Læsetid: 6 min.

Den næste Amager Fælled-sag: Red Bispeengbuen!

Bispeengbuen i København er grim og grå. En rigtig ’øjenbæ’, mener politikerne, der lige nu står i kø for at rive den sekssporede betonvej ned. Men det skal være løgn, mener andre. En storby har brug for brutal beton og dunkle kroge, for mennesket kan ikke leve af parkourbaner alene. Lige nu står kampen om det gode byliv under 'Buen' – måske er det ligefrem en ny Amager Fælled-sag
De fleste på Københavns Rådhus er enige: Bispeengbuen er ’et støjhelvede’ og ’uden sammenligning det grimmeste sted i København’. Men langtfra alle deler den holdning. ’I denne stadig mere konforme udørk af ensartethed er Bispebuen et åndehul,’ skrev debatredaktør på Weekendavisen Søren K. Villemoes i sidste uge på Facebook.

De fleste på Københavns Rådhus er enige: Bispeengbuen er ’et støjhelvede’ og ’uden sammenligning det grimmeste sted i København’. Men langtfra alle deler den holdning. ’I denne stadig mere konforme udørk af ensartethed er Bispebuen et åndehul,’ skrev debatredaktør på Weekendavisen Søren K. Villemoes i sidste uge på Facebook.

Martin Lehmann

21. oktober 2017

Hver dag svæver 46.000 biler ind og ud af København på en å af beton. I hovedstadens nordvestlige hjørne bugter en sekssporet betonvej sig i tredje sals høje og driver Hillerødmotorvejens summende trafik direkte ind mellem byens lejligheder.

Bispeengbuen ligner intet andet i byen.

Her er ingen cykler og motionsløbere, caféer eller legepladser. Her er ikke grønt og hyggeligt. Tværtimod. Her er biler, biler, biler og mindet om en tabt epoke, hvor cigarrygende ingeniører drømte armerede ståldrømme om monumentale superbyer.

Under ’Buen’, som den slet og ret hedder i folkemunde, er der fedtede brosten og gadebander, der sælger hash og futter knallerter af. Det er her, byens filmfolk søger hen, når de skal bruge et stykke rå asfaltjungle– et skummelt mødested i en tv-serie eller en musikvideo med Nik og Jay. Her er gratis parkering, for ingen ved helt, hvem det har jurisdiktionen i ingenmandslandet mellem Frederiksberg og København.

Buen er noget særligt – og netop derfor udspiller værdikampen om byen sig her.

Sagen er den, at Bispeengbuen hurtigst muligt skal renoveres for 125 millioner kroner – ellers ender den med at falde sammen. Men politikerne vånder sig ved tanken om at ofre så mange penge på »en øjenbæ«, som DF’s spidskandidat i København, Carl Christian Ebbesen, kalder Buen.

Så hvorfor ikke finde en håndfuld ekstra milliarder og erstatte betonen med en spritny tunnel?

I sidste uge, skrev Ida Auken (R) og Jan E. Jørgensen (V) et fælles indlæg i Politiken med netop den pointe: Død over Buen, længe leve tunnelen!

»Den er grim, den er er irriterende, den er i vejen, den støjer, og den er ubehagelig for naboerne,« siger Ida Auken.

De fleste på Københavns Rådhus er enige. Den er »et støjhelvede« og »uden sammenligning det grimmeste sted i København«, lyder det fra henholdsvis Alternativet og De Radikale.

Hovedstadens rød-grønne folkevalgte vil allerhelst helt sløjfe den brusende Åboulevard, som Buen munder ud i, og fritlægge den stille gamle å, som lige nu risler i rør under asfalten. Ud med biler og beton, ind med cykler, bænke, vand, luft og lys.

Men langtfra alle deler den grønne vision.

»I denne stadig mere konforme udørk af ensartethed er Bispebuen et åndehul,« skrev debatredaktør på Weekendavisen Søren K. Villemoes i sidste uge på Facebook, da han havde læst tunnel-indlægget i Politiken.

»Et friskt pust af diesel, indkapslet i en dejlig, utryg ramme af beton med masser af god skygge og små skumle hjørner midt i et overoplyst helvede af grønhed, køkken-alrum, termoruder fra gulv til loft, parkourbaner og street food-boder (…) Jeg ved ikke, om der er nogen sjældne padder under den. Men et truet, unikt og sårbart habitat er der i hvert fald tale om. Ik’ rør Buen!«

Opråbet fik prompte like-opbakning fra en bemærkelsesværdigt broget skare af meningsdannere: liberale uden tro på statsmagten, venstreorienterede uden fidus til Richard Floridas kreative kapitalisme og kulturkonservative uden lyst til Morten Kabells grønne utopia.

En slags grå blok.

Bombetrusler mod Buen

Debatten om Buen er debatten om byen. Om det gode liv. Og om mennesket. Intet mindre. Allerede da Bispeengbuen blev indviet i august 1972, hang hundredvis af vrede københavnere over altankasserne og viftede med sorte protestflag. Der var underskriftindsamlinger og sågar en bombetrussel.

Buen skulle være første skridt i en »generalplan«, der lagde et gitter af motorveje ned over hovedstaden og samlede det hele i en storslået hovedvej langs søerne med tolv spor. Den daværende overborgmester med det symbolske navn Urban Hansen ville bygge Danmarks svar på Chicago – en pulserende metropol med højhuse og flyvende motorveje.

Men københavnere ville ikke være med.

Samme kamp stod i New York, hvor littaraten Jane Jacobs i sluthalvtredserne samlede Greenwich Village-borgerne til protest mod byens planlægningschef, Robert Moses, der ville pløje en motorvej tværs gennem deres kvarter.

I både New York og København vandt borgerne. Bilerne skulle ud, og byen skulle ikke regeres af omnipotente samfundsingeniører – den ideologiske kurs for byplanlægningen har ligget fast siden.

»Urban city i beton er ligesom ikke in for tiden,« som byhistoriker Allan Mylius Thomsen lakonisk bemærker.

Det tør siges.

Odense har netop omdannet sin gamle megavej Thomas B. Thriges Gade til en gågade, Aarhus har for længst genåbnet åen, og Købenavn etablerer supercykelstier, bilfri gader og grønne oaser over alt, hvor der er plads. En by moderne by skal være liveable og copenhagenized.

Men måske er det blevet for meget af det gode. Måske er det gamle had til Moses og Urban kammet over, så vi nu er ved at bygge storbyer, der slet ikke er storbyer.

Der er grønt hele vejen til Esbjerg

Forfatteren Søren Ulrik Thomsen har efterhånden fremført sin kritik af den grønne, åbne by så mange gange, at han er blevet helt træt af at høre på sig selv – men han kan alligevel ikke lade være.

For når man nu for fanden bare skal sidde syv minutter i et S-tog for at se grønne bakker hele vejen til Esbjerg, hvorfor skal København så også være grøn? Når kongeriget stort set ikke har rigtig storby, hvorfor så ikke værne om den smule, vi har? Ellers bliver Danmark én stor provinsby.

»Bare man bruger ordet ’grøn’, så hører al diskussion op, for grøn er altid bedre end ikkegrøn,« siger Søren Ulrik Thomsen i telefonen.

En rigtig by er »kolossal, kompleks og kompakt«, mener han, og metropolens dunkle kroge kan give indbyggerne en svalende anonymitet. En frihed.

»Jeg er meget imod den økologiske landsbyvision. I den klassiske storby er der anonymitet på en helt anden måde end i en provinsby, og der er en stor frihed i moderniteten. Andelsboligforeningen og den åbne by skaber et ’komme hinanden ved-samfund’, som ændrer kulturen. Marxisterne har jo ret: Ejendomsforholdene definerer vores bevidsthed,« siger Søren Ulrik Thomsen, og man kan næsten høre ham ryste på hovedet i den anden ende af røret.

»Men det er jo en tabt kamp, altså. Jeg har ikke lyst til at gentage mig selv, jeg vil bare hele tiden hævde, at det er mig, der er moderne. Det nuværende København er en totalt sentimental landsbyvision.«

Beton! Værsgo!

For ti år siden traskede Frederik Birket-Smith ind på Frederiksberg Rådhus og bankede på en kontordør for at høre, om han måske måtte lave en musikfest under Bispeengbuen? Og jo, det kunne da nok godt lade sig gøre.

»Det var meget nemmere, end jeg egentlig troede,« griner Frederik Birket-Smith, som nu har arrangeret Bas Under Buen i ti år – en årlig musikfestival med 10.000 deltagere.

»Det er fedt, at byen kan noget forskelligt. Der er ikke særlig mange steder på Frederiksberg, hvor man kan spille højt og være rå,« siger han.

»Buen er muligvis grim, men den er også fantastisk. Den er bombastisk og ekstrem. Den er så aggressiv og voluminøs, og den er bygget i en skala, man ikke bruger længere. Den er hardcore. Beton! Værsgo! Fuldstændig funktionalistisk. Ligesom grime-musik: Den kører bare derudad uden så meget pis.«

Buen kan noget, som resten af byen ikke kan – den kan »vise os en anden del af vores historie«, som Albert Algreen-Petersen fra Arkitektskolens afdeling for kulturarv og restaurering siger. Og den kan give København et strejf af det »mørke, dunkle og ubehagelige, som også er en del af livet«.

Men den type argumenter bider sjældent på modstanderne af Buen.

Ida Auken kalder det »slumromantisk« og »nostalgi«. Det bedste ved København er tværtimod, at den er »designet i menneskelig skala«, som hun siger.

Ingen ved, præcis hvad det ville koste at forvandle Buen til en tunnel, men det bør være muligt, tænker Ida Auken. Staten ville få en flot sum for grunden (Bispeengbuen er statens ejendom), man ville spare de 125 millioner kroner til renovering, og lejligheder omkring Buen ville stige i værdi, så boligskatterne ville dryppe ned i statskassen.

»Jeg går ikke ind for en bilfri by, men for en fredeliggørelse af byen,« siger Ida Auken.

»Og så er det jo ret let at ville bevare Bispeengbuen, når man ikke selv skal bo lige ved siden af den.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Ervin Lazar
  • Anker Nielsen
Flemming Berger, Ervin Lazar og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Houmøller

Vi skal have buen væk, og skabe det totale trafikkaos i København. Spørg Morten Babel; det må være hans absolut højeste ønske?

Niels Duus Nielsen

Søren Willemoes' svada må være sarkastisk ment. Humor, og ikke engang på særlig højt plan! Hvis ikke, er det da pinligt for ham, ligesom det er pinligt for alle dem, der ikke fattede joken - "sjældne padder", lol!

Og Kim Houmøller, hvordan kan en tunnel skabe trafikkaos? Jeg går ud fra at den mindst vil have samme kapacitet som Buen, så hvad er egentlig problemet?

Morten Nielsen, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Michael Kongstad Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Niels Nielsen - Du har måske glemt der er kommunalvalg lige om lidt? Der vil slet ikke være midler til at grave en tunnel i overskuelig fremtid! Hvis og når det sker, vil det skabe kaos i et omfang, vi ikke har set før.

Maj-Britt Kent Hansen

Jo, nærmest hele året.

Kom en tur ud på Amagerbrogade og oplev graveriet, der pågår p.t. Gaden skal omdannes til en strøggade, hvor vi skal sidde på caféer i fremtiden. Butiksdød er der i forvejen nok af. Og den vil fortsætte. Oveni kommer, at Amager Centret senere skal ombygges for at få plads til flere butikker. Flere butikker! Er det dem fra Amagerbrogade, der skal flyttes derind?

Per Torbensen, jens peter hansen, Kasper Kjær, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@Maj-Britt Kent Hansen - Helt enig. Denne før så stolte forretningsgade er ikke værd at spilde sin tid på. Men hvor i byen er der ordentlige forretninger? Tror årsagen ligger i huslejerne der er for høje, samt vi alle efterhånden køber det vi behøver på nettet.

Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Hvis man river den ned, så får man da først problemer på de underdimensionerede veje i København og en tunnel som erstatning vil vel koste det samme som metroen???

Randi Christiansen

I tider, hvor vitale omsorgsområder forsømmes, har man andet at bruge mia på end at fjerne nogens øjebæer. Det må være muligt, at gøre trafikken på buen og dens omgivelser mere bæredygtig, grøn og menneskelig og samtidig bevare den som det frirum, nogen har her. Fx at kunne spille musik i disse åbenbart særligt velegnede omgivelser, som ikke generer nogen naboer. Distortion på nørrebro er en PLAGE af grim musik, som man, hvis man har sin atomare cellestruktur kær, må flygte langt væk fra. Hvilket nogen så har det privilegium, at kunne gøre.

En åbning af åen under åboulevarden ville give byen en stor herlighedsværdi, men forudsætter ligesom ved bisbeengbuen en tiltrængt og markant ændring af københavns trafikpolitik. Væk fra stinkende privatbilisme og henimod fodgængere, cyklister og kollektiv trafik. Det ville der være perspektiv i og så lad dog søren ulrik, musikere, filmfolk og andre beholde deres nedslidte storbyromantik.

Niels Duus Nielsen

"...en plage af grim musik..." - siden hvornår har smagsdommeri været et våben i din retoriske værktøjskasse, Randi? Du plejer da at være saglig i din argumentation, hvorfor dette pludselig anfald af rindalisme? Du synes måske, Distortion er støj, jeg synes, at det er skøn musik.

Hmm dejligt med endnu en afledningsmanøvre, så vi kan glemme samfundets virkelige udfordringer for en stund. Vores skoler bliver beskåret så kvaliteten forringes, det samme sker på vores uddannelsesinstitutioner, på sygehusene hvor ansatte rammes af stres og de fattige i vores samfund får stadig færre midler. Godt vi kan bruge penge og tid på at diskuttere nedrivning. Få nu styr på de basale ting i vores velfærdssamfund først!

Randi Christiansen

Hej niels - konceptet 'smagsdommeri' er en skamredet opløsning af begreberne. Mht opfattelse af skønhed er der stadig større forståelse for, at skønhed er harmoni, som igen signalerer sundhed. Alt vokser i phi, det gyldne snit, 1,618, som indeholder i sig den lille afvigelse, der tillader skabelse.

Og fra ordnet :

"Fra græsk harmonia 'sammenføjning, rette proportion', af harmos 'fuge, sammenføjning'
Betydninger
1.
overensstemmelse og ligevægt mellem en helheds forskellige bestanddele
SE OGSÅ balance
GRAMMATIK i harmoni (med NOGEN/NOGET) harmoni mellem NOGET og NOGET ; harmoni mellem nogle
'Også tragedien har sin plads i Vorherres altomfattende harmoni'"

Distortion derimod betyder forvrængning, og hvis det er, hvad man finder behag i så værsgo, bare jeg kan blive fri. Men det er jo med det auditive rum som med lugtesansen, her har vi et ansvar for at respektere hinanden, idet man jo hverken kan eller skal lukke ned for disse sanser.

Niels Duus Nielsen

Beauty is in the eye of the beholder, som de siger på udenlandsk, så hvad du finder grimt, finder jeg måske smukt.

At udnævne en hel musikgenre til at være "uskøn" er din idiosynkratiske opfattelse af virkeligheden, som du selvfølgelig er i din gode ret til at have, ligesom jeg har ret til min. Og uanset hvor mange statistikker, du disker op med, som taler om flertallets forkvaklede musiksmag, vil jeg forbeholde mig retten til som gammel guitarist at synes, at forvrænget musik lyder godt. Og at ligesom jeg finder mig i at min by bliver afspærret fordi nogle sundhedsfreaks skal løbe marathon, må de finde sig i, at vi larmer lidt en gang imellem.

På helt samme måde ser jeg gerne at alle bilerne forsvinder ud af byen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så ned under jorden, hvor vi andre slipper for dem. At det koster penge ser jeg ikke som et problem, da jeg ikke abonnerer på den forældede opfattelse af, at statskassen er at sammenligne med et husholdningsbudget. Skulle det blive for dyrt, kan vi jo bare opsige finanspagten og trykke nogle flere penge.

Når jeg virkelig er stresset og trænger til at slappe af, lytter jeg til dette album af Lou Reed - du skulle prøve det engang, der er intet mere beroligende her i verden end tusind forvrængede guitarer, i hvert fald hvis man er mig:

https://www.youtube.com/watch?v=XIMSbKU2oZM

Jeg synes at de skal lave den grimme, effektive vej om til park i 2 sals højde. De 45.000 biler i døgnet kan nabovejene sagtens klare.

Niels Duus Nielsen

Ja, Niels Bøjden, jeg er helt med på en park, men det kræver vist en Cityring eller noget i den stil, for jeg er ikke så sikker på at der er plads til 45.000 biler hverken i Rantzausgade eller på Borups Alle.

Og når man hører bilisterne klage sig over lange køer og exorbitante parkeringsafgifter undrer jeg mig altid over, hvorfor de ikke bruger de offentlige transportmidler.

Hans Larsen, Flemming Berger og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ok, min grænse går nok ved miles davis, som jeg til gengæld nyder meget.

Jeg mener ikke, at du kan sammenligne marathonløb med en sanseinvasion, du ikke kan lukke af for.

Og jeg henviser ikke til statistikker men til forskning, der afdækker vores skønhedsopfattelse - senest i et p1 program, som jeg vil prøve at finde frem. Der er et mønster i henholdsvis vores tiltrækning og frastødning af skabelsens fremtrædelsesformer, der hænger sammen med overlevelse. Er man tiltrukket af disharmoni, kan det hænge sammen med en genkendelse af og spejling i eget univers, som måske ligefrem ophæver den indre disharmoni. Og det er rigtig udmærket, sålænge man ikke tvangsindlægger andre til at deltage i sine egne støjsymfoniske fornøjelser.

" for jeg er ikke så sikker på at der er plads til 45.000 biler hverken i Rantzausgade eller på Borups Alle. "

Ok jo. Der er flere m2 på Hillerødgade der ikke er brugt

Søren Kristensen

Veje fyldes op af biler. Fjern vejene og du fjerner bilerne.

Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Hans Larsen anbefalede denne kommentar