Det ender vel med en kemisk fabrik i baghaven

Heidi Tørning sidder med hænderne foldet på det lange træspisebord og kigger frem for sig. Regnen siler ned over den store gård, som hun og manden over de seneste 11 år har sat i stand – mens de har sat fire børn i verden. »Vores drømmehjem,« som Heidi Tørning kalder det.

»Jeg er simpelthen så glad for at bo her,« siger hun.

Men hun får et dystert drag om munden, når hun taler om naboen, medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S, der ligger et propert stenkast oppe ad vejen. P.t. er Heidi Tørnings have og fabrikken adskilt af en mark, men fabrikken har fået lov at udvide i retning af hende, og det »gør rigtig ondt«, siger hun.

»Jeg føler mig stavnsbundet, når jeg tænker på, at jeg ikke kan komme ud af det igen.«

Familien bor i Lumsås i den nordlige del af Odsherred på Vestsjælland, lige der hvor Sjællands Odde er hægtet på resten af Sjælland. Byen har godt 120 indbyggere, en kirke og en Rema1000. Og så er den centrum for den seneste i rækken af stridigheder mellem kommunernes ønsker om at skabe vækst og arbejdsplader og borgernes bekymringer for de konsekvenser, væksten fører med sig.

Fabrikken fylder i forvejen i Heidi Tørnings hverdagsliv. Om aftenen lyser et skarpt lys op i mørket, og indimellem bølger en stærk kemisk lugt fra fabrikken og ned til hendes hjem. Intet af det ønsker hun rykker nærmere.

»Vi er selvfølgelig bange for, hvor tæt på de nu kommer, og hvad det vil medføre – også i forhold til vores sikkerhed.«

Brev fra kommunen

Gennem et høringsbrev fra kommunen fra maj i år hørte Heidi Tørning for første gang om Lundbecks planer om at udvide. Ifølge brevet er der allerede lavet en miljøredegørelse og en plan over, hvor store udvidelser Lundbeck ønsker. Heidi Tørning og hendes mand var helt uforstående:

»Vi havde sat os godt ind i lokalplanen, da vi købte huset. Her stod, at Lundbeck ikke ville kunne udbygge,« siger hun.

Men det kunne Lundbeck altså godt. Initiativet til den planlagte udvidelse blev taget tilbage i 2014, hvor Lundbeck kontaktede Odsherred Kommune for at få klargjort fremtidige udvidelsesmuligheder på marken mellem fabrikken og Heidi Tørnings have. En mark, som Lundbeck ejer. Kommunen var imødekommende og vedtog først et tillæg til kommuneplanen og lavede et forslag til en ny lokalplan for området, hvor både Lundbeck og Heidi Tørnings gård ligger.

Den lokalplan skal nu erstatte den gamle fra 1986, der forbyder Lundbeck at udvide yderligere af landskabshensyn.

Det grønne hegn nord for fabrikken angiver det område, Lundbeck i følge kommunens nye lokalplan kan få lov at bebygge. Beboerne frygter, at det med tilladelsen bliver muligt at rykke nordpå efter behov. Kilde og grafik: Odsherred Kommune

Siden maj har Heidi Tørning været en af pionererne i den lokale borgerbevægelse, der har forsøgt at bremse Lundbecks udvidelsesplaner. Både fastboende og sommerhusejere i kommunen har markeret deres stærke utilfredshed med gentagne indsigelser, høringssvar og læserbreve henvendt til kommunen. Borgerne er overbeviste om, at lokalpolitikernes bestræbelser på at sikre arbejdspladser sker på bekostning af hensynet til lokale beboere og områdets natur.

Borgerne har bl.a. spurgt, hvorfor kommunen ikke anviser Lundbeck et af de særlige erhvervsområder, der er beregnet til såkaldte miljøklasse 7-virksomheder som Lundbeck, der er »særligt belastende for omgivelserne«. Men kommunen mener, at det er et urealistisk scenarie.

»Inde på kommunen har de hele tiden haft en idé om, at Lundbeck har ret til at udbygge,« siger Heidi Tørning.

»Jeg har overhovedet ikke lyst til, at mine børn skal bo op og ned ad en kemisk fabrik. Og desuden vil enhver, der skal købe det her hus, jo tænke over, at den ligger der.«

Symbolsk vigtig

Konflikten i Lumsås er langt fra usædvanlig – der er altid større grundlag for stridigheder mellem borgere og kommune, når virksomheder ligger placeret i eller tæt ved naturområder frem for de egentlige erhvervsområder, forklarer Anne-Mette Hjalager, der er professor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet.

Odsherred Kommune har selv begrundet den nye lokalplan med, at den er med til at sikre arbejdspladser, og Anne-Mette Hjalager anerkender, at det er vigtigt, at befolkningen har job at orientere sig imod, ligesom der er en symbolsk værdi for specielt udkantskommuner i at huse større virksomheder.

»Odsherred er jo en kommune uden forfærdeligt meget erhvervsliv. Derfor er der også noget symbolsk ved det. Lundbeck er et fyrtårn i dansk erhvervsliv, og det er en prestigefyldt virksomhed at have liggende,« siger Anne-Mette Hjalager og drager en parallel til Als, der altid har været pavestolte af at have Danfoss.

Omvendt sker det dog også, at virksomheder udnytter deres tyngde til at lægge pres på kommuner for at få gennemtrumfet bestemte planer, siger professoren.

»Specielt i udkantskommuner, men også andre steder, kommer der nogle gange store investorer og siger, at de vil have lov til at gennemføre bestemte byggerier – ellers vil de gøre det ene eller det andet, for eksempel flytte til nabokommunen. Nogle kommuner er urimeligt eller ubegrundet bange, og jeg savner, at kommunerne også nogle gange har mod til at sige fra,« siger hun og forklarer, at der også findes eksempler på, at virksomhederne bruger kommunerne til at værne sig mod kritik.

»Hvis virksomheder i forvejen har tænkt sig at outsource dele af deres produktion, så kan de placere aben hos kommunen og sige, at det var dem, der ikke var villige til at samarbejde.«

Udvikling eller afvikling

H. Lundbeck A/S, der ligger godt 150 meter stik syd for Heidi Tørnings have, er en del af Lundbeckkoncernen, som udvikler og producerer lægemidler til behandling af en lang række psykiske og neurologiske sygdomme, herunder Alzheimers, depression og skizofreni. Og det går godt for Lundbeckkoncernen, der i 2017 kalkulerer med et overskud før skat på 3,5 milliarder kr.

På trods af succesen, der har affødt ønsket om at udvide produktionen i Lumsås, vil Steen Søgaard, der er direktør på fabrikken, ikke komme nærmere ind på, hvornår planerne materialiserer sig i en udvidelse af fabriksanlægget.

»Det kommer jo an på Lundbecks overordnede vækst og succes. Men der er ikke noget, der tyder på, at vi stikker skovlen i jorden lige med det første,« forklarer han, men tilføjer, at han da bestemt håber, det vil ske inden for en overskuelig fremtid.

For Odsherred Kommune har sikringen af arbejdspladser været et tungtvejende argument for at ændre lokalplanen. Ifølge Lundbecks egne tal har det samlede antal medarbejdere på fabrikken i Lumsås været relativt stabilt og er siden 2013 steget fra 182 til 191 i dag. Koncernen har dog gjort klart, at de fremover vil satse mere på automatisering af deres produktion. Det har fået en række borgere til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad kommunen og borgerne får ud af det.

– Har du et bud på, hvor mange arbejdspladser, en fremtidig udvidelse vil skabe?

»Jeg kan ikke udstikke nogen garantier om, hvordan fremtiden ser ud,« siger Steen Søgaard, der dog mener, at kommunen alligevel har gjort klogt i at arbejde for vedtagelsen af en ny lokalplan.

»Hvis man gerne vil bevare nogle arbejdspladser, så skal man jo sørge for, at de virksomheder, der er her, rent faktisk har lyst til at blive her,« siger han og tilføjer, at den nye lokalplan er en forudsætning for, at Lundbeck fremover vil satse på Lumsås.

»Hvis der ikke er nogen udvikling, så er der afvikling,«

En kemisk fabrik i baghaven

Over sommeren har et stigende antal borgere klaget til Lundbeck over blandt andet acetonelugt, ligesom de ved flere lejligheder mener at have observeret røgskyer over anlægget. Videre fremgår det af en basistilstandsrapport fra 2016, som en de lokale har søgt aktindsigt i, at området formodentligt er miljømæssigt påvirket af Lundbecks anlæg. Steen Søgaard forklarer, at der i øjeblikket pågår en kommunikation med Miljøstyrelsen om, hvordan man skal forholde sig til resultaterne fra basistilstandsrapporten. Han mener dog, at det nye anlæg vil hjælpe på nogle problemerne.

Vi har gennem en lang årrække mistet arbejdspladser, så vi har behov for at holde fast i dem, der er, siger Morten Egeskov (V), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune

Sille Veilmark

»Det er jo nærmest en fordel at rykke til nyere bygninger, for så har vi mulighed for at etablere nogle beskyttelser af jorden, som vi har svært ved i de gamle bygninger fra starten af 60’erne.«

Den nye lokalplan vil give Lundbeck tilladelse til at bebygge omkring en tredjedel af marken, men flere af naboerne er dog ængstelige for, om Lundbeck engang i fremtiden vil søge om yderligere udbygning i samme retning og derved komme endnu tættere på. Det kan Steen Søgaard ikke udelukke.

»Det er Lundbecks mark, og vi har ejet den i mange år, så det er ret oplagt, at vi kunne finde på at bede om lov til at udvide yderligere engang i fremtiden, hvis behovet opstår.«

Arbejdspladser

Konflikten står dog ikke så meget mellem beboere og Lundbeck, som mellem beboerne og kommunen. Morten Egeskov (V) har som formand for kommunens Miljø- og Klimaudvalg måttet lægge flere timer end vanligt i sit byrådsarbejde efter et utal af henvendelser fra utilfredse borgere. Folk mangler forståelse for, at Lundbecks tilstedeværelse er meget vigtig for Odsherred, forklarer han, da vi møder ham på Rådhuset i Højby, ti kilometer fra Lumsås.

»I Odsherred har vi en arbejdsstyrke, som ikke er verdens mest højtuddannede, og vi har gennem en lang årrække mistet arbejdspladser, så vi har behov for at holde fast i dem, der er«, siger han, da vi har sat os til rette i et ledigt lokale.

Med 191 medarbejdere er Lundbeck den næststørste private virksomhed i kommunen og beskæftiger blandt andet ingeniører, kemikere og biologer. Og selv om Lundbeck ikke kan garantere fremtidige arbejdspladser, er det vigtigt at sende et signal til Lundbeck om, at de også fremover kan satse på Lumsås.

»Det, som Lundbeck klart har tilkendegivet, er, at hvis ikke de får mulighed for at udvide, så vil de satse på andre steder til deres fremtidige udvidelser og produktion. I værste fald vil man flytte hele produktionen et andet sted hen, og så mister vi knap 200 arbejdspladser,« siger Morten Egeskov, der dog afviser, at Lundbeck skulle have truet kommunen med at flytte, hvis ikke de fik lov til at udvide.

En polemisk debat

Der findes imidlertid andre tab end tab af arbejdspladser. I en skriftlig indsigelse udarbejdet af en advokat for 12 af fabrikkens nærmeste naboer, skønnes det, at ejendommene vil lide et værditab i millionklassen. Den vurdering giver Morten Egeskov dog ikke meget for.

»Min umiddelbare vurdering er, at det er naboernes egen fremfærd, der skader ejendomsværdierne allermest. Når de skaber opmærksomhed i medierne med påstande om, at fabrikken nok springer i luften, og at Lundbeck går og hælder kemikalier direkte ud i vandet, så er det ikke godt for ens ejendomsværdi«, siger han. Generelt mener han, at debatten om Lundbeck har været meget polemisk og på det nærmeste er løbet af sporet.

– Men hvilke argumenter ville kunne få dig til at genoverveje, om Lundbecks udvidelse er en god idé?

»Det ville være meget svært at overbevise mig om, at det ikke er en god idé at kæmpe for, at Lundbeck skulle have udvidelsesmuligheder og blive her. Der ikke er kommet noget fra borgerne, som overbeviser mig om, at det ikke er en god idé,« siger Morten Egeskov.

Kommunens gyldne prins

Tilbage på Heidi Tørnings gård er to naboer kommet over til kaffe. Jens Gudum og Tine Lönborg er begge sommerhusejere, men bruger meget tid i Lumsås. Som Heidi Tørning er de meget foruroligede over udsigten til, at Lundbeck udvider deres produktionsanlæg.

Heidi Tørning og hendes mand frygter, at blive stavnsbundet, hvis Lundbeck får lov at udvidde. For hvem vil købe sådan et sted, spørger hun

Sille Veilmark

»Odsherred er et fantastisk område. For os er det en stor ulykke, at man nu yderligere ødelægger den natur, vi er så glade for,« siger Jens Gudum, der mener, at naboerne burde være blevet orienteret allerede i 2014, da Lundbeck første gang henvendte sig til kommunen med henblik på at udvide – og ikke først i 2017, da godkendelsen af lokalplanen nærmest er en formalitet.

De andre nikker tavst. Tine Lönborg tager ordet.

»Vi kan ikke forstå, at man lægger en kemisk fabrik klos op ad vandet og familier med børn. Det er jo ubegribeligt, hvorfor den skal ligge midt i et smukt naturområde og en Geopark,« siger hun. I 2014 tildelte UNESCO Odsherred den anerkendende betegnelse Geopark, på grund af områdets morænelandskaber, der stammer fra den seneste istid.

»Lundbeck er den lille gyldne prins i kommunen, som ingen politikere vil støde. De har penge og magt og tror, at de bare kan tromle hen over folk og gøre, hvad de vil. Det er skræmmende,« fortsætter Tine Lönborg, der mener, at hele processen om Lundbeck er en del af en større fortælling om virksomhedernes tiltagende magt.

»Det er industrien og de store multinationale selskaber, der styrer det hele. Og det her er bare et eksempel på, at vi nu fortsætter i den retning i stedet for at tage hånd om naturen og menneskene. Det er meget kortsynet.«

Heidi Tørning, der har ladet naboerne tale i noget tid, tager endelig ordet.

»Hvis det kan ske for os, så kan det ske for hvem som helst. Jeg tror ikke, boligejerne har nogen ret, når de store virksomheder kommer med pengene. Så skal vi andre bare finde os i, at vores børn må vokse op med en kemisk fabrik i baghaven.«