

»Der er over 50 spillere på hvert hold, og de kommer fra vidt forskellige baggrunde og har forskellig etnicitet. Der er i hvert omklædningsrum nogle, der har stemt på Trump,« siger Anders Rune Jansen.

Efter Steelers udeblivelse fra nationalsangen søndag har Steelers præsident, Art Rooney, måttet forklare mange undrende fans, hvorfor spillerne ikke kom ud.

»Fansene er meget splittede,« forklarer sportsskribenten Michael Powell til The New York Times’ podcast The Daily.

»Der er mange, som har det traditionelle syn: ’Jeg vil ikke høre jer snakke om politik og kultur, jeg vil bare se kampen.’«

Michael Powell mener, at Trumps kritik ikke nødvendigvis er et »et dårligt træk af præsidenten i forhold til sin base af vælgere«. Men at det »bestemt har ledt til et meget interessant tidspunkt i amerikansk kultur«, fordi Trumps udtalelser har afledt en politisk modreaktion. Powell tilføjer, at der er en »underliggende ironi« i, at Colin Kaepernick »tilsyneladende var blevet blacklistet« og »flyttet til skyggerne af NFL-historien«, indtil Trump »i sin ’stream of consciousness’-tale i Alabama har åbnet døren«.

Samme udlægning har Anders Rune Jansen:

»Trump har slukket en ildebrand med benzin.«

Flere spekulerer i, om Kaepernick ligefrem kan gå hen og få en kontrakt på baggrund af balladen.

»Ingen har skrevet kontrakt med Kaepernick, selv om den generelle holdning er, at han har talentet til minimum at være en rigtig god backup quarterback,« siger Michael Powell.

Anders Rune Jansen har samme faglige vurdering. Kaepernick er ikke blandt de allerbedste, men han er rigeligt god til, at mange klubber burde være interesserede i at have ham på holdet.

»Jeg tror faktisk, at muligheden for Kaepernick er større nu end før. Det er nogle stærke protester, og jeg tror, at de kommer til at vare ved.«

Også NBA

For Trump er en enkelt ildebrand tilsyneladende ikke nok, for samtidig med NFL-konflikten har han også eskaleret en konflikt med nogle af landets bedste basketballspillere i NBA.

Golden State Warriors-stjernen Stephen Curry ønskede ikke at komme og fejre klubbens mesterskab i Det Hvide Hus. Det fik Trump til at skrive på Twitter, at klubben nu slet ikke var velkommen. Megastjernen LeBron James har siden kaldt Trump »en bums« på Twitter, hvilket er blevet retweetet næsten 700.000 gange.

I NBA har man været lidt foran i tendensen til at være politisk, mener Michael Powell fra New York Times.

»I NBA har spillere talt mere åbent og politisk i de seneste fem år. Flere har støttet Hillary Clinton og deltaget i demonstrationer imod politivold. Det er en mere politiseret liga. I NFL gør man normalt ikke den slags,« siger han til The Daily-podcasten.

Her er tendensen ny.

»Det peger imod et kulturelt moment i det amerikanske samfund, hvor atleter ikke længere bliver på deres egen bane. At man ikke længere kun forholder sig til den rute, man løber på banen, hvis man er wide reciever (en position på det angribende fodboldhold, red.), men at man siger: Jeg vil også tale højt, hvis en præsident leger med ilden i racespørgsmålet,« siger han.

Også Anders Rune Jansen mener, at der er tale om en tendens, som er opstået over de seneste år, og som virkelig tog fart i weekenden:

»I NFL er man traditionelt meget forretningsorienteret og konservativ. Så det er ikke noget, man traditionelt har tilladt – det er noget, der er kommet de seneste år.«

Og så er det noget, »vi skal tilbage til 1960’erne og 1970’ernes borgerrettighedskampe« for at finde tidligere eksempler på, siger Anders Rune Jansen, som også henviser til den ikoniske Black Power-hilsen ved OL i 1968.

»I 1980’erne og 1990’erne havde man en mere egocentrisk type sportsstjerner. Michael Jordan er ikke typen, der rigtig har brugt det. Spillerne har også engageret sig dengang, men det har mere været i velgørenhed, ikke på den måde politisk,« siger han.

Samme udlægning har sportskribent Dave Zirin. Han slutter – frit oversat – sin klumme i The Nation med ordene: »I 1960’erne skrev atleterne historie. Søndag blev der tilføjet et nyt kapitel.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Trump ødelægger alt hvad han kommer i nærheden af, han er en latterlig gammel mand, der taler i stakato overskrifter, alt mens hans små hænder flagrer fra side til side. Han skulle være blevet i showbizz. Han er uværdig til det embede, han desværre har fået narret en stor gruppe vælgere til at stemme på sig, ved at love guld og grønne skove. Intet er sket endnu. Han har siddet 3/4 år. Det er 3/4 år for længe.