Heidi Tørning sidder med hænderne foldet på det lange træspisebord og kigger frem for sig. Regnen siler ned over den store gård, som hun og manden over de seneste 11 år har sat i stand – mens de har sat fire børn i verden. »Vores drømmehjem,« som Heidi Tørning kalder det.
»Jeg er simpelthen så glad for at bo her,« siger hun.
Men hun får et dystert drag om munden, når hun taler om naboen, medicinalvirksomheden H. Lundbeck A/S, der ligger et propert stenkast oppe ad vejen. P.t. er Heidi Tørnings have og fabrikken adskilt af en mark, men fabrikken har fået lov at udvide i retning af hende, og det »gør rigtig ondt«, siger hun.
»Jeg føler mig stavnsbundet, når jeg tænker på, at jeg ikke kan komme ud af det igen.«
Familien bor i Lumsås i den nordlige del af Odsherred på Vestsjælland, lige der hvor Sjællands Odde er hægtet på resten af Sjælland. Byen har godt 120 indbyggere, en kirke og en Rema1000. Og så er den centrum for den seneste i rækken af stridigheder mellem kommunernes ønsker om at skabe vækst og arbejdsplader og borgernes bekymringer for de konsekvenser, væksten fører med sig.
Fabrikken fylder i forvejen i Heidi Tørnings hverdagsliv. Om aftenen lyser et skarpt lys op i mørket, og indimellem bølger en stærk kemisk lugt fra fabrikken og ned til hendes hjem. Intet af det ønsker hun rykker nærmere.
»Vi er selvfølgelig bange for, hvor tæt på de nu kommer, og hvad det vil medføre – også i forhold til vores sikkerhed.«
Brev fra kommunen
Gennem et høringsbrev fra kommunen fra maj i år hørte Heidi Tørning for første gang om Lundbecks planer om at udvide. Ifølge brevet er der allerede lavet en miljøredegørelse og en plan over, hvor store udvidelser Lundbeck ønsker. Heidi Tørning og hendes mand var helt uforstående:
»Vi havde sat os godt ind i lokalplanen, da vi købte huset. Her stod, at Lundbeck ikke ville kunne udbygge,« siger hun.
Men det kunne Lundbeck altså godt. Initiativet til den planlagte udvidelse blev taget tilbage i 2014, hvor Lundbeck kontaktede Odsherred Kommune for at få klargjort fremtidige udvidelsesmuligheder på marken mellem fabrikken og Heidi Tørnings have. En mark, som Lundbeck ejer. Kommunen var imødekommende og vedtog først et tillæg til kommuneplanen og lavede et forslag til en ny lokalplan for området, hvor både Lundbeck og Heidi Tørnings gård ligger.
Den lokalplan skal nu erstatte den gamle fra 1986, der forbyder Lundbeck at udvide yderligere af landskabshensyn.

Det grønne hegn nord for fabrikken angiver det område, Lundbeck i følge kommunens nye lokalplan kan få lov at bebygge. Beboerne frygter, at det med tilladelsen bliver muligt at rykke nordpå efter behov. Kilde og grafik: Odsherred Kommune
Siden maj har Heidi Tørning været en af pionererne i den lokale borgerbevægelse, der har forsøgt at bremse Lundbecks udvidelsesplaner. Både fastboende og sommerhusejere i kommunen har markeret deres stærke utilfredshed med gentagne indsigelser, høringssvar og læserbreve henvendt til kommunen. Borgerne er overbeviste om, at lokalpolitikernes bestræbelser på at sikre arbejdspladser sker på bekostning af hensynet til lokale beboere og områdets natur.
Borgerne har bl.a. spurgt, hvorfor kommunen ikke anviser Lundbeck et af de særlige erhvervsområder, der er beregnet til såkaldte miljøklasse 7-virksomheder som Lundbeck, der er »særligt belastende for omgivelserne«. Men kommunen mener, at det er et urealistisk scenarie.
»Inde på kommunen har de hele tiden haft en idé om, at Lundbeck har ret til at udbygge,« siger Heidi Tørning.
»Jeg har overhovedet ikke lyst til, at mine børn skal bo op og ned ad en kemisk fabrik. Og desuden vil enhver, der skal købe det her hus, jo tænke over, at den ligger der.«
Symbolsk vigtig
Konflikten i Lumsås er langt fra usædvanlig – der er altid større grundlag for stridigheder mellem borgere og kommune, når virksomheder ligger placeret i eller tæt ved naturområder frem for de egentlige erhvervsområder, forklarer Anne-Mette Hjalager, der er professor ved Center for Turisme, Innovation og Kultur ved Syddansk Universitet.
Odsherred Kommune har selv begrundet den nye lokalplan med, at den er med til at sikre arbejdspladser, og Anne-Mette Hjalager anerkender, at det er vigtigt, at befolkningen har job at orientere sig imod, ligesom der er en symbolsk værdi for specielt udkantskommuner i at huse større virksomheder.
»Odsherred er jo en kommune uden forfærdeligt meget erhvervsliv. Derfor er der også noget symbolsk ved det. Lundbeck er et fyrtårn i dansk erhvervsliv, og det er en prestigefyldt virksomhed at have liggende,« siger Anne-Mette Hjalager og drager en parallel til Als, der altid har været pavestolte af at have Danfoss.
Omvendt sker det dog også, at virksomheder udnytter deres tyngde til at lægge pres på kommuner for at få gennemtrumfet bestemte planer, siger professoren.
»Specielt i udkantskommuner, men også andre steder, kommer der nogle gange store investorer og siger, at de vil have lov til at gennemføre bestemte byggerier – ellers vil de gøre det ene eller det andet, for eksempel flytte til nabokommunen. Nogle kommuner er urimeligt eller ubegrundet bange, og jeg savner, at kommunerne også nogle gange har mod til at sige fra,« siger hun og forklarer, at der også findes eksempler på, at virksomhederne bruger kommunerne til at værne sig mod kritik.
»Hvis virksomheder i forvejen har tænkt sig at outsource dele af deres produktion, så kan de placere aben hos kommunen og sige, at det var dem, der ikke var villige til at samarbejde.«
Udvikling eller afvikling
H. Lundbeck A/S, der ligger godt 150 meter stik syd for Heidi Tørnings have, er en del af Lundbeckkoncernen, som udvikler og producerer lægemidler til behandling af en lang række psykiske og neurologiske sygdomme, herunder Alzheimers, depression og skizofreni. Og det går godt for Lundbeckkoncernen, der i 2017 kalkulerer med et overskud før skat på 3,5 milliarder kr.
På trods af succesen, der har affødt ønsket om at udvide produktionen i Lumsås, vil Steen Søgaard, der er direktør på fabrikken, ikke komme nærmere ind på, hvornår planerne materialiserer sig i en udvidelse af fabriksanlægget.
»Det kommer jo an på Lundbecks overordnede vækst og succes. Men der er ikke noget, der tyder på, at vi stikker skovlen i jorden lige med det første,« forklarer han, men tilføjer, at han da bestemt håber, det vil ske inden for en overskuelig fremtid.
For Odsherred Kommune har sikringen af arbejdspladser været et tungtvejende argument for at ændre lokalplanen. Ifølge Lundbecks egne tal har det samlede antal medarbejdere på fabrikken i Lumsås været relativt stabilt og er siden 2013 steget fra 182 til 191 i dag. Koncernen har dog gjort klart, at de fremover vil satse mere på automatisering af deres produktion. Det har fået en række borgere til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad kommunen og borgerne får ud af det.
– Har du et bud på, hvor mange arbejdspladser, en fremtidig udvidelse vil skabe?
»Jeg kan ikke udstikke nogen garantier om, hvordan fremtiden ser ud,« siger Steen Søgaard, der dog mener, at kommunen alligevel har gjort klogt i at arbejde for vedtagelsen af en ny lokalplan.
»Hvis man gerne vil bevare nogle arbejdspladser, så skal man jo sørge for, at de virksomheder, der er her, rent faktisk har lyst til at blive her,« siger han og tilføjer, at den nye lokalplan er en forudsætning for, at Lundbeck fremover vil satse på Lumsås.
»Hvis der ikke er nogen udvikling, så er der afvikling,«
En kemisk fabrik i baghaven
Over sommeren har et stigende antal borgere klaget til Lundbeck over blandt andet acetonelugt, ligesom de ved flere lejligheder mener at have observeret røgskyer over anlægget. Videre fremgår det af en basistilstandsrapport fra 2016, som en de lokale har søgt aktindsigt i, at området formodentligt er miljømæssigt påvirket af Lundbecks anlæg. Steen Søgaard forklarer, at der i øjeblikket pågår en kommunikation med Miljøstyrelsen om, hvordan man skal forholde sig til resultaterne fra basistilstandsrapporten. Han mener dog, at det nye anlæg vil hjælpe på nogle problemerne.

Vi har gennem en lang årrække mistet arbejdspladser, så vi har behov for at holde fast i dem, der er, siger Morten Egeskov (V), formand for Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune
»Det er jo nærmest en fordel at rykke til nyere bygninger, for så har vi mulighed for at etablere nogle beskyttelser af jorden, som vi har svært ved i de gamle bygninger fra starten af 60’erne.«
Den nye lokalplan vil give Lundbeck tilladelse til at bebygge omkring en tredjedel af marken, men flere af naboerne er dog ængstelige for, om Lundbeck engang i fremtiden vil søge om yderligere udbygning i samme retning og derved komme endnu tættere på. Det kan Steen Søgaard ikke udelukke.
»Det er Lundbecks mark, og vi har ejet den i mange år, så det er ret oplagt, at vi kunne finde på at bede om lov til at udvide yderligere engang i fremtiden, hvis behovet opstår.«
Arbejdspladser
Konflikten står dog ikke så meget mellem beboere og Lundbeck, som mellem beboerne og kommunen. Morten Egeskov (V) har som formand for kommunens Miljø- og Klimaudvalg måttet lægge flere timer end vanligt i sit byrådsarbejde efter et utal af henvendelser fra utilfredse borgere. Folk mangler forståelse for, at Lundbecks tilstedeværelse er meget vigtig for Odsherred, forklarer han, da vi møder ham på Rådhuset i Højby, ti kilometer fra Lumsås.
»I Odsherred har vi en arbejdsstyrke, som ikke er verdens mest højtuddannede, og vi har gennem en lang årrække mistet arbejdspladser, så vi har behov for at holde fast i dem, der er«, siger han, da vi har sat os til rette i et ledigt lokale.
Med 191 medarbejdere er Lundbeck den næststørste private virksomhed i kommunen og beskæftiger blandt andet ingeniører, kemikere og biologer. Og selv om Lundbeck ikke kan garantere fremtidige arbejdspladser, er det vigtigt at sende et signal til Lundbeck om, at de også fremover kan satse på Lumsås.
»Det, som Lundbeck klart har tilkendegivet, er, at hvis ikke de får mulighed for at udvide, så vil de satse på andre steder til deres fremtidige udvidelser og produktion. I værste fald vil man flytte hele produktionen et andet sted hen, og så mister vi knap 200 arbejdspladser,« siger Morten Egeskov, der dog afviser, at Lundbeck skulle have truet kommunen med at flytte, hvis ikke de fik lov til at udvide.
En polemisk debat
Der findes imidlertid andre tab end tab af arbejdspladser. I en skriftlig indsigelse udarbejdet af en advokat for 12 af fabrikkens nærmeste naboer, skønnes det, at ejendommene vil lide et værditab i millionklassen. Den vurdering giver Morten Egeskov dog ikke meget for.
»Min umiddelbare vurdering er, at det er naboernes egen fremfærd, der skader ejendomsværdierne allermest. Når de skaber opmærksomhed i medierne med påstande om, at fabrikken nok springer i luften, og at Lundbeck går og hælder kemikalier direkte ud i vandet, så er det ikke godt for ens ejendomsværdi«, siger han. Generelt mener han, at debatten om Lundbeck har været meget polemisk og på det nærmeste er løbet af sporet.
– Men hvilke argumenter ville kunne få dig til at genoverveje, om Lundbecks udvidelse er en god idé?
»Det ville være meget svært at overbevise mig om, at det ikke er en god idé at kæmpe for, at Lundbeck skulle have udvidelsesmuligheder og blive her. Der ikke er kommet noget fra borgerne, som overbeviser mig om, at det ikke er en god idé,« siger Morten Egeskov.
Kommunens gyldne prins
Tilbage på Heidi Tørnings gård er to naboer kommet over til kaffe. Jens Gudum og Tine Lönborg er begge sommerhusejere, men bruger meget tid i Lumsås. Som Heidi Tørning er de meget foruroligede over udsigten til, at Lundbeck udvider deres produktionsanlæg.

Heidi Tørning og hendes mand frygter, at blive stavnsbundet, hvis Lundbeck får lov at udvidde. For hvem vil købe sådan et sted, spørger hun
»Odsherred er et fantastisk område. For os er det en stor ulykke, at man nu yderligere ødelægger den natur, vi er så glade for,« siger Jens Gudum, der mener, at naboerne burde være blevet orienteret allerede i 2014, da Lundbeck første gang henvendte sig til kommunen med henblik på at udvide – og ikke først i 2017, da godkendelsen af lokalplanen nærmest er en formalitet.
De andre nikker tavst. Tine Lönborg tager ordet.
»Vi kan ikke forstå, at man lægger en kemisk fabrik klos op ad vandet og familier med børn. Det er jo ubegribeligt, hvorfor den skal ligge midt i et smukt naturområde og en Geopark,« siger hun. I 2014 tildelte UNESCO Odsherred den anerkendende betegnelse Geopark, på grund af områdets morænelandskaber, der stammer fra den seneste istid.
»Lundbeck er den lille gyldne prins i kommunen, som ingen politikere vil støde. De har penge og magt og tror, at de bare kan tromle hen over folk og gøre, hvad de vil. Det er skræmmende,« fortsætter Tine Lönborg, der mener, at hele processen om Lundbeck er en del af en større fortælling om virksomhedernes tiltagende magt.
»Det er industrien og de store multinationale selskaber, der styrer det hele. Og det her er bare et eksempel på, at vi nu fortsætter i den retning i stedet for at tage hånd om naturen og menneskene. Det er meget kortsynet.«
Heidi Tørning, der har ladet naboerne tale i noget tid, tager endelig ordet.
»Hvis det kan ske for os, så kan det ske for hvem som helst. Jeg tror ikke, boligejerne har nogen ret, når de store virksomheder kommer med pengene. Så skal vi andre bare finde os i, at vores børn må vokse op med en kemisk fabrik i baghaven.«
Pudsigt!
Beboerne i udkantsdanmark brokker sig idelig over manglende vækst og få arbejdspladser. Når der så er en virksomhed, der faktisk investerer i udkantsdanmark og skaber arbejdspladser der, så afføder det også brok. Det er vanskeligt at gøre udkantsdanskerne tilfredse...
Jens,
det er jo ikke det, de brokker sig over. ;-)
Hvis i øvrigt borgerne i udkantskommunen København var udsat for, at kemiske og andre fabrikker rykkede tættere og tættere på deres boliger, ville de med sikkerhed også brokke sig.
Denne virksomhed investerer kun i egen vinding og det er åbenbart billigere at anlægge her. Det pudsige er, at alt efterhånden drejer sig om at lette erhvervets byrder og at skære på borgernes rettigheder.
Hellere kemi end sund ernæring og nedsat moms på netop dette!
Der skal planlægges ordenligt for, hvor kemivirksomheder kan være.
Erik, husk at NOVO og Nordisk Gentofte er deciderede københavner virksomheder, hvoraf den sidste lagde navn til den forurening nord for Gentofte Sø, der i fagmunde blev kaldt 'Insulinmosen'.
@Anne Eriksen, årsagen til at Lundbeck investerer her, er naturligvis også, at de har en fabrik i området i forvejen - hvilket de i øvrigt har haft i mange årtier.
Er det gået din opmærksomhed forbi, at det erhvervsliv der "kun investerer i egen vinding" faktisk er en forudsætning for arbejdspladser, eksport mv. - og dermed en forudsætning for, at vi kan finansiere velfærdssamfundet? Og at overskuddet i Lundbeck bl.a. anvendes til at forske i nye lægemidler mod Alzheimers og Parkinson.
Lundbeck producerer medicin til behandling af alvorlige sygdomme.
Største aktionær er Lundbeck Fonden (70%), som anvender afkastet fra kapitalen til at yde støtte til medicinsk forskning. Man støtter også studerende og forskere på universiteter osv.
Men du synes vel, at vi skal bede Lundbeck flytte virksomheden til Indien, og sende de danske medarbejdere på understøttelse.
@Michael Kongstad Nielsen, ja, naturligvis. Derfor er der også krav om omfattende miljømæssige undersøgelser mv. inden man kan opnå tilladelse til etablering af sådanne virksomheder.
@Jens Winther, jeg kender ikke området personligt, men der er ikke meget natur tilbage.
Der samarbejdes på livet løs nu mellem industri og universiteter initieret gennem de sidste år. Danmark ønsker tilsyneladende at blive den største, vi gør alt for det!
http://www.regioner.dk/media/3759/270916-startwithdenmark2016-fullreport...
Velfærdssamfundet? - Prøv at se, hvordan det er gået New Zealand - som næsten har afskaffet deres via "reformer"!
Lundbeck er en virksomhed i miljøklasse 7, den farligste miljøklasse. Det vejledende afstandskrav til sådanne fabrikker er 500 meter! Den er fra starten fejlplaceret i en landsby alt for nær beboelse. Derfor forbyder kommuneplan og lokalplanen fra 1986 en videre udbygning. Nu vil kommunen så lave alle planer og restriktioner om, så Lundbeck kan udvide sin produktion med (i første omgang) 50% og tre nye 17 meter høje industribygninger. Herved rykker fabrikken tættere på beboelse - kun 60-100 meter fra adskillige helårs- og sommerboliger. Altså en uhørt grov tilsidesættelse af det vejledende afstandskrav. Det er vel fuldt forståeligt, at beboerne reagerer med modstand. En sådan fabrik skal naturligvis ikke udbygges i et beboelsesområde og tilmed i kystnærhedszonen og en Unesco-præmieret naturpark. Lundbeck har så rigeligt råd til at etablere sig i et industriområde udlagt til farlig industri. Alt andet er galimatias. @Jens Winther, har du mon aktier i Lundbeck?
"Hellere kemi end sund ernæring"
Anne,
hvad mener du med den sætning?
Sund ernæring er i allerhøjeste grad kemi. Bare for at tage et enkelt eksempel, så består et jordbær uden sprøjtemidler af ca. 200 forskellige kemiske stoffer, herunder det kemiske stof, der i folkemunde kaldes "vand". ;-)
Erik, det er altid muligt at tolke - måske tænkte jeg på produkterne fra Lundbech :)
Da Lundbeck etablerede sig i Lumsås i 1961 ved at købe det nedlagte mejeri og bygge en fabrik bag ved mejeriet, var det i et unikt naturområde, der ikke på nogen måde var udlagt til industrivirksomhed, og slet ikke til en industri i den farligste og mest forurenende Miljøklasse 7.
Da man derfor i 1986 efter 5 års tovtrækkeri endelig med en lokalplan gik med til at til at fabrikken måtte blive liggende og ekspandere på et afgrænset areal, var det på betingelse af at dette areal af landskabelige hensyn ikke kunne udvides yderligere.
Når man dengang forsøgte at begrænse skaden på naturen, hvorfor mener man så pludselig i 2017 at det ikke længere er nødvendigt at tage hensyn til landskab og natur, men i stedet tillade en forvejen forkert placeret fabrik at udvide med 50%.
Synes tilhængerne af udvidelsen af Lundbecks fabrik virkelig, at landskabsværdier ikke længere er noget vi skal værne om, og at industrivirksomheder kan opfører deres fabrikker overalt, på nær der hvor de selv bor, når bare der kan argumenteres med, at det er i et udkantsområde, som har brug for arbejdspladser?
Anne,
jeg ved godt, at du tænkte på produkterne fra Lundbeck, for 99,9 % af alle her i landet, der tænker på "kemi", tænker på det som noget ondt.
Og det vil jeg gerne give mit bidrag til at ændre.
I øvrigt investerer alle virksomheder, så vidt jeg ved, i egen vinding. Problemet er blot, at der tilsyneladende er alt for stor tendens til, at kommuner ser bort fra andre hensyn, når virksomheder vil udvide eller flytte til kommunen.
Ja Erik, det vidste jeg også godt - men det er proportionerne, der er på gale veje.
Det gælder kommuner, regioner og selvfølgelig "folkestyret", så alle reformer, effektivitetsstramninger og nedskæringer gælder nu borgerne, som samtidig får at vide, at det gælder "velfærdsstaten"...
Dertil forsøget på at blive midtpunktet i et "erhvervsparadis" for medicinal- og digitaliseringsvæksten som foregangsland - og derfor skal vi protestere og modgå selv mindre forsøg på at flytte grænserne for natur og industri.