Læsetid: 6 min.

’Jeg har været læge og forsker i 35 år, og jeg har aldrig set noget lignende’

Det danske sundhedsvæsen er blevet sparet så langt ned, at akslen i vognen er tæt på at knække. Sådan lyder kritikken fra klinikchef, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Liselotte Højgaard. I en ny debatbog giver hun sit bud på, hvordan vi får verdens bedste sundhedsvæsen: Stop effektiviseringerne, afliv bureaukratiet og giv magten tilbage til fagpersonerne
Det danske sundhedssystem har styr på kerneydelserne: kontakt med patienter og operationer. Men det halter med ventelister, systemfejl, manglende organisering og dårlig kommunikation, mener klinikchef og overlæge på Rigshospitalet Liselotte Højgaard. Billedet er fra Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital.

Det danske sundhedssystem har styr på kerneydelserne: kontakt med patienter og operationer. Men det halter med ventelister, systemfejl, manglende organisering og dårlig kommunikation, mener klinikchef og overlæge på Rigshospitalet Liselotte Højgaard. Billedet er fra Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital.

Sille Veilmark

16. september 2017

Kender du den om molboen, der læsser sten på sin hestevogn?

»Kan den bære den, kan den også bære den,« siger molboen, mens han læsser sten på sten over på sin vogn. Til sidst bryder vognen sammen.

I en ny debatbog fortæller klinikchef, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Liselotte Højgaard historien om molboen og hestevognen.

 Vognen er det danske sundhedsvæsen. Og når økonomien mangler, kravet om styring og effektivitet bliver for meget og kombineres med mangel på faglighed, så knækker akslen. Det er det, der er ved at ske, mener hun, og derfor har hun skrevet debatbogen Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?

– Du har dedikeret din bog til de danske patienter. Hvorfor?

»Det er for deres skyld, jeg har skrevet den. Jeg vil gerne bidrage til, at det danske sundhedsvæsen bliver en lille smule bedre, så patienter og pårørende kan være sikre på at få den bedste behandling.«

– Hvad er problemet med det danske sundhedsvæsen?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Tommy Mortensen
  • Mads Berg
  • Mette Poulsen
  • Kirsten Andersen
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
  • Recep INAL
  • Torben Bruhn Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Ib Christensen
  • Jørn Andersen
  • Henning Kjær
  • Niels Nielsen
  • Hans Larsen
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Margit Tang
  • Oluf Husted
ingemaje lange, Tommy Mortensen, Mads Berg, Mette Poulsen, Kirsten Andersen, Espen Bøgh, David Zennaro, Recep INAL, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Jørn Andersen, Henning Kjær, Niels Nielsen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Margit Tang og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg undrer mig over, at ingen tager bladet fra munden, når en læge klart og tydeligt tager bladet fra munden og fortæller om læger og sygeplejerskers arbejdsvilkår, er det fordi han et et bonghovede, der ikke kan finde sin egen røv med begge hænder?

Eller er det fordi han rammer en nerve, vi ikke vil vedkende os?

Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Mohamed B, Ryan Klitholm, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er ikke bare sket umærkeligt og i bedste mening, det er en langsom annektering af samfundet fra embedsmændenes og politikernes side - ud fra en mistro til velfærdssamfundets egne, drivende mekanismer, som vi ellers har klaret os godt med i 60 år mindst.
Politikerne blev utilfredse med blot at skulle sørge for at skaffe penge og distribuere dem ud til dem, der udførte opgaverne og traf bestemmelser ud fra faglige overvejelser.
Derfor fik vi Foghs noget-for-noget og en horde af socialdemokraters arbejde-for-føden-ideologi, som desværre har den konsekvens, at folk holder op med at røgte deres kald af lyst, men i stedet bliver vrangvillige tjenere for en anden orden.
Derfor er det så fint, at Liselotte Højgaard betoner kaldet og dets betydning - for det er altafgørende og meget, meget dansk at gå til sin opgave med lyst og munterhed pga. de iboende andre lystopfyldende egenskaber.

Johanna Haas, Pia Colère Lenau, Anne Mette Jørgensen, Søren Jensen, David Zennaro, Torben Arendal, Jes Balle Hansen , Torben Bruhn Andersen, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, Kenneth Jacobsen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Ryan Klitholm, Mikkel Kristensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar

En overlæge og professor burde være i stand til at diagnostisere OCD når vedkommende ser den: de danske politikere lider af kollektive tvangstanker. Tanken om at effektivisere for at indføre Minimalstaten, er blevet til en mani som politikerne ikke længere kan styre.

Opret en ny afdeling på hospitalet til flertallet af politikerne, før det spreder sig til alle 179. Normalt er OCD ikke smittefarligt, men denne type er beviselig en særlig farlig type, og har spredt sig til 85 % i folketingssalen.

Det danske sundhedsvæsen lider samme skæbne som Skat, TDC, Postvæsenet og alle de andre sociale institutioner; kravet om styring, nedskæringer og effektivitet tager overhånd. Det er en farlig type kræft som kaldes New Public Management, forkortet NPM, jeg anbefaler omgående kirurgisk indgreb, efterfølgende et stop for effektiviseringerne, afliv bureaukratiet og giv magten tilbage til fagpersonerne.

Rengøringspersonalet ved godt hvordan man håndterer rengøringen, sygeplejerskerne ved godt hvordan man passer på de syge, og det faglige niveau hos lægerne fejler ikke noget. Tilbage står vi med et NPM ledelsesproblem.

For 10 år siden kiggede jeg ind under en hospitalseng, og så hvor beskidt der var. En fra rengøringspersonalet havde under 2 minutter til rengøringen, og ikke tid til at røre ved håndtagene til døre etc, før vedkommende var ude igen. Her på Information har flere fortalt om lignende oplevelser, og dette har lægerne ikke sat en stopper for, på trods af at de ved, hvor vigtig hygiejnen er for lægegerningen.

Ja, det er politikerne som har sparet det danske sundhedsvæsen så langt ned at de danske patienters liv har været i fare, men det fritager ikke lægerne fra ansvaret. Ultimativt er det lægernes ansvar, de skulle have sagt kollektivt fra. Det er godt at de nu begynder at skrive om problemerne, men der er kun en måde at stoppe OCD på, og det er med tvang.

David Zennaro, Mads Berg, Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Henning Kjær, Jørn Andersen, Ryan Klitholm og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Måske man i den politiske verden bør satse på at læger, sygeplejesker, sosoer osv. Selv diktere hvad man som fag kan nå.. hvor mange partienter, akutter og skemaer der skal udfyldes og hvad der vigtig viden / ikke idag ikke imorgen men generelt set... herefter udregnes prisen på sygehuset, ældresectoren osv. Denne model kendes fra det private kaldet Toyota-modellen // jeg bifalder ikke denne model 1-1 og det er der mange grunde til - men den øger fokus på det vigtige og man for syn for sagen med spild og det ligegyldige.. det vil kræve en bred politisk enighed / evt. Kunne man starte i Odense, Ålborg eller måske københavn det bør nok være en storby ellers bliver projektet ikke validt..

Det er ikke længere læger og andet personale, der bestemmer behandlinger, udførelse og behov. Der er gået NPM i det og politikere og skrivebordsfolket har overtaget.
Overflødigt papir - og kontrolarbejde, ansættelse af djøffere og kontorpersonale til at gennemføre dette, der tit ender sine dage på en fil til opbevaring, hvis ikke man kan bruge det til at spytte statistikker ud og derefter nøje gennemgå, hvordan man effektiviserer, så der spares endnu mere.
Nej, der er en forklaring på, hvorfor det hele ender i knuder, udsættelser og fejl.
Se også: http://politiken.dk/debat/art6113371/%C2%BBHvis-det-danske-sundhedsv%C3%...

Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Strategien er vel bare at rundbarbere de offentlige ydelser af enhver art ned til et niveau, hvor folk ikke vil betale over skatterne, men i stedet støtter regeringen i, at forsikringsprincippet må være vejen frem og så må de fattigste stå tilbage med levningerne

Anne Mette Jørgensen, Mikkel Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

"Hvis det danske sundhedsvæsen var en patient, ville den blive kørt direkte på intensiv«.

Siger lægerne "den" om patienterne ?

Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Jes Balle Hansen , lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Michael Kongstad Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Tidligere Regionrådsformand Carl Holst (V) gav i P1 morgen fornylig Liselotte Højgaard kam til sit hår, bl. a. ved at korrigere oplysninger om administrationsomkostninger i Holland set i forhold til Danmark osv., om man inddrager pleje og hvilket niveau Danmark ligger på i forhold til USA etc.
Komplet umuligt for os andre at vurdere disse ting.

Tanken bag en mere lægefaglig ledelse fremfor djøf-faglig, tiltaler mig nu.

Anne Mette Jørgensen, Jes Balle Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det var ikke Carl Holst der medvirkede i P1 morgen. Det var derimod Bent Hansen (s). Hun fik ikke kun kam til sit hår. Hun blev direkte rund barberet.

Johnny Winther Ronnenberg

Oprindeligt var lægerne formelt set ledere, men det er fandeme længe siden :-(

Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, Johnny , og dengang var ro, tryghed og varme hænder sundhedsvæsenets adelsmærke.

Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Ledelse er ikke et fag man kan lære på CBS, enten har man det eller også har man det ikke. Den gode leder, leder gennem motivation og medarbejderpleje, ikke gennem direktiver og skemaer. Hvis man ikke kan motivere sine medarbejdere til at gøre sit bedste og husker at kommentere på det, når de gør det, så skal man finde noget andet at lave.

Jeg var selv et røvhul som leder gennem 70'erne og det indrømmer jeg gerne med skam, men i starten af firserne fik jeg et job, hvor jeg skulle bruge nogle andre sider af mig selv, for at kunne fungere som leder, det var mildt sagt ydmygende men lærerigt.

For elleve år siden fandt jeg ved et tilfælde Daniel Goleman et al og "Følelsesmæssig intelligens i lederskab" og der faldt brikkerne for alvor på plads. Motivation er den eneste nøgle der virker, men den virker fordi det kræver engagement i den enkelte medarbejder, hvis man ikke kan det, så er det bare sur røv og fyresedlen er på vej med posten ;-)

Nej, ledelse er en funktion, der helst skal fylde så lidt som muligt.

ulla enevoldsen, Johanna Haas, Torben Skov og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar

Endelig en ildsjæl der tør, og hendes modighed er nok til at give håb om at der er et lys for enden af den mørke tunnel.

Johanna Haas, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Johnny Winther Ronnenberg, det er jo det, det altid er - og derfor arbejdsmarkedet i dag knokler folk ned, der får lov til at gøre, hvad Karen Blixen skrev om kunstneren i Babettes Gæstebud: "Der går gennem verden et langt skrig fra kunstnerens hjerte: Giv mig lejlighed til at yde mit ypperste!

Problemet med ledelse er, at de ofte ikke tjener deres egen løn hjem. Det kan være, at medarbejderne ikke arbejder lige så hurtigt, hvis de er overladt til deres egen samvittighed. Til gengæld er der så råd til flere medarbejdere, så det ikke er nødvendigt at de arbejder så hurtigt.

Lad os forestille os to sygehusafdelinger. Afdeling A har en administrativ medarbejder, to sekretærer, en overlæge, otte læger, otte sygeplejersker, otte sosuassistenter og fire rengøringsmedarbejdere (det er et tænkt eksempel)

Afdeling B har en administrativ medarbejder, en leder, to mellemledere, fire sekretærer, en kommunikationsmedarbejder, en overlæge, fire læger, fire sygeplejersker, fire sosuassistenter og en rengøringsmedarbejder.

De to afdelinger koster det samme at drive og skal klare det samme arbejde. Hvor vil du helst behandles?

Pia Colère Lenau, Torben Skov, Anne Eriksen, Ole Christiansen, Johnny Winther Ronnenberg og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Hvis I bare vidste, hvilken kødrand der sidder af overbetalte overflødige overadministrerende oppe under tagryggene på ryggene af døgnarbejdende sundhedspersonaler rundt omkring på landets hospitaler og på tilstødende matrikler og på egne matrikler. Enorme mængder af hænder, men de er kolde og hjælper kun sig selv. De koster som regel 1 1/2 - 2 gange så meget som en sygeplejerske, men de er helt uanvendelige, bortset fra, måske, til at sidde på.

ulla enevoldsen, Espen Bøgh, Pia Colère Lenau, Anne Mette Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Til Maria Jensen; jeg vil helst behandles på afd. A. Og om Bent Hansen kan siges, at han tænker kun i mursten og dobbeltroller i forbindelse med supersygehusene, hviket klart er gået ud over personale og patienter. Og sagen om menigitis-dødsfaldende, er det tydeligt at den administrative leder dækker over vagtlægen, for derved at frikende sin egen mangelfulde dømmekraft, ved at ansatte vagtlægen som bagvagt. Godt at få debatten, tak for indsigten i sundhedssystemets molbohistorie.

Myten om DJØF'erne er de bedste til at administrere er en selvskabt myte, ganske som taxa chauffører selve mener de er verdens bedste bilister, fordi de kører så mange kilometre året rundt.

DJØF'ere er gode til at møve sig ind alle vegne, og i min tid blev det som regel til 2 DJØF'ere når en funktionær enten blev afskediget eller gik på pension, så høvdingeklanen voksede og voksede.

Ethvert spørgsmål om organisation og meningsfuldhed heri var totalt ligegyldig, - man administrerede ud fra de "bedste hensigter", og den slags selvforvaltning har det altid med at give vokseværk på forudbestemte præmisser, hvilket også er det der gang på gang peges på fra forskellig side, når emnet berøres i medierne.

Søren Jacobsen

Kun ved at ødelægge noget fantastisk velfungerende kan du få accept til at erstatte det med noget langt dårligere. Det er hovedessensen i svindlerregeringens strategi.

Hvorfor er der ikke nogen medier og andre, som beskæftiger sig med det frem for bare at lade det ske?