Feature
Læsetid: 13 min.

Sådan kommer man til tops i Kinas Kommunistiske Parti

Nye folk får del i magten, når Kinas ledere om få dage samles til landets vigtigste politiske begivenhed. Ved den 19. partikongres i det kommunistiske parti har præsident Xi Jinping muligheden for at sætte sit eget hold. Her er historien om en af de partisoldater, der står på spring
Om godt en uge vil præsident Xi Jinping præsentere, hvem der skal være med på holdet frem mod fejringen af 100-året for Kinas Kommunistiske Parti i 2021.

Om godt en uge vil præsident Xi Jinping præsentere, hvem der skal være med på holdet frem mod fejringen af 100-året for Kinas Kommunistiske Parti i 2021.

Feng Li

Moderne Tider
14. oktober 2017

Ingenting er overladt til tilfældighederne, når den kinesiske partipresse portrætterer ledende politikere.

På forsiden af den lokale partiavis Zhejiang Dagblad kunne man den 6. oktober 2017 se et halvsides billede af præsident Xi Jinping fotograferet i en kortærmet beige skjorte og løse sorte habitbukser holdt fast med et læderbælte i navlehøjde. Afslappet, men alligevel myndig, som han står og læner sig op ad et gelænder foran en flodbred med et grønt og frodigt bagtæppe af bølgende bakker ved byen Bihu i Zhejiang–provinsen.

Et billede som dette på forsiden af en lokal partiavis er med til at fodre spekulationer om, hvem der får en plads i Kinas Kommunistiske Partis ledelse – det magtfulde politbureau og dets stående udvalg, der i år står foran en omfattende udskiftning.

Og netop i dette tilfælde retter spekulationerne sig mod én bestemt person, der kan være på vej til tops i det kinesiske partiapparat. Billedet er nemlig ikke nyt, men er taget i 2006, da Xi Jinping var partisekretær i Zhejiang-provinsen på Kinas østkyst. Det var i Zhejiang-provinsen, Xi Jinping rykkede et trin op ad rangstigen og blev partisekretær på provinsniveau.

Det var her, han begyndte at markere sig ideologisk. Og det var her, at Xi Jinping for første gang kom til at samarbejde med den mand, der nu omtales som den forestående 19. partikongres’ ’sorte hest’, den 57 årige nyligt indsatte partisekretær i den centrale Chongqing-bykommune, Chen Min’er.

På sin egen kryptiske facon peger partiavisens valg af dette billede indirekte på, at Chen Min’er kan være på vej til at tage et stort skridt op ad magtens stige.

Fra på onsdag og den næste uges tid samles 2287 delegerede til kommunistpartiets kongres. Det gør de kun én gang hvert femte år, og det kommende møde er årets vigtigste politiske begivenhed i Kina.

Det Kinesiske Kommunistparti har med sin omfavnelse af markedsøkonomien i kombination med en fortsat stram statsstyring og begrænsning af individets personlige frihed gennemført en økonomisk revolution og ført millioner af indbyggere ud af fattigdom og mod en bedre tilværelse.

I forhold til de mere transparente regimer i Vesten er fordelingen af den kinesiske magt dog indhyllet i et slør af mystik og spekulation. Hvordan bliver disse mennesker egentlig udvalgt til de høje poster? Hvor meget skyldes slid og merit? Hvor meget skyldes netværk, forbindelser og korruption?

Ved kongressen vil partiet vælge en ny centralkomité, der igen udpeger, hvem der skal have lov at blive, og hvilke nye kadrer, der skal indlemmes i den øverste politiske ledelse, partiets politbureau og dets eksklusive stående udvalg i de næste fem år.

Det er en af disse poster i Politbureauet, som Chen Min’er er i spil til. Og selv om det endnu er usikkert, om han får chancen for at komme på Xi Jinpings nye hold, er det interessant at se på hans lange opstigen gennem et Kina i kolossal forandring. Chen Min’ers vej til toppen er et muligt billede på, hvad der skal til for at komme helt op i toppen af ledelsespyramiden over 1,4 milliarder indbyggere.

Traditionen tro rejste partiets øverste ledelse sig for at synge Internationale som afslutning på partikongressen i 2012. Men ud over ceremonien er meget af, hvad der skal foregå på den 19. partikongres, endnu en velbevaret hemmelighed.

Traditionen tro rejste partiets øverste ledelse sig for at synge Internationale som afslutning på partikongressen i 2012. Men ud over ceremonien er meget af, hvad der skal foregå på den 19. partikongres, endnu en velbevaret hemmelighed.

Ng Han Guan

Et magtskifte af de større

Når observatører af kinesisk politik fremhæver Chen Min’ers ’unge’ alder, siger det en del om gennemsnitsalderen i Kinas Kommunistiske Partis top. Han er nemlig ikke nogen yngling. Chen Min’er er født i 1960 og er en del af den såkaldte sjette generation af ledere, der er på vej til tops i det kinesiske partihierarki. Hans kraftige sorte pandehår er redt ud til en sideskilning, der næsten skjuler den vigende hårgrænse.

Der er lagt op til et magtskifte af de større. Efter planen skal partikongressen i år udskifte de 11 medlemmer af det magtfulde politbureau, der har nået pensionsalderen, medmindre en uformel regel, der befaler alle over 68 år at træde tilbage, bliver ændret. Det betyder også, at fem ud politbureauets stående udvalgs syv medlemmer kan blive udskiftet på dette års partikongres.

Politbureauet og dets stående udvalg er det autoritære kinesiske styres absolutte top. Det er herfra, de ideologiske retningslinjer og de overordnede strategier for Kinas udvikling udstikkes i økonomiske femårsplaner, før de konkretiseres i de love og budgetter, der bliver vedtaget i den kinesiske statsadministrations lovgivende forsamling, Den Nationale Folkekongres.

Årets partikongres er altså særlig vigtig, for gennem udskiftningen af partiets centralkomité, politbureauet og dets stående udvalg har Xi Jinping nu mulighed for at sætte et hold af ledende kadrer, der er loyale over for ham og partiet. Det er derfor, selv de mindste detaljer – som hvilket foto af Xi Jinping, der ryger på forsiden af aviserne — bliver vendt og drejet.

Jesse Jacob/iBureauet

Vejen til toppen

Hvor lukket og uigennemskueligt Kinas Kommunistiske Parti end fremstår, så viser de sidste års udvælgelse af den øverste politiske ledelse faktisk en form for forudsigelighed. Medlemmerne af politbureauet har som hovedregel erfaring som partisekretærer i flere af Kinas provinser, og de har over 15 år politisk erfaring. Derudover viser udviklingen af politbureauets medlemmer over de sidste år, at partisekretæren fra hovedstaden Beijing samt det økonomiske vækstcentrum Shanghai er selvskrevet til en plads.

Det er den type statistik og observationer, der danner grundlag for konspirationer og mere eller mindre kvalificerede bud på, hvad der foregår i Kinas ellers lukkede politiske system.

Kinesiske kadrer med karriereambitioner må ikke dvæle for længe i de samme positioner, men skal skynde sig at blive forfremmet, hvis de skal nå til tops i kinesisk politik, fortæller professor ved Copenhagen Business School Kjeld Erik Brødsgaard, der har forsket i Kinas Kommunistiske Partis organisation.

»Det er vigtigt at søge forfremmelserne, når muligheden kommer. Hvis man sidder fem år hvert sted, så når man ikke højt nok op i hierarkiet, før man bliver 60 år og kan pensioneres.«

»Det handler om at vælge en strategi, så du når til tops hurtigst muligt.«

Partikongressen

  • De knap 2300 delegerede ved partikongressen sidder i en periode på fem år.
  • De er valgt af lokale partiorganisationer i militæret, centrale styrelser, departementer under partiets centralkomité, centrale statsejede virksomheder, væbnede politistyrker, finanssektoren og de lokale partikongresser i provinserne.
  • I løbet af partikongressen vil de vælge en ny centralkomité på omkring 200 mand, der samles til årlige plenarmøder frem til næste partikongres om fem år. Det er denne centralkomité, der formelt vælger partiets øverste ledelse, politbureauet, og dets stående udvalg.
  • Sidste gang, Kinas Kommunistiske Partis var samlet til partikongres, var i 2012, hvor Xi Jinping blev valgt som partiets generalsekretær på den 18. partikongres.

For overhovedet at været nået dertil, hvor Chen Min’er er nu, er han i løbet af sin 36 år lange karriere blevet testet, evalueret og udpeget igen og igen. 28 gange har partiet peget på ham og givet ham mulighed for forfremmelse— senest da han i juli overtog posten som partisekretær i Chongqing.

En stilling som partisekretær eller guvernør på provinsniveau er det bedste trinbræt til en plads i Kinas øverste politiske organ – politbureauets stående udvalg. Tidligere præsident Jiang Zemin kom fra en stilling som partisekretær i Shanghai, tidligere præsident Hu Jintao havde været partisekretær i både Guizhou og Tibet, og den nuværende præsident Xi Jinping avancerede støt og roligt igennem det politiske hierarki fra amt, bykommuner og til den øverste ledelse i fire provinser, før han for fem år siden stod klar som partiets generalsekretær med 25 års ledererfaring og et stort netværk af lokale støtter.

I det nuværende politbureau har 19 ud af 25 medlemmer erfaringer fra provinsernes øverste ledelse, viser en analyse lavet af Cheng Li, der er direktør for John L. Thornton China Center ved tænketanken Brookings Institution.

Man starter i bunden og arbejder sig op igennem de 27 forskellige administrative niveauer i det kinesiske partiapparat, fortæller Francesco Sisci, der har analyseret kinesisk politik siden 1980’erne.

»Set udefra kan det se ud, som om det hele handler om magtkampe og personlige forbindelser, men ingen kommer til tops i kinesisk politik blot ved at være venner med de rigtige folk. Alle bliver testet hele vejen op igennem partiets bureaukratiske system,« siger han.

Det bringer os tilbage til Chen Min’er, som også begyndte sin karriere helt fra bunden.

Jesse Jacob/iBureauet

De fleste får afslag

Som 21-årig fik han arbejde som leder af propagandaafdelingen på det seminarium i Shaoxing, hvor han havde læst kinesisk. Det er den slags kontorer, der står for det ideologiske input i undervisningen og organiserer lokale uddannelseskampagner på skolen.

I begyndelsen af 1980’erne, da Chen Min’er havde ansvar for skolens ideologiske kampagner, var Kina midt i et politisk lederskifte efter Mao Zedong, og Chen Min’er kan meget vel have stået for en kampagne, der skulle udbrede den ideologiske linje under den nye politiske leder, Deng Xiaoping, der gjorde op med Kulturevolutionens politisering af både uddannelse og arbejdsliv og gennemførte omfattende markedsreformer.

Efter et år i seminariets propagandaafdeling blev Chen Min’er i 1982 medlem af Kinas Kommunistiske Parti. Optagelsen som medlem af partiet er en udvælgelsesproces, hvor hovedparten af ansøgerne skuffes med et afslag. I 2014 blev kun to millioner ansøgere ud af 22 millioner optaget i partiet, der i dag har 89 millioner medlemmer og dermed er verdens største.

Som nyslået partimedlem blev Chen Min’er optaget på Zhejiang-provinsens partiskole. Og halvandet år senere fik han sin første forfremmelse og rykkede fra skolen til byens propagandakontor i Shaoxing.

Efter kinesiske størrelsesforhold er Shaoxing en mindre by med godt fire millioner indbyggere. Alligevel fik byens partikomité – som så mange andre byer i begyndelsen af 1980’erne – et nyt medie, partiavisen. Shaoxing Dagblad blev lanceret, en måned efter at Chen Miner havde begyndt sit arbejde på propagandakontoret, og gav den lokale partikomité et nyt talerør til folket.

Alt siver ned

Chen Miner var viceafdelingsleder i Shaoxing i tre år, indtil han i marts 1987 blev forfremmet til afdelingsleder for Shaoxing amts propagandadepartement, der administrativt ligger et niveau under Shaoxing by. Det var også her, han fik en plads i amtets partikomités stående udvalg.

Det kan virke kompliceret ved første øjekast, men Kinas administrative system er opbygget temmelig logisk:

Set oppefra og ned er systemet groft sagt opdelt i provinser, præfektur, amter, bydistrikter, landsbyer og gadekomiteer. På hvert niveau, bortset fra landsbyer og gadekomiteer, er der lokale partikongresser, der vælger en lokal partisekretær. Alt sammen sker på grundlag af en indstilling, der er godkendt på det næste højere niveau.

De lokale partikongresser indstiller potentielle kadrer til partikongressen på det næste administrative niveau, der herefter godkender de delegerede. Således var partikongresserne i provinserne med til at udvælge de delegerede, der samles til den nationale partikongres i næste uge. Partikongresserne på de lavere niveauer skal udføre de beslutninger, der kommer oppefra i systemet.

Sådan siver alt det, der bliver besluttet på næste uges nationale partikongres, langsomt ned til de lokale partiorganisationer.

Partiet er i princippet adskilt fra statsapparatet, der har sin egen parallelle struktur med lokale folkekongresser på alle administrative niveauer i den kinesiske statsstruktur. Men det er den partilinje, der er lagt af Politbureauet i Beijing, der i sidste ende dikterer alle beslutninger i politik.

Chen Min’er har aldrig haft arbejde uden for det kinesiske partisystem.

Chen Min’er

  • Født 1960 i Zhejiang-provinsen.
  • Leder af Zhejiang-provinsens propagandaafdeling fra 2001 til 2007.
  • Viceguvernør i Zhejiang fra 2007 til 2012.
  • Vicepartisekretær i Guizhou fra 2012 til 2015.
  • Provinsguvernør i Guizhou fra 2013 til 2015.
  • Partisekretær i Guizhou-provinsen fra 2015 til 2017.
  • Partisekretær i Chongqing fra juli 2017.

Vogte partilinjen

Efter godt to år i amtets propagandaafdeling blev Chen Min’er flyttet tilbage til sit gamle kontor i Shaoxing by med en ny titel som viceafdelingsleder for præfekturets propagandaafdeling. Forfremmelsen skete i august 1989, få måneder efter at folkestemningen var kogt over og havde spredt sig til demonstrationer for mere demokrati og politiske reformer over alt i Kina. Militæret blev sat ind og gennemførte det, der i Vesten bliver beskrevet som massakren på den Himmelske Freds Plads natten til den 4. juni.

På sit kontor i Shaoxing amt var Chen Min’er langt fra Beijing, men demonstranternes råb om politiske reformer gav genlyd landet over og satte hele det kinesiske propagandaapparat på overarbejde. Forfremmelsen tyder på, at Chen Min’er klarede opgaven tilfredsstillende.

Efter nogle år med ledende poster i lokale partikomiteer gik Chen Min’er i slutningen af 1999 tilbage til at arbejde målrettet med partiets kommunikation med folket som chefredaktør på Zhejiang Dagblad. En stilling, der kvalificerede ham til posten som chef for propagandaafdelingen i slutningen af 2001.

Og så er vi fremme ved, hvorfor det er værd at lægge mærke til billedet af Xi Jinping i kortærmet skjorte på forsiden af Zhejiang Daily i sidste uge. Billedet blev taget i en periode, hvor Chen Min’er havde et tæt samarbejde med provinsens nye partisekretær, Xi Jinping, der et årti senere blev valgt som generalsekretær for Kinas Kommunistiske Parti, formand for militæret og præsident for Folkerepublikken Kina.

Som propagandachef var Chen Min’er den vigtigste kommunikationslinje mellem partiet og folket. Alt, hvad der blev skrevet i lokale og nationale medier om Xi Jinping i den periode, skulle i princippet, forbi Chen Min’ers skrivebord. I sådan en position kunne en dårligt håndteret skandale, der fik lov at udfolde sig i medierne, skade Xi Jinpings karriere alvorligt. Omvendt kunne en grundigt tilrettelagt mediekampagne sætte ham i et godt lys.

Det var nøjagtig det sidste, der skete.

I tæt samarbejde med Chen Min’er begyndte Xi Jingping at markere sit ideologiske potentiale. Det samarbejde viste sig konkret på forsiden af Zhejiang Dagblad, der fra februar 2003 bragte en fast klumme dedikeret til politisk analyse af Xi Jinpings tanker. I løbet af fire år blev det til i alt 232 klummer, der blandt andet opfordrede til kadrers mådehold og understregede partiets ansvar.

De tanker blev senere konkretiseret i den omfattende antikorruptionskampagne, som Xi Jinping har ført mod brodne kar i partiet gennem de seneste fem år, og som for nylig gik ud over Chen Min’ers konkurrent, Sun Zhengcai.

Jesse Jacob/iBureauet

Partiets mand

Alt i alt har Chen Min’er brugt 30 år af sin karriere i Zhejiang-provinsen. Det er her, han har taget sin uddannelse, og det er her, han er blevet formet af partisystemet.

Chen Min’er er partiets mand. Det meste af sin uddannelse har han fået på den lokale partiskole i Zhejiang og den centrale partiskole i Beijing, hvor han studerede partilinjen sideløbende med sit arbejde i propagandaafdelingen.

Folk, der har arbejdet sammen med Chen Min’er, siger, at han er kompetent og får noget fra hånden. Men det var først, da han i 2012 blev flyttet fra Zhejiang-provinsen til en post som vicepartisekretær i Guizhou – en af mest tilbagestående provinser og dermed en stor kontrast til det økonomiske vækstcenter i Zhejiang – og to år senere blev forfremmet til partisekretær, at der kom gang i spekulationerne. Måske ville han få en plads i politbureauet ved den 19. partikongres. Som en af kun tre partisekretærer på provinsniveau, der var født efter 1960.

Spekulationerne om Chen Min’ers mulighed for forfremmelse tog yderligere til i styrke, da han for få måneder siden pludselig blev flyttet som partisekretær i Chongqing, da en jævnaldrende partifælle Sun Zhengcai, der også var medlem at politbureauet, blev tilbageholdt for korruptionsanklager og i slutningen af september frataget alle poster.

Under Xi’s vinge

Med den kommende partikongres indleder Kinas Kommunistiske Parti en periode med vigtige jubilæer. Først med 70 års jubilæet for Folkerepublikken Kina den 1. oktober 2019 og senere 100 året for Kinas Kommunistiske Parti i 2021. Fejringen af disse jubilæer vil, hvis alt går vel, cementere Xi Jinping som den leder, der har genrejst Kina som en stærk nation, siger professor Kjeld Erik Brødsgaard.

»Xi Jinping vil sætte et hold, der er loyalt over for ham og muliggør, at han kan gennemføre de reformer, han allerede har sat i værk med fokus på økonomisk omstilling og reformer af de statsejede virksomheder.«

Chen Miner har siddet så mange år i Zhejiang, at han har begrænsede erfaringer fra andre provinser. Men observatører af kinesisk politik peger på, at hans manglende erfaring fra provinserne faktisk kan tjene til hans fordel, fordi han fremstår som et rent blad – partiets mand, Xi Jinpings mand – fortæller Kjeld Erik Brødsgaard:

»Det kan være hans styrke, at han ikke er sølet ind i alle mulige magtkampe og lokale forventninger.«

Det strategiske spil om, hvem der skal have en plads i politbureauet og det stående udvalg, er for længst i gang.

Ser man på, hvordan magten i øvrigt er blevet fordelt på nye hænder den senere tid, tegner der sig et mønster: Det er godt at have arbejdet tæt med Xi Jinping tidligere.

Alene siden sidste år har otte ministerier og fire organisationer direkte under statsrådet fået nye ministre. Mens fire departementer direkte under centralkomiteen har fået nye formænd. På lokalt plan har 23 af Kina 31 provinser fået nye partisekretærer, og 24 provinser har fået nye guvernører eller borgmestre. Femten af de nyligt forfremmede kadrer har arbejdet direkte under Xi Jinping. Enten under præsidentens tid i Fujian, Zhejiang eller Shanghai eller i hans tid i den Centrale Partiskole i Beijing.

På onsdag strømmer Chen Min’er og de 2286 andre delegerede ind ad dørene til Folkets Store Sal i centrum af Beijing. Alle er de gået gennem en lang række nåleøjer for overhovedet at nå dertil.

 

Serie

Kommunistpartiets 19. partikongres

Kinas Kommunistiske Parti er samlet til den 19. Partikongres. 

Her vil 2300 delegerede vælge en ny Centralkomité på omkring 200 medlemmer, der igen vil vælge et politbureau og politbureauets magtfulde stående udvalg. Det forventes, at Xi Jinping vil blive genvalgt som partiets generalsekretær.

Kongressen tager omkring en uge. Følg Informations dækning her.

Seneste artikler

  • Der findes ingen afløser for Xi Jinping. Nu fortsætter kampen for at styrke Kina

    27. oktober 2017
    Der er tradition for ældre mænd i toppen af kinesisk politik, men de nye medlemmer af politbureauets stående udvalg er så gamle, at flere af dem når pensionsalderen, inden en ny periode begynder. Det tyder på, at Xi Jinping ikke er færdig med sit politiske projekt, men ønsker at blive ved magten
  • Xi Jinping giver socialismen en ny chance

    25. oktober 2017
    For dem, der troede, at Kina kun af navn holdt fast i kommunismen for at legitimere et autoritært, men i stigende grad kapitalistisk styre, bør Xi Jinpings visioner for udviklingen af et socialistisk land inden 2050 føre til en brat opvågning
  • ’Det socialistiske projekt gik galt i Sovjet. Det må ikke gå galt i Kina’

    24. oktober 2017
    Mens andre lande har lagt Det Kommunistiske Manifest på hylden, ønsker Xi Jinping at skabe et moderne socialistisk land inden midten af det 21. århundrede. I dag afslutter Kinas leder Kommunistpartiets 19. partikongres med en plan for, hvordan partiet kan blive ved magten ved at styre markedskræfterne, bekæmpe uligheden og holde civilsamfundet i kort snor
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Spændende artikel. Det kinesiske demokrati minder på mange måder om demokratiet i min gamle fagforening.