Læsetid: 12 min.

’Den åndelige omsorg skal tilbage på hospitalerne’

Patienternes behov for åndelighed har længe været undertrykt på de danske hospitaler. Men kan man kombinere den åndelige dimension med den biomedicinske behandling, vil det være til gavn for både patienter og ansatte, mener Nordens første professor i åndelig omsorg
Socialiseringen ind i naturvidenskaben gør, at man er mindre tilbøjelig til at bryde sig om religion, tro eksistens og mening på hospitalet, mener professor Niels Christian Hvidt. Derfor er hans mål at få efteruddannet det sundhedsvidenskabelige personale i åndelig omsorg

Socialiseringen ind i naturvidenskaben gør, at man er mindre tilbøjelig til at bryde sig om religion, tro eksistens og mening på hospitalet, mener professor Niels Christian Hvidt. Derfor er hans mål at få efteruddannet det sundhedsvidenskabelige personale i åndelig omsorg

Sigrid Nygaard

21. oktober 2017

Niels Christian Hvidt står i Kirkesalen på øverste etage af Odense Universitetshospital. Det skarpe efterårslys falder ind gennem gule og blå vinduer og rammer et lille orgel. Omtrent 20 unge mennesker er ved at pakke deres tasker sammen og søger imod udgangen. De har ikke været i kirke, lokalet har været brugt til undervisning.

Hospitalet er et naturvidenskabeligt sted, og det åndelige aspekt har længe været prioriteret lavt. Den behandling, man modtager, er baseret på sundhedsvidenskabelig forskning. Den evidensbaserede viden er i centrum. Og hele kulturen omkring de sundhedsprofessionelle fag er gennemsyret af denne tilgang til verden.

»Man skal ikke tro, man skal vide,« siger Niels Christian Hvidt, når han skal sammenfatte den traditionelle holdning til det åndelige på hospitalet.

Niels Christian Hvidt mener, at troen lever en stedmoderlig tilværelse på hospitalerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Jørn Andersen
  • Pia Colère Lenau
  • Eva Schwanenflügel
  • Ruth Gjesing
  • Viggo Okholm
  • Arne Thomsen
  • ingemaje lange
Ejvind Larsen, Jørn Andersen, Pia Colère Lenau, Eva Schwanenflügel, Ruth Gjesing, Viggo Okholm, Arne Thomsen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Projektet er ikke at fremme en særlig kirkelig eller religiøs retning. Fokus har hele tiden været på patienterne, som har et behov for åndeligt omsorg.«
Dermed har dette forsøg på "åndelig omsorg" min fulde sympati.
Held og lykke med det! :-)

Jørn Andersen, Pia Colère Lenau, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

I et meget fortravlet hospitalssystem , hvor der kan knibe med bare lidt almindelig omsorg, skal der da ikke derudover bruges tid på åndelig omsorg. Der er vel altid mulighed for at få en samtale med sin egen præst/imam eller hvad det nu hedder.

Marie Sanne Caroline Malmros

Selvfølgelig er det en gevinst med de ting der omtales i artiklen og plasido efekten bør man bruge i medicin, men man skal passe på at disse ting ikke misbruges til at personliggøre at folk reagere på manglende ressourcer. John of good operere uden bedøvelse og sterilisering og er blevet undersøgt af 6 forskellige læger. Ingen af patienterne har haft smerte eller er blevet syge. Det er ånderne der beskytter. Der er mange former for omsorg som ikke er fysisk smertebehandling. Det er ikke tilfældigt at mange ansatte ryger for at dulme sig selv i psykiatrien. Noget af det du spre i psykiatrien kommer man til at bruge på rygerelaterede sygdomme i stedet. Når man opgør samfundsudgifterne så bør man medtage hvad stress og selvmedicinering med tobak, alkohol og mad koster.

Marie Sanne Caroline Malmros

Selvfølgelig er det en gevinst med de ting der omtales i artiklen og plasido efekten bør man bruge i medicin, men man skal passe på at disse ting ikke misbruges til at personliggøre at folk reagere på manglende ressourcer. John of good operere uden bedøvelse og sterilisering og er blevet undersøgt af 6 forskellige læger. Ingen af patienterne har haft smerte eller er blevet syge. Det er ånderne der beskytter. Der er mange former for omsorg som ikke er fysisk smertebehandling. Det er ikke tilfældigt at mange ansatte ryger for at dulme sig selv i psykiatrien. Noget af det du spre i psykiatrien kommer man til at bruge på rygerelaterede sygdomme i stedet. Når man opgør samfundsudgifterne så bør man medtage hvad stress og selvmedicinering med tobak, alkohol og mad koster.

Det er meget misforstået, hvis man vil til at misbruge lægetid på åndelig omsorg. Læger er en meget knap ressource, som mange patienter har svært ved at komme til og ofte må vente længe på. Det er muligt at mange patienter vil sætte pris på åndelig omsorg, men hvis de skulle vælge åndelig omsorg fremfor lægefaglig behandling, så er det underligt at kirkerne, der både ligger tættere på og hvor man kan komme til med det samme, står tomme alle ugens dage, mens hospitalerne er fuldt pakkede.
Det er udemærket, at professor Niels Christian Hvidt, erkender at kirken har et uddateret produkt og vanen tror går de gejstelige jo efter de syge, de svagelige og de små børn. Men istedet for at prøve at få de udsatte til at komme til de gejstelige, var det måske en ide hvis de gejstelige kom til dem.
Det ville helt sikkert gavne patienterne var hvis man overført folkekirkens midler til omsorg og pleje i sundhedssektoren. Istedet for at prædike nonsens i kirken, kunne præsterne hjælpe med åndelig omsorg på hospitalerne, give et kram i ny og næ og måske hjælpe lidt til med et bundskifte og vende en patient lidt oftere og få dem op af sengen og ud at gå på arealerne. Det ville på en meget håndgribelig måde reducere komorbiditeten og jeg tror selv en præst vil tro på at det ville reducere tabet af muskelmasse og antallet af liggesår under indlæggelse meget mere end bøn og velmenende miner.

først må det underkastes den videnskabelige test, så der ikke er tvivl om, at det ikke kun er placebo-effekter, ellers kan vi lige så godt åbne sluserne for krystalhealing og forbøn også.

Inden man overhovedet begynder at overveje nye, ressourcekrævende tiltag, burde man eliminere en af de store stressfaktorer, nemlig jobcentrenes mistænkeliggørelse af og jagt på syge mennesker. Mange depressioner og megen menneskelig ulykke kunne givetvis spares, hvis lovgiverne gav sig til at behandle i forvejen trængte mennesker med værdighed og respekt. Også her er det bedre at forebygge end at helbrede.

Søren Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Pia Colère Lenau og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Teologer ved ikke så meget om lægevidenskab. Heller ikke om naturvidenskab. De skulle nok hellere holde sig til biblen, som dog ikke giver anvisninger i de to nævnte videnskaber

Pia Colère Lenau

jo mere omsorg i samfundet, jo bedre. Men at man skal uni uddannes i det? Hvis det er det der skal til for at få os op af stolene- så Hallelulllllja....

Jørn Andersen

Så kunne det forhåbentlig danne basis for at patienter med nærdøds eller ud af kroppen oplevelser , kunne drøfte disse skelsættende fænomener med personalet , uden at blive afvist med pseudovidenskabelige bortforklaringer såsom iltmangel eller hallucinationer , jo et mere og mere menneskekoldt system har i den grad brug for en åndelig dimension.

Jens Falkenberg

Læger skal så absolut ikke anvende tid på at hverve nye kunder til Peter Plys, Harry Potter, eller lign. fansamfund, herunder regnet kristne og bibeltro. Lægerne skal anvende den behandling der er tilrådighed for at fordre at patienter bliver raske.
Såfremt nogle ønsker hospitaler hvor der spirituel healing, piberygekurser, eller topløse sygeplejersker er de mere end velkomne til at finde det selv. Det er langt udover den service vi som velfærdssamfund er forpligtet til at give hinanden.

Anne Mette Jørgensen

Det største problem er manglende tid for samtlige ansatte i sundhedssystemet.
Hvis der var mere tid ville empatien også få den plads, som den fortjener. Samtlige ansatte lige fra den praktiserende læge og videre i systemet er underlagt absurde måltal og tids kontroller.

Når man som patient bliver mødt af tydelig stress hos personalet bliver patienten selv stresset, og kan til tider undlade at spørge, da man får ondt af personalet. Lægen glemmer, patienten glemmer og alt går op i journalføring. De læser hvad den forrige læge har skrevet, som måske er fuld af fejl. så er det jo ikke deres skyld, hvis de tager fejl.

Læger i dag ser ikke på patienterne. Der er yderst lidt øjenkontakt og kontakten forstyrres af lægens øjne, der er rettet på PC.
Det svarer til at tale til et fjernsyn. Ja, det hedder fjernsyn , fordi det er fjernt og ikke nær.

Hvis man skal bruge den indgangsvinkel må man starte med, at der er tid til at lytte.
Det er meget simpelt:

Genindfør diktafonen, og indfør faget empati på lægestudiet.
Men, men man har jo indført pseudo empati i klædt Funktionelle lidelser.

Den uvidenskabelige diagnose svarer til tidligere tiders åreladning, når man intet ved og ikke er nysgerrig nok.
Mange læger har glemt, at de ikke kun arbejder for sig selv, men tjener deres løn til deres medmenneskers bedste.
Min erfaring er, at mange læger er meget angste for Sundhedsstyrelsen, og dermed paradoksalt netop dermed overser patienterne.

Johnny Winther Ronnenberg

Så vidt jeg ved så er hospitalspræster del af et netværk der inkluderer "vågekoner" der kan sidde hos patienten både dag og nat og som ikke er for fine til at holde patienten i hånden, en meget lille gestus symbolsk set, men en meget stor ting når man balancerer på kanten af livet. Jeg har 10 - 12 indlæggelser gennem de sidste 4.5 år hvor det var "touch and go" og jeg ved hvordan det er at ligge der og ikke kunne sove med slanger og andet lort, der er et andet empatisk menneske mere end velkommen og så er det ligegyldigt med tro eller ej, hvis en mandlig muslim ville holde mig i hånden der, så ville jeg tage imod uden tøven. Det er er nemlig der man virkelig har brug for den venlige hånd. Trosretning, køn, seksualitet politisk overbevisning mm, er skideligegyldigt når man ligger der og ikke ved om man vågner igen!!!

Men nærværet og medfølelsen er ikke ligegyldig når man ligger der i mørket og venter på det sidste åndedrag, der bliver den virkelig alt afgørende.

Den dag I selv ligger der, så vil I også vide det, men det er ikke sikkert at at I kan videregive erfaringen, for det kan blive den sidste nat I har ;-)

Kenneth Jacobsen, Jørn Andersen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar