I retten: ’227 hashkager fylder jo meget i et køleskab’

Hun bliver ført ind i retslokalet af to betjente, som har hentet hende på kvindeafdelingen i Vestre Fængsel: en lille trind kvinde i grå leggings og en gul T-shirt spændt ud over barm og mave. I det krøllede gråsprængte hår sidder et par læsebriller. Hun ser sig om i det lille retslokale. På tilhørerstolene sidder en halv skoleklasse.

J er 56 år og på kontanthjælp. Hun er tiltalt efter §191 i straffeloven om euforiserende stoffer. Ifølge anklageskriftet har hun ved to forskellige forhold hen over sommeren opbevaret over 23 kilo hashprodukter i sin etværelseslejlighed i Grønlænderhuset i PusherStreet på Christiania med henblik på videreoverdragelse.

Politiet har ved ransagning i juni og august beslaglagt kilovis af ikke bare hash, men også skunk, joints, pot, potfrø, hasholie og hashkager samt elektroniske vægte.

Kvinden er to gange tidligere straffet for lignende forhold og har været varetægtsfængslet i godt to måneder. Hun har ved grundlovsforhøret fortalt, at der på grønlændercafeen på Christiania kommer forskellige fyre og spørger om lov til at opbevare hash i hendes lejlighed. De låner hendes nøgle, og hun bliver aflønnet med øl og joints.

Anklageren spørger J, om hun kendte dem, der lånte nøglen?

»Nej. Og efter jeg sidst fik en dom, fik jeg låsen skiftet. Men så kom de og spurgte igen. Så tænkte jeg: ’Skide være med det’.«

Anklageren spørger, om hun ikke kunne lugte de store mængder hash i lejligheden.

»Nej, jeg har jo været påvirket selv,« siger J.

Da politiet første gang ransagede hendes lejlighed den 20. juni, var hun ikke hjemme, og efterfølgende var hun bange for at blive snuppet. Hun boede derfor mest hos sin kæreste på et herberg på Gammel Køge Landevej og kom kun hjem for at hente og vaske tøj. Natten til den 3. august var hun dog i lejligheden efter en grønlandsk koncert for »at sove en kæmpe brandert ud på sofaen«, som hun siger. Da hun gik ud for at tisse tidligt om morgenen, mødte hun politiet, der fandt over 12 kilo hashprodukter bag hendes sofa samt hashkager i hendes køleskab.

»Jeg er meget overrasket over, at det var så meget – uha,« siger hun.

»Havde du slet ikke lagt mærke til kagerne i køleskabet?« spørger den kvindelige anklager.

»Overhovedet ikke. Så havde jeg nok spist dem,« siger J og griner hæst.

Alle i lokalet trækker på smilebåndet, og forsvarer Else Præstegaard får J til at fortælle, at hun har boet på Christiania i over 20 år.

»Du bor i et meget farligt område. Kunne du ikke få en anden bolig? En ældrebolig for eksempel,« spørger forsvareren.

»Nej, jeg har prøvet. Men jeg er åbenbart ikke gammel nok.«

Skjult rum fyldt med sportstasker

Herefter sætter en ung, kortklippet mand med sorte jeans og grå hættetrøje sig i vidneskranken. Mads har været i politiets Task Force Pusherstreet i tre et halvt år, og på syngende jysk fortæller han, at politiet egentlig var på jagt efter et vidne i juni, hvor de bankede på til J’s lejlighed. Da døren blev åbnet af en af hendes venner, var lugten af hash så kraftig, at de alene ved at snuse sig frem fandt et skjult rum fyldt med sportstasker og poser med hash.

Siden vendte de tilbage flere gange, men fandt ikke J på adressen. Den 3. august mødte de hende dog uden for lejligheden tidligt om morgenen. De mærkede igen en kraftig lugt af hash og tilkaldte en narkohund, der fes om bag sofaen og fandt adskillige tasker med hashprodukter. Den gav også hals ved køleskabet, hvor politiet fandt flere hundrede hashkager.

Da anklageren læser en liste over de konfiskerede varer op, sidder J helt stille og stirrer frem for sig med store brune øjne. Ved antallet af joints og hashkager, løfter hun øjenbrynene i forbavselse. Anklageren spørger Mads, om der var noget i køleskabet, som indikerede, at J boede der.

»Ikke spritny mælk, hvis det er det, du mener. 227 hashkager fylder jo meget i et køleskab,« siger politibetjenten, der fortæller, at politiet for nylig igen fandt cirka seks kilo hashprodukter i lejligheden.

Efter hans vurdering ser bagmændene helst, at J sidder i fængsel, så de kan bruge hendes lejlighed.

»Der bor en del grønlændere på Christiania under vanskelige forhold, som bliver udnyttet. Det kan være svært at sige nej til tilbud fra de her typer personer af en vis kaliber,« slutter han.

I den hårde ende

Efterfølgende fortæller anklageren, at J tidligere har fået delvist betingede domme. Og i denne sag bør hun dømmes for begge forhold, selv om hun kun har kendt sig skyldig i det første.

»Hun var i cafeen og fik betaling i form af joints og øl. Det er klart, at hun har accepteret, at lejligheden blev brugt til opbevaring,« siger anklageren, der mener, at J bør idømmes en straf på mellem et år og halvandet års fængsel.

Forsvarer Else Præstegaard lægger i sin procedure vægt på, at den sårbare, grønlandske kvinde er blevet udnyttet.

»Hun har et stort alkoholforbrug og bor midt i PusherStreet omgivet af bøller,« siger forsvareren.

»Hun bør maksimalt få seks måneders fængsel.«

Efter ti minutters votering vender retsformanden og de to lægdommere tilbage og tildeler J en dom på et år og tre måneders ubetinget fængsel.

»Vi har fundet dig skyldig i begge forhold og har udmålt en straf i den hårde ende,« siger den kvindelige retsformand.

På grund af de store mængder hash, men også på grund af hendes tidligere domme, og fordi det er i sammenhæng med den organiserede kriminalitet på Christiania. Dommeren beslutter også, at J fortsat skal være varetægtsfængslet på grund af risikoen for gentagelse.

Inden de to betjente fører den grønlandske dame væk, hjælper forsvarer Else Præstegaard hende med at få vindjakken på:

»Jeg kommer og ser til dig om 14 dage. Jeg håber ikke, du går helt til derinde.«