Læsetid: 3 min.

2 procent af seksuelle overgreb finder sted på arbejdspladsen

Sådan ser overgreb ud, når de bliver oversat til statistik. En ny rapport sætter tal på voldtægt i Danmark
Dette foto viser et hus på Fyn, hvor et voldtægtsforsøg har fundet sted.

Dette foto viser et hus på Fyn, hvor et voldtægtsforsøg har fundet sted.

7. oktober 2017

Den nye rapport ’Seksuelle krænkelser i Danmark’ sætter tal på den typiske voldtægt eller forsøg herpå. Den viser, at ti procent af danskerne har været udsat for et seksuelt overgreb.

84 procent af ofrene er kvinder, 16 procent er mænd, 82 procent af overgrebene finder sted, mens ofret er under 25 år.

Vi bringer her fem fund fra rapporten sammen med en række citater fra Informations serie Vidnesbyrd, hvor kvinder stod frem og fortalte om overgreb.

Rapporten er finasieret af Det Kriminalpræventive Råd, og bag den står en forskergruppe fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet under ledelse af lektor i sociologi Marie Bruvik Heinskou.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Sophia Corydon

Anmeldte selv sin gerningsmand

»Den første politibetjent, jeg mødte, bad mig overveje min anmeldelse meget nøje. ’Det er en voldsom anklage at rette mod et andet menneske,’ sagde hun. ’Ikke, at det skal have indflydelse på din beslutning, men det er jo ret dyrt at sætte hele maskinen i gang,’ understregede hun.«

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Maria Albæk

Voldtaget i sit eget hjem

»Men en aften dukkede han uanmeldt op på mit dørtrin. Stadig høj, mørk og mystisk. Men også fuld. Jeg lukkede ham ind, og derfor havde jeg ikke længere mulighed for selv at sige til eller fra. Han var voldsom og fulgte kun sin egen lyst. Når jeg prøvede at se ham i øjnene, følte jeg ikke, at han så mig. Jeg havde altid tænkt, at jeg i sådan en situation ville være stærk. Råbe, bide, skrige og undslippe. Men det gjorde jeg ikke.«

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Kirsten Dufva

Blev holdt fast og forsøgt kvalt

»Jeg bød ham på en kop kaffe, og på et tidspunkt gav jeg signal til, at han skulle gå, da min søn snart ville komme hjem. Så overfaldt han mig. Jeg kæmpede og prøvede at skrige og gøre modstand. Til sidst gik det op for mig, at jeg ville leve. Så blev jeg totalt slap og lod ham slæbe mig ind på sengen. Han elskede kvinder med temperament, sagde han, mens han tog kvælertag på mig.«

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Kirsten Lisberg

Blev så bange, at hun ikke kunne gøre modstand

»Han tog fat om min hals med den ene hånd og holdt mig for munden med den anden. Så blev alting sort. Hjernen er utrolig på den måde, at den lukker ned, når vi bliver udsat for noget forfærdeligt. Jeg tror, min hjerne forsøgte at skåne mig for det værste. Da jeg vendte tilbage til mig selv, var mine bukser trukket ned, jeg havde kradsemærker på armene, og oven på mig lå manden og prustede. Det var stadig mørkt, og jeg tænkte, at jeg aldrig kom til at se solen stå op igen.«

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Mia Terkelsen

Udsat for partnervoldtægt

»Selv om jeg følte mig som det klammeste menneske i verden, fordi jeg ikke var kvinde nok til at passe på min egen krop, var det ikke blodet eller tårerne, der var det værste. Det værste var tanken om, at jeg allerede havde tilgivet ham, fordi jeg elskede ham og bare ville have, at han blev hos mig.«

Kilde

Tallene er fra rapporten ’Seksuelle krænkelser i Danmark’, som udkom i denne uge. Den er lavet i et samarbejde med KANTAR Gallup og baserer sig på 3091 spørgeskemaer, hvori folk har fortalt, hvilke overgreb de i et livsperspektiv har været udsat for. Graferne er baseret på en stikprøve fra de besvarede spørgeskemaer og er vægtet sådan, at de kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning over 18 år.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så længe politiet og retssystemet ikke betragter voldtægt som noget seriøs vil vi have en høj procent af denne form for kriminalitet. Hvorfor mon så mange voldtægts ofre ikke melder det til politiet??

Eva Schwanenflügel og Pia Colère Lenau anbefalede denne kommentar

Blandt mange er der en holdning om, at en kvinde der melder en voldtægt, er en kvinde der har fortrudt. Hun er nok bare bange for. at folk skal få øje på at hun er en promiskuøs tøjte. Myten om at falske anmeldelser lever i bedste velgående.
For mænd, som bliver voldtaget, handler det nok mere om, at der er en forventing om at mænd altid kan klare sig selv. Det så man i den voldtægtssag fra en homo-swingerklub, hvor en mand blev forulempet i en sådan grad, at det fik store helbredsmæssige konsekvenser for ham. Gerningsmanden blev dømt. Ejeren af klubbens kommentar? "hvorfor rejste han (offereret) sig ikke bare op og gik?"

Eva Schwanenflügel og Pia Colère Lenau anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Mange situationer - ikke kun seksuelle kan være grænseoverskridende. Det kan være svært at sige til og fra for nogen. Nogengange bliver et nej ikke hørt eller accepteret. Der findes også mennesker som synes de har lov til at gøre det ene og det andet selvom det krænker andre groft. Når det så bliver taget op benægter de ofte deres adfærd og handlinger. I situationen synes de at de havde lov til at overskride andre menneskers grænse, men efterfølgende benægter de alt, lyver og bortforklarer. Hvad sætter sådan typer i et utroværdigt lys. Da de på den ene side mener at have lov til at krænke andre ved at sætte sig udover moral og normal anstændighed, men samtidig ikke vil stå ved deres handlinger og overbevisninger hvis en retssag bliver ført eller der i øvrigt kommer fokus på den adfærd.