Læsetid 6 min.

’Jeg har været læge og forsker i 35 år, og jeg har aldrig set noget lignende’

Det danske sundhedsvæsen er blevet sparet så langt ned, at akslen i vognen er tæt på at knække. Sådan lyder kritikken fra klinikchef, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Liselotte Højgaard. I en ny debatbog giver hun sit bud på, hvordan vi får verdens bedste sundhedsvæsen: Stop effektiviseringerne, afliv bureaukratiet og giv magten tilbage til fagpersonerne
Det danske sundhedssystem har styr på kerneydelserne: kontakt med patienter og operationer. Men det halter med ventelister, systemfejl, manglende organisering og dårlig kommunikation, mener klinikchef og overlæge på Rigshospitalet Liselotte Højgaard. Billedet er fra Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital.

Det danske sundhedssystem har styr på kerneydelserne: kontakt med patienter og operationer. Men det halter med ventelister, systemfejl, manglende organisering og dårlig kommunikation, mener klinikchef og overlæge på Rigshospitalet Liselotte Højgaard. Billedet er fra Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital.

Sille Veilmark

16. september 2017

Kender du den om molboen, der læsser sten på sin hestevogn?

»Kan den bære den, kan den også bære den,« siger molboen, mens han læsser sten på sten over på sin vogn. Til sidst bryder vognen sammen.

I en ny debatbog fortæller klinikchef, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet Liselotte Højgaard historien om molboen og hestevognen.

 Vognen er det danske sundhedsvæsen. Og når økonomien mangler, kravet om styring og effektivitet bliver for meget og kombineres med mangel på faglighed, så knækker akslen. Det er det, der er ved at ske, mener hun, og derfor har hun skrevet debatbogen Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen?

– Du har dedikeret din bog til de danske patienter. Hvorfor?

»Det er for deres skyld, jeg har skrevet den. Jeg vil gerne bidrage til, at det danske sundhedsvæsen bliver en lille smule bedre, så patienter og pårørende kan være sikre på at få den bedste behandling.«

– Hvad er problemet med det danske sundhedsvæsen?

»Det største problem er, at vi er nedsparede. Da jeg var lille, inden vi fik oliekrisen i 1970erne, havde vi nok verden bedste sundhedsvæsen. Vi var det land i verden, der brugte den højeste procent af BNP, men i dag ligger vi under gennemsnittet i OECD. Et lille budget, toprocents-effektiviseringskrav, flere og mere syge, ældre og mange flere behandlingsmuligheder og samtidig en overadministration har været en giftig cocktail de seneste år  sammen med mangel på prioritering. Vi er gode til vores kerneydelser: kontakt med patienter og operationer. Men det halter andre steder med ventelister, systemfejl, manglende organisering og dårlig kommunikation.«

– Du bruger ord som ’skræmmende’ og ’bekymrende’ og kalder medarbejderne ’frustrerede’ og ’vrede.’ Er det virkelig så galt?

»Vi har fået sparet os meget langt ned. I min bog dokumenterer jeg, hvordan man på kirurgisk afdeling på Rigshospitalet på syv år har skruet operationerne op fra 100 til 650 – med det samme antal sygeplejersker og overlæger. Det er ligesom historien om molboen, der bliver ved med at læsse sten på sin vogn ud fra logikken om, at kan den klare en sten, kan den også klare en til. Til sidst brækker akslen. Det er der, vi er. Jeg har været læge og forsker i 35 år, og jeg har aldrig set noget lignende.«

– Hvad skal vi gøre ved det?

»For det første skal vi have lidt flere penge, og så skal vi have sundhedsfagligheden frem i førersædet hele vejen op gennem systemet – lige som man eksempelvis har gjort det i Holland. Vi skal have patienterne med om bord i prioriteringsdebatten både på hospitalerne og i forskningen. Og så skal vi havde det, jeg kalder ’version 4,0’– som er digitalisering, kunstig intelligens og robotter. Til det skal vi have en anden faglighed ind på hospitalerne end i dag: ingeniører, matematikere, dataloger og fysikere hele vejen op i ledelseshierakiet. Jeg tror, det kan give os både rationaliseringsgevinster og et mere sammenhængende sundhedsvæsen.«

Djøficering uden skurke

– Du skriver, at du gerne vil have nedsat en sundhedskommission. Hvad skal den lave?

»Den skal stille en diagnose og lave en behandlingsplan. Hellere klogt end hurtigt. Fjenden står ikke for døren, hvis de ellers holder op med deres toprocents-effektiviseringer. Efter en økonomisk akut hjerte- og lungeredning skal alle de kloge hoveder, som har noget med det her at gøre, se på, hvordan man kan gøre det bedre. Der skal man bruge eksempler på ’best practise’ internationalt - eksempelvis fra Holland, Tyskland og Schweiz, hvor jeg har set det virke.«

– Hvad kan man gøre ved stadigt dyrere behandlingsmetoder og apparater samt de demografiske forandringer, der gør, at sundhedsvæsnet skal behandle flere ældre?

»Noget af det kan man ikke gøre noget ved. Men man kan bruge pengene fornuftigere – blandt andet på forebyggelse. Vi skal have en prioriteringsdebat, hvor fagfolk, politikere og patienter sætter sig ned og taler sammen på en begavet måde. Som det er nu, tager politikerne beslutninger i den bedste mening, men sender ikke pengene med.«

Liselotte Højgaard: ’Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’

– Hvor er der lyspunkter?

»Der er rigtig meget fagligt godt i sundhedsvæsnet: selve mødet mellem den gravide og jordemoderen, mødet mellem diabetespatienten og sygeplejersken og operationerne. Kernefagligheden er i orden. Patienter, der for få år siden døde, bliver helbredt nu. Da jeg blev læge, døde næsten alle børn eksempelvis, hvis de fik kræft. Nu er det 90 procent, der overlever, på grund af vores forskning, og det er jeg rigtig stolt af at have været en lillebitte del af. Danskerne har aldrig levet så længe og så godt. Vi har alle de rigtige byggesten, vi skal bare sætte dem sammen på en ny måde.«

– Din bog peger meget direkte på djøficeringen af sundhedsvæsnet som problemet. Du kalder det ’et perverteret system’ og skriver, at det administrative lag har ’tiltaget sig en usund del af magten’. Hvordan er det kommet dertil?

»Jeg kan ikke sige, hvor kæden er hoppet af. Det er umærkeligt skredet, så fagligheden er blevet marginaliseret i beslutningsprocesserne, og det administrative tårn er blevet højere og højere. Ingen har gjort det med vilje. Der er ingen skurke. Men i Holland var de endt i samme situation som os, men valgte at relancere fagligheden, og nu går det vældig godt. Derfor tør jeg godt sige, at vi skal den vej.«

– Du skriver et sted, at vi har fået et dyrt og overdimensioneret kontrolsystem. Men for nogle år afdækkede en artikelserie i Jyllands-Posten, at overlæger havde misbrugt forskningsmidler til private formål. Er det ikke forståeligt, at man ønsker at kontrollere forbruget af midler?

»Jeg har stor respekt for Morten Pihls afdækning af den sag, som han også fik Cavlingprisen for. Når noget er i uorden, er det pressens opgave at holde os til. Sådan skal det være. Jeg har også stået med møgsager. Så må man sige undskyld og få lavet det om, så det ikke sker igen. Men når beslutningstagere bliver konfronteret med fejl, laver de alt for ofte en ny regel, i stedet for at se om fejlen skyldtes, at reglerne ikke blev overholdt. Der var en lille bitte gruppe, der havde gjort noget forkert. Og så var der alle os andre, der siden er blevet udsat for stroppetur og overstyring. Pendulet er svinget fra ingen kontrol til noget, der er alt for meget.«

– Er der ingen ulemper ved at give magten til fagpersonerne?

»Jeg tror, at magten og fagligheden skal forenes, men vi skal ikke tilbage til professorvældet. Man skal ikke kun referere til Vorherre. Man er nødt til at have en ledelse og en ansvarlig bestyrelse og over for dem svare for, hvad man foretager sig.«

Husk kultur, værdier og etos

– På Rigshospitalets bygning på Blegdamsvej var der et relief med den barmhjertige samaritaner, som du altid viser de studerende et billede af. Hvorfor?

»Som professor handler det ikke kun om at lære de studerende matematik, Plancks konstant og isotoper. Det handler også om at lære dem om kultur, værdier og etos. Det samaritanske princip er mit livsgrundlag og mit kald. Det handler om at være menneske og gøre sit arbejde ordenligt, så patienter og pårørende har en god og værdig oplevelse. Det er blevet tabuiseret at tale om kaldet – eller i bedste fald gammeldags. Men når man tør gøre det, har jeg ikke mødt nogen, der ikke var glade for at tage snakken.«

– Flere gange i din bog roser du de læger, som eksempelvis Morten Hedegaard, klinikchef på fødeafdelingen, der har turdet påpege problemer eller faktisk sige op. Hvilke overvejelser har du selv gjort dig i forhold til at skrive denne bog?

»Da jeg blev spurgt om at skrive bogen, gik jeg først rundt om mig selv, men så tænkte jeg, at hvis jeg ikke kan det, i en tid hvor vores øverste ledelseslag signalerer, at de ønsker en åben politik, så må det være sådan.«

– Du slutter bogen med at skrive, at hvis du har trådt nogen over tæerne, vil du gerne sige undskyld. Hvorfor?

»Jeg bryder mig egentlig ikke om at genere mine medmennesker, men det gør jeg jo med den bog. Jeg er ikke sundhedsøkonom eller samfundsforsker, og jeg vil uvægerligt træde nogen over tæerne, som har en anden faglighed end min. Men bogen er mit øjebliksbillede af, hvad der er galt, og hvad der skal til, for at det kan blive bedre.«

Liselotte Højgaard: ’Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen’ Informations Forlag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Tommy Mortensen
    Tommy Mortensen
  • Brugerbillede for Mads Berg
    Mads Berg
  • Brugerbillede for Mette Poulsen
    Mette Poulsen
  • Brugerbillede for Kirsten Andersen
    Kirsten Andersen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Recep INAL
    Recep INAL
  • Brugerbillede for Torben Bruhn Andersen
    Torben Bruhn Andersen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Jørn Andersen
    Jørn Andersen
  • Brugerbillede for Henning Kjær
    Henning Kjær
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Margit Tang
    Margit Tang
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
ingemaje lange, Tommy Mortensen, Mads Berg, Mette Poulsen, Kirsten Andersen, Espen Bøgh, David Zennaro, Recep INAL, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Jørn Andersen, Henning Kjær, Niels Nielsen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Margit Tang og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg undrer mig over, at ingen tager bladet fra munden, når en læge klart og tydeligt tager bladet fra munden og fortæller om læger og sygeplejerskers arbejdsvilkår, er det fordi han et et bonghovede, der ikke kan finde sin egen røv med begge hænder?

Eller er det fordi han rammer en nerve, vi ikke vil vedkende os?

Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Mohamed B, Ryan Klitholm, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Det er ikke bare sket umærkeligt og i bedste mening, det er en langsom annektering af samfundet fra embedsmændenes og politikernes side - ud fra en mistro til velfærdssamfundets egne, drivende mekanismer, som vi ellers har klaret os godt med i 60 år mindst.
Politikerne blev utilfredse med blot at skulle sørge for at skaffe penge og distribuere dem ud til dem, der udførte opgaverne og traf bestemmelser ud fra faglige overvejelser.
Derfor fik vi Foghs noget-for-noget og en horde af socialdemokraters arbejde-for-føden-ideologi, som desværre har den konsekvens, at folk holder op med at røgte deres kald af lyst, men i stedet bliver vrangvillige tjenere for en anden orden.
Derfor er det så fint, at Liselotte Højgaard betoner kaldet og dets betydning - for det er altafgørende og meget, meget dansk at gå til sin opgave med lyst og munterhed pga. de iboende andre lystopfyldende egenskaber.

Johanna Haas, Pia Colère Lenau, Anne Mette Jørgensen, Søren Jensen, David Zennaro, Torben Arendal, Jes Balle Hansen , Torben Bruhn Andersen, lars søgaard-jensen, Torben K L Jensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, kenneth jacobsen, Anne Eriksen, Jørn Andersen, Ryan Klitholm, Mikkel Kristensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling

En overlæge og professor burde være i stand til at diagnostisere OCD når vedkommende ser den: de danske politikere lider af kollektive tvangstanker. Tanken om at effektivisere for at indføre Minimalstaten, er blevet til en mani som politikerne ikke længere kan styre.

Opret en ny afdeling på hospitalet til flertallet af politikerne, før det spreder sig til alle 179. Normalt er OCD ikke smittefarligt, men denne type er beviselig en særlig farlig type, og har spredt sig til 85 % i folketingssalen.

Det danske sundhedsvæsen lider samme skæbne som Skat, TDC, Postvæsenet og alle de andre sociale institutioner; kravet om styring, nedskæringer og effektivitet tager overhånd. Det er en farlig type kræft som kaldes New Public Management, forkortet NPM, jeg anbefaler omgående kirurgisk indgreb, efterfølgende et stop for effektiviseringerne, afliv bureaukratiet og giv magten tilbage til fagpersonerne.

Rengøringspersonalet ved godt hvordan man håndterer rengøringen, sygeplejerskerne ved godt hvordan man passer på de syge, og det faglige niveau hos lægerne fejler ikke noget. Tilbage står vi med et NPM ledelsesproblem.

For 10 år siden kiggede jeg ind under en hospitalseng, og så hvor beskidt der var. En fra rengøringspersonalet havde under 2 minutter til rengøringen, og ikke tid til at røre ved håndtagene til døre etc, før vedkommende var ude igen. Her på Information har flere fortalt om lignende oplevelser, og dette har lægerne ikke sat en stopper for, på trods af at de ved, hvor vigtig hygiejnen er for lægegerningen.

Ja, det er politikerne som har sparet det danske sundhedsvæsen så langt ned at de danske patienters liv har været i fare, men det fritager ikke lægerne fra ansvaret. Ultimativt er det lægernes ansvar, de skulle have sagt kollektivt fra. Det er godt at de nu begynder at skrive om problemerne, men der er kun en måde at stoppe OCD på, og det er med tvang.

David Zennaro, Mads Berg, Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Steen Kondrup, Torben Bruhn Andersen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Henning Kjær, Jørn Andersen, Ryan Klitholm og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

Måske man i den politiske verden bør satse på at læger, sygeplejesker, sosoer osv. Selv diktere hvad man som fag kan nå.. hvor mange partienter, akutter og skemaer der skal udfyldes og hvad der vigtig viden / ikke idag ikke imorgen men generelt set... herefter udregnes prisen på sygehuset, ældresectoren osv. Denne model kendes fra det private kaldet Toyota-modellen // jeg bifalder ikke denne model 1-1 og det er der mange grunde til - men den øger fokus på det vigtige og man for syn for sagen med spild og det ligegyldige.. det vil kræve en bred politisk enighed / evt. Kunne man starte i Odense, Ålborg eller måske københavn det bør nok være en storby ellers bliver projektet ikke validt..

Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er ikke længere læger og andet personale, der bestemmer behandlinger, udførelse og behov. Der er gået NPM i det og politikere og skrivebordsfolket har overtaget.
Overflødigt papir - og kontrolarbejde, ansættelse af djøffere og kontorpersonale til at gennemføre dette, der tit ender sine dage på en fil til opbevaring, hvis ikke man kan bruge det til at spytte statistikker ud og derefter nøje gennemgå, hvordan man effektiviserer, så der spares endnu mere.
Nej, der er en forklaring på, hvorfor det hele ender i knuder, udsættelser og fejl.
Se også: http://politiken.dk/debat/art6113371/%C2%BBHvis-det-danske-sundhedsv%C3%...

Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen

Strategien er vel bare at rundbarbere de offentlige ydelser af enhver art ned til et niveau, hvor folk ikke vil betale over skatterne, men i stedet støtter regeringen i, at forsikringsprincippet må være vejen frem og så må de fattigste stå tilbage med levningerne

Anne Mette Jørgensen, Mikkel Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Christiansen
Ole Christiansen

"Hvis det danske sundhedsvæsen var en patient, ville den blive kørt direkte på intensiv«.

Siger lægerne "den" om patienterne ?

Anne Mette Jørgensen, Torben Arendal, Jes Balle Hansen , lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Michael Kongstad Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Tidligere Regionrådsformand Carl Holst (V) gav i P1 morgen fornylig Liselotte Højgaard kam til sit hår, bl. a. ved at korrigere oplysninger om administrationsomkostninger i Holland set i forhold til Danmark osv., om man inddrager pleje og hvilket niveau Danmark ligger på i forhold til USA etc.
Komplet umuligt for os andre at vurdere disse ting.

Tanken bag en mere lægefaglig ledelse fremfor djøf-faglig, tiltaler mig nu.

Anne Mette Jørgensen, Jes Balle Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Bisgaard

Det var ikke Carl Holst der medvirkede i P1 morgen. Det var derimod Bent Hansen (s). Hun fik ikke kun kam til sit hår. Hun blev direkte rund barberet.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Oprindeligt var lægerne formelt set ledere, men det er fandeme længe siden :-(

Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Ja, Johnny , og dengang var ro, tryghed og varme hænder sundhedsvæsenets adelsmærke.

Anne Mette Jørgensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Ledelse er ikke et fag man kan lære på CBS, enten har man det eller også har man det ikke. Den gode leder, leder gennem motivation og medarbejderpleje, ikke gennem direktiver og skemaer. Hvis man ikke kan motivere sine medarbejdere til at gøre sit bedste og husker at kommentere på det, når de gør det, så skal man finde noget andet at lave.

Jeg var selv et røvhul som leder gennem 70'erne og det indrømmer jeg gerne med skam, men i starten af firserne fik jeg et job, hvor jeg skulle bruge nogle andre sider af mig selv, for at kunne fungere som leder, det var mildt sagt ydmygende men lærerigt.

For elleve år siden fandt jeg ved et tilfælde Daniel Goleman et al og "Følelsesmæssig intelligens i lederskab" og der faldt brikkerne for alvor på plads. Motivation er den eneste nøgle der virker, men den virker fordi det kræver engagement i den enkelte medarbejder, hvis man ikke kan det, så er det bare sur røv og fyresedlen er på vej med posten ;-)

Brugerbillede for Steffen Gliese

Nej, ledelse er en funktion, der helst skal fylde så lidt som muligt.

ulla enevoldsen, Johanna Haas, Torben Skov og Mikkel Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Recep INAL

Endelig en ildsjæl der tør, og hendes modighed er nok til at give håb om at der er et lys for enden af den mørke tunnel.

Johanna Haas, Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Johnny Winther Ronnenberg, det er jo det, det altid er - og derfor arbejdsmarkedet i dag knokler folk ned, der får lov til at gøre, hvad Karen Blixen skrev om kunstneren i Babettes Gæstebud: "Der går gennem verden et langt skrig fra kunstnerens hjerte: Giv mig lejlighed til at yde mit ypperste!

Brugerbillede for Maria Jensen

Problemet med ledelse er, at de ofte ikke tjener deres egen løn hjem. Det kan være, at medarbejderne ikke arbejder lige så hurtigt, hvis de er overladt til deres egen samvittighed. Til gengæld er der så råd til flere medarbejdere, så det ikke er nødvendigt at de arbejder så hurtigt.

Lad os forestille os to sygehusafdelinger. Afdeling A har en administrativ medarbejder, to sekretærer, en overlæge, otte læger, otte sygeplejersker, otte sosuassistenter og fire rengøringsmedarbejdere (det er et tænkt eksempel)

Afdeling B har en administrativ medarbejder, en leder, to mellemledere, fire sekretærer, en kommunikationsmedarbejder, en overlæge, fire læger, fire sygeplejersker, fire sosuassistenter og en rengøringsmedarbejder.

De to afdelinger koster det samme at drive og skal klare det samme arbejde. Hvor vil du helst behandles?

Pia Colère Lenau, Torben Skov, Anne Eriksen, Ole Christiansen, Johnny Winther Ronnenberg og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jensen

Hvis I bare vidste, hvilken kødrand der sidder af overbetalte overflødige overadministrerende oppe under tagryggene på ryggene af døgnarbejdende sundhedspersonaler rundt omkring på landets hospitaler og på tilstødende matrikler og på egne matrikler. Enorme mængder af hænder, men de er kolde og hjælper kun sig selv. De koster som regel 1 1/2 - 2 gange så meget som en sygeplejerske, men de er helt uanvendelige, bortset fra, måske, til at sidde på.

ulla enevoldsen, Espen Bøgh, Pia Colère Lenau, Anne Mette Jørgensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Beck-Lauritzen
Peter Beck-Lauritzen

Til Maria Jensen; jeg vil helst behandles på afd. A. Og om Bent Hansen kan siges, at han tænker kun i mursten og dobbeltroller i forbindelse med supersygehusene, hviket klart er gået ud over personale og patienter. Og sagen om menigitis-dødsfaldende, er det tydeligt at den administrative leder dækker over vagtlægen, for derved at frikende sin egen mangelfulde dømmekraft, ved at ansatte vagtlægen som bagvagt. Godt at få debatten, tak for indsigten i sundhedssystemets molbohistorie.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Myten om DJØF'erne er de bedste til at administrere er en selvskabt myte, ganske som taxa chauffører selve mener de er verdens bedste bilister, fordi de kører så mange kilometre året rundt.

DJØF'ere er gode til at møve sig ind alle vegne, og i min tid blev det som regel til 2 DJØF'ere når en funktionær enten blev afskediget eller gik på pension, så høvdingeklanen voksede og voksede.

Ethvert spørgsmål om organisation og meningsfuldhed heri var totalt ligegyldig, - man administrerede ud fra de "bedste hensigter", og den slags selvforvaltning har det altid med at give vokseværk på forudbestemte præmisser, hvilket også er det der gang på gang peges på fra forskellig side, når emnet berøres i medierne.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Kun ved at ødelægge noget fantastisk velfungerende kan du få accept til at erstatte det med noget langt dårligere. Det er hovedessensen i svindlerregeringens strategi.

Hvorfor er der ikke nogen medier og andre, som beskæftiger sig med det frem for bare at lade det ske?