Det er de færreste, der kender Maija Isola. Men alle kender Marimekko

Maija Isolas mønstre er nærmest blevet synonym med finsk tekstiltryk. I spidsen for Marimekko var hun med til at give det underkendte kunsthåndværk status med eksperimenterende stoftryk, som rakte langt ud over Finlands grænser
Ordet ’Marimekko’ er en finsk sammentrækning af ordene Marie og kjole.

Ordet ’Marimekko’ er en finsk sammentrækning af ordene Marie og kjole.

Doroftei Silviu

Moderne Tider
2. december 2017

Maija Isola er for finsk tekstildesign, hvad Alvar Aalto er for finsk arkitektur og møbeldesign. Ikke til at komme udenom. Alligevel er det de færreste, som kender hendes navn, mens de fleste kender virksomheden, som hun designede sine ikoniske tekstiler for. Gennem sine 38 år som designer hos Marimekko udviklede Maija Isola mere end 500 tekstiltryk og var med til at gøre virksomheden verdensberømt inden for både mode og indretning.

Isolas mønstre er nærmest blevet synonym med finsk tekstiltryk i en grad, som har gjort det svært for de næste generationer at træde ud af hendes skygge.

Ordet ’Marimekko’ er en finsk sammentrækning af ordene Marie og kjole. Mekko er et gammelt finsk ord for en lille piges kjole, og uskyldigheden i navnet passede godt til Marimekkos friske og næsten naive tilgang til stoftryk og mode.

Virksomheden blev grundlagt i 1949 af Viljo og Armi Ratia, og Maija Isola blev ansat som virksomhedens første fuldtidsdesigner. Det var dog først i 1960’erne, at hun begyndte at tegne de store og grafisk enkle mønstre, som hun blev kendt for, og som stadig tegner Marimekkos profil i dag.

Hendes mest ikoniske mønster, Unikko, forestiller en simpel valmue trykt med store felter i stærke farver. Mønsteret blev lanceret i 1964, og senere samme år udstillede Andy Warhol sin serie Flowers med motiv af silketrykte blomsterhoveder i monokrome farveflader. Det viser Maija Isolas fornemmelse for tiden og populærkulturen, men også hendes kunstneriske integritet og overblik.

Fem finske design-destinationer

  • Hvitträsk– hjem og atelier for en række store finske arkitekter.
  • Iittala Glass Center – museum for det kendte glasfirma.
  • Designmuseo Helsinki – Største udstillingssted for finsk design.
  • Fiskars Village – Meget mere end den orange saks.
  • Nuutajärvi Glass Village – Finlands ældste glasfabrik.

Stadig frisk i dag

Ved siden af sit arbejde med tekstiler malede hun malerier, der blev udstillet over det meste af Europa og i USA, og hendes vekslen mellem den frie og kommercielle kunst styrkede hendes udtryk, som blev frugtbart integreret i hendes tekstiler.

En lang række af hendes mest populære mønstre – som for eksempel Silkkikuikka (1961), Lokki (1961), Melooni (1963) og Kaivo (1964) – viser et tydeligt slægtsskab med amerikansk popkunst, men Maija Isolas mønstre hverken imiterede eller kopierede. Ideerne og forlæggene til hendes mønstre var hentet indenfor traditionelle motiver og teknikker indenfor tekstildesign.

Motiver som blomster, bølger, natur, arabisk ornamentik eller japansk ikat blev omsat til mønstre i hendes eget undersøgende og ligefremme udtryk. Mod og frækhed prægede hendes valg, og mange af hendes mønstre virker stadig friske i dag, fordi hun gik til grænserne for stoftrykkets muligheder. Mønstrene var simple og teknisk ikke særligt avancerede, men de havde en umiddelbarhed over sig, som nærmest overrumpler i deres energi og fandenivoldskhed.

Og det er vel en af Maija Isolas største bedrifter. At hun i spidsen for Marimekko var med til at give det underkendte kunsthåndværk status med nytænkende og eksperimenterende stoftryk, som rakte langt ud over faget og Finlands grænser.

Hun balancerede den svære kunst at lave mønstre, som er lettilgængelige uden at være kedelige og originale uden at være komplicerede, og derfor blev hun både et fagligt og folkeligt designikon.

Udstilling af tekstiler fra Marimekko på Kunstindustrimuseet i København.

Udstilling af tekstiler fra Marimekko på Kunstindustrimuseet i København.

Maria Fonfara

Den Finske Kanon

Finlands skove har gennem årene fostret børn, hvis skaberværk hele verden kender – eller burde kende til. Derfor giver vi jer ’Den Finske Kanon’ – en gennemgang af de største finske skabere inden for litteratur, lyrik, film, musik, design, billedkunst og arkitektur. Fra Alvar Aaltos lys til Mumi-dalens mørke.

Seneste artikler

Finland fylder 100

Vores finske naboer har korsflag og velfærdsstat og er verdens frieste land, men vi danskere ved nærmest intet om Finland. Nu, hvor landet fejrer 100 års selvstændighed, gør vi noget ved det. Vi markerer fejringen ved at bruge hele Moderne Tider til at fortælle historier om og fra Finland – om hvordan et fattigt folk har skabt en rig kultur og en velstående nation.

Andre artikler i dette tillæg

  • Dengang finnerne indgik en aftale med Djævelen

    2. december 2017
    Romanklassikeren ’Den ukendte soldat’ om Finlands kamp mod Sovjetunionen i 1941-44 er blevet filmatiseret tre gange med 30 års mellemrum. Senest med det største finske filmbudget til dato og en melankolsk krigsskildring, der virkelig bringer sit publikum tæt på krigens rædsler og på soldaterne fanget midt i dem
  • I familiens blodspor

    2. december 2017
    Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fra
  • Brevkassen: Er sexchat utroskab?

    2. december 2017
    Nogle gange, når min kæreste sover, går jeg på nettet og sexchatter med kvinder og enkelte gange også mænd. Er jeg min kæreste utro?
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her