Læsetid: 17 min.

Océanes død blev de sociale mediers første selvmord

Selvmordet. Del 1. Toget ramte hende planmæssigt. Klokken var 16.29, og mere end tusind mennesker kiggede med, da 18-årige Océane livestreamede sit selvmord. I hendes død samles historien om de afkoblede parisiske forstæder og om dødsdriften i en ungdomsgeneration udspændt mellem en truende fysisk verden og en løgnagtig virtuel en
Océane tog sit eget liv i Égly. En Paris-forstad, hvor befolkningen overalt advares mod deres medborgeres overgreb, mod terror, mod vold og seksuelle krænkelser. Og hvor unge drages mod selvdestruktion – ligesom deres popkulturelle ikoner.

Océane tog sit eget liv i Égly. En Paris-forstad, hvor befolkningen overalt advares mod deres medborgeres overgreb, mod terror, mod vold og seksuelle krænkelser. Og hvor unge drages mod selvdestruktion – ligesom deres popkulturelle ikoner.

Sille Veilmark

21. oktober 2017

Quand j’partirai ne venez pas pleurer sur ma tombe. Combien sont sincères?

(Når jeg tager herfra, så kom ikke og græd ved min grav. Hvor mange er oprigtige?)

– La Fouine

Indtil 1960’erne – da den nye verden forurettet forkastede den gamle – var den flodrige region syd for Paris oversået med kønne landlige byer, som jernbanen havde ført ind i moderniteten.

Mange af den tids statelige togstationer og posthuse er i dag i forfald, men bærer stadig mindelser om storhedstidens magi, da dobbelte jernbanespor førte industrielt liv til de mest tilbagestående områder. Det var en tid med økonomisk ekspansion, en tid med minutpræcisionens espresso – italienerne sammentrak ordene ’koffein’ og ’lokomotiver’ til et dækkende dampdrevent ord.

Nu kunne provinsbønder sende deres friskhøstede letfordærvelige afgrøder til Paris, hvor de blot to timer senere kunne afsættes til hovedstadspriser i Hallernes myldrende markedsboder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Pernille Elholm
  • Morten Johansen
  • Anker Nielsen
  • Katrine Damm
Henrik Rasmussen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Pernille Elholm, Morten Johansen, Anker Nielsen og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Emil Eiberg-Jensen

Det er typisk at socialistiske franske og danske journalister ikke tør, eller kan finde ud af, at undersøge deres artikel emner ordentligt.

Artiklens emnet handler i starten om hvordan den landlige omegn af Paris omdannes fra landbrugsområde til industrialiseringsområde.

Og hvordan landområderne i 1960erne blev til boligområde for de tidligere hvide arbejdere i Paris.

- Men hvordan disse tidligere boligområde de hvide arbejdere fra Paris, nu er blevet domineret af befolkninger fra Nordafrika og Mellemøsten forbigås i tavshed.

- Ligesom hvordan det er gået med Frankrigs industriprodukter.
- Hvor bliver den Franske befolknings forbruger industri produkter fremstillet i dag?

De Franske socialist journalister der har skrevet artiklen bør tage sig sammen og rejse nogle samfunds spørgsmål der peger frem i tiden.

Fx mod etablering af industrier i Mellemøsten og Nordafrika.

De franske togkommunikations planlæggere løste deres opgaver på glimrende vis.

Og de franske togkommunikations planlæggere kunne selvfølgelig ikke forudse følgerene af indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, eller et EU med åbne grænser.

Men det bør Franske og Danske journalister i år 2017 kunne beskrive...