Ligesom Danmark er Finland blot fem millioner indbyggere småt. Men modsat Danmark, er nationen meget ung. Den 6. december fejrer landet 100 års selvstændighed efter at have været underlagt både den svenske konge og den russiske zar. Friheden har en skarpere klang i Finland, den er mere dyrkøbt end i en nation, der har været sin egen siden Gorm den Gamle.
I Finland begynder tidsregningen kort efter den russiske revolution.
Selv om Finland verdenshistorisk set er lidt af en grønskolling, har tanken dog været fri længere end nationen selv, og landets skove har gennem årene fostret børn, hvis skaberværk hele verden kender – eller burde kende til.
Som Nordens port til Rusland – og som en nation med sit helt specielle sprog og mentalitet har finnerne nemlig udviklet en stærk og rig kultur, der på én gang taler ind i nordiske mønstre og strømninger og samtidig har sin særegne finskhed. Vores velkendte virkelighed – med et drej på distortion-knappen.
I Finland lagde digteren Edith Södergran fundamentet for den moderne skandinaviske poesi, Alvar Aalto tegnede sig ind i blandt det 20. århundredes største arkitekter, Sibelius komponerede musik så udødelig, at den er med i Die Hard-filmene. Det er også her Tove Janssons syntese af det smukke og det mørke blev samlet i Mumi-dalens univers, der ligesom som den finske nation selv er bolig for både stolthed og melankoli.
Det er her Alexis Kivi var med til at forme nationen med upoleret fortællekraft, her Helene Schjerfbecks inderlige malerier tog form, og her Maija Isola satte valmue-mønstre på tryk for Marimekko – og endelig er det er hjemstedet for Aki Kaurismäkis filmiske finslibning af den finske mand, som en komisk skabning, der indtager verden tænksom og tavs. Følg hans eksempel og læs.
Den Finske Kanon
Finlands skove har gennem årene fostret børn, hvis skaberværk hele verden kender – eller burde kende til. Derfor giver vi jer ’Den Finske Kanon’ – en gennemgang af de største finske skabere inden for litteratur, lyrik, film, musik, design, billedkunst og arkitektur. Fra Alvar Aaltos lys til Mumi-dalens mørke.
Seneste artikler
Jo mere deprimeret en skuespiller er, desto mere ler publikum
2. december 2017Set fra udlandet er finsk film stadig lig med Aki Kaurismäki, den sorthumoristiske humanist, der laver musikalske, stiliserede fabler om mennesker på bunden af samfundetEdith Södergran var den første og indtil videre eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen
2. december 2017Den moderne skandinaviske poesi kom til verden i kølvandet på den russiske revolution og den finske borgerkrig. Den allerførste af den nye generation af digtere var Edith SödergranI Tove Janssons Mumidal finder vi et trygt sted at være skræmt fra vid og sans
2. december 2017Tove Janssons Mumi-univers er så mangefacetteret, at akademikere næppe inden for en overskuelig fremtid bliver færdig med at analysere dets psykologiske dybder
Finland fylder 100
Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.
Andre artikler i dette tillæg
Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen
2. december 2017Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i demI familiens blodspor
2. december 2017Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fraBrevkassen: Er sexchat utroskab?
2. december 2017Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Venner, men ligefrem naboer. Der er 1000 km til Helsinki.
Glæder mig. Flot.
Stor overraskelse for mig, og pinligt at jeg simpelthen ikke vidste at Finland kun er 100 år gammelt.
Ser frem til flere artikler!
1000km er altså ikke særligt langt nu om stunder, er det ikke bare at vi mest rejser og forholder os til lande sydpå...
Hej Katrine Damm! Bladrer du i historiebøger, vil du få at vide, at til trods for de 1000 kilometer, var forbindelserne mellem Danmark og Finland (en del af Sverige dengang) meget tætte, om ikke tættere end i dag for 500-600 år siden: der var flere af Axel Pedersen Thott's (dansk statsråd og magthaver) syv sønner, der var betydelige magthavere i Finland; f.eks. Erik Axelsen Thott var bygherre til Olufsborg i Nyslott/Savonlinna, der er kendt som operaslott idag. Og Åge Axelsen Thott's datter Ingeborg var en anset herskerinde på Tavastehus (Hämeenlinna) slott i begyndelsen af 1500-tallet!
Fra min barndom husker jeg kun Finland for skisport og så fra musikquizzen Kontrapunkt hvor jeg lagde mærke til de finske deltageres underligt gebrokne (tænkte jeg dengang) svenske.
Siden har jeg haft stor glæde af at udvide mit bekendtskab med landets kultur - musik (Sibelius, Värttinä, Nightwish) og litteratur (Claes Andersson, Merete Mazzarella), film (Iron Sky) - men jeg er kun alt for bevidst om at dette kun er små ridser i det finske grundfjeld.
Jeg glæder mig derfor til at læse videre - godt gået, Information!
Min viden om Finland er også meget sporadisk. De tusind søers land, rensdyr og mumitroldene.
I øvrigt - forleden bad yngste søn mig om at købe et historie-tidsskrift. Årsag: Hovedhistorien handlede om Simo Häyhä. Jeg ved ikke hvorfra interessen stammer, men jeg har hørt nogle af de unge teenage-drenge snakke om ham. Den historie fascinerer åbenbart stadigvæk.
Det startede med svenske korstog omkring 1250 til Tavastland og Åbo. Russere fra Novgorod satte sig på karelske egne nogenlunde samtidigt, men svenskerne havde magten i 500 år cirka, så kom russerne og vandt endeligt over svenskerne cirka 1750.
Hvor Norge havde en 400-års nat under Danmark, havde Finland altså en 650-års nat under Sverige og Rusland tilsammen. Man kan så undre sig over at Norge sagde NEJ tak til EU, mens Finland sagde JA tak.
1000 km er nu trods alt temmelig langt og naboer er vi ikke. Derimod tilhører vi med finnerne de nordiske lande og er på den måde i familie med hinanden. Edith Södergrans lyrik er fantastisk og Tove Janssons Mumitrolde ligeså. Väinö Linnas , Den ukendte soldat og Finlandia, stærke vidnesbyrd om finsk susi. Det uafhængige Finland fylder 100 år, de første år med blodig borgerkrig og i fyrrerne de to krige mod Sovjet. Store krigsskadeserstatninger til Sovjet efter 2. verdensskrig og en afhængighed af Sovjet, der holdt Finland fra Marshallhjælpen, EU og selvfølgelig Nato. At dette ludfattige land i dag hører til de mest velhavende er ikke et mirakel, men et resultat af et benhårdt arbejde.
Sibelius var svensksproget, ligesom begge hans forældre, men han blev sendt i finsk skole, fordi de foretrak finsk fremfor russisk i den russiske periode. Jean hed han ikke, men Johan Julius Christian.
Har er et eksempel på en anden generations indvandrer, der tiltager sig det finske folks kultur og hele følelse.
Jeg nyder hans "Karelia-suite". som giver den østfinske natur og kultur lyd.
Han hører sammen med Carl Nielsen (Danmark), Edvard Grieg (Norge) og Bedřich Smetana (Tjekkiet) til en tid - den samme - og det er sjovt at høre, hvordan sted og landskab sætter sig igennem i musikken.
Carl Nielsens bløde vuggende bakker i Tågen letter, Griegs mere voldsomme bjerge i Peer Gynt Suites, Smetanas bondebryllup i flodlandskabet, og Sibelius' fantastiske storladenhed over sumpe og søer, vidtstrakte skove og våde vildmarker.
https://www.youtube.com/watch?v=adKwG9ZuzFw