Læsetid 6 min.

Vi skal ikke være så bange for folket – det er klogere, end man tror

Hvis vi virkelig vil stoppe populisterne, skal vi turde give folket magt. Det mener Mogens Herman Hansen, der er en af verdens førende eksperter i det antikke demokrati. Vi kunne begynde med at lave lodtrækninger blandt alle danskere og placere de heldige vindere i en nyt borgerting. Det ville puste noget folkelighed ind i magteliten. For som han siger: ’Almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror’
 

 

Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning. ’Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,’ siger Morgens Herman Hansen.

 

 

Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning. ’Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,’ siger Morgens Herman Hansen.

Ulrik Hasemann

28. oktober 2017

»Vi er nok blevet lidt for bange for borgernes medbestemmelse,« siger Mogens Herman Hansen.

Den 77-årige professor sidder på en slidt kontorstol i sit kartoffelrækkehus og kigger op på et stort kort over skrivebordet af Graecia Antiqua, det antikke Grækenland.

Siden 1967, hvor han første gang blev ansat på Københavns Universitet, har han forsket i demokratiet i Antikken, og i dag er han en af verdens førende eksperter på området. Han har holdt forelæsninger på Oxford, Harvard og Sorbonne og skrevet hen ved 25 bøger; flere af dem er oversat til engelsk, tysk og fransk – og en enkelt til kinesisk.

Så når han i dag betragter demokratiets tilstand i Europa, sker det gennem verdenshistoriens brilleglas.

»Der er to syn på almindelige borgere,« siger han.

»At de er for dumme til at træffe vigtige politiske afgørelser, så den slags derfor må overlades til en temmelig lille gruppe – det er det aristokratiske syn. Og så er der det andet syn, det deliberative syn: At almindelige borgere er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror, og hvis man kan få dem interesseret i politik og ordentligt informeret, kan de træffe udmærkede afgørelser.«

Selv mener Mogens Herman Hansen det sidste.

Hans seneste bog Hvordan forvrænger populismen demokratiet? er netop udkommet. Og selv om han er bekymret for udviklingen i Vesten lige nu, hvor populister som Trump, Le Pen og Orban truer det liberale demokrati, kan han godt forstå, at mange mennesker er vrede. Uligheden vokser, EU får mere og mere magt, og magteliten i samfundets top virker indspist. 

Lær af de gamle grækere

Der er kort sagt brug for at puste noget mere folkelighed ind i demokratiet – og her kan de gamle grækere tjene som inspiration.

»I mange tilfælde brugte grækerne lodtrækning,« siger Mogens Herman Hansen. 

»Retssager blev ført for folkedomstole, hvor der var fra 200 til flere tusinde medlemmer, som var udtaget ved lodtrækning om morgenen blandt dem, der meldte sig.«

Mange væsentlige politiske institutioner i Athens demokrati var baseret på lodtrækning blandt de borgere, som ville stille op. Man mødtes ved daggry og stillede sig i kø med sit personnummerbevis i hånden, og efter cirka en halv time var der trukket lod om pladserne i en politisk forsamling: en domstol eller det magtfulde femhundredemandsråd, der forbehandlede alle de beslutninger, som folkeforsamlingen skulle træffe. Athens politiske forsamlinger bestod altså hverken af eksperter, formyndere eller borgerrepræsentanter – de var folket.

»Man var kun medlem af rådet i ét år og højst to gange i løbet af livet. På den måde blev embedsværket ikke en indspist fraktion, som det jo ellers har en tendens til. Så snart man får livstidsansatte embedsmænd, begynder man at få aristokrati eller oligarki,« siger Morgens Herman Hansen.

Lodtrækning og tidsbegrænset embedsperiode sikrer, at borgerne blive direkte involveret i den formelle politiske proces, og samtidig kan man ikke tiltuske sig politisk indflydelse via et netværk, eller fordi man tilfældigvis er vokset op i et hjem med bogreol.

Flere fremtrædende demokratieksperter har i årenes løb leget med tanken om at indføre borger-lodtrækninger som en fast del af demokratiet, og senest har tre danske magtforskere fra CBS i bogen Tæm eliten foreslået, at Folketinget tilføjes et andetkammer bestående af 300 borgere, der er valgt ved lodtrækning.

»Vi skal naturligvis ikke have et direkte demokrati som i Athen, men jeg synes faktisk, at man godt kan lære af de gamle grækere,« siger Morgens Herman Hansen.

Han har tidligere foreslået, at Danmark opretter et fast statsligt institut for meningsmålinger, som løbende tager temperaturen på folkestemningen på en lødig, neutral og statistisk solid facon. Det ville gøre ’folkets stemme’ tydeligere, end den er i dag.

»Republikanisme og deliberativt demokrati hviler på, at almindelige borgere slet ikke er så dumme, som folk vil gøre dem til, hvis man giver dem en ordentlig instruktion og gør dem interesserede. Det største problem er, om de er interesserede, eller om de hellere vil drikke øl med vennerne og se på fodbold,« siger han.

Ulrik Hasemann

Dårlig Brexit

Historisk set har eliten altid rystet i bukserne over at skulle give folket mere indflydelse. Allerede i Antikken mente Platon og Aristoteles, at demokratiet ikke var et folkestyre, men uoplyst ’pøbelvælde’. Og i 1800-tallet mente mange samfundstænkere, at almindelig stemmeret ville føre til udplyndring af de rige – Marx mente ligefrem, at kapitalismen var uforenelig med den almindelige stemmeret.

Men sådan er det som bekendt ikke gået.

»Det skete heller ikke i Grækenland,« siger Morgens Herman Hansen.

»Det var de fattige, der havde flertal, men de brandskattede ikke de rige. Det er virkelig et af historiens store mysterier, hvor nemt det er for de få rige at styre de mange fattige.«

– Hvad kan vi lære af, at det ikke sker?

»At folk i meget vidt omfang er indstillet på at se på almenvellet og ikke bare på snævre personlige interesser.«

Debatten om folkets plads i demokratiet bliver ofte sat på spidsen, når der afholdes folkeafstemninger: Spørgsmålet er, om det grundlæggende er sundt at lade borgerne stemme, eller om det er en forfladigelse af demokratiet, fordi debatterne ofte handler om alt muligt andet end selve emnet.

»Det er begge dele,« mener Mogens Herman Hansen.

Folkeafstemninger er både et gode og et onde: Afstemningen om retsforbeholdet i december 2015 var principielt i orden, mener han, fordi det stod klart for de fleste, hvad der blev stemt om, og fordi der udkom en kort og koncis avis med argumenter for og imod.

Brexit-afstemnigen var derimod »rigtig dårlig«, fordi ingen anede, hvad det drejede sig om, og hvad konsekvenserne af deres valg ville blive.

Mogens Herman Hansen: ’Hvordan forvrænger populismen demokratiet?’

Demokratiets vrangbillede

Lige nu forsøger populister over hele Europa at tage patent på demokratiet.

»De mener selv, at de er de sande demokrater – folkets stemme – men i virkeligheden er de demokratiets vrængbillede,« siger Mogens Herman Hansen.

»I de fleste europæiske stater er der forfatningsdomstol, parlament, regering, embedsapparat – og alt det, mener populisterne, er institutioner domineret af eliten. En sammenspist flok, som ser på egen fordel. Populisterne vil knægte eliten, men ender med at knægte demokratiet.«

Man ser det mest tydeligt, når populister får magt, som det er sket i Polen og Ungarn. Så bruger de deres demokratiske mandat til at angribe de liberale institutioner, som skal sørge for, at magtdelingen i samfundet fungerer: De ændrer forfatningen og udvander forfatningsdomstolen – sådan som det er sket i Polen. Og de stækker parlamentets magt – sådan som det er sket i Ungarn, hvor Orbans regering har skåret parlamentet ned fra 386 til 199 medlemmer.

»Demokrati skal være pluralistisk. Alle skal ikke tro og mene og interessere sig for det samme. Demokrati er en styreform og en ideologi, hvor folk har lov til at have deres egen religion, egen livsstil og egne idealer. Demokratiet skal beskytte flerheden, og det vil populisterne ikke være med til.«

– Hvorfor er det nu, at demokrati er så vigtigt?

»Fordi der grundlæggende er noget rigtigt ved selvbestemmelse – at den enkelte skal have lov til at være medbestemmende. Demokratiet kan træffe forkerte beslutninger, men så har borgeren i hvert fald selv været med til at træffe dem. Hvis vi afskaffer demokratiet, reducerer vi mennesker til marionetter,« siger Mogens Herman Hansen.

Bag ham i kartoffelrækkehuset står metervis af bøger, blandt andet Den Store Danske Encyklopædi, som han selv har været den ottendestørste leverandør til – han har ikke kun skrevet om det antikke Grækenland, men også om blandt andet samfund, stat og urbanisme.

»Hvis folk er for dumme og uvidende til at træffe politiske beslutninger, er de så ikke også for dumme til at kunne stemme på de politikere, der har de rigtige ideer? Skal vi så afskaffe det repræsentative demokrati og overlade det til meritokrater at styre staten? Det er der trods alt ikke mange, der vil.«

Mogens Herman Hansen: ’Hvordan forvrænger populismen demokratiet?’ Informations Forlag, 90 sider, 50 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Kim Øverup
    Kim Øverup
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Katrine Damm
    Katrine Damm
  • Brugerbillede for Bjørn Pedersen
    Bjørn Pedersen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Bjarne Bisgaard Jensen
    Bjarne Bisgaard Jensen
  • Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
    Michael Kongstad Nielsen
  • Brugerbillede for Annika Hermansen
    Annika Hermansen
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Hans Martens
    Hans Martens
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
ulla enevoldsen, Sidsel Jespersen, Kim Øverup, Niels Nielsen, Katrine Damm, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Annika Hermansen, Ejvind Larsen, Hans Martens og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hans Martens

lyder jo overbevisende rigtigt, men er der ikke sket meget siden antikkens Grækenland? Jeg kan ikke lade være med at tænke på Hannah Arendts bog om revolution. Kan et sandt folkestyre forhindre de fattiges march? Er det en måde at frigøre ‘folkets’ kræfter på, som sikrer at de ikke udvikler sig til en menneskelig stormflod? Eller er verden i dag så forbundet at det ikke er muligt længere i en enkelt nation at efterleve sandt demokratisk folkestyre?

Karsten Lundsby, Arne Lund, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Annika Hermansen
Annika Hermansen

Mogens Herman Hansen siger at der er to syn på almindelige borgere. At eliten er bedre til at træffe beslutninger en den almindelige borger eller at den almindelige borger er langt mere ansvarsbevidste og kloge, end man tror, og hvis man kan få dem interesseret i politik og ordentligt informeret, kan de træffe udmærkede afgørelser. Der er et 3. perspektiv. Den er ingen forskel mellem eliten og den almindelige borger. De er begge lige meget optagede af egne interesser og er derfor lige dårlige til at repræsentere fællesskabet.

Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Danmark er et demokrati. Men i realiteten er det den samme håndfuld personer, som år efter år definere hvad Danmark er politisk. Det gælder såvel blandt de folkevalgte som blandt de ikke folkevalgte interesseorganisationer, hvis indflydelse er stærkt stigende, hvilket er lige så stærkt udemokratisk.

Det demokratiske underskud i Danmark bare stiger og stiger for vært år der går og som vælger er man bare mere og mere hensat som en nikkedukke. Ja, ja. Jeg ved godt jeg bare kan stille op til kommunalvalget, folketingsvalget eller danne min egen tænke tank - Men så simpel er det jo ikke.

Et borgerting udvalgt med lodtrækning som repræsentanter i alle politiske lag, lige fra byrådet til folketinget er en udemærket ide. Det demokratiske underskud i Danmark er blevet alt alt for stort og folketinget varetager i større og større omfang kun en lille gruppes interesser. Som Den-Lille-Svindler siger så skal nogen jo regerer landet. Ja, men det skal være i alle borgers interesse og ikke blot de få som det er tilfældet nu.

Den som regerer landet skal tjene alle landets borgere og ikke kun dem som er repræsenteret gennem tænke tanke og lobbyisme.

Anne Mette Jørgensen, Karsten Lundsby, Egon Stich, Arne Lund, Kim Øverup, Steen Kondrup, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, morten rosendahl larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det vigtige ved det græske demokrati er dog, at der er hyppig udskiftning, så alle kan regne med at komme til at tjene to gange i løbet af deres valgbarhedsår.
Et demokrati opløser personlig magt og magteliter ved at lade tilfældet råde, så f.eks. indflydelse ikke kan købes, fordi ingen ved, hvem der får magten næste gang.
Repræsentanterne bliver på den måde tilskyndet til at handle i fællesskabets interesse, fordi de kun i en begrænset periode har muligheden, før de igen er tilbage i menneskehavet af myndige borgere.

Ejvind Larsen, Hans Martens, Kim Øverup, Eskil Nielsen, Steen Kondrup, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Demokratierne i Polen og Ungarn har mærket, hvordan en relativ lille klasse af forretningsfolk og oligarker er blevet svimlende rige meget hurtigt. Den ulighed i befolkningen mærkes stærkt. og også som ulighed i indflydelse på samfundets udvikling.

Den jævne polak eller ungarer brugte nu den eneste lighed de havde tilbage, - stemmeretten.
Og kan jo ikke være mere demokratisk. De smarte vestligt orienterede forretningsfolk blev stemt ud, Ind kom social-konservative med katolsk grundlag PIS i Polen
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/%C3%98steuropa/Polen/PiS
og FIDESZ i Ungarn, med Orban i spidsen.
https://da.wikipedia.org/wiki/Viktor_Orb%C3%A1n

De nye flertal skal selvfølgelig ikke stække demokratiet, men regulere det og samfundet og økonomien i mere lige og 'retfærdig' retning.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Så hvad enten man skifter til pest til kolera, eller ikke kan finde ud af at skifte skadelige elementer ud - så er man lige vidt?

Brugerbillede for David Joelsen

@Michael Kongstad Nielsen
Hvorfor igen kun Polen og Ungarn? Hvorfor kun de to, som har populistiske regeringer? Hvorfor ikke også resten af Øst Europa, hvor man også har set hvordan landets goder er blevet ulige fordelt? Det er netop derfor de populistiske regeringer vælges.
Grundet internettet og de digitale medier, har politikere det nemmere ved at beholde kontrollen. Demokratiet har derfor ikke fået det nemmere med spin og det tætte løb mellem magt og medier.

Anne Mette Jørgensen, Dennis Jensen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Skov

Jeg mindes med et smil, da Johannes Sløk på tv foreslog oplyst tyranni som styreform. Tyrannen vælges ved lodtrækning og låner den totale magt i ét år. Ingen valgbar kan undslå sig. Efter et år vælges en ny tyran, og den gamle stilles for en domstol, hvor vedkommendes regimente vejes og måles. Der kan ultimativt idømmes dødsstraf, så regeringstiden bør nok ikke være ren tant og fjas.

Ialtfald er det rigtigt, at tidens ansvarlige ikke står til ansvar for noget som helst!

Johnny Vulcan, Karsten Lundsby, Egon Stich, Kim Øverup, Vibeke Hansen, Niels Nielsen, Marianne Bjerg, Flemming Berger, Anne Eriksen, Anders Dahl, Trond Meiring, Jacob Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan rigtig godt lide ideen om lodtrækninger blandt den del af folket, som selv ønsker at være en del af lodtrækningen, til at være medbestemmende en periode.

Men denne her.. Han har tidligere foreslået, at Danmark opretter et fast statsligt institut for meningsmålinger, som løbende tager temperaturen på folkestemningen på en lødig, neutral og statistisk solid facon. Det ville gøre ’folkets stemme’ tydeligere, end den er i dag. Den er der vel ikke så mange, der tror på længere. Jeg gør ikke. Statistik er jo bare et udtryk for, hvilke paramentre, lovgiverne og embedsmænd synes, det er interessant at drive statistik på.

Hans Martens, ulla enevoldsen, Arne Lund og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Sterling
Peter Sterling

Selvfølgelig skal magthaverne være bange for folket; tænk hvis borgerne danner demokratiske foreninger som kræver samfundsforandringer, ja hvad hvis folket revolutionerer hele socialområdet? Forestil jer at magteliten og erhvervsmagten skrumper og Danmark bliver et sandt demokrati. Hvor mange ønsker at overlade magten til en smal kreds af millionærer, som kun er optaget af at forøge sin egen magt og rigdom?

De mennesker som ikke er på arbejdsmarkedet, har tid og overskud til at skabe en ny demokratiserende bølge - som starter ved det kommende kommunevalg med at organisere et stærk og vedvarende politisk pres for at skabe et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, som virker ved at alle institutioner, medier og produktionen har indbygget deltagelse af borgerne.

Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold, sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og Børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.

Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetræningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansatte, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.

Vi deltager ikke i klapjagten på samfundet svageste, men skaber vores egne fortællinger, der indeholder begreber som etik og moral og en vision for hvad Danmark kan blive: En befolkning som ved hvad der rører sig og er i harmoni med tidsånden, som tager kulturen med, sproget, fortællingerne, kunsten, og ved hvad der gør os til mennesker. Et samfund som mærker menneskers kreative tilværelser, respekterer friheden til at vælge, og et samfund der ønsker hele landets agtelse, loyalitet, sammenhængskraft og beskyttelse af de svage.

Et demokrati som medtager den historiske hukommelse, og drømmen om de utallige samfund som kloden opbygger. Et folketing som følger moralens evolutionære funktion, og som arbejder for at maksimere samarbejdet, med følelser der er mere disponeret for samarbejde med befolkningen som helhed. En lovgivning som tager hensyn til alle og husker den overleverede visdom, der er opbygget ud af fortidens mange muligheder, idéer og fejltrin.

Søren Jacobsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

David Joelsen
Det er Morgens Herman Hansen, der trækker dem frem, og kalder regeringerne der 'populistiske', en betegnelse jeg i øvrigt finder ubrugelig. De skal selvfølgelig overholde forfatningen eller dens regler for eventuel ændring, men derudover er deres demokratiske flertal lige så godt som rigmændenes.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Tja, det kan da være en udmærket ide MHH, måske endda værd at afprøve i virkeligheden, men mon ikke politikerne vil være bange for det skal gå alt for godt?

Spiller du stadig piccolofløjte MMH?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Morgens Herman Hansens mening om folkeafstemninger er gode nok, i de to nævnte konkrete tilfælde går det galt: -

I Alfstemningen om afskaffelse af rets forbeholdet var afstamningstemaet komplet uforståeligt, hvorfor flertallet for en sikkerheds skyld stemte NEJ.

I Brexit-afstemningen vidste folk godt, hvad de stemte om, i hvert fald leave-stemmerne. De stemte nemlig for et samfund, der kunne løfte jævne folk tilbage til ære og værdighed, mere lighed, måske et stykke arbejde, osv. altså lidt det samme som polakker og ungarere i virkeligheden, dvs. et samfund som ikke er nemt at finde inden for EU. Leave-stemmerne vidste, at de skulle en tur omkring Labour med Jeremy Corbyn i spidsen, før deres drømme kunne gå i opfyldelse. Nu lader de May berede ham vejen.

Søren Jacobsen, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Man kunne begynde med at invitere almindelige mennesker ind i nogle af de tv-programmer der normalt er forbeholdt de kendte, dvs. de mange quisser og talkshowsne og får så vidt også debatprogrammerne. Gerne folk helt uden relevante forudsætninger.. Men ikke for mange almindelige, faktisk kun en enkelt ad gangen. Går det godt, kan man evt. udvidde ordningen til Folketinget.

Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Søren Kristensen

"Gerne folk helt uden relevante forudsætninger", - de er der allerede i forvejen og har ministerposter!

Johnny Vulcan, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Trond Meiring og Kim Øverup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg ville ønske man kunne sige det samme om akademikerne! (Henrik Brøndum, Cand. Comm. HA)

Brugerbillede for Arne Lund

"Folket" er jo ikke en entydig størrelse, sådan som det gøres til - det stritter i alle retninger, og med den hærgende individualisme, kommer der stedse flere retninger til. At tro, at der kan opstå en enhed/enighed i noget, der mest ligner en stor klump spaghetti er romantisk, men naivt. Nogen gange også totalt misforstået, jvfr. dele af venstrefløjens støtte til det "folkelige" Cataloniens ønske om selvstændighed - her er det direkte reaktionært og principløst.
"Folket" er ikke altid så oplyst, som Mogens Hermann Hansen forestiller sig, og selv om "folket" var så oplyst som det kunne blive (!), så kunne "folket" stadig træffe talrige idiotiske beslutninger.
Men jeg er med på, at jo mere oplysning, desto mindre plads vil der være til Dansk Folkebedrag, Støjberg, Khader, Henrikzen m.fl. Eller....hur?

Det direkte demokrati som det praktiseres i Schweiz, har ikke altid været særligt progressivt. Landet var således det sidste i Europa, der gav kvinder stemmeret, og heller ikke landets behandling af indvandrere, flygtninge, "gæstearbejdere er værd at tale højt om. Skattepolitikken endnu mindre.
Til gengæld har landet jo ret høje miljøstandarder, og en på mange måde fremragende kollektiv trafikpolitik. Blot for at nævne nogle eksempler, der viser, at direkte demokrati kan gå begge veje. Der er ingen sikkerhed for, at det vil udvikle sig som vi velmenende gerne vil det.
Man kan da forestille sig hvad resultatet ville blive, hvis flg. spm. blev sendt til folke-afstemning:: "Skal DK fortsat tage imod flygtninge fra lande udenfor Europa"?
Det vil blive DF's finest hour, for her vil partiet vinde stort.

Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

personligt tror jeg ikke på, at dette vil have nogen som helst betydning, hvis man læser kommentarsporet på andre aviser, er det oftes politikernes egne argumenter der bliver brugt og genbrugt af menigmand - hvem har ikke hørt andre sige "det skal kunne betale sig af arbejde" - i virkelighed synes jeg, at det var bedre, at indfører en test, som giver stemmeberettigelse - det er også en farlig vej - ja, dem der dumper og dem der ikke gider, vi således stå uden for demokratiet - men der er alt for mange der intet aner en disse om hvad de i virkeligende stemmer på. og 'de alt for mange' ser intet om politik i tv, hører ingen debatter - og bliver intet klogere.

Brugerbillede for Mogens Bluhme Nielsen
Mogens Bluhme Nielsen

I bogen Against Elections refererer David Van Reybrouck til pudsig undersøgelse af en hollandsk forsker,Peter Kanne fra 2011.

87 % af de hollandske politikere opfatter sig selv som nytænkende, helhedsorienteret og globale/kosmopolitiske.

89 % opfatter befolkningen som nationalistiske, konservative og enkeltsagsfikserede.

Nu behøver man ikke at være den store statistiker for at kunne aflede, at en del må indtage begge positioner.

De må have (overdrevent) tiltro til egne habita og dømmekraft og tilsvarende mindre til befolkningens ditto. Uden at ville indrømme det offentligt deler de således i en vis udstrækning Rifbjerg's syn på befolknngen som værende dumme og indskrænkede.

Ville politikerne være bedre hvis de fulgte deres faktiske idealer uden frygt for masserne's mangel på dømmekraft?

Vi trænger i den grad til eksperimenter, f.eks. et borgerting, hvor de udtrukne skulle have tid og adgang til eksperter ellers vil det bare blive ligesom folke(af)stemnnger.

I domstolene's lægmandssystem har vi faktisk noget tilsvarende, der efter sigende fungerer ganske udmærket (de juridiske dommeres retsbelæring som analog til ekspertrådgivning).

Tiilid er meget vanskelig at placere i en celle i et regneark så hvorfor kke forsøge sig frem?

Noget tankevækkende er pressens tavshed for ikke at sige modvilje og latterliggørelse overfor de eksperimenter, der faktisk har været foretaget.

Men pressen deler måske de hollandske politikere's syn på befolkningen som nogle, der hellere vil se X-faktor end Deadline?

Arne Lund, Niels Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Egentlig så minder det jo om hvad de har i UK og USA med et under og overhus der kan modarbejde hinanden og som gør det, det besværliggør hovsa løsninger i lovgivningen en hel del, forslaget vil gøre det mere markant fordi halvdelen ikke skal vælges og derfor ikke har et partiprogram at pleje, så de kan ikke tabe ansigt eller vælgere ved at stemme for det de selv mener er rigtigt.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Mogens B.N.
Du nævner programmet 'Deadline' som bedre end 'x-faktor? Hvad oplysende er der ved at se de sædvanlige politikkendisser stå og råbe af hinanden, tænker nok mange andre som jeg. Så jeg er lidt ked af, du fremhæver netop dén udsendelse som det bedre valg.
Programmet er et show, ikke et oplysningsprojekt.

Brugerbillede for Mogens Bluhme Nielsen
Mogens Bluhme Nielsen

Lise Lotte - desværre må jeg give dig ret i at kvaliteten er dalet i Deadline de seneste år - men jeg synes alligevel at ræset mod bunden (læs Debatten) ikke er nået så langt endnu. Som nogen har omtalt Information - den mindst ringe.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Politikere til morgen - middag og aften...
Hvad enten det er underholdningsprogrammer, radio eller TV, så er de der hele tiden - uden man af den grund bliver meget klogere. - I denne kommunevalgstid er det også papskilte i vild forvirring. Man kan/ skal bruge meget tid uden derfor at blive meget klogere på, hvad de vil - eller hvad de kan :)

Mikkel Kristensen, Lise Lotte Rahbek og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Pusler lidt med tanken, om jeg overhovedet gider at stemme i år.
Har aldrig før været til diskussion i mit hoved.

Brugerbillede for Peter Nielsen

Jeg har det lige modsat, Michael: har ikke stemt (eller stemt blankt) i over 20 år, men nu bliver man sgu' da nødt til at gøre noget! Men hvilket parti? Tja, rimeligt håbløst, men man er da nødt til at prøve et eller andet.

Brugerbillede for Niels K. Nielsen
Niels K. Nielsen

Nu er der snart kommunalvalg, men hvor er engagementet hos folket i den anledning?

Kunne man forestille sig, at vor demokratiske beslutningsprocesser burde gøres tidssvarende.
Teknologien gør det i dag muligt, at gøre meget på nemmere og hurtigere vis.

Byrådsmøder on line - gerne transmitteret via nettet.

Direkte afstemninger kunne være spændende at prøve. Det kan klares digitalt, og folket bliver dermed inddraget og ansvarliggjort. Det kan give Brexit afstemninger, men det kan også give et mere engageret og ansvarligt folk, så populisterne får det sværere..

Brugerbillede for Niels Nielsen

Ideen med repræsentativt demokrati er vel netop, at de folkevalgte skal fungere som et bolværk mod pludseligt opståede folkestemninger, som alligevel løjer af efter forholdsvis kort tid. Desværre fungerer det ikke mere, da politikerne er blevet alt for følsomme over for meningsmålinger, hvorfor de haster sjuskede lovforslag igennem netop for at tækkes den volatile folkestemning. I samarbejde med medierne er det endda kommet så vidt, at politikerne selv pisker en stemning op, for at kunne få gennemført love, som de ellers ikke ville have folkelig opbakning til.

Et eksempel er viljen til at finansiere militæret. Denne vilje har altid været meget lille i Danmark, hvorfor politikere og medier gør et stort nummer ud af at piske den nærmest ikke-eksisterende trussel fra Rusland op til et ligefrem eksistentielt problem.

Et andet er danskernes modvilje mod overvågning, som stille og roligt er blevet nedbrudt ved at piske frygten for terror op til en størrelse, der er helt ude af proportioner med den reelle trussel.

Jeg ved ikke, om lodtrækning vil kunne modvirke denne tendens til at styre folkestemningen via mere eller mindre fake news; jeg frygter, at pengestærke selskaber og enkeltindivider blot vil overtage politikernes propaganda.

Men det kan dårligt blive værre, så jeg er med på at gøre forsøget. Er politikerne med på at skulle afgive magten? Hvis de ikke er, hvad gør vi så?

Brugerbillede for Arne Lund

Jeg medgiver, at kvaliteten af Deadline er dykket gevaldigt i de senere år, og ofte ligner det rene bundskrab, men vil man have råbekonkurrence, så vinder "Debatten" med Clement Kjærsgård klart. Dét program er om muligt endnu ringere, og jeg undres over, at der fortsat er politikere, der stille op til det skrigeri, som intet har med debat at gøre.
Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg forleden så en overskrift om at Kjærsgård var Europas bedste journalist. Måtte læse den to gange. Det kan da kun være DR der mener noget sådant, fordi han trækker mange seere til sine cirkusnumre.

Mogens Bluhme Nielsen - De borgerting, hvor de udtrukne skulle have tid og adgang til eksperter ellers vil det bare blive ligesom folke(af)stemnnger, som du efterlyser, findes allerede, men får desværre ikke megen opmærksomhed.
Jeg tænker på Teknologirådets konsenskonferencer, der netop imødekommer det du her ønsker.
Gå ind på rådets hjemmeside, og se hvad det laver.
Det tragiske er, at Teknologirådet, der er nedsat af Folketinget for at rådgive dette, sjældent får nogen opmærksomhed fra Folketinget. Eksemplerne er utallige.
Jeg medvirkede sidst i 90'erne i en konference om støj, som "ekspert" fra NOAH. Efter et langt og rundigt forarbejde, og talrige seriøse diskussioner mellem os indkaldte "eksperter" og de udvalgte borgere, nåede de sidste frem til et dokument, der blev afleveret til Folketing og regering.
Gæt hvor manger af anbefalingerne, de siden da er blevet gennemført?
Nada.

Mikkel Kristensen, Søren Jacobsen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels K. Nielsen
Niels K. Nielsen

Niels Nielsen
31. oktober, 2017 - 07:50

Ja, sådan er den normale forklaring: repræsentativt demokrati giver nogen kloge tid til at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger og træffe afbalancerede beslutninger.
Men sådan fungerer det jo desværre ikke.
Og dertil kommer det nok allermest problematiske, at vælgerne er blevet apatiske og ikke gider bøvle med demokratiet. Og det giver en ond spiral med endnu mere plads til populister osv.
I Svejts har man som bekendt flere direkte afstemninger, og det skulle efter sigende give et mere engageret og ansvarligt folk - f.eks. stemte de nej til, at Staten kunne forgælde sig.
Jeg tror, at det kunne være en saltvandsindsprøjtning at få delt beslutningerne ud - gerne via noget moderne teknologi.

Med moderne teknologi kunne man i øvrigt også offentliggøre al offentlig forbrug på bilagsniveau, så pressen o. a. kunne kigge med i maskinrummet og se, hvor de offentliges 1.100 mia. kr. store udgifter bliver af. Alene det forhold, at det er offentligt tilgængeligt ville dæmpe misbruget - jf. eksempelvis DR´s serie om cheflønninger i de halvoffentlige forsynings- og affaldsselskaber.