Læsetid 15 min.

’Landmændene ved godt, at rumænske arbejdere er bedre end danske’

’Arbejdskraftens fri bevægelighed’ i EU har fundamentalt ændret dansk landbrug. Få steder har Schengen-samarbejdet haft så åbenlyse, konkrete konsekvenser som landbruget, hvor en ud af tre ansatte er fra udlandet – stort set alle fra Østeuropa. ’Vi bliver så længe, I har brug for os,’ siger de rumænske arbejdere i en vestjysk svinestald
Rumænske Ramona Leonte arbejder på svinebruget Vestergaard uden for landsbyen Tim, der ligger 15 kilometer nord for Ringkøbing. Hun er ansvarlig for at inseminere søerne.

Rumænske Ramona Leonte arbejder på svinebruget Vestergaard uden for landsbyen Tim, der ligger 15 kilometer nord for Ringkøbing. Hun er ansvarlig for at inseminere søerne.

Sille Veilmark

7. oktober 2017

Det ligner et parcelhuskvarter for pattegrise. Til hver af de små metalhuse hører et lille stykke græs indkranset af et elektrisk hegn. Et til hver af de 350 kilo tunge avlssøer og deres smågrise.

Med fråde dryppende fra mundvigen stiller en af søerne sig klar, da Oana Pantescu nærmer sig fodertruget. Uden at kigge ned på den store gris serverer hun dagens morgenmad, inden hun går hen til metalhuset og bøjer sig forover for at kigge ind. Soen er nedkommet med 21 unger dagen forinden.  

»Det er alt for mange,« siger Oana Pantescu på grovkornet engelsk, mens hun begynder at løfte smågrise op fra det halmdækkede gulv og ned i en sort spand. 

»En so har kun 14 patter, så det er slet ikke muligt for den at give næring til så mange unger. Jeg flytter dem over til en anden gris, der har for få smågrise og ledige patter,« siger hun og går tilbage mod den røde Massey Ferguson-traktor.

Oana Pantescu åbner en skuffe på siden af ladvognen og tømmer den sorte spand, inden hun fortsætter sin runde forbi de 350 udegående avlssøer, sådan som hun har gjort det seks af ugens syv morgener det seneste halvandet år.

Oana Pantescu lytter til rumænsk popmusik på sin mobiltelefon for at overdøve den gamle traktors motorbrummen, når hun kører til og fra de udegående søer for at fodre dem og tjekke hegnene.

Sille Veilmark

Holder udkanten i gang

Hun er en af de 15.000 udlændinge, der arbejder i landbrugs- og fødevaresektoren i Danmark. Langt størstedelen kommer fra Østeuropa, og 4.600 af dem er, som Oana Pantescu, fra Rumænien. Ifølge Landbrug & Fødevarer er mere end en tredjedel af alle ansatte i landbruget fra udlandet. Og i den animalske produktion er andelen endnu højere. Intet sted på det danske arbejdsmarked har arbejdskraftens fri bevægelighed i EU sat sig så tydelige spor som i landbruget.

Der er nemlig ikke særligt mange unge danskere, der er interesserede i malke køer ved daggry eller gøre rent i en grisestald, forklarer direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup. Især ikke hvis staldene ligger i en by, hvor man taler om købmanden eller Brugsen i bestemt ental. Hun mener, det ville være en »decideret katastrofe« – både for landbruget og for yderområderne – hvis det ikke var muligt at rekruttere arbejdere fra Østeuropa.

I 10 år har vi diskuteret problemerne i det såkaldte Udkantsdanmark. Hvordan unge danskere forlader yderområder for at søge job- og uddannelsesmuligheder i de større byer og efterlader butiksdød og aldrende lokalsamfund bag sig. Alt imens har tusindvis af mennesker fra Rumænien, Ukraine og Litauen slået sig ned i de selvsamme områder.

Det er blandt andet tilfældet i Vestjylland. Oana Pantescu arbejder på svinebruget Vestergaard uden for landsbyen Tim, 15 kilometer nord for Ringkøbing. Hun er sammen med sine rumænske kolleger med til at holde liv i de lokale butikker og foreninger. Og så er det dem, der udfører det manuelle, ufaglærte arbejde i landbrugslandet Danmark.

Fast bane i bowlinghallen

»Nu er jeg jo blevet en slags leder, så jeg arbejder nærmest ikke,« siger Bogdan Leonte og blinker med det ene øje. Sammen med sin hustru, Ramona Leonte, er han ved at bære nogle store metalbakker på en ladvogn, der står parkeret på gårdspladsen mellem den store svinestald og det røde murstenshus, de bor i til daglig.

»Jeg går mest rundt og tjekker, om de andre laver noget. Ligesom danskerne.«

Bogdan og Ramona Leonte udlever, hvad man kan betegne som ’den danske drøm’. Bogdan Leonte kom til Vestjylland for 14 år siden, hvor han var udvekslingsstuderende på landbrugsskolen i Borris. Kort efter fik han job hos Danmarks største producent af økologiske slagtesvin, Bertel Hestbjerg. Først som lærling, siden som ansvarlig for de udegående søer på et svinebrug, og i dag er han driftsleder med ansvar for fire rumænske ansatte på Bertel Hestbjergs afdeling Vestergaard ved Tim. Det er et af de steder, hvor det kvalitetssvinekød, som er med til at gøre Danish bacon til et stærkt brand fra Californien til Japan, bliver produceret.

»Da jeg kom hertil, havde jeg tænkt mig blot at arbejde i Danmark et par år. Så skulle jeg hjem og etablere min egen gård. Men jeg får aldrig lov til at komme hjem igen. Ikke før jeg skal på pension i hvert fald. No chance. Ramona giver mig aldrig lov, og børnene vil heller ikke,« siger Bogdan Leonte.

Ramona Leonte arbejder også på gården, hvor hun er ansvarlig for at inseminere søerne.

»Jeg har min familie, mit arbejde, ja, hele mit liv i Danmark,« siger hun og slår armene ud mod gårdspladsen.

Sille Veilmark

Familien Leonte er da også godt etableret i Danmark. Ramona Leonte har tre søskende, der alle arbejder på gårde i nærheden. Oana Pantescu, der også arbejder på Vestergaard, er Bogdan Leontes kusine. De er blot nogle af adskillige familiemedlemmer, han har hjulpet med at finde job i Danmark.

Sammen har parret to drenge, der kun kender Rumænien fra familiens årlige sommerferietur, de tager ofte på restaurant i Ringkøbing eller Skjern, og Bogdan har en fast bane i bowlinghallen i Holstebro. I sidste uge fejrede han sin 40-års fødselsdag, og i den anledning kom mere end 60 mennesker fra hele Jylland forbi til helstegt pattegris og kolde øl. Langt de fleste var rumænere.

»I Rumænien boede jeg i en storby (Iași, der har 300.000 indbyggere, red.). Jeg førte et socialt liv, og Ramona og jeg var tit ude og danse. Det liv savner jeg. Men livet er ikke let i Rumænien, og måske er det mest af alt bare min ungdom, jeg savner,« siger Bogdan Leonte.

Han er godt klar over, at deres middelklasseliv er de færreste rumænere arbejdere forundt.

»Vi er heldige her hos Bertel. Han behandler alle ens, uanset om de er rumænere eller danskere. Vi er endda med i fagforeningen Krifa. Det er den, Bertel bruger,« forklarer driftslederen.

Hård tone

Da den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på vegne af EU forhandlede ’østudvidelsen’ af det europæiske fællesskab på plads, var Rumænien ikke blandt de 10 lande fra den tidligere østblok, der blev inviteret indenfor. Både Rumænien og Bulgarien havde deltaget i de indledende forhandlinger, men det blev vurderet, at de ikke var ’klar’ – blandt andet med den begrundelse, at landene ikke levede op til kravene om systematisk bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

De blev først indlemmet i unionen i 2008. I dag er det de to fattigste lande i EU. Rumæniens bruttonationalprodukt per indbygger er seks gange lavere end Danmarks, og ungdomsarbejdsløsheden ligger stabilt på 20 procent. Set i det lys er det ikke overraskende, at mange rumænere har søgt væk fra landet i håb om en bedre tilværelse. De rejser til mere velstående lande som Danmark, hvor antallet af rumænske statsborgere, der arbejder, er steget fra 3.900 i 2008 til cirka 22.000 i 2017.

Sidste år kaldte daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) det for »uholdbart« at så mange ufaglærte job i Danmark gik til østeuropæere, mens Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti beskrev det som et problem, at »alle de jobtyper, som udsatte danskere i virkeligheden kunne besætte, bliver besat af østeuropæere«.

Sille Veilmark

Den måde, der bliver talt om de udenlandske arbejdere – og i særdeleshed rumænere – er alt for hård, mener direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup.

»At der overhovedet bliver sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt udenlandsk arbejdskraft er et gode for samfundet, er uforståeligt for mig. De kommer herop, udfører et hårdt stykke arbejde og betaler skat. De er et ubetinget gode, og Produktionsdanmark ville slet ikke kunne fungere uden dem.«

Karen Hækkerup fortæller, at organisationen for to uger siden afholdt en vækstkonference, hvor Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gav udtryk for, at hun generelt ikke brød sig om ideen om udenlandsk arbejdskraft. Dansk Folkepartis Peter Skaarup brød ind og understregede, at man realistisk set nok ikke kom uden om en vis grad af supplering med østeuropæiske arbejdere.

»Det er et eksempel på, at landbrugets – og andre branchers – fundamentale behov for udenlandsk arbejdskraft drukner i en negativ debat om østeuropæere i Danmark.«

Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, skriver i en mail til Information, at partiet ikke har noget imod østeuropæiske arbejdere, så længe de arbejder på overenskomstmæssige vilkår. Men han ser »grundlæggende helst, at ledige danskere får ledige danske job«.

Tomater i Italien, oliven i Spanien

Tilbage i pattegrisenes parcelhuskvarter har Oana Pantescu netop fodret den sidste so. Hun trækker arbejdshandskerne af og tager en smartphone op af forlommen på sine sorte overalls. Dagens data skal registreres i appen Cloud Farms: At alle grisene er fodret, at et enkelt kuld er blevet registreret, og to smågrise er døde i løbet af natten.

Den 30-årige landarbejders sorte hår er bundet stramt op i en hestehale, og hendes blege hænder med lange rødlakerede negle ser iøjnefaldende rene ud sammenlignet med det sorte arbejdstøj, der bærer præg af morgenens arbejde.

»Det var en nem morgen,« siger hun.

»Få kastrationer, ingen vacciner og godt vejr.«

Oana Pantescu kom til Danmark med sin mand for halvandet år siden. Det er klart det bedste sted, hun har arbejdet, fortæller hun. Før de kom til Vestjylland, rejste de i årevis rundt mellem forskellige lande sammen med deres tre børn og slog sig ned dér, hvor der var arbejde til dem. De plukkede tomater i Italien, oliven i Spanien og gjorde rent på cypriotiske strandhoteller. Lønnen for den type daglejerarbejde er cirka 30 euro om dagen. Uden lønseddel.

De blev gift som teenagere, og siden da har de levet som arbejdsmigranter i lange perioder. I Rumænien er lønnen dårlig, og hendes mand brød sig ikke om, at hun arbejdede i hjemlandet, forklarer Oana Pantescu.

»I Danmark har jeg alt, hvad jeg skal bruge. Mine børn er trygge, arbejdet er godt og velbetalt,« siger hun.

Oana Pantescus tre børn.

Sille Veilmark

Når Oana Pantescu ikke arbejder, bruger hun det meste af sin tid sammen med sine rumænske kolleger fra Vestergaard. Med to af dem deler hun et hus, der ligger i udkanten af landbrugets grund. Oana Pantescus mand blev sat i fængsel i sidste måned, fordi han var voldelig over for hende og børnene, fortæller hun.

De lokale i Tim har Oana Pantescu stort set ingen kontakt med. De udveksler måske et høfligt nik nede i Brugsen, men ikke mere end det. Hun måtte afbryde sin danskundervisning, fordi hendes mand blev jaloux. Han frygtede, at hun ville møde en anden mand på sprogskolen.

»Men jeg starter måske igen. Jeg ved ikke, hvornår min mand kommer ud af fængslet, og jeg er også ligeglad. Jeg skal aldrig se ham igen,« siger hun tørt, inden hun stiger op i traktoren og kører af sted, så hun kan nå at være i frokoststuen kl. 9 – tids nok til at spise morgenmad med de andre.

Ikke for sjov

Når smågrisene har ligget hos soen i 10 uger, er de klar til at komme op i selve svinestalden og gå på svinesti med mange hundreder andre grise, indtil de når en vægt på omkring 130 kilo. Så er de fede nok til at komme på slagteriet. Stalden er på størrelse med en idrætshal. Den skarpe stank af ammoniak rammer en som et slag i ansigtet, når man træder indenfor.

»Det vænner man sig hurtigt til,« siger Daniel Ruso og griner.

Han er 23 år gammel, men hans skarpt optrukne kindben, der står ud fra det flade, slavisk-latinske ansigt, får ham til at se endnu yngre ud. Han kom til Danmark for fem måneder siden, hvilket gør ham til det nyeste ansigt på Vestergaard.

En almindelig dag i Daniels Rusos liv forløber nogenlunde sådan her: Han vågner klokken 6.30 i det hus, han deler med Oana Pantescu, hendes børn og den anden kollega. Klokken 7 går han i gang med at gøre rent og sprede frisk halm i svinestalden. Sådan fortsætter dagen med at passe slagtesvinene i stalden. De spiser morgenmad kl. 9 og frokost kl. 13. Når Daniels Ruso får fri ved 15-16-tiden, går han hjem og løfter håndvægte, tager en lur, spiser aftensmad, spiller skydespillet Counter-Strike på sin computer, inden han går i seng.

»Jeg har lige købt en bil. En sort Seat Leon, så nu får jeg måske mulighed for at lave lidt flere ting. Måske kan jeg tage til Skjern og møde en pige. Men jeg ved stadig ikke rigtig, hvem jeg skal tage ud sammen med,« medgiver han.

Der arbejder omtrent 4.600 rumænere i dansk landbrug.
Læs også

Det er heller ikke derfor, Daniel Ruso er kommet til Danmark. Spørger man til det bedste ved Danmark, tøver han  ikke et sekund: »pengene«.

»Før jeg kom hertil, forestillede jeg mig, at jeg skulle passe svin i et land, hvor man tjener mange penge. Og det er faktisk præcis sådan, det er at bo her,« siger den unge mand.

»Nu tjener jeg 21.400 kroner om måneden, altså før skat og husleje til Bertel. I Rumænien arbejdede jeg 14 timer på en bar fire dage om ugen for 350 euro (cirka 2.600 kroner, red.) om måneden.«

I forlængelse af svinestalden ligger et indhegnet udendørsareal, som den økologiske landmand har døbt svinenes wellness-område. Der hænger træblokke i snore fra et stativ, som grisene kan lege med, og i det ene hjørne er der en lille mudderpøl, de kan grynte rundt i.

Daniel Ruso tager et redskab, der ligner en sneskovl, ned fra væggen og begynder at skrabe bunddækket af lort, gammel halm og mudder hen ad stengulvet.

»Jeg tror, økologi betyder, at grisene får frisk mad,« siger han og peger på en plakat, hvor der står:

»Hvis du blev genfødt som gris, ville du ønske, at du havnede her hos os i Hestbjerg Økologi.«

Men han har aldrig arbejdet med ’normale’ grise, så han ved ikke helt, hvad forskellen er, forklarer han. Det betyder ikke så meget for ham.

Daniel Ruso er 23 år og har været på Vestergaard i fem måneder. Han passer slagtesvinene i stalden og sørger for, at de syge eller halte får antibiotika. Når han får fri ved 15-16-tiden, kører han hjem og træner, tager en lur, spiser aftensmad og spiller skydespillet Counter-Strike på sin computer.

Sille Veilmark

Daniel Ruso betragter på mange måder opholdet i Danmark som en vej ind i voksenlivet, fortæller han. I Rumænien boede han sammen med fire kammerater og festede meget. I dag arbejder to af dem i byggebranchen i England. Den sidste er kok i hjembyen Iasi.

I Vestjylland handler det om at spare så mange penge som muligt op, så Daniel Ruso kan flytte hjem og åbne sit eget firma i Rumænien. Hvad firmaet skal lave, ved han ikke endnu.

»Men jeg skal ikke være svinebonde. Når jeg kommer til Rumænien, vil jeg aldrig se en levende gris igen,« siger han og smiler.

»Og altså, hvis jeg kunne tjene de her penge hjemme i Rumænien, var jeg da blevet hjemme. Sådan har alle rumænere det.«

De kriminelle bliver fremhævet

Langt størstedelen af de rumænere, der er kommet til Danmark de seneste 10 år, er kommet for at arbejde, typisk i ufaglærte lavtlønsjob. Men det er ikke kun for landarbejdere og rengøringsmedhjælpere, at forholdene er bedre i Danmark end i Rumænien. Det gælder også for tiggere og kriminelle. Ifølge en opgørelse foretaget af Justitsministeriet steg antallet af sigtelser mod rumænske statsborgere i Danmark med 400 procent fra 2008 til 2014, hvor rumænere blev sigtet 6.100 gange. Det svarer til 55 procent af alle sigtelser mod udlændinge.

Det er ofte tiggerne og de kriminelle, der bliver fremhævet, når danske medier skriver om rumænere. I disse uger kæmper justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en hård – og meget offentlig – kamp for at få den rumænske stat til at tage imod rumænere, der sidder fængslet i Danmark. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har beskrevet sagen som »skyggesiden af arbejdskraftens fri bevægelighed«. Og efter at Folketinget denne sommer vedtog den såkaldte tiggerlov, der gør det ulovligt at tigge på gaden, foreslog Dansk Folkeparti, at regeringen indrykkede annoncer om tiltaget i rumænske aviser.

Mandag eller fredag er danskerne syge

Klokken 9 samles alle til morgenmad i frokoststuen. Daniel Ruso sætter kaffe over, Ramona Leonte dækker bord, mens Oana Pantescu og kollegaen Ciprian tager toastbrød, kødpålæg og kippers ud af køleskabet. Bogdan Leonte sidder allerede og hviler albuerne på lakerede træbord. Han er godt klar over, at historier om rumænere, der kommer til Danmark for at begå indbrud, stjæle kabler eller tigge, fylder meget i de danske medier.

»Der er sikkert også mange rumænske narrøve i Danmark. Selv i den fineste skov findes der rådne træer. Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg måske også, at Danmark er land, der tiltrækker fuskere. I er tillidsfulde, og staten deler penge ud til højre og venstre,« siger den kraftige, karseklippede mand og åbner en dåse kippers og tager en skive toastbrød, inden han sender posen videre.

Men det er kun i de store byer som København og Aarhus, at danskerne forbinder rumænere med kriminalitet, mener Bogdan Leonte. På landet, som her i Vestjylland, er danskerne godt klar over, at rumænere er gode, hårdtarbejdende mennesker, siger han.

»Landmændene ved godt, at de rumænske arbejdere er bedre end danske.«

Bogdan Leonte smiler bredt med sin store mund og blinker.

»Danskerne er altid syge enten mandag eller fredag, så de kan få en lang weekend.«

Når man tager den »den grotesk høje skat«, rumænerne er med til at betale i dette land, i betragtning, er der da heller ingen grund til, at danskerne tænker dårligt om dem, siger Bogdan Leonte og slår sin højre arm op i luften.

Han tilføjer, at det ikke gør ham noget at betale skat i Danmark, når den går til hospitaler og gode skoler og ikke – som i Rumænien – drukner i korruption.

»Vi har aldrig oplevet danskerne som racistiske,« indskyder Ramona Leonte, da hun er færdig med sin kipperssandwich.

»Danskere er, på godt og ondt, enormt rolige og korrekte i forhold til rumænere. Når jeg henter børnene fra skole eller har dem med til karatetræning, bliver jeg tit spurgt, om vi har det godt.«

Der findes også dårlige danskere, påpeger Bogdan Leonte. Han hører tit fra rumænske arbejdere, der bliver sat til at arbejde hele dagen uden pauser, bliver ansat i mærkelige praktikstillinger til meget lav løn eller bliver afkrævet en enormt høj husleje for at bo på landmændenes grund.

Pizza til frokost. Rumænerne ses ellers stort set ikke i løbet af arbejdsdagen. Det er Ramona Leonte til venstre og hendes mand, Bogdan, i midten.

Sille Veilmark

Stinkende fattige

Morten Fischer Nielsen, der er forhandlingssekretær i fagforeningen 3F’s landbrugsafdeling – Den grønne gruppe – beskriver det som et »gennemgribende problem i branchen«, at østeuropæiske ansatte arbejder under kritisable vilkår.

»Vi hører jævnligt om folk, der arbejder for 60 kroner i timen,« fortæller han og tilføjer, at det er 3F’s klare opfattelse, at underbetaling og dårlige arbejdsvilkår er mere udbredt i landbruget end i andre brancher.

Den vurdering bakkes op af arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Jonas Felbo-Kolding. Hans undersøgelser viser, at en væsentlig del af danske landmænd betaler østeuropæiske ansatte mindre end, hvad overenskomsten foreskriver.

Der er en tendens til, at jo længere væk arbejderne kommer fra, desto mere bliver de snydt, vurderer Morten Fischer Nielsen. Polakkerne er for eksempel ved at have styr på, hvad en almindelig dansk løn er.

»Men rumænerne er så stinkende fattige, og de har så høj en arbejdsløshed, at de accepterer næsten hvad som helst.«

Han mener, at de dårlige arbejdsforhold er en væsentlig del af forklaringen på, at landbruget har svært ved at tiltrække dansk arbejdskraft.

Bliver her for evigt

Oana Pantescu har 10 fætre og kusiner, der arbejder i dansk landbrug – og hun har da hørt dårlige historier.

»Men Bertel er en god chef,« siger hun bag rattet i den røde Massey Ferguson, da hun er på vej tilbage til de udegående søer efter morgenmaden – og overordnet set er forholdene bedre i Danmark end i Rumænien og andre lande, tilføjer hun.

Oana Pantescus stemme bliver næsten overdøvet af motorens brummen og den rumænske popmusik fra hendes mobiltelefon.

»Kan du lide det?« spørger hun.

»Det er Smiley. Han er en af de største stjerner i Rumænien. Han er vært for tv-programmet The Voice of Romania.«

På den lille skærm kan man se Smiley med åben skjorte, tilbageslikket hård og inderligt knyttede næver.

»Jeg har alt, hvad jeg skal bruge her. Arbejde, god løn og tryghed til mine børn – deres lærer siger, at de allerede er godt på vej til at lære dansk. Det eneste, jeg har i Rumænien, er mine forældre, og dem hjælper jeg bedst ved at arbejde her og sende penge hjem,« siger hun.

»Jeg har tænkt mig at blive her for evigt.«

Sille Veilmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Michael Friis
    Michael Friis
  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Ruth Gjesing
    Ruth Gjesing
  • Brugerbillede for Anker Nielsen
    Anker Nielsen
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Torben Lindegaard
    Torben Lindegaard
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Michael Friis, Sidsel Jespersen, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Ruth Gjesing, Anker Nielsen, Katrine Damm, Torben Lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Børge Neiiendam
Børge Neiiendam

Dette er faktisk en god historie, bortset fra nogle grundpræmisser jeg vil kommentere på senere.

Det ér en god historie for eksempelvis Rumænere med en tilsyneladende god arbejdsmoral. Flot at de her omtalte landbrugsarbejdere, har det godt hos en sympatisk chef og bor så anstændigt at ægtepar og deres børn, i en eller anden form kan integrere sig i det danske samfund, med skolegang, skattebetaling og indkøb i danske butikker. Umiddelbart får det mig til at trække en parallel til de Polske roearbejdere, fra begyndelsen af det forrige århundrede, der også arbejdede i dansk landbrug og som blev integreret i danmark, hvilket mange polske efternavne herhjemme vidner om.

Der hvor filmer knækker for mig er at Dansk Landbrug igen og igen beviser at de lever i et parallelsamfund, ift. til det almindelige danske samfund. Landbruget kan uhindret underbetale deres arbejdskraft, de kan uden at nogen kommer efter dem, sende pesticider ud i naturen og drikkevandet, de kan praktisere et ubegribeligt dårligt dyrevelfærd, samt sende medicinpåvirket kød ud i køledisken. Deres parallelsamfund er lige så udtalt som Mafiaens i USA, og som banderne i Danmark - forskellen er blot at banderne officielt efterstræbes af myndighederne. Der ér lovgivet om arbejdskraft og aflønning. Men en stærk lobbyisme og bred politisk velvilje, får landbruget til at sige: "Vi kan gøre hvad vi vil. Vi kan tilbyde vor arbejdskraft hvilke forhold som passer os. Og vi kan aflønne ligeledes som det passer os. For vi udsættes ikke for sanktioner. Når vores fagorganisation beder os om det, så går vi ud med historier om at danskere ikke vil arbejde i landbruget".

Når danske Borgere køber svinekød i butikkerne, står der ingen steder, at kødet er produceret med hjælp fra importeret arbejdskraft der aflønnes til måske 60-80,- kr. i timen. Jeg føler mig som hæler uden at kunne gøre noget væsentligt ved det - udover at jeg er så priviligeret at kunne købe meget direkte ved stalddøren - og hæleren er i juridisk forstand, ligeså stor en lovbryder som stjæleren.

Neoliberalismen og -kapitalismen stortrives bedre og bedre i Danmark, og jeg får ikke lovgivningens reelle hjælp til at rejse mit bolværk imod det.

Sidsel Jespersen, Lars Riber , Mona Blenstrup, John S. Hansen, Søren Bro, Allan Stampe Kristiansen, Morten Pedersen, Peter Hansen, Per Torbensen, Kjeld Hansen, Troels Brøgger, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Helene Kristensen, Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen, Ruth Gjesing, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Niels Nielsen, David Breuer, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Faktisk så ser det ud til at der bliver givet en rimelig god løn 21.400 er langt over mindste lønnen der på omkring 12-13.000 svarende til omkring 110-120 kroner i timen. Der mangler et samlet timetal for at man kan beregne den reelle timeløn. men det er altså næsten det dobbelte af en førtidspension for ligesom at sætte det i perspektiv ;-)

Så hvis man er forarget over underbetalingen, så bør man på niveauet for kontanthjælp, syge og arbejdsløsheds dagpenge, førtidspension og folkepension, for der igen af grupperne der er i nærheden af det beløb ;-)

Ellers havde de nok ikke stillet op til interview ;-)

Jeg vil råde ham til at skifte til en rigtig fagforening, i stedet for krifa der er et forsikringsselskab med dårlig dækning ;-)

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars F. Jensen
Lars F. Jensen

Nu er normallønnen i landbruget nærmere 130-140 kr/h + arbejdgivers pensionsbidrag.
Det svarer til omkring 18-19.000 + pension.
Men de godt 2100 ligner fortsat ikke en særlig dårlig løn og slet ikke en 'social dumping' løn

Skal lige bemærke, at en førtidspension for en enlig pt 18.400 kr/md, hvoraf der ikke skal betales 8% AMB. Det svarer til en løn på 20.000 kr/md. Det er bedre end de laveste satser i overenskomsterne.

Folkepensionen er lavere og andre indtægter modregnes så kraftigt, at ældrecheck og andre indtægter efektivt beskattes højere end med topskat.

Lars :)

PS! Er meget enig i at bruge en rigtig (3F) fagforening.
https://www.3f.dk/fagforening/fag/landarbejder-(groen)/3f-og-gls-a--jordbrug

Brugerbillede for Lars F. Jensen
Lars F. Jensen

Arbejdskraftens fri bevægelse har inter - jeg gentager INTET - med Schengen-samarbejdet at gøre.

Schengen-samarbejdet omhandler retten til frit at rejse ind i landene, der er medlem af Schengen og blive der i indtil 90 dage. Kald det et automatisk pas/visum.
Rumænien og andre nyere EU medlemmer er IKKE medlem af Schengen, medens ikke-EU landene Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein er medlem.

Retten til at arbejde i andre EU lande er knyttet til EU's indre marked. Det omfatter fri bevægelse
af varer, services, kapital og arbejdskraft (mennesker der har arbejde + studerende og pensionister).
Reglerne for arbejdskraftens fri bevægelighed omfatter også Norge, Island og Schweiz, medens Liechtenstein pga. sin ganske ringe størrelse (ppl ca 37.000) ikke skal bosætte udefra kommende.

Lars :)

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Står der nogen steder at de computere indlæggene er skrevet på er fremstillet for en timeløn på 20 kr i Kina, at lageret i i Tyskland betaler 50 kr. i timen, at chaufføren der transporterer varen til DK er en bulgarer der arbejder 18 timer i døgnet, sover i lastbilen og har en gnst. indtægt på en 50'er i timen, mens den sidste del af transporten ordnes af en varevogn , hvor halvdelen af fragten er sort og chaufføren illegal ? Eller hvad ? Hvad er udledningen af CO2 i denne sammenhæng, de store anlæg der nu skal opføres i DK er alle debatindlægsaktivister jo også med til at bruge energi , eller hvad ? Og jo forgiftningen af afgrøder og drikkevand skal stoppes. Detbliver det ikke ved at man køber ved stalddøren, hvor varer vel kan være lige så forgiftede som i Brugsen, men ved at prisen på varerne bliver sat kraftigt op, når forgiftningen forbydes. Da jeg fik lavet mit og tre naboers raftehegn med regning og moms, så spurgte jeg ikke hvad arbejderne fik i løn. Spørger vi kassedamen hvad hun får? Spørger vi i indvandrerkiosken, hvor varerne kommer fra eller om de der altid står i grønthandlerbutikkerne om de får løn eller arbejder gæld af ?
For min skyld kan man nedlægge samtlige landbrug i DK, men hvis nogen tror at varerne bliver renere af den grund så er man da vist naiv.

Brugerbillede for Pia Colère Lenau
Pia Colère Lenau

Jeg hæfter mig ved at det er hos en økologisk landmand disse søde mennesker arbejder og får en god løn og arbejdsvilkår og hvor er artiklen bare god at læse. Jeg mistænker de konventionelle landmænd i at underbetale.. det gør jeg altså- det nævnes der intet om! Og jeg er enig- 3F - ikke Krifa.. nogle utrolige dejlige rumænske kvinder der bli'r interviewet og ja vi bli'r kloge af at læse denne artikel. Tak for det.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Det ville være dejligt med en kritisk gennemgang at landbruget. Snart er det hele godt, og snart er der problemer bag hver jordbærplante. Ros til de landmænd, der er ordentlige mennesker og skovlen under de banditter, der udnytter andre menneskers nød.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Hvorfor så stort et fokus på timelønnen? Hvad med arbejdsbyrden? "...rumænske arbejdere er bedre end danske."...well, de er mere desperate, lader sig nemmere udnytte, er mere tilbøjelige til at gå på kompromis med deres helbred, lade sig undertrykke, risikere livet, osv. Det er min erfaring, at danske arbejdsgivere generelt vil have slaver. Rumænerne er desperate nok tiil at lade sig udnytte som sådan. Derfor presser de danskerne til det samme. Stakkels danskere. Og kan vi SÅ se at få lukket de grænser!

John S. Hansen, Søren Bro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Peter Nielsen. Nu er danske arbejdsgivere som helhed ikke onde slaveejere. Al respekt for de danskere, der skulle arbejde i lavindomstolene erhverv som fødevare og hotel branchen, men de tilhøre de på mange måder svagest funderede i samfundet. Dem med færrest ekstra resourcer, og med problemer på arbejdsmarkedet generelt.
De østeuropæere, der kommer her til er til gengæld stærke og motiverede personer, og de ville opvokset i DK, have haft gode muligheder for en længerevarende faglig uddannelse.
De svageste danskere er restgruppen. Dem jeg tilhørte i gymnastik i folkeskolen, hvor jeg dog ikke var den sidste, men altid kun den næstsidste, der blev valgt til et hold. Og selv om en barmhjertig lærer satte holdet, var jeg håbløst ubrugelig med en bold.
Det er restgruppens evige problem. De kan af vidt forskellige grunde ikke leve op til de krav, samfundet stiller til dem.
Rumænerne, der kommer til Danmark, tilhører ikke restgruppen.
Og fjern så de tåbelig anbragte grænsevagter, og lad os rejse frit i EU.

Jens Winther, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Artiklen kommer noget bag på mig. Det er nemlig kun et par dage siden, at det regionale TV2 Nord, havde et indslag om landmænd, der i stigende grad foretrækker danske landbrugsmedhjælpere. Der blev sagt, at kultur og sprog var en barriere, i forhold til østeuropæerne, og at man derfor så en tendens til at andelen af danskere var stigende.

https://www.tv2nord.dk/nyheder/03-10-2017/1930/landbrug-mangler-folk?aut...

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Interessant Erik Jensen. Det anede mig, at alt det her drejer sig om at vinkle stoffet.
Samtidig får man drejet opmærksomheden bort fra industrilandbrugets egentlige problemer.
Forurening, misbrug af gifte og medicin og ødelæggelse af biodeversiteten.

Brugerbillede for John S. Hansen
John S. Hansen

Uanset om vi taler landbrug, industri eller andre fag/brancher, så svækker det Danske arbejdstageres position, i forhold til forhandling af løn og arbejdsvilkår mm, når vi har en tilgang af arbejdskraft fra udlandet(selvfølgelig derfor det neoliberalistiske EU har indført arbejdskraftens frie bevægelighed).

Derfor et det uomtvisteligt, at en begrænsning af tilstrømningen udefra vil være en fordel for den "almindelige" Danske lønmodtager.

Har desværre ikke haft adgang til den konkrete artikel - men er vidende om, at der i vidt omfang udnyttes udnyttelig (svagt positioneret) arbejdskraft i alle brancher i bunden af arbejdsmarkedets fødekæde.
Det rammer alle som ikke "sidder på flæsket" med denne nedafgående spiral!!

Brugerbillede for Jan Weber Fritsbøger
Jan Weber Fritsbøger

lars f jensen, jeg ved ikke hvor du har læst at en førtidspension er 18-19000 ikke engang hvis man medregner boligtilskud kommer den i nærheden, men du kender måske en førtidspensionist, som bor vildt dyrt og får en mindre formue i boligtilskud, selve pensionen for en enlig er på knap 15000 før skat hvilket medfører en udbetalt pension på lidt over 12000 afhængig af hvad man betaler i skat, et niveau som er ok hvis man ikke har gæld af betydning eller har bil, men for nogle kan det godt være vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen, især hvis man har en ejerbolig som ikke er betalt.

Pia Colère Lenau, Trond Meiring og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Colère Lenau
Pia Colère Lenau

Erik Jensen TV2Nord? Mere troværdig end den mindst ringe ? Hvis du har mere tillid til TV medierne er der noget rav rislende galt med din samfunds opfattelse.