Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: Manden med de mange sømandshistorier

Karlo Meincke var en dygtig telegrafist og kendt for at være en af de bedste til at styre skibet i havn – og for at være en lille smule vrissen
Karlo Meincke var en dygtig telegrafist og kendt for at være en af de bedste til at styre skibet i havn – og for at være en lille smule vrissen

Privatfoto

7. oktober 2017

»Jeg har boet i en trækasse på Larsens Plads.«

Sådan indledte Karlo Meincke sin historie, som han ikke forspildte en chance for at fortælle til familie og venner.

Den begyndte, lige efter han var gået ud af 7. klasse. Han boede sammen med sin mor og ni søskende i et lille hus i den gamle fiskerby Gilleleje. Børnene sov i lag, de store passede de små, og når de vågnede om morgenen i vinterhalvåret, var der frost på den øverste del af dynen.

Da Karlo Meincke var færdig med at gå i skole, skulle han ud at tjene til livets vej. Han drog derfor til København for at søge hyre på et skib. Det lykkedes dog ikke med det samme for den 14-årige høje, ranglede knægt at finde et skib, der ville ansætte ham.

Han havde ingen penge på lommen og stod til at skulle overnatte på gaden. Men så fik han øje på en tom trækasse bag indhegningen til Larsens Plads, hvor de store skibe lagde til. Han gik over mod portneren og spurgte, om han måtte sove der. Det fik han lov til. De følgende dage kom portnerens kone med en madpakke til den unge dreng, der med ét havde taget hul på voksenlivet.

Karlo Meincke var ikke et menneske, der ville finde sig til rette i en trækasse. Han skulle ud i verden, og han ville klare sig selv. Historien lyder, at han en tåget nat besluttede sig for at tage en jolle, der svajede i havnen, for at ro ud til en stor sten- og vragfisker, der lå for anker. Han kravlede op på skibet og gik ind i kahytten til besætningen. De spurgte, hvad han lavede dér efter mørkets frembrud. Han svarede, at han søgte hyre. Skipperen sagde, at en dreng, der var så modig, kunne de ikke sige nej til, og så fik han lov til at blive.

Karlo Meincke

  • Født den 16. august 1930.
  • Matros og radio- og tv-tekniker. Frivillig i Marinehjemmeværnet i 50 år.
  • Død den 2. juni 2017 af lungekræft.
  • Efterlader sig en hustru, to døtre, en stedsøn, tre børnebørn og to oldebørn.

En dejlig sygeplejerske

I fem år sejlede Karlo Meincke verden rundt som matros på fragtskibe og tankskibe. Mens han sejlede, bed han mærke i den elendighed, han mødte mange steder.

Da han var 19 år, lagde det skib, hans sejlede med, for anker i København, og han vendte hjem til Gilleleje. Han tog til svendegilde for at fejre, at hans bror, Alex, var blevet udlært bager. Her mødte han en kvinde, der spurgte, hvorfor han ikke så en pige. Karlo Meincke svarede, at han ville have en sygeplejerske. Sådan var det, for på havet havde han mødt en bådsmand, der havde formanet ham om, at de eneste kvinder, man kunne stole på, var sygeplejersker.

Kvinden, der hed Vera, havde en søster, Inga, der var sygeplejerske, så hun arrangerede, at de mødtes på minigolfbanen i Gilleleje. Nogle dage senere dansede de på kroen, og Karlo Meincke stod på trappen og sang »La Paloma« for Inga Jensen. Sådan blev det ved med at være; at han med et særligt smil på læben brød ud i sang.

Karlo Meincke og Inga Jensen skrev breve til hinanden, da han tog ud for at sejle igen. 18 måneder senere gav hun ham valget mellem havet eller hende. Han valgte hende. Året var 1956, og der var hårde tider i Danmark. Inga Meincke læste i en annonce i Berlingske, at man kunne komme til Australien på den australske regerings regning.

Hun kom til at sige det til Karlo Meincke, der straks ville afsted.

I toget til Esbjerg, hvorfra de skulle tage Englandsfærgen til Harwich, græd Inga Meincke hele vejen. Karlo Meincke trøstede hende, men havde taget en beslutning. Eventyreren ville ud i verden igen og jagte lykken. I Australien fik de to døtre, først Kathryn og så Christina. Karlo Meincke fik arbejde på en fabrik og senere som stilladsarbejder. Men han ville mere end det, så han uddannede sig til radiotekniker. De blev i Australien i seks år.

Børnene i fokus

I 1962 sejlede familien med skib hjem til Danmark og bosatte sig på Amager. Karlo Meincke fik arbejde i Fona som tv-tekniker og blev frivillig i Marinehjemmeværnet. Hver tirsdag tog han ud til Dragørfortet for at sejle. Det var under Den Kolde Krig, og værnets opgave var at spejde efter russiske eller østtyske skibe. Eller som Karlo plejede at sige: »fiskekuttere med temmelig store radarer.«

Han var en dygtig telegrafist og kendt for at være en af de bedste til at styre skibet i havn – og for at være en lillesmule vrissen.

Derhjemme tog han ofte en diskussion om samfundet over middagen. Han blev indigneret, hvis nogen blev behandlet uretfærdigt. Han støttede Kofoeds Skole og Red Barnet og var ikke religiøs, selv om han kom fra et strengt religiøst hjem, for som han sagde:

»Hvis der findes en gud, hvorfor er der så så mange børn i verden, der lider?«

De byggede et sommerhus i Gilleleje helt fra bunden med hjælp fra familie og venner. Her blev der holdt fødselsdage og familiefester. Karlo Meincke gik tur på havnen og kiggede på bådene, der lagde til. Børn, børnebørn og oldebørn tog han med ned til stranden og hentede sand, de kunne bygge med. Han tog dem med ud i skoven med en kikkert for at se på fugle eller ned til en sø med et fiskenet for at fange smådyr. Han havde udelukkende piger i familien, og han var stolt af hver og en.

Historien om trækassen og andre sømandshistorier fortalte Karlo igen og igen livet igennem. Måske fordi han altid længtes efter havet. Eller fordi, han ville fortælle, at der ude i den store verden var børn, der havde det værre end dem herhjemme. Måske var han bare stolt af at have skabt et liv for sin familie, som var bedre end det, han kom fra.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Orto Ignatiussens liv var som Østgrønland: Barskt og smukt

    29. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Orto Ignatiussen, der vandt Tasiilaqs børns tillid og blev nomineret til en Oscar, men han overvandt aldrig alkoholen
  • Et liv er forbi: En rigtig socialist går ikke op i sit hår

    22. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Steven Johannes Lêgene, som var kendt i Svendborg som politisk aktivist og kæmpede for retten til kortere sagsbehandling for syge og svage, som ikke kan arbejde. Til sidst var det Steven Johannes Lêgenes selv, der var syg og slidt og måtte søge om førtidspension
  • Et liv er forbi: Den pligtopfyldende murerarbejdsmand fra Rødovre

    15. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Per Bossen fra Rødovre, der mødte livet og døden med det samme gode humør
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer