Læsetid: 16 min.

I familiens blodspor

Når min finske familie fortæller historier, ender de som regel med, at nogen dør en skrækkelig død og bliver myrdet med en skovl eller sådan noget. Jeg tog med min far tilbage til det hus i Midtfinland, hvor alle historierne kommer fra
Usko Peijari tog turen ud af skoven og op af samfundsstigen sammen med Finlands industrielle velstandsboom. Fra den fattigste af de fattige til en af kommunens spidser. Han har malet sin flagstang i anledning af nationens 100-årsfødselsdag.

Usko Peijari tog turen ud af skoven og op af samfundsstigen sammen med Finlands industrielle velstandsboom. Fra den fattigste af de fattige til en af kommunens spidser. Han har malet sin flagstang i anledning af nationens 100-årsfødselsdag.

Sille Veilmark

2. december 2017

Man siger, at finnerne er tavse typer. Fåmælte, tunge tusmørkemennesker, der helst bare kommunikerer med enstavelsesord og dybe suk.

Og nok var min farfar lidt på den måde – ligesom masser af mænd fra hans generation, der som ganske unge blev sendt i krig, og som efter at have skudt og stukket russere ihjel og set egne kammerater blive sprængt og flænset og lemlæstet, kom hjem til freden som andre mennesker.

Men faktisk er finnerne lidt nogle snakkehoveder. Det er heroppe, jeg har hørt nogle af de vildeste historier, jeg kender. Om afhuggede hoveder, hjemmebrændende galninge, telepatiske dødsulykker, uendelige skove og uforsonlige slægtninge, og alle historier udstrømmer fra samme lille bjælkehus oppe mellem træerne et sted i Midtfinland.

Det er her, jeg er på vej hen med min far, Markku. Han har boet i Danmark i over 40 år, men har taget mig med herop gennem hele min barndom.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
  • Grethe Preisler
  • Niels Duus Nielsen
  • David Zennaro
Robert Ørsted-Jensen, Grethe Preisler, Niels Duus Nielsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu