Baggrund
Læsetid: 3 min.

Italiens lokaldemokrati knager under vægten af ulovlig cement

Ulovligt byggeri er et problem for det italienske demokrati og derfor et stort tema i den politiske debat. Beboerne i ulovligt opførte huse er sårbare borgere med behov for politiske tjenester. Lokalpolitikere vover livet, hvis de effektuerer nedrivningsordrer
Moderne Tider
7. oktober 2017

En af de absolut vigtigste termer på moderne italiensk er abusivismo. Adjektivformen – abusivo eller abusiva – kan bruges om en lang række ulovlige handlinger: Seksuelle overgreb, stofmisbrug, parkeringsforseelser osv.

Som substantiv bruges udtrykket derimod hovedsagligt om Italiens store problem med ulovligt byggeri. Det skønnes, at der hvert år opføres omkring 20.000 nye bygninger uden de nødvendige tilladelser:

»Et ulovligt hus kan koste det halve af et hus med alle de nødvendige tilladelser,« skriver miljøorganisationen Legambiente.

»Det er et problem, der ødelægger de smukkeste steder i landet med bygninger, der ofte står ufærdige som skeletter.«

Problemet er selvfølgelig mest udtalt i Syditalien. Napoli-forstaden Pianura med omkring 100.000 indbyggere består næsten udelukkende af ulovlige bygninger. Således er hele Napoli blevet forvandlet til »et byområde, der kun kan sammenlignes med de storbyer, der er vokset hurtigt og kaotisk frem i Sydamerika eller Sydøstasien«, skrev det italienske parlaments antimafiaudvalg i en betænkning i 1993.

Ulovligt byggeri har langvarige skadevirkninger. De mange syditalienere, der bor i ulovligt opførte huse eller driver forretning i ulovligt byggeri, udgør en meget sårbar vælgergruppe, der er afhængig tjenester for at få el og vand.

De udgør derfor den ideelle vælgerbefolkning for mafiøse politikere.

»Distinktionen mellem de traditionelle mafiafamiliers ageren og kriminelle partnerskaber mellem store byggeselskaber og korrupte politikere er blevet mere og mere sløret, hvis den endda ikke udviskes helt, når interesserne konsolideres og alle tjener på den kriminelle cement,« vurderer Legambiente.

Pragmatisk drejning

Denne sommer har abusivismo-diskussionen igen raset i de italienske medier. Det skyldes især, at der den 5. november skal være valg til regionalforsamlingen på Sicilien. Ulovligt byggeri vedrører en stor del af de fem millioner indbyggere på øen, hvor det skønnes, at der gennem de seneste 40 år er opført mindst 770.000 bygninger uden tilladelse.

Det må politikerne tage hensyn til.

»Vi kan ikke vende ryggen til dem, der bor i et ulovligt hus, fordi politikerne ikke har opfyldt deres forpligtelser,« har Luigi Di Maio, som bliver ministerpræsidentkandidat for protestpartiet MoVimento 5 Stelle (M5S) ved det kommende parlamentsvalg, udtalt til La Repubblica.

»Det skal stå klart, at man har ret til et hjem, og hvis vi kommer i regering, vil vi gøre det ulovligt for stat og banker at beslaglægge folks hjem. En demokratisk stat skal garantere borgernes grundlæggende rettigheder.«

Den 31-årige Di Maio, som stammer fra Pomigliano d’Arco i Napoli-området, kom M5S’ kandidat på Sicilien, Giancarlo Cancelleri, til undsætning. For selv om M5S er et protestparti, der er opstået for at gøre op med mafiavældet, havde Cancelleri udtalt, at der også findes »nødvendig abusivismo«.

Det bliver af læst som tegn på en pragmatisk drejning i M5S, efterhånden som partiet nærmer sig magten.

»Lovprisningen af nødvendig abusivismo fra såvel den aspirerende leder på Sicilien som Di Maio selv strider imod miljøbeskyttelsen, der sammen med udskiftningen af landets politiske ledere var bevægelsens grundlæggende princip,« vurderer Corriere della Sera.

Konsoliderede interesser

I Licata, en by med 38.000 indbyggere i Agrigento-provinsen på Sicilien, er det kommunale demokrati braset sammen under vægten af ulovlig cement. Angelo Cambiano, der blev borgmester med støtte fra en række borgerlister i 2015, insisterede på at effektuere domstolenes ordrer om nedrivning af hundredvis af ulovlige feriehuse, der er opført mindre end 150 meter fra strandkanten og ofte med swimmingpool.

Men da nedrivningerne gik i gang, blev Cambiano og hans familie udsat for trusler og brandattentater. Borgmesteren nåede at leve et år under politibeskyttelse, inden han i august blev væltet af et nyt flertal i kommunalbestyrelsen.

Den regionale selvstyreregering i Palermo har derfor udpeget en udefrakommende administrator til at lede kommunalforvaltningen. Da Maria Grazia Brandara var installeret i Licata for at fortsætte nedrivningerne, modtog hun et trusselsbrev på rådhuset.

»Hvis du vover at røre vores huse, er du død (…) Vi følger dig overalt,« stod der.

Mange har vænnet sig til, at politikerne før eller siden sanerer situationen med lovtiltag, der legaliserer ulovligt opførte huse og tilbygninger. Den forrige borgmester i Licata foreslog, at kommunen kunne sætte de ulovlige feriehuse til salg for at fremme turismen.

Men det stimulerer især den ulovlige byggeindustri, advarer kulturarvs- og miljøorganisationen Italia Nostra.

»I Licata såvel som i andre sicilianske og syditalienske byer har de interesser, der er forbundet med den ulovlige anvendelse af territoriet, taget form som en alliance mellem spekulativ og mafiøs abusivismo. Det sker i nutidens Italien med ni millioner ubenyttede huse og lejligheder, seks og en halv million tomme huse, heraf mere end 600.000 på Sicilien. Så uanset hvad M5S siger, findes der ikke ’nødvendig abusivismo’.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her