Læsetid 3 min.

Gør Airbnb os til kælderkolde kapitalister, eller er det en genial (og grøn) vækstmotor?

I denne uge kom regeringen med en ny strategi for deleøkonomiske platforme som Airbnb. Men hvad skal man egentlig mene om Airbnb? Her er argumenterne for og imod
I denne uge kom regeringen med en ny strategi for deleøkonomiske platforme som Airbnb. Men hvad skal man egentlig mene om Airbnb? Her er argumenterne for og imod
iBureauet
14. oktober 2017

Ja tak!

Airbnb gør det muligt at udnytte boligmassen mere effektivt. Det giver jo ingen mening, at turister i København og Aarhus bor på store hotelværelser, mens en masse lejligheder står tomme, fordi beboerne er i sommerhus eller i Rom.

Det er godt for miljøet, det er godt for byrummet, det er godt for turismen, og det er godt for væksten (husk på: Uden turister ville de store byer i Danmark slet ikke have lige så mange gode restauranter og kulturtilbud).

Den enkelte udlejer kan tjene lidt ekstra, og gæsterne fra Spanien eller USA kan se, hvordan danskerne bor.

Airbnb har skabt noget, som ellers er en sjældenhed: Et gennemskueligt marked på en platform, hvor brugerne selv har kontrollen. Her er ingen dumme skrankepaver, og ratingsystemet betyder, at kun ganske få bliver snydt. Brugerne er vilde med det. Det kunne den forstokkede hotelbranche lære meget af, og det er kun sundt, at den bliver udsat for konkurrence.

Ved stoppestedet på Nørreport er der mennesketomt
Læs også

I øvrigt er Airbnb slet ikke ved at oversvømme byerne, sådan som nogle tror. I regeringens ’Strategi for vækst gennem deleøkonomi’, som udkom i denne uge, står der, at Airbnb kun står for 5,4 procent af alle turistovernatninger i Danmark. Og da Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) for nylig undersøgte sagen, konkluderede de, at kun 1,5 procent af danskerne havde udlejet noget gennem en kapitalplatform som Airbnb inden for det seneste år. Det lyder ikke ligefrem som en revolution – nærmere som et supplement.

Så længe alle betaler skat, og så længe byens gamle kvarterer ikke ender som hotelgader, er Airbnb et entydigt gode. Man skal virkelig være en forstokket venstreorienteret for at være imod.

Nej tak!

Airbnb øger uligheden. Højtuddannede i bymidten med en Instagram-venlig ejerbolig kan nemt leje ud, mens det er svært, hvis man bor i en kedelig, almennyttig bolig i Glostrup, hvor der ofte er regler imod videreudlejning i kort tid. De rige kan bare flytte ud i sommerhuset nogle uger – det kan underklassen ikke. Så selv om Airbnb gør livet lettere for børnefamilier i byen, gør det samlet set Danmark mere skævt.

Airbnb gør også os alle sammen til små kapitalister: Vores sofa, køkken og altan er ikke længere bare rammen om familiens liv, men små stykker kapital, der kan give et afkast på markedet. Det ændrer vores forhold til hinanden. Hvor mange ville i dag lade en couchsurfer bo gratis på sofaen en weekend? Eller lade en ven låne lejligheden uden betaling, mens man selv er i sommerhus? Man kunne jo med et tryk på app’en leje sit aktiv ud. Det gør menneskelige relationer en lille smule mere købmandskolde.

Det er også den slags tænkning, som skaber boligbobler: ’Et hjem er ikke bare et sted, man bor, men et spekulationsobjekt’.

Airbnb puster til ilden under et brandvarmt boligmarked. Folk, der egentlig ikke har råd til en Vesterbro-ejerlejlighed, kan pludselig tjene 40.000 kroner ekstra om året på Airbnb, og så har de alligevel råd. Det får efterspøgslen på boliger til at stige, og så stiger priserne også.

Mange andre steder i Europa kan det nu bedre betale sig at Airbnb’e sine kvadratmeter ud end at drive en lokal karateklub eller en café. Jagten på profit fortrænger det praktiske hverdagsliv. Så vidt er det ikke kommet i Danmark, men vi lunter i den retning: I 2012 udgjorde Airbnb 0 procent af alle danske turistovernatninger – i 2016 var det til 5,4 procent.

Desuden ’glemmer’ mange Airbnb-værter at opgive deres lille nebengesjæft til Skat, og selskabet bag Airbnb betaler slet ikke skat i Danmark, men i Irland. Så det bliver et nej tak til Airbnb herfra.

Ja-hatten og nej-hatten

Dit værktøj til at udfordre instinktive holdninger. På Moderne Tider tager vi begge hatte på.

Seneste artikler

  • Ja-hatten og nej-hatten: #MeToo

    21. oktober 2017
    Hele ugen har kvinder på de sociale medier berettet om seksuel chikane under hashtagget #MeToo. Men er #MeToo-kampagnen en genial protest, der skaber en fælles front mod sexisme? Eller udvander den krænkelsesbegrebet?
  • De nye dommere i Bagedysten når ikke de gamle til sokkeholderne. Til gengæld er kagerne atter i centrum

    7. oktober 2017
    Første afsnit i dette års sæson af Den store bagedyst er netop blevet sendt. Og selv om alle lige nu mest har lyst til at lovprise 59-årige Rosa fra Glyngøre, er vi nødt til at tale om noget andet: de nye dommere. Holder de, eller falder de helt igennem?
  • Ja-hatten og nej-hatten: Støjberg og Muhammedtegningen

    30. september 2017
    Da Skovgaard Museet i Viborg i denne uge åbnede udstillingen Billedstorm – Blasfemi i kunsten fra reformationen til i dag – var Kurt Westergaards Muhammedtegning ikke en del af den. Derfor valgte Danmarks integrationsminister Inger Støjberg (V) at dele et skærmbillede af tegningen på Facebook. Var det et vigtigt forsvar for ytringsfriheden eller endnu en forudsigelig Støjberg-provokation?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu