Læsetid: 2 min.

Ja-hatten og nej-hatten: #MeToo

Hele ugen har kvinder på de sociale medier berettet om seksuel chikane under hashtagget #MeToo. Men er #MeToo-kampagnen en genial protest, der skaber en fælles front mod sexisme? Eller udvander den krænkelsesbegrebet?
Hele ugen har kvinder på de sociale medier berettet om seksuel chikane under hashtagget #MeToo. Men er #MeToo-kampagnen en genial protest, der skaber en fælles front mod sexisme? Eller udvander den krænkelsesbegrebet?

iBureauet

21. oktober 2017

Ja tak!

#MeToo-kampagnen skaber et rum, hvor kvinder kan dele skamfulde og traumatiserende oplevelser, som de ellers stod alene med. Der er safety in numbers, som man siger på amerikansk – der opstår et fællesskab, som er støttende og solidarisk. ’Du er ikke alene. Jeg kender din smerte.’

Det enorme antal vidneudsagn fra kvinder, som på et tidspunkt i livet har følt sig seksuelt krænket, viser, hvor omfattende problemet er. Ikke kun i Hollywood, men over alt. Ikke kun i form af voldtægter, men også som uønsket gramseri, påtrængende adfærd og nedværdigende bemærkninger.

Kritikere hævder ofte, at vi er blevet alt for optaget af sexisme – at vi har udviklet en krænkelseskultur. #MeToo viser, at bekymringen er berettiget.

I debatten om køn og krænkelser tales ofte om, at der er behov for ’en kulturændring’ – og det er netop, hvad #MeToo-kampagnen kan føre med sig. #MeToo skaber en global front mod enhver form for sexisme – fra uønskede klap i numsen til overfaldsvoldtægter – og derved bliver det i fremtiden en lille smule lettere for både mænd og kvinder at genkende en krænkelse, når de ser den. Og at sige fra.

For mænd er #MeToo et chokerende indblik i den verden af chikane, de måske ikke kendte til. Og de mange vidneudsagn fra søstre, mødre og kærester virker både disciplinerende og bevidsthedsudvidende. Mange efterlades med det ubehagelige spørgsmål:

’Er jeg selv gået for langt engang?’ Den slags refleksioner er både sunde og nødvendige.

Kampagnerne kan meget vel også få en præventiv effekt, fordi potentielle krænkere nu ved, at de kun er ét klik væk fra at blive udstillet. Tiden, hvor man så igennem fingre med den type adfærd, er forbi.

Nej tak!

Fordi strømmen af vidnesbyrd under hashtagget #MeToo både omfatter Harvey Weinstein-agtige overgreb og mindre hændelser såsom hænder på lårene eller en lummer bemærkning, er kampagnen med til at nivellere krænkelsesbegrebet.

Kvinder, som rent faktisk har været udsat for traumatiske overfaldsvoldtægter, står pludselig side om side med kvinder, der har modtaget en lummer bemærkning til en fest. Det er ikke rimeligt. For hvis alle er blevet krænket, er ingen for alvor blevet krænket – og hvor efterlader det de hårdest ramte kvinder?

På længere sigt kan den store fokus på selv mindre krænkelser også forurene det intime rum mellem mennesker, fordi sex og flirt politiseres og underkastes en særlig social kontrol.

Den flirtende handling indebærer jo pr. definition en vis overskridelse af den andens intimsfære – et frækt blik eller en hånd på låret. Hvis de varme følelser er gengældt, kaldes mødet en romance, hvis ikke, kan det kategoriseres som en krænkelse, der har sin plads under hashtagget #MeToo.

Fordi kampagnens krænkelsesbegreb er så rummeligt, ender #MeToo både som en implicit opfordring til kvinder om at tænke på sig selv som ofre frem for som robuste individer – og som en latent dæmonisering af mænds seksualitet. Det er mildest talt uheldigt.

 

Serie

Ja-hatten og nej-hatten

Dit værktøj til at udfordre instinktive holdninger. På Moderne Tider tager vi begge hatte på.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den flirtende handling indebærer jo pr. definition en vis overskridelse af den andens intimsfære – et frækt blik eller en hånd på låret. Hvis de varme følelser er gengældt, kaldes mødet en romance, hvis ikke, kan det kategoriseres som en krænkelse, der har sin plads under hashtagget #MeToo.

Forkert. Du kan ikke flirte med dine hænder. Der findes kun den empatiske berøring - emotional touch.

Jeg har både nogen små oplevelser som kunne tagges #metoo og andre #ididit. I den mere uskyldige afdeling. Men da jeg nu er mand, det er noget andet da jeg var en dreng, så står det jeg måtte blive udsat for af en kvinde ikke mål med hvis jeg gjorde det samme den anden vej rundt. Det er bare ikke chokerende på samme måde, at en mand bliver kysset eller gramset af en kvinde. Af naturlige årsager. Det interessante ved herværende diskussion er for mig, at den egentlig ikke appellerer til ligestilling - drenge bør i virkeligheden opdrages anderledes end piger, må modtrækket lyde. For at drengene ikke må blive krænkere så skal de lære at være særligt "gentle-" og kavaleragtige overfor kvinden.

Desuden, hvis man virkelig tager den sexual-/krænkelsespolitiske hat på, så er det klart at kun kvinder (og evt handicappede mænd) bør have ledelsespositioner i arbejdslivet.

Majbritt Nielsen

" drenge bør i virkeligheden opdrages anderledes end piger, må modtrækket lyde. For at drengene ikke må blive krænkere så skal de lære at være særligt "gentle-" og kavaleragtige overfor kvinden."

Petr Jeg vil nok mere at børn opdrages til at have et godt selvværd og lære at beholde empatien. Det der fis med at drenge skal dit og dat og lære at være gentle- og kavaler agtige. .

. Nej på det område er der relativ meget ligestilling. Begår en person overgreb eller voldtægt. Så det ligemeget hvilket køn personen har. Der er noget galt med hjernen. En normal person begår ikke overgreb eller voldtægt. Det er et spørgsmål om vold og msibruge magt, ikke at ikke være en kavaler.