Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg vil gerne være som de andre studerende

18. november 2017

Alle mine (mandlige) venner læser Marx. De snakker om værditeori og udledning af kapitalens almene formel fra pengeformen, mens jeg føler, at der er blevet indopereret et automatgear i mig, som gør, at jeg kommer til at beskæftige mig med køn, krop og kuriositeter snarere end kapitallogik.

Jeg sætter mig med vilje med spredte ben i metroen og giver mig selv en lammer, hver gang jeg bliver taget i at glane efter en bog om Simone de Beauvoir eller postkolonial teori, og jeg er hunderæd for at ende med at skrive speciale om kønnede læsninger af Kierkegaard eller SCUM-manifestets potentialer for etisk beslutningstagen. Det er der selvfølgelig ikke noget forkert i at gøre, det er bare uhensigtsmæssigt, når man fortvivlet prøver at være en mand.

Jeg vil gerne bare være en almindelig studerende, der naturligt kan interessere sig for ting (tysk idealisme og marxisme) ligesom de andre. Det tog mig fem år, før jeg turde kaste mig ud i Hegel, der som bekendt står som kulminationen på filosofiens hankønsherredømme, og jeg ved ikke, om jeg har kræfter til at fortsætte, men jeg vil samtidig ikke acceptere mit lod. Hvad skal jeg gøre?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Odin Rasmussen
  • Eva Schwanenflügel
Odin Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tjah, der findes "problemer" og så findes der problemer..

Kære studerende skribent, tag en tudekiks og løft hovedet - der findes i millioner af mennesker, hvis problemer er anderledes konkrete og påtrængende end dine.

Niels Duus Nielsen

Hvorfor ikke begge dele? Marx er god at få forstand af, og kønskampen bliver kun mere kvalificeret ved at blive sat ind i et større klasseperspektiv. Eller omvendt: klassekampen bliver kun mere kvalificeret af at blive sat ind i et større kønsperspektiv.

Jeg har selv hele mit liv beskæftiget mig intenst med marxisme, feminisme, militærteori, udviklingslære, politologi, kunsthistorie, you name it - og hver enkelt disciplin har kun bidraget til den større helhed, som er udforskningen af selve livet kunst.

Det eneste jeg aldrig har interesseret mig for er fodbold. Og mig bekendt har jeg ikke taget skade skade skade.

Flemming Berger, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Niels Nielsen har som så ofte før ramt plet: før vi rykker kampen fra klasse til oplysning, sker der ikke noget. Ingen kamp igennem mange år kommer til at få så omsiggribende følger som den ublodige #metoo, der mobiliserer om et helt grundlæggende emne, nemlig hierarkiet i kapitalismens organiseringsformer. Det vil brede sig, og på den rigtige måde, for det er individer, der samler sig og siger fra overfor en strukturel undertrykkelse. Det eneste forsvar, man ser, er: hold kæft, jeg har prøvet det også, og fandt ud af at sno mig; men bedre end den enkeltes snoning er den fælles konsensus om, hvordan man ikke opfører sig, herunder først og fremmest: hvordan man ikke bruger sin magt og sine privilegier til at presse andre til noget, de ikke vil.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Prøv at læse matematik, fysik eller kemi i stedet for. Du kan måske så udvikle en solcelle, der producerer hydrocarbonater, som kan bruges til bil- og flybrændstof samtidig med at den fjerner CO2 fra atmosfæren. Det ville da være et bidrag som giver mening.

Flemming Berger, Peder Bahne og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Kønskamp er også klassekamp? Hvordan i alverden skal vi så tolke Marx' kommentar i begyndelsen af Kapitalen:

"The bourgeoisie, wherever it has got the upper hand, has put an end to all feudal, patriarchal, idyllic relations. It has pitilessly torn asunder the motley feudal ties that bound man to his “natural superiors”, and has left remaining no other nexus between man and man than naked self-interest, than callous “cash payment”. It has drowned the most heavenly ecstasies of religious fervour, of chivalrous enthusiasm, of philistine sentimentalism, in the icy water of egotistical calculation. It has resolved personal worth into exchange value, and in place of the numberless indefeasible chartered freedoms, has set up that single, unconscionable freedom — Free Trade. In one word, for exploitation, veiled by religious and political illusions, it has substituted naked, shameless, direct, brutal exploitation."

Man burde da hellere hylde og opildne menneskets lyst til at bryde med irriterende stereotyper samt typer af viden, der allerede jages af samtlige humanister på samtlige universiteter verden over.

I min egen kreds af studerende, synes jeg i hvert fald det er meget flatterende at have veninder, der - ligesom dagens brevkasse indlæg - føler at nyfeministiske læsninger er noget de bør holde sig fra .. Vel sagtens fordi de ikke vil være en anonym del af den intellektuelle hob, som uden refleksion blot forbruger samtidens mest moderigtige teoretiske korpus, fordi de jo også er kvinder. Fy føj! Viden bør være friere end at vores køn i så høj grad skal kunne blive determinerende for vores teoretiske interesser!

Niels Duus Nielsen

Dennis Jensen, dine studiner bør skelne mellem feminisme og vulgærfeminisme, ligesom jeg skelner mellem marxisme og vulgærmarxisme. Og liberalisme og neoliberalsme, for den sags skyld. Alle ideologier har sine blinde vinkler, som vulgærideologerne nægter at se. Marx har ikke svaret på alt her i verden, at tro dette er netop at være vulgærmarxist.

Og hvor er modsigelsen i dit Marx-citat? Er sexuelle overgreb ikke et udtryk for undertrykkelse på grundlag af udbytning - altså at den sexuelle økonomi forvrides af magt og penge? Det er da helt i Marx' ånd!

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

Frank Hansen

Jo jeg har læst matematik, fysik og kemi.
Mere end nok til at forstå at det bliver hulens svært og tilsvarende dyrt at producerer hydrocarbonater, som kan bruges til bil- og flybrændstof samtidig med at det fjerner CO2 fra atmosfæren.
Der er "sådan bare" nogle naturlove, der skal ændres.
Jeg har læst og endog forstået rimeligt meget.
Nok til at se det vi alle sammen skulle have set for længe siden:
Der er kun en farbar vej. A-*****
Det er det eneste bidrag der ikke kun giver drømme.
Det kan give realiteter – Gode resultater uden CO2 og uden anden forurening.
Jeg tillader mig at sige at der er nogen viden, der mangler.
Måske kan du få lidt faktuel viden om hvordan vi, i Danmark, har ført os selv bag lyset.
Start en nødvendig tur med http://wp.me/p1RKWc-p2
De grønne Danskere har meget at lære.

Thorkil Søe,

Der er ikke nogen naturlove, som strider mod en billig solcelle som omdanner CO2 og vand til hydrocarbonater. Naturen gør det selv med fotosyntesen. Problemet er at vi idag kun kan gøre det ved at benytte sjældne, dyre og ofte også giftige metaller i processen. Et af problemerne er holdbarheden. Planterne har ikke dette problem da de er levende og hurtigt kan erstatte ødelagte materialer med nye. Andre problemer knytter sig til skalerbarhed og økonomi. Det hjælper jo ikke noget at have en løsning, som ikke kan klare sig på markedsvilkår uden tilskud.

Jeg siger ikke at det bliver let, men der er ikke nogen naturlove, som gør en løsning umulig. Det er under alle omstændigheder værd at gøre forsøget, og der arbejdes da også intensivt med denne problemstilling indenfor materialevidenskaben på adskillige førende universiteter i verden. Selv studerende medvirker til eksperimenter og kan også give teoretiske bidrag. Det er et krydsfelt, hvor der benyttes kvantemekanik, kvantekemi, statistisk mekanik, biofysik og matematik sammen med ingeniørvidenskab blot for at producere enkelte prototyper, som derefter benyttes til videre eksperimenter.

Flemming Berger

Interessant og spændende,Frank Hansen;hvor ville jeg ønske,Information skrev mere om virkelige problemfelter,som dette,du er inde på,og langt mindre om umodne menneskers eksistentielle kvababbelser.

Jens Winther og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at vi måske står overfor den lidt triste erkendelse, at verden ikke ligner noget, Marx kunne forestille sig, og at vi derfor reelt kan foretage en grundlæggende samfundsforandring med andre midler og ud fra andre præmisser end dem, der gjaldt under andre teknologiske og samfundsmæssige vilkår.
Jeg er temmelig sikker på, at det store problem for venstrefløjen er, at man stadig holder fast i det brechtianske dictum om, at 'erst kommt das Essen, dann kommt die Moral": Vi står i den luksuriøse situation, at vi faktisk kan tage eksistensen alvorligt uden at behøve at nappes om krummerne fra de riges bord, selvom det er det, vi for tiden er endt i pga. organisatorisk slendrian.

Gustav Alexander

Niels Nielsen,

Modsætningen består jo i at kapitalismen, i følge Marx, allerede opløser patriarkalske forhold og andre 'idylliske relationer', der traditionelt forsøgte at argumentere for det noble el. nødvendige i udbytningen. Tilbage står den nøgne udbytning, som Marx skriver.

Hvordan kan den moderne socialistiske kamp integreres i en kønskamp hvis mål det borgerlige samfund allerede har opnået? Nej, jeg mener ikke at seksuelle overgreb har noget med klassekamp at gøre og egentligt behøver jeg et argument for at det skulle forholde sig anderledes. Den vante parole, som jeg beskrev ovenover er vel ikke et argument i sig selv.

Marx er mere relevant end nogensinde. Specielt for en kønnet venstrefløj, der også gerne vil være antikapitalistisk (I ved ligesom Fed Front jo åbenbart mener, at de er ...). Så må man altså stramme an og fatte tilbage i Marx og lade sine holdninger gå under en kritisk, marxistisk lup. Det er vel fint at man både vil være socialist, feminist også meget andet men hvis de pæne ord skal betyde noget, må man også være åben for en marxistisk kritik af måden hvorpå disse to begreber forsøges integreret.

Gliese,
Det er et lidt ærgerligt perspektiv, synes jeg. Det er overraskende hvor mange moderne kulturelle og økonomiske tendenser, som Marx allerede analyserede sig frem til for 150 år siden. Jeg hører dog gerne mere specifikt om hvad - i relation til ovenstånde debat - der skulle være så forældet ved Marx' tanke, så kan vi jo debatere det!

Niels Duus Nielsen

Dennis Jensen, vi er vist enige. Das Kapital er ikke Bibelen, og ikke al bibelkritik er marxistisk. Biologien som videnskab var kun i sin vorden, da Marx skrev sine værker, og da kønskamp i min overbevisning foregår i krydsfeltet mellem biologi og sociologi, skal begge videnskaber inddrages.

Feminisme er i mine øjne et tværvidenskabeligt forskningsprogram, som blandt andre fænomener har sexchikane som objekt. Og selv om jeg er uenig med vulgærfeministerne i, at alle mænd er nogle svin, er jeg altså også uenig med dig i, at det borgerlige samfund er nået i mål med kønskampen.

PS: At jeg specifikt nævner biologien skal ikke ses som et forsvar for Jørgen Jørgensens "Psykologi på et biologisk grundlag", som i mange år var betonkommunismens svar på Luthers lille katekismus. Selv om Jørgensens bog selvfølgelig også er god at få forstand af, hvis man vel at mærke læser den med kritiske briller ;-).

Eva Schwanenflügel og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Det er naturligvis en helt fair disposition, Niels! Min egen griben til Kapitalen skal selvfølgelig heller ikke betyde at alle bør gøre det. Jeg finder det blot relevant, da rigtig mange feminister netop mener at være antikapitalistiske og indgå i en klassekamp, som deres kønskamp angiveligt også er en del af.

Jeg tror at meget af hvad man opfatter som kønslig ulighed i dag i realiteten er forskellighed. I jagten på den lighed og retfærdighed tror jeg at vi ender med kønslig ensretning og en seksuel 'monokultur', som vi jo også ser i andre facetter af den globaliserede verden. Forskelle udviskes og tilbage står en grå masse.

Niels Duus Nielsen

Sjovt nok læste jeg et sted, at der i samfund med en høj grad af lighed mellem kønnene - som fx her i Skandinavien - er en tendens til, at vi udadtil markerer os mere i overensstemmelse med vores køn end i mere traditionelle, patriarkalske samfund. Kvinder i Danmark bruger således mere læbestift og mascara og går mere udfordrende klædt end kvinder i fx Frankrig (sic!). Hipsterskægget skal måske ses som en del af denne trend?

Så jeg frygter egentlig ikke, at vi bare bliver en grå masse, for der ER jo en forskel, uanset hvordan vi vender og drejer det.

Eva Schwanenflügel og Gustav Alexander anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Prøv at se dokumentaren "Pigekulturens Eventyrland", (Pink Attitude) på DR K i aften, 23/11 kl.23.00 -23.55.
'Den muntre, boblende og lyserøde lillepigekultur er tilsyneladende et uundgåeligt fænomen i de vestlige samfund. Billedet af pigen/kvinden skifter i populærkulturen mellem to ekstremer: den lille pige og den forførende demimonde, den uskyldige og rovdyret. Hvordan er denne lillepigekultur kommet til at styre de fleste af nutidens piger fra vugge til voksenalderen? '
Dokumentaren er iøvrigt fransk.